Esbjerg Kommune har 4 stadepladser
- Banegårdspladsen, Esbjerg
- Torvet, Esbjerg
- Strandbyplads, Esbjerg
- Tarpgårdsvej, Esbjerg
Kommunen udlejer grunden, og lejeren sætter en vogn op for egen regning.
Når en stadeplads opsiges, udbyder Esbjerg Kommune pladsen i den lokale avis.
Handicappede har fortrinsret efter reglerne om fortrinsadgang i Lov om kompensation til handicappede i erhverv nr. 293 af 14. maj 1998, §3 og Arbejdsministeriets bek. nr. 825 af 8. november 1999 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (kap. 2)
Jobcentrets handicapkonsulent konsulteres i disse sager.
Byrådet i Esbjerg har i øvrigt besluttet, at velgørende organisationer, foreninger og lignende skal have fortrin herefter.
Hvis ingen af disse tildeles pladsen, kan alle andre komme i betragtning med hensyn til leje af pladsen. Udvælgelsen sker på baggrund af en samtale med ansøgerne.