Der skelnes almindeligvis mellem fysiske-, økonomiske- og sektorplaner.
Fysiske planer:
Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for, hvordan kommunen skal udvikles. Planen beskriver blandt meget andet, hvordan bolig-, erhvervs-, butiks- og grønne områder skal placeres i forhold til hinanden. Kommuneplanen lægger rammerne for lokalplanlægningen. Kommuneplanen konkretiserer den statslige planlægning og har derfor statslig bevågenhed. Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanen revideres hvert fjerde år.
En lokalplan fastlægger, hvordan et afgrænset område helt konkret skal udvikles. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. Ved udarbejdelsen af lokalplanen skal lokalplanens bestemmelser være i overenstemmelse med kommuneplanen. Lokalplanen fastlægger bindende rammer for kommunens behandling af byggetilladelser og landzonetilladelser. Lokalplanen kan blandt andet bestemme:
- hvad området og bygningerne skal bruges til
- hvor og hvordan, der skal bygges nyt
- hvilke bygninger, der skal bevares
- hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes
Lokalplanen gælder fremtidige forhold. Den er altså ikke til hinder for, at nuværende bebyggelse kan blive liggende. Den hindrer heller ikke, at den hidtidige anvendelse af bygninger og ubebyggede arealer kan fortsætte – hvis det er lovlige forhold.
Der skal laves lokalplan, før der kan gives tilladelse til:
- større udstykninger
- større byggerier og anlægsarbejder
- større nedrivninger
- hvis tiltaget væsentligt påvirker omgivelserne
Byrådet kan altid benytte sig af retten til at udarbejde en lokalplan, hvis uønskede tiltag ønskes forhindret - § 14 forbud.
Økonomiske planer
Den økonomiske plan er budgettet, som har en 4-årig tidshorisont og revideres hvert år.
Sektorplaner
Et uomgængeligt krav for udarbejdelse af en sektorplan er, at der findes en politik, der sætter mål og retning for sektorens udvikling. Sektorplanlægningen arbejder for at flytte sektoren i den ønskede retning og opnå de opstillede mål. Sektorplanlægning tager altid udgangspunkt i gældende love og bestemmelser for sektoren.
Sektorplanlægningen forholder sig til tre bundlinjer; Anlægsbudgettet, Arealbudgettet og CO2-budgettet. Penge, plads og CO2 udgør endelige ressourcer som sektorplanlægningen hjælper Esbjerg Kommune med at varetage på bedst mulig måde.
Alle sektorer, hvis arbejde forudsætter fysiske anlæg eller bygninger, kan med fordel udarbejde sektorplaner. Det gælder fx omsorg, skole, dagtilbud, kultur, det specialiserede socialområde (voksen, ung og barn), fritid, park, klima og trafik- og mobilitet.