Magtanvendelse over for anbragte børn og unge skal forebygges og begrænses mest muligt. Alligevel kan der opstå tilspidsede situationer, hvor magtanvendelse er den eneste udvej. Under menuen til venstre kan du læse om Esbjerg Kommunes retningslinjer vedrørende magtanvendelser på døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge.
Hvad må man og hvad må man ikke
I Danmark må der kun undtagelsesvist udøves fysisk magt over for anbragte børn og unge.
Mindst én af to følgende principper skal være opfyldt, før der er hjemmel til magtanvendelse:
Barnet eller den unge udviser sådan en adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt.
Barnet eller den unge forhindres i at skade sig selv eller andre.
Tilladte former for magtanvendelse:
Fastholdelse
Føre barnet / den unge fra et sted til et andet
Ikke tilladte former for magtanvendelse:
Legemlig afstraffelse
Fiksering
Ydmygende behandling
Hånende behandling
Nedværdigende behandling
Du kan læse mere om, hvilke former for magtanvendelser der er tilladte og ikke tilladte i ”Vejledning om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.”
Indberetning og behandling af magtanvendelser
Gældende for myndighedspersoner og tilbudspersonalets rolle i forbindelse med indberetninger af magtanvendelser, samt afgørelser herpå.
Der er taget udgangspunkt i de ændringer, som pr. 1. januar 2014 trådte i kraft med Socialtilsynsloven.
Socialtilsyn - magtanvendelser
I forbindelse med Socialtilsynsloven er der sket væsentlige ændringer i forhold til det driftsorienterede samt personrettede tilsyn. Det driftsorienterede tilsyn er overgået til 5 kommuner, som har ansvaret for at føre tilsyn med botilbud efter Servicelovens bestemmelser.
Socialtilsynet skal, som tilsynsmyndighed, modtage alle magtindberetninger. På baggrund af magtindberetningerne, vurderer Socialtilsynet, hvorvidt der er grundlag for tilsynsmæssige overvejelser. Fx kan for mange magtanvendelser og indgreb give anledning til dialog med tilbuddet om deres pædagogiske praksis.
Retningslinjer for indberetning af magtanvendelser
I Esbjerg Kommune er der udstykket retningslinjer for håndtering af magtanvendelserne. Retningslinjerne er som følgende:
Lederen af tilbuddet eller lederens stedfortræder skal inden for 24 timer have registeret magtanvendelsen, og inden 7 dage indsendt magtanvendelsesbeskrivelsen til Match- og Forebyggelseskonsulenten i Esbjerg kommune.
Match- og Forebyggelseskonsulenten vil inden for 7 dage vurdere indberetningen og træffe en afgørelse. Afgørelsen sendes retur til lederen, socialrådgiver på sagen og Socialtilsyn Syd.
Ovenstående retningslinjer er med til at sikre, at de myndigheder, som har ansvaret for henholdsvis det personrettede tilsyn, det driftsorienterede tilsyn samt driften af anbringelsesstedet/boformen, får mulighed for at reagere på de foretagne indgreb, alt efter deres opgaver og kompetencer i forhold til tilbuddet og borgeren.
Retningslinjer for indberetning af ikke tilladte magtanvendelser
For ikke tilladte magtanvendelser beskriver bekendtgørelsens § 44 andre retningslinjer, som er:
Den implicerede medarbejder skal beskrive episoden inden for 24 timer. Selve magtindberetningen skal ske inden for 3 dage.