På udvalgsmødet har du op til syv minutter til at fremlægge dine oplysninger og synspunkter i en sag.
Herefter kan udvalgsmedlemmerne stille opklarende spørgsmål. Hele processen med din fremlæggelse og politikernes spørgsmål må højst vare 30 minutter.
Selve beslutningen i sagen og den politiske drøftelse tager udvalget, efter at du har forladt mødet.
I en periode på tre måneder før et kommunalvalg er det ikke muligt at få taletid.
Bemærk:
Hvis flere ønsker taletid om samme emne, afkortes tiden, så hver borger får kortere taletid. Højst fem personer kan få taletid pr. sag.