Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Kongehusets besøg

Gennem årene har Esbjerg Kommune haft den glæde at modtage besøg fra Kongehuset i forbindelse med festlige begivenheder, markeringer og særlige anledninger.

H.M. Dronningens besøg i Esbjerg i regi af Mary Fonden

Som formand for Mary Fonden besøgte H.M. Dronningen den 30. september 2025 Esbjerg Gymnasium og Platformen. Anledningen til besøget var offentliggørelsen af nye resultater og erfaringer i Lift-programmet, som går forrest i kampen mod ensomhed blandt unge.

Mange besøg i Esbjerg Kommune

Igennem årene har Esbjerg Kommune med stor stolthed taget imod Kongehuset ved særlige lejligheder. Besøgene har blandt andet været en del af sommertogterne med Kongeskibet Dannebrog, lige som Kongehuset har deltaget i kirkelige, kulturelle og folkelige begivenheder og åbning af nye faciliteter.

De mange besøg har skrevet sig ind i kommunens historie og bidraget til at styrke den nære forbindelse mellem Kongehuset og Esbjerg Kommune.

Tidligere besøg

Royal Run i Ribe

2. pinsedag 2025 var Ribe startby for Danmarks største motionsfest, Royal Run. H.M. Kongen løb selv en One Mile igennem landets ældste by i selskab med 10.000 glade motionister. Det blev en historisk og uforglemmelig dag for den stolte, gamle kongeby.

Byens Besøg i 2023

Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen besøgte Esbjerg i anledning af, at byen var udpeget som værtsby for Kronprinsparrets Priser lørdag 4. november 2023. I den forbindelse besøgte Kronprinsparret både det nye Folkehus i Kvaglund og Marit

Se mere om besøget her

Sommertogt 2021

Hendes Majestæt Dronningen besøgte Esbjerg med Kongeskibet Dannebrog i sommeren 2021. Under besøget var Dronningen blandt andet forbi Musikhuset Esbjerg og Bakkeskolen Cosmos

Sommertogt 2021

Ribe VikingeCenter i 2018

Dronningen og H.K.H. Prinsesse Benedikte var den 2. august 2018 med til en historisk ceremoni i den nye Ansgar Kirke.

Royal Run Esbjerg i 2018

Kronprins Frederik fejrede sin 50 års fødselsdag med et motionsløb i landets største byer. I Esbjerg løb han den 21. maj en One Mile på 1,609 km og blev fejret af mange glade løbere.

Ribe Domkirke i 2014

Dronningen deltog i bispeindsættelsen af Ribe Stifts nye biskop Elof Westergaard den 1. juni 2014.

Ribe 1300 i 2010

Dronningen og Prins Henrik besøgte Ribe den 30. juli 2010 i anledningen af byens 1300-års jubilæum. Her blev det bl.a. til et besøg på Ribe VikingeCenter og en festgudstjeneste i Ribe Domkirke.

Kongeskibet Dannebrog i 2008

Dronningen og Prins Henrik besøgte syv forskellige steder rundt i Esbjerg den 2. juni 2008. Dagen efter var de på Vadehavsøen Mandø.

Indvielsen af Musikhuset Esbjerg i 1997

Dronningen og Prins Henrik var den 14. marts 1997 med til indvielsen af Musikhuset Esbjerg, der er tegnet af Utzon-arkitekterne.