Natura 2000 er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne kaldes også for internationale naturbeskyttelsesområder og er udpeget jf. habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. De består af: 

• Habitatområder med særlige naturtyper og arter 
• Fuglebeskyttelsesområder
• Ramsarområder med vådområder (alle en del af fuglebeskyttelsesområder)

Områderne er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper. Der skal tages særligt hensyn til disse arter og naturtyper, når der planlægges projekter, som kan påvirke et Natura 2000-område.

En række arter, de er sjældne eller truede i EU, er opført på habitatdirektivets bilag IV. Disse arters yngle- og rasteområder er strengt beskyttede, uanset om arterne findes i eller uden for Natura 2000-områderne.

I foråret 2018 skal der skal nedsættes et lokalt naturråd på tværs af Esbjerg, Fanø, Varde og Tønder Kommune. Naturrådet skal sammensættes af lokale og landsdækkende organisationer med interesse i natur og rekreation samt interessenter fra jordbrugserhvervene. Rådet skal rådgive kommunerne i planlægningen for eksisterende og nye naturområder. 

§ 3 natur omfatter naturtyper, der er beskyttet mod tilstandsændringer:

• Søer og vandhuller med et naturligt plante- og dyreliv er beskyttede, hvis de har et areal på mindst 100 m2.
• Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven, og en stor del af dem er også omfattet af naturbeskyttelsesloven.
• Moser, ferske enge, heder, overdrev og strandenge er beskyttede, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m2. Det gælder også, hvis der er flere ejere. Mindre moser er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. I byzone og sommerhusområder udpeget før 1992 gælder særlige regler.

Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Education Esbjerg og Esbjerg Havn arbejder sammen med en lang række virksomheder, institutioner, foreninger og borgere på at identificere og implementere en ny fælles fortælling om Esbjerg. En strategisk retning og et nyt Esbjerg-brand, som skal understøtte bosætning og vækst i hele kommunen.

Arbejdet blev påbegyndt i 2021 og den nye branding-strategi forventes klar til implementering i januar 2022. De fire parter har givet håndslag på, at den nye brandingstrategi skal præge indsatser og aktiviteter de næste mange år.

Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn, Business Esbjerg og Education Esbjerg går sammen i et strategisk samarbejde for sammen at sikre udviklingen af Esbjerg.

Esbjerg Kommune og Business Esbjerg har i flere år italesat Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol, og det har vundet genklang i erhvervslivet. Men det har ikke formået at fremhæve Esbjerg som en attraktiv bosætningskommune.

Derfor mangler der en overbygning til brandet som Danmarks EnergiMetropol, som kan favne og rumme bredere i forhold til at tiltrække tilflyttere, skabe arbejdspladser og få flere unge til at søge mod byens videregående uddannelser.

Brand- og analysefirmaet Stagis hjælper processen på vej i løbet af 2021. En nulpunktsanalyse var første skridt, mens sommermånederne bruges på interviews med en række esbjergensere om, hvad det er, der gør Esbjerg unik. Hvor Esbjergs styrker og potentialer ligger, og hvilke markante tiltag esbjergenserne mener, at Esbjerg skal kendes for i fremtiden.

Processen skal munde ud i en ny strategi, der bliver præsenteret i slutningen af året. Strategien skal herefter præge både indsatser og arbejdet med at tiltrække flere tilflyttere og studerende til Esbjerg i årene fremover.

Et medlem kan protestere imod, at der træffes beslutning i sagen på det foreliggende grundlag. Hvis en sådan protest ikke imødekommes, fx fordi flertallet mener, at det fornødne materiale har foreligget inden for den angivne frist, eller at sagen ikke kan udsættes, kan medlemmet stemme imod beslutningen eller undlade at stemme med den begrundelse, at fristen ikke er overholdt, og eventuelt at sagen efter medlemmets opfattelse tåler udsættelse samt forlange at få tilført beslutningsprotokollen en bemærkning herom.

Se Adgangskort/nøgler

Nøgletal er vigtige indikatorer, der giver indsigt i f.eks. serviceniveau, udvikling, økonomi mv. Nøgletal anvendes til opfølgning på målsætninger og serviceniveau. Man kan også anvende nøgletal til at sammenligne på tværs af f.eks. kommuner eller internt i kommunen.

Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal

6-by nøgletal 2021

6-by nøgletal 2019