Sikker post
Du bruger din digitale postkasse til at modtage post fra offentlige myndigheder – fx fra din kommune, men også fra andre offentlige myndigheder og private virksomheder. På den måde får du samlet det hele et sted.
To indgange til den samme post
Borger.dk og e-Boks.dk er begge sikre hjemmesider, hvor du kan læse din digitale post. Du behøver kun tjekke din digitale post et af stederne, for de viser den samme indbakke.
Brug for hjælp?
Ved at følge dette link Guide, kan du se flere hjælpe guides til hvordan du benytter Digital Post.
Husk dine aftaler med NemSMS
Du kan få en sms, så du bliver mindet om dine aftaler med det offentlige, når du for eksempel har fået en tid til behandling. Du skal bare registrere dit mobilnummer, når du er logget ind på digital post.
Bemærk, at du ikke automatisk er tilmeldt NemSMS, selvom du får sms’er, når du modtager digital post. Du skal tilmelde dit mobilnummer til den særskilte ordning.