Natura 2000 er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne kaldes også for internationale naturbeskyttelsesområder og er udpeget jf. habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. De består af:
- Habitatområder med særlige naturtyper og arter
- Fuglebeskyttelsesområder
- Ramsarområder med vådområder (alle en del af fuglebeskyttelsesområder)
Områderne er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper. Der skal tages særligt hensyn til disse arter og naturtyper, når der planlægges projekter, som kan påvirke et Natura 2000-område.
En række arter, de er sjældne eller truede i EU, er opført på habitatdirektivets bilag IV. Disse arters yngle- og rasteområder er strengt beskyttede, uanset om arterne findes i eller uden for Natura 2000-områderne.