Landdistrikterne og landsbyerne er vigtige ressourcer for Esbjerg Kommune. Dels igennem den natur, som giver kommunen identitet, men også som bosætningsområde, som hjemsted for landbrug, skovbrug og en række mindre virksomheder. Desuden som udflugtsmål for både kommunens egne borgere, men også for turister fra nær og fjern. Ikke mindst optagelsen af nationalpark Vadehavet på UNESCO´s verdensarvsliste har skabt bevågenhed og grundlag for en øget turiststrøm.
Vi ønsker med en landdistriktspolitik at signalere det vigtige i, at landsbyerne fortsætter med at være dynamiske og levende samfund, som kan være et vigtigt alternativ til byerne som bosætningssteder, hvor det gode liv kan udfolde sig.
Der er dog rammer og forhold, som Esbjerg Kommune ikke alene kan ændre. Det gælder f.eks. udfordringer i forhold til mobil- og internetdækning, lånemuligheder til boligkøb eller lovgivning om forhold i landdistrikterne. Her er det op til byrådets politikere og landdistrikternes interesseorganisationer sammen og hver for sig at forsøge at påvirke beslutninger og beslutningstagere.
Til gengæld er der andre rammebetingelser Esbjerg Kommune selv har indflydelse på. Vi vil arbejde for kollektive trafikforbindelser til uddannelsesinstitutionerne i kommunen og arbejde for, at tilbuddene i kommunens byer kan benyttes af alle, også selv om man ikke har bil til rådighed.
Vi ønsker sikre skoleveje, og vi ønsker at støtte trafiksikker pendling på cykel ved løbende at udbygge stinettet i kommunen. Og ikke mindst ønsker vi – der hvor vi har mulighed for det - at understøtte de mange gode lokale initiativer med bl.a. konsulentbistand og økonomiske midler.
Det kan ikke understreges tydeligt nok, at den lokale initiativkraft er uundværlig. Ideer og initiativer skal komme fra lokalsamfundene selv. Desuden er det nødvendigt med en vis grad af medfinansiering i form af frivillighed og økonomiske midler.
Endelig er det vigtigt, at der etableres tværgående samarbejder dér, hvor det er nødvendigt for at kunne skabe realisme og bæredygtighed i projekterne.
Der er i de senere år taget en række initiativer til gavn for landdistrikterne, og disse initiativer er væsentlige bidrag til landdistriktspolitikken for kommunen. Der kan bl.a. nævnes landsbyplaner, mellembyplaner, landsbypedelordning og nedrivningspulje.
Nærdemokratimodellen vil fremdeles være rammen for dialog og udveksling af ideer og synspunkter.
Danmarks Statistik definerer et landdistrikt som et område, der ligger uden for sammenhængende bebyggelser med mere end 200 indbyggere, men Esbjerg Kommunes landdistriktspolitik er dog tænkt bredere og omfatter hele kommunen uden for Esbjerg by med forstæder og uden for Bramming og Ribe byer, se kortet til venstre.
De udarbejdede landsby- og mellembyplaner har været meget værdifulde for udformningen af landdistriktspolitikken, da disse planer indeholder de ønsker og forslag, som borgerne i de enkelte lokalsamfund har prioriteret.
Med landdistriktspolitikken sættes der fokus på en række udfordringer og mål i landdistrikterne. Politikken er med til at skabe rammerne for det videre arbejde for det gode liv i landdistrikterne.
Landdistrikterne og landsbyerne står over for særlige udfordringer i de kommende år. Befolkningsprognoserne for Esbjerg Kommune forudser, at der vil være et faldende indbyggertal i kommunens landdistrikter. En udvikling, der allerede har stået på i en årrække.
Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvordan vi bedre kan benytte de potentialer, landdistrikterne har i form af bl.a. smukke omgivelser og aktive borgere og foreninger, der alle er med til at skabe sammenhold og liv.
En landdistriktspolitik kan gøre en positiv forskel på en række punkter. Den kan identificere nogle af de udfordringer, der findes samtidig med, at den kan anskueliggøre mulige løsninger, der er på området.
Men landdistriktspolitikken er også udarbejdet, fordi landdistrikterne i Esbjerg Kommune i høj grad er med til at skabe kommunens identitet – både i forhold til naturoplevelser og bosættelsesmuligheder, men også i forhold til sociale fællesskaber og sammenhold.
Landdistriktspolitikken vil blive udmøntet i en handleplan, der vil indeholde mål og anvisninger til handlinger og projekter, som vil blive prioriteret fra 2015 – 2017.