Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Søg støtte fra Kulturpuljerne

Drømmer du eller din forening om at skabe uforglemmelige kulturelle oplevelser i Esbjerg Kommune? Kulturpuljerne tilbyder økonomisk støtte, så du kan realisere dit kreative arrangement. 

Vær med til at få kulturen til at blomstre

Esbjerg Kommune skal bugne endnu mere af kultur og oplevelser. Kulturlivet skal være mangfoldigt og levende og sprede sig ud over hele kommunen, mens det beriger hverdagen for både borgere og gæster. Vi opfordrer derfor alle kreative sjæle med en spirrende kulturel drøm i maven til at søge Kulturpuljerne og være med til at skabe unikke oplevelser.

Har du en fantastisk idé?

Har du en passion for at skabe kulturelle oplevelser, der begejstrer og skaber glæde? Uanset om du er en privatperson eller repræsenterer en forening, har du mulighed for at søge tilskud fra Kulturpuljerne og blive en del af det pulserende kulturliv, der gør vores kommune til et endnu mere spændende sted at bo og leve. 

Vi tilbyder tre typer tilskud:

  • Strakspuljen: Små beløb op til 5.000 kr. til små, hurtige arrangementer.
  • Græsrodspuljen: Støtte op til 20.000 kr. til engangsarrangementer.
  • Mikroeventpuljen: Op til 80.000 kr. til tilbagevendende events med krav om en plan for selvbæredygtighed.

Et mangfoldigt og nyskabende kulturmiljø

Vi ønsker at støtte dig, der brænder for at skabe kulturelle oplevelser. Vores midler er fleksible, og vi prioriterer i særdeleshed dig med et nyskabende projekt. Dig, der tør drømme stort, være eksperimenterende i både indhold og samarbejde med andre aktører og dig, der er helt unik i din kreativitet. 

For at få tilskud til dit arrangement eller din aktivitet, skal det være relevant i forhold til mindst ét af Kulturpolitikkens fire indsatsområder: 

  • Det stærke kulturmiljø: fx samarbejde eller netværk
  • Det udviklende kulturmiljø: fx talentarbejde
  • Det mangfoldige kulturmiljø: fx inklusion eller nye målgrupper
  • Det meningsfulde kultur- & oplevelsesmiljø: fx branding af Esbjerg by

Er du klar til at søge? 

Sæt dig ind i retningslinjerne nedenfor og bliv klogere på, hvem der kan søge puljerne, hvordan vi behandler din ansøgning og hvad du skal gøre - fx med evaluering og dokumentation. 

Har du spørgsmål?

Skriv til os via kontaktboksen att. Dorthe Christiane Zinck Iversen. Bemærk, at du skal bruge MitID. 

Retningslinjer for Kulturpuljerne