Alle skal cykle mindst en gang om ugen
En stor gruppe borgere i Esbjerg Kommune cykler aldrig eller kun 1-2 gange om måneden. Undersøgelser viser, at de sundhedsmæssige gevinster ved bare at cykle mindst 30 min om ugen er betydelige.
Det handler ikke om, at bilturen skal erstattes med cyklen. Det handler kun om, at man bare lige skal tage en ekstra cykeltur. Kun fordi det er sjovt, rart og sundt at cykle.
Det er vores ambition at skabe en kultur og et miljø, hvor folk er motiveret til lige at cykle den ekstra tur. Vi ønsker desuden at styrke væksten i cykelturismen ved et sammenhængende stinet i kommunen og på tværs af kommunegrænserne.