Der skelnes almindeligvis mellem fysiske-, økonomiske- og sektorplaner.
Fysiske planer er opdelte i:
- Landsplanredegørelse
- Regional vækst og udviklingsstrategi
- Kommune- og lokalplaner
Ad 1) Landsplanredegørelsen er regeringens udmelding om, hvilke planlægningstemaer der skal sættes fokus på i den regionale og kommunale planlægning. Der findes ikke en egentlig landsplan, så formaliseringen af regeringens politiske udmeldinger sker for en stor del i kommuneplanen. Det betyder, at statslige interesser udmeldes gennem direktiver, cirkulærer og skrivelser om statslige interesser i kommuneplanlægningen. Herigennem afstikkes det råderum, der er for den kommunale planlægning.
Ad 2) Den regionale vækst og udviklingsstrategi tilvejebringes af Regionsråd Syddanmark og beskriver en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder for bl.a. natur og miljø, erhverv, beskæftigelse og uddannelse.
Ad 3) En kommuneplan fastlægger de overordnede mål for, hvordan kommunerne skal udvikles. Planen beskriver blandt andet, hvordan bolig-, erhvervs-, service- og rekreative områder skal placeres i forhold til hinanden. Kommuneplanen skal sikre sammenhængen mellem landsplanlægningen og lokalplanlægningen. Byrådet skal virke for at gennemføre planen. Kommuneplanen revideres hvert 4. år.
En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. Lokalplanen kan blandt andet bestemme:
- hvad området og bygningerne skal bruges til
- hvor og hvordan, der skal bygges nyt
- hvilke bygninger, der skal bevares
- hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes
Lokalplanen gælder fremtidige forhold. Den er altså ikke til hinder for, at nuværende bebyggelse kan blive liggende. Den hindrer heller ikke, at den hidtidige anvendelse af bygninger og ubebyggede arealer kan fortsætte – hvis det er lovlige forhold.
Hvornår skal der laves lokalplan?
Der skal laves lokalplan, før der kan gives tilladelse til:
- større udstykninger
- større byggerier og anlægsarbejder
- større nedrivninger
- hvis tiltaget væsentligt påvirker omgivelserne
Byrådet kan altid benytte sig af retten til at udarbejde en lokalplan, hvis uønskede tiltag ønskes forhindret - § 14 forbud.
Økonomiske planer
Den økonomiske plan er budgettet, som har en 4-årig tidshorisont og revideres hvert år.
Sektorplaner
En sektorplan er en politisk beslutning for en sektors aktiviteter. Som et eksempel er der indenfor Social tilbud og Sundhed & Omsorg udarbejdet planer, som er grundlag for beslutninger ”der sikrer et optimalt samspil mellem kommuneplanen og sektorplanlægningen, samt sikrer de fysiske rammer til gennemførelse af fx nybyggeri”.
Sektorplanen er udarbejdet med baggrund i de politiske målsætninger på området, og med udgangspunkt i love og bestemmelser
Sektorernes ønsker til udvikling og nye arealer afstemmes i kommuneplanen og budgettet.
Landsbyplaner og mellembyplaner
En landsbyplan/mellembyplan er en lokal udviklingsplan, som udarbejdes i samarbejde med lokalråd/borgerforening. Landsbyplanen/mellembyplanen er ikke juridisk bindende, og har i den forstand ingen direkte planmæssige eller økonomiske konsekvenser.
En landsbyplan/mellembyplan består af en byanalyse (samt en landskabsanalyse i landsbyplanerne), en samlet udviklings- og indsatsplan for byen og forslag til udvalgte konkrete projekter.
Landsbyplanerne/mellembyplanerne skal ruste borgergrupper i lokalsamfundene bedre til selv at søge penge til udførelse af projekter, og de konkrete projekter illustreres derfor med henblik på at kunne indgå i eksempelvis lokalrådets ansøgning om eksterne midler.
Se Fundraising
Der er udarbejdet landsbyplaner for i alt 20 landsbyer samt mellembyplaner for 4 mellembyer.