Ved et byrådsmedlems fravær af over 1 måneds varighed:
Når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at passe sit byrådsarbejde i en forventet periode af mindst en måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder borgmesteren stedfortræderen til førstkommende møde i byrådet. (Styrelsesloven § 15, stk. 2).
Fristen på en måned regnes fra det tidspunkt, hvor borgmesteren får kendskab til fraværet. Ved planlagt fravær, hvor borgmesteren får besked, før fraværet bliver aktuelt, regnes fristen først fra det tidspunkt, hvor fraværet bliver aktuelt.
Til et enkelt byrådsmøde:
Hvis et byrådsmedlem pga. af sin helbredstilstand er forhindret i at deltage i et byrådsmøde, kan byrådsmedlemmerne valgt på samme kandidatliste kræve, at stedfortræderen deltager i mødet. (Styrelsesloven § 15, stk. 1)
Ved et byrådsmedlems fravær på det konstituerende møde samt ved 2. behandling af budgettet har byrådsmedlemmerne valgt på samme kandidatliste en udvidet adgang til at kræve, at stedfortræderen deltager i mødet, uanset fraværsgrunden.
Hvis kandidatlistens byrådsmedlemmer ikke ønsker stedfortræderen indkaldt, kan borgmesteren eller byrådet ikke beslutte, at stedfortræderen skal indkaldes.
Til behandling af en enkelt sag på byrådets dagsorden:
Hvis et byrådsmedlem må forventes at blive erklæret for inhabil i forhold til en sag på dagsordenen i et byrådsmøde, kan byrådsmedlemmerne fra samme kandidatliste kræve, at stedfortræderen deltager i behandlingen af denne sag. (Styrelseslovens § 14, stk. 3)
Sociale medier - retningslinjer
På ingen af de sociale medier kan Esbjerg Kommune sagsbehandle eller kommentere på konkrete sager. De primære kanaler administreres af Kommunikation. Alle er velkomne til at deltage i debatten, men når man som byrådsmedlem kommenterer på opslag, er det en god ide, at skrive, at man fx er medlem af Kultur & Fritidsudvalget. Vores retningslinjer omkring god debatkultur etc. gælder for alle kommentarer på profilerne.
Twitter
Budskaberne på Twitter fra profilen @EsbjergKommune understøtter kommunikationen via vores andre kanaler.
twitter.com/EsbjergKommune
LinkedIn
Her er Esbjerg Kommunes profilering som arbejdsplads i centrum. Derfor deles der opslag om ledige stillinger og andet nyt om det at arbejde for og i Esbjerg Kommune. Samtidig er der også fokus på at løfte budskabet om den bæredygtige EnergiMetropol og andre brandingindsatser.
linkedin.com/company/44142
Instagram
På Instagram er der plads til de visuelle fortællinger om livet i vores kommune.
instagram.com/esbjerg_kommune/
Facebook
Esbjerg Kommunes Facebookside er lige nu det primære sociale medie med det største antal følgere. Det er den direkte kanal til borgere bosat i kommunen og borgere, der har en tilknytning til Esbjerg Kommune.
facebook.com/EsbjergK/
Twentythree
Via Twentythree offentliggøres videoer, som er produceret af og til kommunen. Kanalen drives ikke for at trække besøgende ind på mediet, men udelukkende for at understøtte at videoerne vises på hjemmesider og EKnet.