Gennemsnitsmodellen har flere lighedspunkter med Kommunernes Landsforenings (KL) vejledning for honorering af plejefamilier, men adskiller sig specielt på følgende 4 punkter:
• Honoreringen forhandles kun en gang – Fast løn i hele plejeforløbet
• Honoreringen fastsættes ud fra en gennemsnitlig faglig vurdering over tid, ligesom plejefamiliens godkendelse og ressourcer indgår i vurderingen
• Ved fastsættelsen indgår de forventede ændringer
• Der er færre niveauer for aflønning
Modellen har fået sit navn, da honoreringen fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige plejeopgaves størrelse set over tid. Det betyder, at honoreringen fastholdes gennem hele anbringelsesperioden og kan som udgangspunkt ikke genforhandles.
Som figuren illustrerer herunder, medfører det at man som plejefamilie i nogle perioder varetager en større opgave end man honoreres for, og i andre perioder varetager en mindre opgave end man honoreres for.
Supplerende ydelse
Det kan være en udfordring at fastsætte honoreringen, og nogle gange er det ikke muligt, da alle forhold omkring barnet ikke er afdækket på anbringelsestidspunktet, f.eks. ved spædbørnsanbringelser. I de tilfælde kan det være nødvendigt at give en supplerende ydelse oven i honoreringsniveauet, dog kun i barnets første anbringelsesår.
Honoreringsniveauet fortæller i denne sammenhæng direkte, hvad familien som minimum får ved den endelige fastsættelse, når den supplerende ydelse bortfalder.
Den supplerende ydelse kan også bruges, hvis plejeforældrene i den indledende periode ikke kan have beskæftigelse ved siden af plejeopgaven.
Den supplerende ydelse kan max tildeles i 2 år og svarer til to vederlag.
Målet med gennemsnitsmodellen er, at:
• Skabe mere ro og stabilitet omkring plejebarnet og plejefamilien
• Skabe sikkerhed og mere gennemskuelighed i forhold til plejefamiliens indkomst
• Øge fokus på barnets ressourcer
• Sikre større ensartethed og kontinuitet i anbringelsen
• Gøre det mere attraktivt at blive plejefamilie i Esbjerg Kommune
Honoreringsudvalg
Esbjerg kommune har valgt at nedsætte et honoreringsudvalg, der står for niveaufastsættelsen. Udvalget skal være med til at sikre ensartethed på området. Med baggrund i de relevante dokumenter (f.eks. lægepapirer, handleplan, børnefaglig undersøgelse og ICS-statusudtalelser), vurderer honoreringsudvalget hvilket honoreringsniveau, den enkelte opgave bør tildeles.
Honoreringsudvalget består af lederen af Familieplejen og en fagkoordinator fra Myndighed.
Niveauerne
Modellen udgøres af nedenstående niveauer. Udover niveauerne tildeles plejefamilien kost, logi, lomme- og tøjpenge, som i KL’s vejledning.
I tabellen fremgår parallellen til KL’s vejledning for honorering af plejefamilier. KL’s vejledning afspejler sig ligeledes i tildelingskriterierne på de forskellige niveauer. F.eks. i elementer omkring barnets belastning/ ressourcer/støttebehov og omfanget af erhvervsarbejde. Derudover ses der blandt andet på plejefamiliens ressourcer og kvalifikationer, samt krav og omfang af samarbejde med relevante fagpersoner og barnets biologiske familie.
Kombineret med vurderingen over tid, og inddragelsen af de forventede ændringer over tid, skal kriterierne sikre, at honoreringen fastsættes på et passende niveau og afspejler den gennemsnitlige plejeopgave.
Når barnet er på efterskole eller bevilliges efterværn, går plejefamilien som udgangspunkt et niveau ned.
Niveau | Vederlag |
1 | 3 |
2 | 5 |
3 | 7 |
4 | 9 |
Supplerende ydelse | 2 |
Genforhandling
Genforhandling af honoreringsniveau kan kun finde sted i helt specielle tilfælde, f.eks. ved
• Massive ændringer i forhold til barnets forventede udvikling, der har betydning for opgavens kompleksitet.
• F.eks. hvis barnet kommer ud for en ulykke og får et handicap