Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bliv plejefamilie

Jeres familie kan blive plejefamilie, aflastningsfamilie eller netværksplejefamilie. På den måde kan I hjælpe et barn godt videre i livet. Familieplejen kan hjælpe med at svare på alle jeres spørgsmål, før I beslutter jer.

Det er en stor beslutning for hele familien at blive plejefamilie. I er altid velkomne til at kontakte os i Familieplejen, hvis I har spørgsmål eller ønsker en uformel snak om, hvad det vil betyde for jeres familie at få et plejebarn.

Plejefamilie

Hvis jeres familie vælger at blive plejefamilie, åbner I jeres hjem for et plejebarn. Der er ingen særlige krav til jer, men det er vigtigt, at I kan skabe trygge rammer og en struktureret hverdag for et barn med særlige behov.

I kommer til at samarbejde med barnets biologiske familie, så I sammen kan støtte barnet bedst muligt. 

Det allervigtigste er, at I har tid, lyst og overskud til barnet. 

Som plejefamilie kommer I gennem et uddannelsesforløb, inden I kan blive godkendt.

Aflastningsfamilie 

Aflastningsfamilier tager imod børn i kortere perioder. Det kan fx være nogle faste hverdage eller en weekend hver måned. I kommer til at samarbejde med barnets biologiske familie, så I sammen kan støtte barnet bedst muligt. 
 
Som aflastningsfamilie kommer I gennem et uddannelsesforløb, inden I kan blive godkendt.

Netværksplejefamilie

Hvis I kender et barn eller en ung, der ikke kan blive boende hos sine forældre, har I mulighed for at blive netværksplejefamilie. Så kan barnet enten bo fast hos jer eller i aftalte perioder. 

Som netværksplejefamilie kommer I igennem et uddannelsesforløb.

Mere om de forskellige typer familier

Godkendelse og kursus

Plejefamilie eller aflastningsfamilie

Læs mere om hvordan I bliver godkendt som pleje- eller aflastningsfamilie.

Bliv godkendt som plejefamilie eller aflastningsfamilie

Netværksplejefamilie

Læs mere om hvordan I bliver godkendt som netværksplejefamilie.

Bliv godkendt som netværksplejefamilie

Grundkursusforløb og lovpligtige efteruddannelseskurser

Du skal deltage i et lovpligtigt grundkursusforløb for at blive godkendt. Derudover er der en række lovpligtige efteruddannelseskurser for jer, der er godkendt.

Se de lovpligtige efteruddannelseskurser

Kom til informationsaften

Vi søger altid gode plejefamilier og aflastningsfamilier, og derfor vil vi gerne informere dig om, hvad det indebærer.

Læs om informationsaftenen

Når I ansættes på kontrakt

Honorering

Honorering som plejefamilie vil ske ud fra en model, som udspringer af Kommunernes Landsforenings model, dog med få forskelle. 

Læs om honoreringsmodellen og kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål.