Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Erhvervsservice

Vores erhvervsservice står klar til at hjælpe din virksomhed, så I kommer smidigt igennem fx byggesager, køb af erhvervsjord eller miljøsager. Vi tilbyder både en task force i forbindelse med komplekse sager og en lodsordning for små og mellemstore virksomheder.

Forskellige typer erhvervsservice

For at yde den bedste service for din virksomhed sørger vores erhvervsservice for at koordinere processen i tværgående erhvervssager. På den måde bliver det lettere at bevare overblikket og finde de rigtige myndigheder og kommunale samarbejdspartnere. 

Når I henvender jer til erhvervsservice i Teknik & Miljø er første step i processen at afklare, om I er bedst hjulpet med vores task force eller med lodsordningen. Ofte vil vi invitere jer til et opsartsmøde for at få projektet godt i gang. 

Task Force-ordningen

I forbindelse med store, komplekse erhvervsbyggesager kan der være behov for den storstilede løsning, hvor der hurtigt nedsættes en gruppe kompetente og beslutningsstærke medlemmer.

Mere om vores Task Force

Lodsordningen

Denne ordning er inspireret af vores task force, men er en ordning, der er skræddersyet til små og mellemstore virksomheder i forbindelse med byggesager og miljøsager.

Hovedformålet er at sikre en smidig og optimal sagsgang, og derfor får virksomheden tildelt en kontaktperson, der koordinerer processen fra start til slut. 

Mere om vores lodsordning