Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Arveregler og afgifter

Når du arver, skal du bl.a. betale retsafgift og skat af de indtægter, som arven giver dig

Retsafgift er en afgift, som du som arving normalt betaler, når skifteretten udleverer boet.

  • afdødes forældre
  • ugift samlever med fælles bopæl de sidste to år inden dødsfaldet
  • frasepareret eller fraskilt ægtefælle
  • personer, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år inden dødsfaldet
  • personer, der har haft fælles bopæl med afdøde mindst to år, og som nu bor på institution (fx plejehjem)
  • personer, der har, har haft eller venter barn med afdøde
  • adoptionsbørn (det afhænger dog af adoptionsbevillingen)
  • børn, stedbørn
  • barn eller stedbarns ægtefælle
  • børnebørn
  • oldebørn.  

Søskende og nevøer/niecer hører kun med til den nærmeste familie, hvis de har boet sammen med afdøde i to år inden dødsfaldet.

Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.

Afgiften afhænger af hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem:

  • Boet skal ikke betale boafgift af arven til ægtefæller og registrerede partnere.
  • Boet skal betale 15 pct. boafgift af den del af arven, der er større end 295.300 kr. (2019), som den nærmeste familie arver.
  • Boet skal af arv til alle andre yderligere betale 25 pct. i afgift. 15-procentsafgiften fratrækkes arvebeløbet, før de 25 pct. beregnes.

Hvis du arver fra udlandet, fordeles arven efter reglerne i det land, hvor afdøde havde bopæl ved dødsfaldet.

Når en person dør, skal arven fordeles mellem de efterladte. Fordelingen sker ud fra helt præcise regler i arveloven og afhænger af den afdødes familieforhold.  

  • Hvis den afdøde efterlader sig både ægtefælle og fælles børn, skal arven deles mellem dem. Ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver tilsammen halvdelen af afdødes formue som deles lige imellem dem. Den efterlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, så fællesbørnene først arver, når den efterlevende ægtefælle dør. 
  • Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, skal arven deles mellem den efterladtes familie. Børn, børnebørn og oldebørn – de såkaldte livsarvinger – har fortrinsret til at arve.
  • Hvis den afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, men kun en ægtefælle, får ægtefællen hele arven.
  • Hvis den afdøde hverken efterlader sig livsarvinger eller ægtefælle, bliver arven fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser. 
  • Hvis den afdøde hverken efterlader sig arvinger eller testamente, går arven til staten som "herreløst gods".
Skrevet af Skattestyrelsen

Testamente

Du kan oprette et testamente, hvis andre end dine tvangsarvinger skal have glæde af din formue

Ved at oprette testamente kan du bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Du kan kun testamentere de tre fjerdedele af arven, der ikke skal tilfalde dine tvangsarvinger (ægtefælle og livsarvinger). Har du ingen tvangsarvinger, kan du frit disponere over alle dine værdier og ejendele.

Du kan frit tilbagekalde dit testamente, medmindre det er gjort uigenkaldeligt. Der må dog ikke være nogen tvivl om, at du har ønsket at tilbagekalde testamentet. Egentlige forandringer af et testamente sker ved at følge reglerne om oprettelse af testamenter.

Offentlig adgang og offentliggørelse

Hvis du fx ønsker udskrift af et testamente, skal du kontakte den byret, hvor notaren har påtegnet dokumentet.

For at kunne oprette et testamente, skal du være fyldt 18 år. Desuden skal du være i stand til at handle fornuftigt. Et testamente skal oprettes skriftligt. Det skal underskrives eller vedkendes (dvs. accepteres) under overværelse af to vidner (vidnetestamente) eller en notar i byretten (notartestamente). Vidnerne/notaren skal efterfølgende underskrive testamentet.

Genpart

Hvis du ønsker det, kan en genpart/kopi af et testamente, der er underskrevet eller vedstået for en notar, opbevares på dommerkontoret.

Ved underskrift hos notaren skal du medbringe:

  • Det originale testamente, der skal underskrives. Det må ikke være underskrevet hjemmefra
  • En kopi af testamentet
  • Legitimation i form af pas, kørekort eller anden offentlig billedlegitimation. Hvis du ikke har den nævnte legitimation, kan du spørge notaren, hvad der ellers kan bruges
  • 300 kr. (2019) pr. dokument i retsafgift.

Notaren skal sikre sig, at du er fornuftig nok til at oprette testamente. Det kan fx ske ved at tale om testamentets indhold.

Det er ikke notarens opgave at godkende indholdet i testamentet. Nogle notarer plejer dog at påpege åbenlyse mangler eller misforståelser, men det kan man ikke altid regne med. Det er derfor ikke udtryk for, at det er godt nok, at man får lov til at skrive det under.

Både originalen og kopien skal skrives under hos notaren. Retsafgiften er 300 kr. (2019)

Dommerkontoret beholder kopien og underretter et centralt register om, at testamentet er oprettet.

Notaren sender originalen til dig, når påtegninger og indberetning er ekspederet.

Er du på grund af sygdom eller andet nødstilfælde forhindret i at oprette et almindeligt testamente, kan du oprette et nødtestamente. Du kan gøre det mundtligt eller skriftligt, der er ingen særlige krav.

Et nødtestamente bortfalder, når der i tre måneder har været mulighed for at oprette et almindeligt testamente.

Du kan også tilkendegive, hvem du ønsker, skal overtage forældremyndigheden over dine børn i et børnetestamente. For myndighederne er tilkendegivelsen ikke bindende, men alene vejledende.

Testamente

Hvis du fx ønsker udskrift af et testamente, skal du kontakte den byret, hvor notaren har påtegnet dokumentet.

Du kan få flere oplysninger om testamenter på notarialkontoret i den lokale byret eller advokatvagten/retshjælpen.

Læs mere om testamenter på Finanstilsynets side, Rådtilpenge.dk:

Skrevet af borger.dk

Læs mere på www.borger.dk

Læs mere på www.borger.dk

Du kan altid læser om dette eller andre emner på www.borger.dk - læs om blandt andet gaver, skat i forbindelse med dødsbo m.v.

Du kan også finde ud af hvem du skal kontakte, hvis du har behov for hjælp, hos borger.dk.