• CO2-neutral el og varme produktion fra affaldsafbrændingsanlæg i 2030

• CO2-neutral varme fra alle 5 fjernvarmeværker i Esbjerg Kommune i 2030

• 100% konvertering hos husstande og virksomheder udenfor fjernvarmeforsyningen i 2030 (50% i 2026)

• Lokal elproduktion fra solceller på 20% af de kommunale tage i 2030

• Lokal elproduktion fra solceller på landbrugets tage; 20% i 2030, 30% i 2040 og 40% i 2050   

• Etablering af VE anlæg der er drevet af civilsamfundet og virksomhederne; 5 anlæg i 2030, 8 anlæg i 2040 og 12 anlæg i 2050

Beskrivelse
Med en strategisk varmeplan bliver grundlaget lagt for at sikre en CO2-neutral varmeforsyning i 2030. Endvidere danner varmeplanen et billede af, hvor der er potentiale for en udbygning af fjernvarmenettet, en kollektiv lokal løsning eller en individuel løsning. I Esbjerg Kommune er der nogle områder, hvor en udbygning af fjernvarmenettet er en god løsning – både økonomisk og klimamæssigt. Varmeplanen er udgangspunktet for, at fjernvarmeværkerne herefter kan igangsætte arbejdet med at udarbejde projektforslag til en konvertering af varmen. Nogle områder ligger dog for langt fra fjernvarmeværkerne, og alt efter de lokale forhold vil en kollektiv lokal løsning kunne lade sig gøre. Hvis de lokale forhold ikke er gunstige for en kollektiv løsning eller udbygning af fjernvarmenettet, bliver det individuelle varmeløsninger, der skal sikre en klimaneutral varmeforsyning.

I forbindelse med den strategiske varmeplanlægning vil Esbjerg Kommune undersøge, om der skal skabes en særskilt juridisk enhed, som skal arbejde med de indledende undersøgelser og etableringen af lokal varmeforsyning. Enheden kan eventuelt også have til opgave at facilitere og etablere udbygningen af vedvarende energikilder. Enheden vil alene blive etableret, såfremt det er den bedste måde at sikre implementering af lokalvarme i Esbjerg Kommune.

Aktører
De centrale aktører er Gørding Fjernvarme, Ribe Fjernvarme, Bramming Fjernvarme, DIN Forsyning og Frifelt-Roager Fjernvarme. Alle fjernvarmeværkerne har været involveret i processen under udarbejdelsen af den strategiske varmeplan. De ses alle som samarbejdspartnere i det kommende varmesystem i Esbjerg Kommune. Lokalråd har været inddraget ift. kommunikationen af varmeplanlægningen. Lokalrådene får også en central rolle ved implementeringen.

Virkemidler
For at sikre en implementering, undersøges det, om der skal etableres en enhed til at ansøge, etablere og drifte lokalvarme i et samarbejde med lokalsamfundene.  For at sikre en konvertering af borgernes individuelle varmekilder uden for et forsyningsområde til en CO2-neutral kilde, kræver det en løbende oplysning til og dialog med borgerne. Det igangsættes ved et stort indkaldt borgermøde 8. juni 2022 og følges op af en særskilt dialogrække med kommunens 21 lokalråd om klima generelt. Dette bliver en årlig tilbagevendende dialogrække.

For at sikre en konvertering af erhvervslivets individuelle varmekilder uden for et forsynings-område til en CO2-neutral kilde, kræver det en løbende dialog og incitament. Dette skabes via dialoger i kommunens klimapartnerskaber, som en del af kommunens miljøtilsyn og som en del af de årlige dialoger mellem erhvervslivet og kommunen arrangeret af Business Esbjerg og landbrugsorganisationen.

Faser
Den strategiske varmeplan blev igangsat i begyndelsen af 2022 og forventes færdigudarbejdet i slut maj 2022. Derefter skal den behandles politisk i juni med henblik på offentlig høring frem til og med august. Varmeplanen kan ses på kommunens hjemmeside fra juni 2022, og borgerne har derfor allerede fra det tidspunkt mulighed for at danne sig et overblik over den fremtidige varmeforsyning. Implementeringen vil foregå løbende frem mod 2030.

Effekt
CO2-udledningen fra fjernvarmeværkerne stammer på nuværende tidspunkt i høj grad fra anvendelsen af naturgas som brændsel. Ved konvertering fra naturgasområderne vil der kunne findes en CO2-reduktion på 6.356 tons CO2e. Der er naturligvis flere ting, der er afgørende for succesen af dette tiltag, bl.a. tilslutningsandelen ved udbygning af fjernvarmenettet, tilslutningen af industri med tilstrækkelig overskudsvarme og samfundsøkonomiske forhold. Reduktionspotentialet for etablering af både den kollektiv lokalløsning og individuel lokalløsning er endnu uvist, men ifølge implementeringen af den kommende strategiske varmeplan, vil man kunne komme et konkret potentiale nærmere.

Merværdi
Sociale gevinster: Sikring af balance i energisystemet ved opretholdelse af forsyningssikkerhed. En større udbredelse af kollektive systemer vil skabe større mulighed for, at flere borgere kan omfattes af en et kollektivt system og dermed minimere egne risici ved at have en individuel opvarmning.

Miljøgevinster: Mindre luftforurening ved ikke at afbrænde fossile brændsler.

Økonomiske gevinster: Billigere varmepriser for nogle borgere og større sikkerhed for en stabil varmepris.

Beskrivelse
Fremtidens Fjernvarme omfatter DIN Forsynings plan for at erstatte en varmeproduktion baseret på kul til en varmeforsyning baseret på andre bæredygtige varmekilder. I stedet for at satse på få store anlæg, vil distributionsnettet nu forsynes med en serie mindre bæredygtige anlæg. Dette betyder en større udnyttelse af overskudsvarme fra lokale produktionsvirksomheder, spildevandsrensning eller fremtidige datacentre. Dette er altså en mere dynamisk løsning, hvor hver enkelt del skal bruges, når det giver bedst mening økonomisk og miljømæssigt.

Aktører
DIN Forsyning er den centrale aktør i dette tiltag, og de har sat sig for at levere bæredygtig fjernvarme til deres ca. 25.000 nuværende forbrugere.

Virkemidler
Fjernvarmen har i mange år været delvist baseret på kulkraftværket, Esbjergværket. Dette har man besluttet at lukke, hvilket dermed også åbner for andre muligheder. Dette følges op af vores partnerskab mellem DIN Forsyning, Esbjerg Havn, Aalborg Universitet og Esbjerg Kommune, hvor vi alle arbejder for en målsætning om et CO2 neutralt Esbjerg i 2030.

Faser
Produktionen fra Esbjergværket erstattes efter april 2023 med havvandsvarmepumpe, fliskedel og elkedel. Herefter vil man forsætte udviklingen af en fossilfri værdikæde ved især at rette større fokus på industriel overskudsvarme, sæsonlager og overskudsvarme fra datacentre.

Effekt
Ved at etablere fremtidens fjernvarme som i højere grad baseres på flere mindre varmekilder estimeres der et reduktionspotentiale på 64.265 tons CO2e. Dette er også med baggrund i den kommende modulære løsning, hvor mange mindre, men bæredygtige enheder, kan bidrage til fjernvarmen på forskellige tidspunkter i løbet af dagen og i løbet af året afhængig af, hvornår de er billigst.

Merværdi
Sociale gevinster: Opretholdelse af forsyningssikkerheden med et mere dynamisk system. Fremtidens Fjernvarme giver også mulighed for på sigt at koble flere forbrugere på fjernvarmen. Dermed minimeres egne risici ved at have en individuel opvarmning.

Miljøgevinster: Mindre luftforurening ved ikke at afbrænde fossile brændsler.

Økonomiske gevinster: Muligheden for at producere varmen på forskellige kilder, når den er billigst.

Beskrivelse
Kommunale enheder: Esbjerg Kommune har arbejdet med energioptimering i mange år og vil fortsat have fokus på dette. Bl.a. ved at sikre en bedre udnyttelse af kommunale bygninger, så forbruget ikke blot stiger, pga. der bygges nyt. Derudover forsættes arbejdet med at optimere energimærkningen hos de kommunale bygninger, og i forbindelse med de nye regler i bygningsreglementet vil der i 2023 blive udarbejdet en strategi for bæredygtigt byggeri, som herefter vil være retningsgivende for kommunalt byggeri efter 2024. Der bliver også afholdt kurser for kommunens pedeller med henblik på at skabe kompetenceopbygning om energioptimering af driften.

Private eller erhvervsenheder: Esbjerg Kommune vil naturligvis gøre sit for at private husstande, almene boliger og erhvervsenheder også sætter skub i energioptimeringen. Derfor vil man sammen med boligforeningerne undersøge om der skal udbydes kursus for deres pedeller og ejendomsadministratorer omkring energioptimering af driften af bygninger. Man vil også gennem klimapartnerskaberne med private virksomheder sætte fokus på temaet omkring energioptimering ved netværksmøder, så lokale virksomheder ved hvilke muligheder, der er. Derudover vil Esbjerg Kommune også afholde et borgermøde i forbindelse med den kommende strategiske varmeplan, hvor energioptimering også vil blive berørt. Der vil især være en fokuseret indsats på udskiftningen af de resterende olie- og gasfyr i Esbjerg Kommune.

Aktører
Esbjerg Kommunes ejendomskontor og interne klimaarbejdsgruppe er med til at koordinere indsatsen for at sikre en bedre udnyttelse af kommunens bygninger. Derudover vil boligforeningerne være en aktør i samarbejdet med Esbjerg Kommune om energioptimeringer i ikke-kommunale bygninger.

Virkemidler
Dialog med boligforeninger om et partnerskab med en boligforening, som kan bruges som model for arbejdet med klima mellem kommune og boligforening frem til 2030.

Borgermøde med fif til borgerne om, hvad de kan gøre i sin private husstand for at spare på varmeregningen. Esbjerg Kommune undersøger også mulighederne for at udlægge arealer til brug for klimaneutralt eller klimapositivt byggeri til erhverv og boliger.

Faser
Analyse af optimal udnyttelse af kommunale bygninger igangsættes i 2023.

Strategi for bæredygtigt byggeri i 2023. Undersøge muligheden for kursus for pedeller i boligforeninger i 2022. Borgermøde i forbindelse med den kommende varmeplan med bl.a. informationer om energioptimering i juni 2022. Udvalgt areal til klimaneutralt eller klimapositivt byggeri findes i 2023, og den fysiske planlægning udarbejdes i 2023/2024.

Effekt
Reduktionspotentialer ved energioptimering uden for kommunens bygninger er meget afhængige af parametre, kommunen ikke kan kontrollere, og derved er det fortsat svært at konkretisere den specifikke reduktion. Reduktionspotentialet ved energioptimering ved kommunens bygninger vil man på sigt opgøre og medtage i reduktionsstien mod 2030. Den specifikke indsats for udfasningen af olie- og gasfyr har dog et reduktionspotentiale på 14.442 tons CO2e.

Merværdi
Sociale gevinster: Energioptimering af boliger medfører ofte bedre indeklima og sundere rammer af befinde sig i. Ved energioptimering af kommunale bygninger kommer det hele samfundet til gavn.

Miljøgevinster: Energioptimering medfører reducering af energiforbruget.

Økonomiske gevinster: Energioptimering medfører ofte en reducering af driftsudgifter for den enkelte institutioner, borger eller virksomhed.

Beskrivelse
Esbjerg kommune ser ind i en tid, hvor mange nye og spændende, men også energiforbrugende projekter, etableres. Der skal derfor sikres tilstrækkeligt med grøn energi til både erhverv men også borgere, som er afhængig af en øget elektrificering. For at skabe et integreret energisystem er landbaserede VE-anlæg derfor en nødvendighed. Esbjerg Kommune vil derfor via laug-konceptet oprette adskillelige VE-anlæg frem mod 2030 – både sol og vind. Det er klart, at ingen borgere skal tages som gidsler i vores klimaambitioner, så derfor ønskes der et tæt samarbejde med lokalsamfund i oprettelsen af lokale vindmøllelaug og solcellelaug. Borgerne skal kunne mærke den økonomiske gevinst ved etablering af vedvarende energikilder. Områder for dette skal derfor også findes i fællesskab med lokalsamfundene. På den måde vil Esbjerg Kommune aktivt arbejde for at undgå/mindske NIMBY-effekten ved etablering af nye VE-anlæg.

Aktører
Esbjerg Kommune vil i samarbejde med lokalrådene indlede denne proces, og lokalrådene vil være den primære kontakt i den indledende fase. Andre nøgleaktører og forandringsagenter kan blive inddraget på sigt.

Virkemidler
Esbjerg Kommune har som en del af tilkendegivelserne under borgermøderne om klimaplanen fået forslag om, at lokalsamfund har interesse i energianlæg fx vindmøller eller solcelleanlæg. Kommunen har i alt 21 lokalråd. Til at understøtte dette initiativ, vil opførelsen af VE-anlæg indgå i de årlige drøftelser med lokalråd og etablering og servicering kan evt. supporteres af den enhed, der etableres, jf. ovenfor under strategisk varmeplan.

Derudover vil der ved etablering af vedvarende energianlæg også være mulighed for at få tildelt økonomiske midler pr. opstillet MW gennem Grøn Pulje. Midlerne kommer fra opstillerne, der via national lovgivning er pålagt at indbetale. Disse midler vil Esbjerg Kommune naturligvis rette mod de lokalområder, der i samarbejde får etableret nogle VE-laug og opstillet nogle solceller eller vindmøller.

Faser
Den indledende dialog med lokalrådene sker efteråret 2022. Derefter vil der blive klarlagt en mere detaljeret plan for fremgang ved dette tiltag. Fremgangen er meget afhængig af, hvilke lokalråd/samfund der ser muligheder i et VE-anlæg.

Effekt
Det er Esbjerg Kommunes mål, at der inden 2030 er etableret 5 lokal forankret VE-anlæg. Dette vil være med til at sikre grøn energi til adskillelige forbrugere og dermed med til at fortrænge noget fossilt produceret energi. Reduktionspotentialet er dog svært at konkretisere. For det første vil emissionsfaktoren, der regnes med, blive mindre og mindre frem mod 2030. For det andet skal dette tiltag være lokalt forankret, og det er dermed også op til andre end kommunen selv at realisere tiltaget. Ved etablering af tre solcellelaug på minimum 400kW og to vindmøllelaug på minimum 3,1 MW er reduktionspotentialet 8.688 tons CO2e, men grundet usikkerheden er dette ikke inkluderet i reduktionsstien frem mod 2030.

Merværdi
Sociale gevinster: vedvarende energi er med til at sikre forsyningssikkerheden og konkurrencedygtige elpriser.

Miljøgevinster: Fortrængning af fossile brændsler og dermed reducering af luftforurening.

Økonomiske gevinster: Med konkurrencedygtige priser kan borgere også se ind i en økonomisk gevinst.

Beskrivelse
Esbjerg Kommune fører en målrettet indsats i udbygningen af solceller på egne tagarealer. Mange kommunale bygninger har allerede fået anlagt solceller på tagarealer, heriblandt Esbjerg Kommunes rådhus. Dette arbejde skal fortsættes og intensiveres, og man er derfor ved at udarbejde en liste over bygninger, som har et særligt potentiale for anlæggelse af solceller. I den forbindelse er der sat en målsætning om at etablere solceller på mindst 20 % af kommunale tagarealer. Dette potentiale er estimeret ud fra parametrene som bl.a. energiforbrug og tagforhold. Der foregås naturligvis også en etablering af solceller i forbindelse med nybyggeri ift. energirammen. Som noget nyt arbejdes der også på at integrere opsætningen af solceller på kommunale parkeringspladser med behovet for opstillingen af ladestandere. Der arbejdes på i 2022 at finde et pilotprojekt, der kan danne rammen for en egentlig udbygning.

Men Esbjerg Kommunes indsats for opsætningen af solceller foregår ikke kun ved egne tagarealer. Der findes nemlig et meget stort potentiale ved landbrugsejendomme, da de ofte besidder store tagarealer. Derfor tilstræbes det, at solceller skal etableres de steder, tagarealerne er dimensioneret til at kunne holde til dem, og de samtidig vender rigtigt ift. at øge effektiviteten. Man har gennem samarbejde med Sydvestjysk Landboforening også styrket indsatsen i at få opsat solceller på landbrugsejendomme. Derudover har Esbjerg Kommune også indgået et klimapartnerskab med ét konkret landbrug, hvor der netop arbejdes på at opsætte solceller på ejendommen og koble denne energiproduktion til elnettet.

Aktører
Esbjerg Kommune, Sydvestjysk Landboforening og enkelte landbrugsbedrifter.

Virkemidler
Som nævnt etablerer Esbjerg Kommune allerede nu solceller i forbindelse med nybyggeri, hvilket også er for at overholde energirammen. Men samtidig pågår der en undersøgelse af eksisterende bygninger med potentiale og dermed en udpegning af tagarealer, hvor der skal opsættes solceller. Derudover vil man på baggrund af de nyeste retningslinjer for selskabsudskillelse, forsøge at samle nye solcelle anlæg under ét energiselskab, som skal arbejde bredt med VE og varmeforsyningen i Esbjerg Kommune (beskrevet i tiltag E1). Etableringen på tagarealer uden for kommunes beføjelser skal ske gennem samarbejde og partnerskab som primære virkemidler.

Faser
Liste med screenede kommunale bygninger udarbejdes i 2022, derefter etableres solceller frem mod 2030 til indfrielsen af målsætningen om solceller på 20% af kommunale tage. Partnerskaber med Sydvestjysk Landboforening og enkelt bedrift blev etableret i 2021/2022 og samarbejdet forsættes mod indfrielsen af Esbjerg Kommunes overordnede målsætning om CO2-neutralitet i 2030.

Effekt
Ved etablering af solceller på 20% af de kommunale tage, svarende til ca. 90.000 m2 kan der opnås en CO2-reduktion på ca. 4000 tons CO2e. Grundet de store tagarealer ved landbrugsejendomme estimeres der et reduktionspotentiale på op til ca. 10.000 tons CO2e ved etablering på 140.000-200.000 m2.

Merværdi
Sociale gevinster: Ved udbygning af vedvarende energi sikres der forsyningssikkerhed hos borgerne.

Miljøgevinster: Vedvarende energi i elnettet er med til at fortrænge elproduktion baseret på fossile brændsler og dermed lede til mindre luftforurening.

Økonomiske gevinster: Ved etableringen får bygningen samtidig mulighed for anvendelse af den strøm, der produceres ved solcelleanlægget. Når det vurderes, hvilke bygninger, der skal opsættes solceller på, skal der også være en økonomisk businesscase for opsætningen.

Beskrivelse
I april 2023 lukker Esbjergværket og åbner op for en fremtid med mere bæredygtig energiforsyning, som i 2030 vil være CO2 neutral. Mulighederne for dette er nærmere beskrevet under tiltag E1 og E2.

Aktører
DIN Forsyning, Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn, Ørsted, Varde Kommune og Energistyrelsen.

Virkemidler
Muliggørelsen af dette tiltag findes gennem tiltag E1 og E2.

Faser
Forberedelserne for lukningen af Esbjergværket har stået på i lang tid, og realiseringen sker i april i 2023.

Effekt
Ved at lukke for Esbjergværket opstår der en direkte reducering af den årlige udledning af drivhusgasser på 204.890 tons CO2e. Energibehovet mindskes dog ikke ved tiltaget, og der undersøges og udvikles alternativer.

Merværdi
Sociale gevinster: Giver mulighed for andre alternative energiproducerende virksomheder at vinde indpas på markedet, og dermed flere arbejdspladser inden for vedvarende energiteknologier.

Miljømæssige gevinster: Omfangsrig reducering i luftforureningen i Esbjerg Kommune.

Økonomiske gevinster: Mulighed for spirende vækst inden for bæredygtige energiløsninger. Med den mere fleksible fjernvarmeløsning, som beskrevet under E2, giver det også mulighed for økonomiske gevinster.

Beskrivelse
Ca. halvdelen af varmegrundlaget til DIN Forsyning kommer fra Energnist, som er et affaldsforbrændingsanlæg. For at opretholde varmegrundlaget er det nødvendigt at fjerne CO2-udledningen ved affaldsforbrændingen. Derfor har der kørt et 10 ugers demonstrationsprojekt, der viser, at anlægget i Esbjerg er særdeles egnet til CO2-fangst. Der er endvidere opbakning fra bestyrelsen i Energnist til etablering af CO2-fangst senest i 2030. Esbjerg Kommune bakker op om denne udvikling og bidrage til processen.

Aktører
Esbjerg Kommune og de 15 andre ejerkommuner, Energnist, DIN Forsyning, aftagere af CO2 og Miljøstyrelsen.

Virkemidler
Esbjerg Kommune har som bestyrelsesmedlem og via medlemskabet af Forretningsudvalget til Energnist forsøgt at præge udviklingen til en CO2-neutral energiproduktion. Der er dog en del faktorer hos andre instanser, som er afgørende, heriblandt Miljøstyrelsen som er myndighed på affaldsselskabet.

Faser
Primo 2022 blev der kørt et demonstrationsprojekt.

Samarbejde om finansiering, aftagere og realisering af fuldt skala fangstanlæg senest i 2030 pågår løbende.

Effekt
Ved etablering af et anlæg i fuld skala, vil der være et reduktionspotentiale på op mod 235.000 tons CO2e.

Merværdi
Sociale gevinster: Affaldsvarmen vil forsat kunne være en del af grundlasten i DIN Forsynings varmeforsyning og dermed sikre en forsat kollektiv varmeforsyning i Esbjerg.

Miljøgevinster: Mindre luftforurening ved at fjerne CO2en fra røggassen.

Økonomiske gevinster: Der vil ikke være økonomiske gevinster på den korte bane. Men det er Esbjerg Kommunes vurdering, at det er et forhold, som vil være afgørende for, om anlægget kan forsætte efter en liberalisering af affaldssektoren.

Beskrivelse
PtX er en nødvendig teknologi for at opnå CO2-neutralitet på tværs af sektorer, derfor er det også et nødvendigt område at rette fokus på. Esbjerg Kommune har igangsat og faciliteret initiativer i forbindelse med den stigende interesse for at udnytte grøn energi til produktion af alternativer indenfor transportsektoren, som blandt brint, e-metanol mv.

Vi vil fortsætte dette arbejde og bidrage med ekspertise og effektivt myndighedsarbejde, så fremdriften ikke sættes i stå hos os. Vi ser en klar fordel i at Esbjerg bliver et kommende nøglepunkt indenfor brintproduktion, samt udnyttelse af CO2’en til andre grønne brændstoffer. Dette betyder bl.a., at vi vil være med til at bidrage til den rette infrastruktur og at skabe nogle frugtbare samarbejdsaftaler, så Carbon Capture and Utilization (CCU) og PtX-markedet får de bedste forudsætninger for at vokse i Esbjerg. Synergien mellem CCU og PtX er især et fokuspunkt i kommunens faciliterende arbejde, da udviklingen af bæredygtigt flybrændstof er vigtig for Esbjerg Lufthavn. Der er på nuværende tidspunkt annonceret flere PtX-projekter:

• Høst PtX Esbjerg der vil producere grøn ammoniak til gødning og søfart med drift i 2026.
• H2Energy Esbjerg vil producere grøn brint til lastbiler og andet tung transport med drift i 2024
• European Energy H2Måde vil producere grøn brint til søfarten.

Aktører
Esbjerg Kommune, PtX-virksomheder, CO2-udledere, investorer, DIN Forsyning, Esbjerg Havn og andre interessenter.

Virkemidler
Der arbejdes for at sikre udviklingen og fremgangen af PtX-virksomheder, samt udnyttelse af CO2 ved PtX gennem det centrale klimapartnerskab mellem Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn, DIN Forsyning og Aalborg Universitet. Derudover har Esbjerg Kommune oprettet en intern task force, der skal sikre, at myndighedsarbejdet er hurtigt og effektivt.

Faser
I første fase afdækkes forskellige muligheder for anvendelse af CO2 i kommende PtX virksomheder samt afdække mulige finansieringskilder til etablering og drift af et CO2-fangstanlæg. Anden fase omfatter etablering af samarbejder og logistikkæde med henblik på etablering af et kommercielle samarbejder. 

Effekt
PtX-projekterne kommer til på sigt at have en stor effekt på CO2-reduktionerne, og blot ved HØST PtX Esbjerg vil der være en reduktion der svarer til at fjerne 750.00 biler fra vejene, og dermed 1,5 mio. ton. Derudover vil projektet også kunne levere betydelige mængde overskudsvarme til DIN Forsyning. Det er dog ikke det fulde reduktionspotentiale der kan medtages i Esbjerg Kommunes reduktionssti, og der arbejdes på at kvantificere i hvilket omfang de kommende og nye PtX-projekter har en effekt på CO2-udledningen i Esbjerg kommune.

Merværdi
Sociale gevinster: PtX er et indirekte sundhedsfremmende tiltag i og med, det er med til at omstille den meget luftforurenende tunge transport. Projekterne vil også medbringe flere arbejdspladser.

Miljøgevinster: PtX er med til at mindske luftforureningen fra den tunge transport.

Økonomiske gevinster: Udviklingen af markedet er med til at sikre, at teknologierne markedsmodnes, således produktionen bliver konkurrencedygtig og slutproduktet bæredygtigt brændstof bliver mulig for den tunge transportsektor at anvende.

Beskrivelse
Det centrale klimapartnerskab er en aftale mellem Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn, DIN Forsyning og Aalborg Universitet om at skabe den overordnede strategiske ramme for den fælles indsats, der skal til, for at realisere Esbjerg Kommunes målsætning om at være netto CO2 neutral i 2030. Det er også parternes ambition, at udviklingen af en Bæredygtig EnergiMetropol vil skabe grundlaget for en erhvervsmæssig vækst i området, som igen vil medvirke til en øget bosætning. Indenfor partnerskabet foregår der mange forskellige aktiviteter lige fra symbioseprojekter til udvikling af et Living Lab. Nogle af de kommende PtX-projekter er blevet faciliteret i klimapartnerskabet.

Aktører
Esbjerg Kommunes samarbejdspartnere i klimapartnerskabet; DIN Forsyning, Aalborg Universitet og Esbjerg Havn er alle centrale aktører. Hver aktør besidder helt unik viden og kompetencer som ved en samlet indsats skaber en synergieffekt, der styrker muligheden for succes. 

Virkemidler
Gennem klimapartnerskabet har Esbjerg Kommune mulighed for at arbejde projektorienteret inden for de forskellige aktiviteter. Partnerskabet spiller både en faglig rolle, men også en faciliterende rolle ved at drive fremgangen i projekter, indsatser og selve partnerskabet.

Faser
Klimapartnerskabet trådte i kraft i 2020 og løber indtil 2025. Derefter kan det forlænges yderligere. Pt. er partnerskabet ved at aftale nye indsatser og mål og milepæle herfor. Der afholdes kvartalsvise møder.

Effekt
Klimapartnerskabet skal fungere som en katalysator i den grønne omstilling og effekten deraf viser sig i samfundets udvikling, bl.a. ved at skabe nogle af rammerne for:

• Netto CO2 neutralitet i 2030
• Et sammenhængende energisystem baseret på 100% vedvarende energi inden 2030
• Øge antallet af arbejdspladser inden for energisektoren
• Bæredygtig varmeforsyning inden 2030
• En bæredygtig transportsektor (skibe, fly og landtransport) inden 2030
• Afprøvning af teknologi til Energiøen i Nordsøen inden 2025
• At være førende i forskning og uddannelse inden for grøn omstilling

Merværdier
Sociale gevinster: Klimapartnerskabet har sat sig et mål om at være med til at understøtte etableringen af flere arbejdspladser bredt set gennem deres aktiviteter.

Miljøgevinster: Indsatserne danner grundlaget for konkrete reduktioner af drivhusgasudledningen for anvendelsen af slutproduktet fx til transport eller gødning. Ved anvendelsen af slutproduktet til transport, bidrager anvendelsen også til at mindske luftforurening.

Økonomiske gevinster: Klimapartnerskabet skal være med til at vise vejen til at afkoble vækst fra den stigende CO2-udledning.

Beskrivelse
Indsatsen består i at skabe et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og virksomhederne i Esbjerg. Dette sker gennem et forløb, hvor Esbjerg Kommune hjælper virksomhederne med at danne et overblik over deres CO2-udledninger. Helt konkret udarbejder vi i fællesskab et CO2-regnskab (anvender klimakompasset) og gennemgår hvilke områder, virksomheden med fordel kan arbejde målrettet med. Her står Esbjerg Kommune også til rådighed med inspiration og vejledning til at finde passende initiativer, målsætninger og reduktionstiltag. Klimapartnerskabet udmønter sig i en kontrakt/aftale, hvor helt konkrete og målbare målsætninger og reduktioner fremgår tydeligt.

Der er sparring mellem Esbjerg Kommune og den enkelte virksomhed gennem hele forløbet samt minimum ét årligt statusmøde, hvor der kigges på virksomhedens samt Esbjerg Kommunes fremgang med CO2-reduktioner. Heri ligger essensen i klimapartnerskaberne: At samarbejde om at opnå gode klimaresultater.

Ved at indgå i et klimapartnerskab, får virksomheden også adgang til et klima- og energinetværk, hvor der afholdes fire årlige netværksmøder. Her bliver forskellige eksperter inviteret ind til at drøfte aktuelle problemstillinger hos virksomhederne samt præsentere oplæg indenfor emner, virksomhederne finder relevante. Dette bidrager til et internt kompetenceløft, inspiration til bæredygtighedsarbejde, vidensdeling, nye kontakter og forum for samarbejde på tværs af klimapartnerskaberne.

Aktører
Esbjerg Kommune og Business Esbjerg samarbejder om afholdelse af netværksmøderne for klimapartnerne. Private virksomheder en den centrale aktør i denne indsats.

Virkemidler
Esbjerg Kommune tilbyder kompetencer indenfor CO2-beregningsmetoder og hjælper virksomheden med at lave deres klimaregnskab. Derudover Co-faciliterer vi netværksmøder for virksomhederne for at sikre, de hele tiden har den nødvendige viden, der skal til for at skabe konkrete klimaresultater. Arbejdet med virksomhedernes klimamålsætninger vil blive en integreret del af miljøtilsynene i Esbjerg Kommune fra 2022/2023.

Faser
Klimapartnerskaberne startede op i 2021 og varigheden er individuel fra virksomhed til virksomhed, men der vil være mulighed for forlængelse.

Effekt
Med de klimapartnerskaber der blev indgået i 2021, havde virksomhederne reduktions målsætninger og handlinger, der svarer til et samlet reduktionspotentiale på ca. 3500 tons CO2e frem mod 2030. Esbjerg Kommune stræber efter at maksimere dette. Der er 9 underskrevne aftaler, og der er yderligere 16 partnerskaber på vej. Der er et mål om 22 partnerskaber om året frem mod 2030, svarende til i alt 191, som vil sætte tilsvarende fokus på klimaet. Reduktionspotentialet fra klimapartnerskaberne er ikke medtaget i reduktionsstien frem mod 2030, da der kan forekomme dobbelttælling.

Merværdi
Sociale gevinster: Kompetenceløft af medarbejdere og mulighed for yderligere ansættelser grundet det skærpede fokus på klima i virksomhederne.

Miljøgevinster: Mindre forurening fra lokale virksomheder.

Økonomiske gevinster: Muligheden for konkurrencefordele grundet den øgede bevågenhed inden for klima, samt mulighed for nye forretningseventyr.

Energisektoren i Esbjerg Kommune er på nuværende tidspunkt den største kilde til udledningen af drivhusgasser, og hvis ikke der sættes pres på en omstilling, vil dette kun stige. Det forventes, at Danmarks samlede elforbrug fordobles frem mod 2030. Det er derfor yderst nødvendigt at sikre, at forbruget forsynes med grøn energi, og at der etableres et intelligent integreret energisystem. Esbjerg Kommunes tiltag indenfor energisektoren har derfor til hensigt både at mindske energiforbruget gennem energioptimering og sikre, at den energiproduktion, der kræves, finder sted uden nogle CO2-udledninger. Tiltagene bringer Esbjerg Kommune langt ift. at opnå CO2-nuetralitet i 2030, hvilket afspejles i tabel 4.

Tiltag uden markering af reduktion indikerer at disse ikke er opgjort endnu.

• 50% af tung transport omstilles til at køre på brint, el eller biogas i 2030, 75% i 2040 og 100% i 2050

• 30%, svarende til 19.957 personbiler er nul-emissions biler i 2030, 75% i 2040 og 100% i 2050

• Alle kommunens entreprenørmaskiner har nul-emissionsdrivmiddel i 2030

• Alle kommunens egne biler eller leasede biler er nul-emission biler i 2030

• 20% stigning i brug af offentlig transport i 2030, 25% i 2040 og 30% i 2050 set i forhold 2019, hvor passagertallet var 2.481.990

• Omstilling til klimavenligt drivmiddel for lokal- og regionalbusser og anden kommunal befordring.

• 30% pendler på cykel op til 5 km i stedet for at bruge bilen i 2026, 40% i 2040 og 50% i 2050. I 2019 var niveauet på 18%.

Beskrivelse
Esbjerg Kommune vil give trygge rammer, når borgere og virksomheder vil investere i bæredygtig transport, og med de store afstande der er i kommunen, er en intelligent ladeinfrastruktur nødvendig. I Esbjerg Kommune blev der forholdsvist tidligt sat gang i processen med udviklingen af en målrettet strategi og handleplan, da vi ønskede at være på forkant med det forventede behov, samtidig med at der følges med i, hvem og hvordan ladeinfrastrukturen kan finansieres.

Aktører
Esbjerg Kommune, N1, virksomheder og udbydere af ladestandere.

Virkemidler
Udrulningen vil endvidere blive koordineret med kommunens forpligtelse som bygningsejer til at stille ladestandere op ved alle eksisterende ejendomme med mere end 20 parkeringspladser. Derudover er der også nedsat et koordineringsforum, som skal være med til at drive fremgangen i etableringen af ladeinfrastrukturen, og som følger udviklingen tæt. Politisk er der endvidere afsat en pulje på 6 mio. kr. til opførelse af de ladestandere, hvor der ikke er kommerciel interesse for at sikre udrulningen frem mod 2025.

Faser
I Esbjerg Kommune blev der hurtigt lavet en strategi og handleplan for ladeinfrastrukturen, som bliver udrullet frem mod 2025.

Effekt
På baggrund af den målrettede indsats vil Esbjerg Kommune gå fra 46 offentlig tilgængelige ladepunkter til 262 lade udtag inkl. Esbjerg lufthavn, hvor der allerede er etableret 8 lynlader udtag. Dette antal vil maksimeres i takt med, vi også ser et stigende behov. Udrulningen af ladeinfrastrukturen vil bidrage til et konkret reduktionspotentiale på 19.386 tons CO2e.

Merværdi
Social gevinst: Ladeinfrastrukturen er med til at sikre muligheden for øget efterspørgsel. På sigt kan dette skabe større konkurrence på markedet og dermed også forbrugervenlige priser, så flere samfundsgrupper kan købe en elbil.

Miljøgevinst: Hver gang en bil anvender el som drivmiddel i stedet for fossile brændstoffer, bliver der mindre luftforurening.

Økonomisk gevinst: Opsætning af ladestandere er med til at drive elbil-markedet og dermed også forbrugervenlige priser på elbiler.

Beskrivelse
Det er vigtigt for Esbjerg Kommune at gå forrest i klimakampen, og vores egen bilflåde er et område, hvor kommunens beføjelser er fuldstændig. Esbjerg Kommune vil derfor løbende udskifte den kommunale bilflåde til el eller brint-biler og har forpligtet sig til dette gennem klimasamarbejdsaftalen med transportministeriet. På den måde sættes der et godt eksempel, og der støttes op om en tiltagende eldreven transport i kommunen. Udskiftningen skal gøres intelligent. Nyindkøbte biler bliver derfor nogle af de sidste biler, der bliver udskiftet, og hvis nogle biler går i stykker eller når en relativ høj levetid, bliver disse udskiftet som de første. 

Aktører
Esbjerg Kommune.

Virkemidler
Tiltaget følger af samarbejdsaftalen med transportministeriet, og er derfor noget Esbjerg Kommune forholder sig til ved udbud og indkøb af biler.

Faser
Dette tiltag pågår løbende frem mod 2030, og udskiftningen sker i takt med, at behovet opstår i de forskellige forvaltninger.

Effekt
Esbjerg Kommune har over 600 køretøjer (biler, entreprenørbiler og maskiner) der i 2019 anvendte diesel og benzin, som skal omstilles. Effekten af omstillingen af kommunens bilflåde vurderes på nuværende tidspunkt til at have et reduktionspotentiale på 699 tons CO2e.

Merværdi
Sociale gevinster: Den mindre partikelforurening styrker sundheden i gadehøjde i Esbjerg Kommune. Den kommunale efterspørgsel på el/brintbiler kan også være med til at understøtte det generelle marked for el og brintbiler og dermed understøtte en mere konkurrencedygtig pris på bilerne.

Miljøgevinster: Tiltaget er med til at mindske luftforureningen.

Økonomiske gevinster: Den kommunale efterspørgsel på el og brintbiler kan også være med til at understøtte det generelle marked for disse biler og dermed understøtte en mere konkurrencedygtig pris på bilerne.

Beskrivelse
Esbjerg Kommune har allerede i 2021 erstattet dieseldrevne bybusser med el-busser. Næste trin er at få udskiftet de resterende busser i kommunen med klimavenlige løsninger. For at imødekomme den bæredygtige retning og samtidig reducere risikoen for busselskaberne, valgte Esbjerg Kommune at investere i et nyt el-busdepot, som busselskaberne kan leje sig ind i fra 2021. Der er en løbende god dialog med SydTrafik om, at fremtiden skal være mere klimavenlig, men den er ikke klimavenlig i et livscyklusperspektiv, hvis de nye busser udskiftes før tid. Derfor ligger udskiftning af lokal-, regional- og skolebusser først omkring år 2030. 

Desuden er SydTrafik og Esbjerg Kommune fra 2022 i gang med en øget indsats gennem klimakampagner for at få flere folk til at tage bussen. Fx har SydTrafik introduceret Buster, deres nye maskot, som skal hjælpe de mindste passagerer med god adfærd og sikkerhed på busturen. Derudover er alle bybusserne dekoreret med et grønt folie på toppen, så alle tydeligt kan se skrevet ”Jeg er en elbus” og ”Kør med for klimaet”, så passagerne er bevidste om, at de gør en forskel for klimaet. Inde i busserne er der information om, hvordan man kan regne CO2-reduktionen ved de ture, der tages. Til efteråret vil SydTrafik og Esbjerg Kommune være sammen på Energiens Folkemøde og sætte fokus på klimavenlig transport og adfærd blandt borgerne. Samtidig vil den nye og bæredygtige Trafik- og mobilitetsplan se ind i hvordan mobiliteten kan gøres CO2 neutral i Esbjerg.

Aktører
Esbjerg Kommune, SydTrafik og DitoBus.

Virkemidler
Bybusserne i Esbjerg Kommune kørte på el fra 2021. Lokalbusserne kører på kontrakt til 2031. Lokalbusserne lever i mellemtiden op til euro 6 normen og er klar til at køre på biodiesel.

Regionalbusserne forventes at køre på biodiesel fra 2023-2025 og løbende blive udskiftet til el-busser, når batterierne bliver effektive nok. For skolebusserne og -taxaerne kan Esbjerg Kommune tilføje i deres udbudskriterie, at de skal være klimavenlige og dermed næste gang blive et bæredygtigt valg.

Faser
Bybusser gjort eldrevne i 2021

Regionalbusser på biodiesel inden 2025

Lokalbusser på biodiesel i 2030 og på el inden 2033

Skolebusser og -taxaer bliver klimavenlige inden 2030 på baggrund af kommende udbudskriterie.

Effekt
Ved at have busser og skoletaxaer på el eller biodiesel reduceres CO2 fra udstødningen, og der er et reduktionspotentiale på 11.085 tons CO2e.

Merværdi
Sociale gevinster: Lige nu kan borgerne i byen være stolte af at køre i el-bybusser. Når lokal- og regionalbusserne overgår til bæredygtigt brændstof, vil nogle brugere af disse ligeledes kunne opleve værdi af at køre klimavenligt.

Miljøgevinster: Klimavenligt drivmiddel vil forbedre luftkvaliteten og ved kørsel på el reduceres støj.

Økonomiske gevinster: Overgang til klimavenligt drivmiddel vil i første omgang være dyrt, men med de høje dieselpriser i 2022, så kan businesscasen for at overgå til andet brændstof blive forbedret.

Beskrivelse
Omstillingen af kommunes entreprenørbiler og maskiner er igen et område, hvor Esbjerg Kommune kan gå forrest – og hvor vi også vil gå forrest. Tiltaget realiseres på baggrund af klimasamarbejdsaftalen med transportministeriet. Det er særligt maskinflåden i entreprenørafdelingen der fokuseres på, som består af ladvogne, mindre lastbiler, traktorer og lign. Disse køretøjer skal omstilles til at køre på el, brint eller biogas.

Aktører
Esbjerg Kommune.

Virkemidler
Klimasamarbejdet med transportministeriet og Esbjerg Kommunes indkøbspolitik.

Faser
Omstillingen skal foregå på en intelligent måde, og gamle maskiner bliver derfor udskiftet først.

Effekt
Der er over 600 køretøjer (biler, entreprenørbiler og maskiner) under Esbjerg Kommunes beføjelser, som alle skal omstilles til at køre på bæredygtige drivmidler. Reduktionspotentialet for entreprenørbiler og maskiner er 1.046 tons CO2e.

Merværdi

Sociale gevinster: Den mindre partikelforurening styrker sundheden i gadehøjde i Esbjerg Kommune.

Miljøgevinster: Tiltaget reducerer luftforureningen.

Økonomiske gevinster: Den kommunale efterspørgsel på køretøjer med bæredygtige drivmidler kan også være med til at understøtte det generelle marked for sådanne køretøjer og dermed understøtte en mere konkurrencedygtig pris på disse. Det vil også have en betydning for udvidelse af tidspunkterne for udførelse af arbejder med disse maskiner i bymæssig bebyggelse grundet den mindre støjbelastning, hvis arbejdet foregår med eldrevne køretøjer.

Beskrivelse
Den tunge transport forventes at se ind i en del udvikling frem mod 2030, og Esbjerg Kommune ser sig som en nøglespiller og potentielt test-sted af fremtidige løsninger indenfor tung transport, bl.a. pga. den kommende brintproduktion til tung transport, der forventes i drift i 2024 med levering af brint nok til 10.000 lastbiler (mere end 1/3 af alle lastbiler i Danmark), den eksisterende naturgasinfrastruktur, der kan omlægges til brint, og den store tilstedeværelse af både transportvirksomheder og transport fra Europa til Norden gennem Esbjerg.

For at understøtte en omstilling vil Esbjerg Kommune endvidere få lavet en analyse af, hvordan et lokalt last-mile distribution i eldrevne varevogne kan implementeres med henblik på implementering inden 2030.

Esbjerg Kommune har endvidere en del logistikvirksomheder, som ikke kun er lokale men også internationale. For at understøtte kommunens målsætning vil Esbjerg Kommune etablere et dialogforum med disse virksomheder, således kommunen kan få konkret sparring om, hvordan vi bedst muligt som kommune kan understøtte denne udvikling. Endvidere vil der i dette forum være muligt at etablere projekter sammen, som kan understøtte branchen i en omstilling.

Desuden vil Esbjerg Kommune også fokusere på, at tung transport til byggeri og i landbruget overgår til bæredygtigt brændsel bl.a. ved at specificere kravene i udbudsrunder. For at gøre disse hensigter til virkelighed, vil Esbjerg Kommune også arbejde aktivt for udviklingen af brændsler og infrastruktur til den tunge transport.

Aktører
Esbjerg Kommune, logistik- og transportvirksomheder beliggende i Esbjerg Kommune, PtX-virksomheder, landbruget.

Virkemidler
Esbjerg Kommune arbejder for at understøtte omstillingen af den tunge transport gennem partnerskaber, hvor der udvikles bæredygtige brændsler og en bedre infrastruktur til den tunge transport – i den forbindelse vil der også være et fokus på, at transport indenfor byggeri og i landbruget overgår til bæredygtigt brændsel, hvormed en af tiltagene er at skærpe kravene i udbudsrunder.

Faser
Brintproduktionen forventes klar til daglig drift i 2024. Desuden er der mål om at implementere last-mile distribution inden 2030.

Effekt
Effekten af virkemidlerne estimeres som værende en umiddelbar reduktion på 12.541 tons CO2, som svarer til en reduktion på 50% på CO2-udledningen for lastbiler, hvilket også er målet sat for 2030.

Merværdi
Sociale gevinster: Det vil forårsage lavere støj og mindre partikelforurening for Esbjerg generelt.

Miljøgevinster: Reducering af luftforurening.

Økonomiske gevinster: Last-mile distribution anses som at være den mest tidskrævende og dyreste del af leveringer til forbrugeren fra virksomheden. Udvikling af mere automatiseret teknologi og brugen af denne i fremtiden kan reducere omkostningen for flere logistikvirksomheder, desuden kan integrationen af apps såsom postmates spare tid og kroner for logistikvirksomheder. Det vil også have en betydning for muligheden for udbringning af varer på andre tidspunkter i dag grundet den mindre støjbelastning, hvis transporten foregår med eldrevne biler.

Beskrivelse
Som noget unikt er Esbjerg Kommune heldig at have en lufthavn. Udledningen fra flytransport kan være svært at gøre noget ved på kommunalt niveau, men Esbjerg Kommune og Esbjerg Lufthavn har alligevel store ambitioner om at fremme den grønne omstilling af flytransporten. Dette gøres bl.a. i et tæt klimasamarbejde, der arbejder aktivt for at udvikle og anvende bæredygtigt luftfartsbrændstof (SAF) og el til flyvninger fra Esbjerg Lufthavn inden 2030.

Aktører
Esbjerg Kommune, Esbjerg Lufthavn, flyselskaber, PtX-virksomheder, Aarhus Universitet, Esbjerg Havn.

Virkemidler
Esbjerg Kommune vil gennem et samarbejde mellem Esbjerg Lufthavn, Esbjerg Havn og relevante parter (virksomheder og universiteter) arbejde for, at der anvendes SAF til flyvninger fra Esbjerg Lufthavn inden 2030. Endvidere ses der på mulighederne for anvendelse af el til mindre fly.

Faser
Samarbejdet etableres i 2022.

SAF/el forventes anvendeligt kommercielt til flyvninger fra Esbjerg Lufthavn inden 2030.

Effekt
Effekten kan på nuværende tidspunkt ikke estimeres, og når denne udregnes, vil reduktionspotentialet også vurderes ud fra at udenrigsfly ikke er medregnet i det samlede klimaregnskab.

Merværdi
Sociale gevinster: Muligheden for at flere erhverv og borgere i fremtiden kan rejse med fly med på klimavenligt brændstof.

Miljøgevinster: Reduceret luftforurening.

Økonomiske gevinster: Ved at bidrage til udviklingen er Esbjerg Kommune med til at skubbe til markedet for bæredygtige flybrændstoffer, så det bliver et konkurrencedygtigt brændstof.

Beskrivelse
Esbjerg Kommune vil undersøge mulighederne for at etablere et lokalt distributionscenter for kommunens varer i de 3 hovedbyer, så de sidste leverancer (last-mile distribution), foregår i eldrevne varevogne.

Aktører
Esbjerg Kommune, leverandører, borgere, lokale virksomheder og logistikvirksomheder.

Virkemidler
Etablering af distributionscenter og last-mile levering i eldrevne køretøjer til kommunens 3 hovedbyer.

Ved at tænke offentligt-privat i en helhed, kan effekten udvides til at inkludere private virksomheders vareleverancer og dermed reducere yderligere CO2.

Faser
Udarbejde undersøgelse om mulighederne og økonomien for at etablere et centralt distributionscenter for kommunes leverancer til de 3 hovedbyer i 2022/2023.

Beslutning om etablering af et centralt distributionscenter i 2023.

Etablering af et eventuelt centralt distributionscenter 2025.

Effekt
Distributionscentre vil reducere CO2-udledningen fra den tunge transport. Tiltaget er stadig i meget tidlig fase og reduktionspotentialer vil derfor først medregnes i Esbjerg Kommunes reduktionssti på sigt.

Merværdi
Sociale gevinster: De bløde trafikanter vil få bedre vilkår, fx omkring skoler og børneinstitutioner, hvor leverancerne med store tunge køretøjer påvirker sikkerheden.

Miljøgevinster: Færre dieseldrevne lastbiler i byerne vil give bedre luftkvalitet i byerne, mindre støj og mindre slitage på vejnettet.

Økonomiske gevinster: Etableringen af et centralt distributionscenter og omlastning af varer, vil umiddelbart medvirke til øget omkostninger. Dette vil til dels kunne opvejes imod, at varer vil kunne udbringes på andre tidspunkter, grundet udbringningen potentielt vil kunne reducere i støjbidraget.

Andre gevinster: Det vil have en positiv indvirkning på de gamle bygninger i Ribe, hvis der på sigt ikke er tung transport.

Beskrivelse
Esbjerg Kommune er i færd med at sikre en bred vifte af gode alternativer til at fravælge fossiltdrevne transportmidler, som benzin- og dieselbiler, samt udbrede viden om alternativerne og de gode grunde til at vælge disse. Dette gøres bl.a. ved at opfordre til benyttelse af samkørsels-apps. Der er også etableret muligheden for at anvende el-delebiler ved et nyt lejlighedskompleks tæt på videregående uddannelser og sports- og idrætsparken. Sideløbende tales der med boligforeninger og lokalsamfund om at etablere el-delebilsordninger, så flere får uforpligtende adgang til en el-bil og færre beslutter af købe en ”bil nr. 2” eller i det hele taget at anskaffe en bil.

Aktører
Kommunen, lokalsamfund, boligforeninger, cykelforhandlere, cyklistforeninger, delebilsselskaber, FDM, SydTrafik og videregående uddannelser.

Virkemidler
Esbjerg Kommune vil skrue op for fordelene og mulighederne ved at køre sammen, hvilket den kommende bæredygtige Trafik- og mobilitetsplan vil omhandle. Derudover skal benyttelsen af FDMs Ta’ med APP evalueres og vurderes, om konceptet kan udbredes eller anvendes mere effektivt.

Faser
Samkørsel er i gang og udvikles yderligere gennem den kommende bæredygtige Trafik- og mobilitetsplan og gennem løbende kampagner.

El-delebiler er til stede i Esbjerg by, og der arbejdes for, at de kommer til Hunderup Sejstrup i 2023 og til boligforeninger i 2023 og frem til 2030.

Effekt
Ved at gøre plads til en bred vifte af gode alternativer til fossiltdrevne transportmidler, vil der være større chance for et godt alternativ til alle og til enhver lejlighed. Forestillingen om, at benzin- og dieselbiler er det oplagte valg, vil stille og roligt blive ændret, så den store andel af CO2 fra privatbilisme bliver nedbragt. Der er dog en del usikkerhedsparametre og reduktionspotentialet er derfor ikke medtaget på nuværende tidspunkt. Efter en vis forbrugsperiode, vil det dog være muligt at lave en række antagelse og estimere reduktionspotentialet.

Merværdi
Sociale gevinster: Det kan blive mere socialt accepteret at vælge andre transportmidler end bilen. Reduceret solokørsel kan potentiel øge trivsel gennem øget fællesskabsfølelse, forbedret sundhed og følelsen af at gøre en forskel ved valg af transportmiddel. Det vil især gavne husstande med lav indkomst, hvor benzin- og dieselpriserne reducerer rådighedsbeløbet.

Miljøgevinster: Færre fossiltdrevne køretøjer på veje og parkeringspladser vil give reduktion af CO2, partikler og støj. 

Økonomiske gevinster: Benzin- og dieselpriserne udgør en del af husholdningsbudgetterne. Ved at lave gode alternativer til selv at eje en benzin- eller dieselbil kan der være økonomisk fordel for husholdningerne. Hvis flere personer benytter den offentlige transport, vil det understøtte en bedre økonomi i den kollektive trafik til forsat udvikling og udbygning.

Beskrivelse
Esbjerg Kommune har besluttet, at der skal være fordele ved at vælge andet transportmiddel end fossildrevne biler. Derfor skal der også anvendes økonomiske incitamenter for at drive den grønne omstilling. Derfor skal el-biler, brintbiler og el-motorcykler på nuværende tidspunkt ikke betale for parkering på offentlige pladser i Esbjerg midtby. Det skal undersøges, om fossiltdrevne køretøjer derimod skal afgive betaling gældende fra 1. minut, hvorved andre bæredygtige alternativer blive mere fordelagtige. Derudover skal det undersøges, hvordan der kan skabes incitament for alternative valg af transport, bl.a. ved bilfrie dage/tidspunkter.

Aktører
Esbjerg Kommune.

Virkemidler
Den nye bæredygtige Trafik- og mobilitetsplan kan lægger op til en forsat differentiering af betaling for parkering af fossiltdrevne biler og el-/brintbiler. Desuden støtter T1 med øget ladestandere og dertilhørende dedikere parkeringspladser op om incitament for at vælge en el-bil, ligesom forbedrede cyklistforhold (T10) og muligheden for at vælge el-bybusser og på sigt eldrevne lokal- og regionalbusser (T8) også støtter op om incitamentet for at vælge et bæredygtigt transportmiddel. Den kommende bæredygtige Trafik- og mobilitetsplan kommer ligeledes til at se på, hvordan der kan skabes incitament for alternative valg af transport, bl.a. ved bilfrie dage/tidspunkter, så borgerne nudges til at afprøve andre transportformer end den klassiske fossiltdrevne bil.

Faser
Den nye bæredygtige Trafik- og mobilitetsplan udarbejdes i 2023 og implementeres frem mod 2030.

Effekt
Effekten af dette tiltag er forbundet med en del usikkerhedsparametre, bl.a. borgernes respons og adfærdsændring. Derfor er reduktionspotentialet endnu ikke medregnet i reduktionsstien, men vil på sigt kunne vise konkrete CO2-reduktioner frem mod 2030. Reduktionerne vil blandt andet vise sig som et led i omstillingen af privatbilismen.

Merværdi
Sociale gevinster: De bløde trafikanter vil få bedre vilkår. Den mindre forurening i byen vil også lede til bedre sundhed grundet mindre partikelforurening. Færre biler i byerne vil give rum til andre aktiviteter blandt og for borgerne. Dette kan understøtte en bedre sammenhængskraft for byerne.

Miljøgevinster: Færre biler i byerne vil give bedre luftkvalitet i byerne og mindre støj.

Økonomiske gevinster: Tiltaget kan medvirke til afledte økonomiske gevinster ved alternativer til den fossildrevne biltransport.

Beskrivelse
Esbjerg Kommunes Cykelplan 2022-2026 har fokus på at fremme cyklisme blandt børn, unge, pendlere og fritidscyklister. Rejser udført på cykel skal øges fra 17% i 2018 til 25% i 2026, samtidig med at distancen skal øges fra 1,3 km i 2018 til 1,5 km i 2026.

Cykelplanen indeholder bl.a. en cykelstiplan, som lægger grundstenen for det fremtidige cykelstinet i kommunen. Stiplanen indeholder ca. 80 strækninger, hvor der ønskes cykelinfrastruktur.

I planperioden indgår et projekt om at indkøbe elcykler, som kan udlånes til borgere i en kortere periode, der går med tanken om at investerer i en elcykel. Desuden vil der i planperioden blive arbejdet for, at der etableres delecykler på relevante knudepunkter, f.eks. i nærheden af uddannelsesinstitutioner som supplement til offentlig transport.

Esbjerg Kommune vil fortsat arbejde på at skabe sikre og trygge skoleveje. Eksempelvis skal en skolevejsanalyse hjælpe med at opnå en detaljeret viden om børnenes transport til og fra skole. Desuden skal hver skole have en trafikpolitik, der forholder sig til trafikundervisning samt hvornår, eleverne bruger cyklen i skoletiden.

Sideløbende skal der være kampagner om at gøre cyklen til en naturlig del af hverdagen. Dette gør sig allerede gældende i børnehaverne, hvor der i planperioden er fokus på, at børnene får erfaring og motiveres i en tidlig alder til at bruge cyklen som transportmiddel. I cykelplanen indgår et projekt, hvor forældre kan låne en ladcykel eller cykelanhænger for at afprøve en hverdag med cyklen som transportmiddel.

Cykelplanen vil gøre det mere attraktivt, så hverdagspendlere indenfor en distance på 5 km vælger cyklen. Kommunen vil i planperioden gennemføre en transportvaneundersøgelse blandt medarbejderne for at kortlægge hvilke barrierer, der ligger til grund for ikke at benytte cyklen til arbejde. Herefter vil Esbjerg Kommune igangsætte og evaluere hvilke initiativer, der motiverer medarbejderne mest til at vælge cyklen. Initiativerne kan bl.a. omfatte at skabe gode bade- og omklædningsfaciliteter samt gode parkeringsforhold for kommunens ansatte, således at man som cyklist mærker, at det er en kommunal prioritet.

Aktører
Esbjerg Kommune, Dansk Cyklistforbund, Cykelnetværket, virksomheder, skoler og lokale cykelforhandlere.

Virkemidler
Byudvikling, kampagner, projektorienteret forløb i skoler og med andre interessenter.

Faser
Cykelplanen er blevet udarbejdet i dialog med interessenter og forventes vedtaget medio 2022. Kommunen afsætter årligt en pulje til anlæg af nye cykelstier, herudover vil der løbende blive anmodet om midler til cykelplanens handlingstiltag.

Effekt
At vælge cyklen frem for bil har sundhedsmæssige, miljø- og klimamæssige fordele sammenlignet med brug af fossile bil.

Merværdi
Sociale gevinster: Motion øger trivsel. Tilfredsheden ved uafhængigt at kunne transportere sig selv. Øget sikkerhed i trafikken.

Miljøgevinster: Mindre transport i fossiltdrevne biler vil give bedre luftkvalitet og mindre støj.

Økonomiske gevinster: Reducerede udgifter ved at lægge nyt asfalt på vejene, når de slides mindre, og potentielt forbedret folkesundhed ved øget motion, frisk luft og ophold i naturen.

Beskrivelse
Det er politisk besluttet, at der skal udarbejdes en bæredygtig mobilitetsplan i 2023. Med fokus på vores målsætning om CO2 neutralitet i 2030 skal denne mobilitetsplan understøtte denne. Det er således en mulighed, at mobilitetsplanen bliver mere ambitiøs på nogle af delmålsætningerne. I det tilfælde vil klimamålsætningerne blive opdateret. Som en del af denne plan skal der også udarbejdes en handleplan og finansieringsplan, der skal sikre en implementering. Den kommende bæredygtige mobilitetsplan vil derfor understøtte mange af indsatserne i denne klimaplan.

Aktører
Esbjerg kommune og samarbejdspartnere indenfor mobiliteten i Esbjerg Kommune.

Virkemidler
Med en ny bæredygtig mobilitetsplan kigges der bredt på området, og arbejdet involverer derfor mange forskellige aktører, der alle spiller en rolle i mobiliteten i Esbjerg Kommune. Det er derfor en dialogpræget proces med stor inddragelse på tværs af kommunen.

Faser
Mobilitetsplanen udarbejdes i 2023 og vil blive implementeret efter godkendelse.

Effekt
Der er på nuværende tidspunkt ikke en kvantificering af et reduktionspotentiale, men den nye mobilitetsplan understøtter mange er de nuværende tiltag i denne klimaplan.

Merværdi
Sociale gevinster: Den nye bæredygtige mobilitetsplan bidrager til at borgere kan begive sig sikkert ud i trafikken og giver gode muligheder for at vælge et sundhedsfremmende alternativ til de fossiltdrevne transportmidler.

Miljøgevinster: Ved at fremme gode alternative transportmuligheder, bidrager planen til mindre luftforurening.

Økonomiske gevinster: En mobilitetsplan er med til at understøtte et økonomisk godt alternativ til bilen.  

Transportområdet er den tredje største udledningskilde i Esbjerg Kommune i dag, men i takt med reduceringerne på energiområdet vil den udgøre en procentvis større andel i 2030. Derfor vil vi, i Esbjerg Kommune blive ved at finde bæredygtige løsninger til at omstille hele transportområdet, samtidig med vi opfylder de mobilitetsbehov der er i kommunen. Konkret kan der på nuværende tidspunkt findes et reduktionspotentiale fra transportområdet på 32.216 tons CO2e, hvilket ikke er tilstrækkeligt for at komme i nul på området. Ved nogle af transporttiltagene har det ikke været muligt at undersøge og medregne et reduktionspotentiale på nuværende tidspunkt, men dette arbejdes der forsat meget fokuseret på at få kvantificeret, hvor det er muligt.

Tiltag uden markering af reduktion indikerer at disse ikke er opgjort endnu.

• Omlægning af 3.370 ha lavbundsjord i omdrift med hhv. 6-12 % og >12% kulstofholdige lavbundsområder inden 2030

• Omlægning af 1.630 ha lavbundsjord i omdrift med hhv. 6-12 % og >12% kulstofholdige lavbundsområder inden 2050

• Halvdelen af husdyrgødningen omsættes til biogas i 2026

• Den resterende halvdel af husdyrgødning omsættes til pyrolyse inden 2030

• Der rejses ca. 5.906 ha skov inden 2070 med start i 2022, dvs.;

  • 1.000 ha inden 2030
  • 2.200 ha inden 2040
  • 2.706 ha inden 2050

• Opsætning af 140.000 m2 solceller på landbrugsejendomme inden 2030

Beskrivelse
Frem mod 2030 har Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Landboforening indgået et klimapartnerskab, hvor vi sammen skal sikre en bæredygtig udvikling af landbrugsområdet i kommunen. Partnerskabet er frivilligt, men et gensidigt forpligtende samarbejde om en fælles vision, som ingen af parterne ville kunne nå selv – nemlig en økonomisk bæredygtig grøn omstilling af landbruget. Klimapartnerskabet bygger på nogle principper, som er nødvendige for at opnå succes. Der skal skabes grundlag for vækst, og dermed undgå tab af arbejdspladser og indbyggere. Innovation, nytænkning og forskning skal udnyttes med henblik på at afsøge nye muligheder og løsninger.  Der skal være fokus på den enkelte bedrifts indsats og implementeringstiltag, der kan igangsættes. Der skal samarbejdes om en målrettet udtagning af lavbundsjorde. Der skal spilles positivt ind i agendaen om at være en førende landbrugsnation indenfor forskellige landbrugsteknikker. Der skal arbejdes målrettet for at maksimere udnyttelsen af gylle til både pyrolyseanlæg og biogasanlæg. Og der skal bidrages til muliggørelsen af sektorkoblingen mellem landbrug og energisektoren.

Aktører
Esbjerg Kommune, Sydvestjysk Landboforening og alle landbrugsbedrifter i Esbjerg Kommune.

Virkemidler
Esbjerg Kommune afholder 2 årlige møder med Sydvestjysk Landboforening, hvor parternes roller drøftes ift. oplysningsaktiviteter, konkrete aktiviteter, øvrige indsatser og partnerskaber f.eks. om lavbundsprojekter, skovrejsning, vedvarende energi, grøn turisme og landsbyer i energibalance.

Faser
Klimapartnerskabet havde opstart 2021/2022 og løber frem mod 2030.

Effekt
Effekten af klimapartnerskabet vil forekomme indirekte gennem de mange indsatser. Der vil derfor ikke fremgå en konkret CO2e-reducering i reduktionsstien. Der forventes dog, at ved etablering/implementering af de forskellige indsatser vil der forekomme en reducering, men at denne må beregnes på det givne tidspunkt for at gøre omfanget så præcist så muligt.

Merværdi
Sociale gevinster: Med partnerskabet sikres der nye arbejdspladser i Esbjerg samt fastholdelse af eksisterende.

Miljøgevinster: Partnerskabet bidrager til pleje og fremme af naturen, øget biodiversitet og rent drikkevand.

Økonomiske gevinster: Der tilstræbes at skabe vækst i landbrugsbranchen i Esbjerg Kommune, så lækageproblemet undgås.

Beskrivelse
Klimapartnerskabet mellem Esbjerg kommune og landbrugsbedriften, Permeco har til formål at skabe et ”state of the art” - koncept i bæredygtig omstilling af landbrugssektoren, som kan påvirke den nationale og internationale dagsorden. Det er et udviklingssamarbejde, som skal bidrage til strategiske forandringer indenfor produktionsmetoder, produkter og processer indenfor landbrugsområdet. Permecomodellen er en driftsform, der kombinerer permakultur og økosystemer i en bæredygtig landbrugsproduktion.

Målet med klimapartnerskabet er at realisere et CO2e-neutralt landbrug og dermed spille positivt ind i Esbjerg Kommunens overordnede målsætning om CO2-neutralitet i 2030. Vi vil skabe en unik landbrugsmodel, der kan udfoldes til andre landbrug. Modellen skal bygge på implementering af nyeste teknologier som pyrolyse og biokul, samt et sammenhængende energisystem hvor solceller, overskudsvarme og tilslutning spiller en stor rolle.

Aktører
Esbjerg Kommune og Permeco, ved Anders Flensburg. Da der også afsøges muligheder internationalt, samarbejdes der med South Denmark European Office.

Virkemidler
Esbjerg Kommune faciliterer forskellige projekter i partnerskabet og bidrager med relevante netværk til samarbejdet. Derudover kan der gennem deltagelse i EU og/eller nationale puljer sikres ekstern finansiering af nogle af aktiviteterne. Derudover vil Esbjerg Kommune afdække mulighederne for indgåelse af forskellige energifællesskaber for at fremme opsætning af vedvarende energi. Esbjerg Kommune vil også bruge erfaringerne fra partnerskabet til at informere andre landbrug om teknikker og alternative praksisser. Alle disse aktiviteter drøftes på 4 årlige møder.

Faser
Partnerskabet blev etableret i 2021 og løber frem til 2030. Øvrige aktiviteter er en vedvarende proces, som pågår løbende.

Effekt
Effekten af klimapartnerskabet vises indirekte gennem aktiviteterne og indsatserne, der igangsættes. Nogle effekter vil kunne konkretiseres gennem klimaregnskabet for Permeco, og effekten af disse vurderes på det givne tidspunkt.

Merværdi
Sociale gevinster: Permeco fremviser sit bæredygtige landbrug til skoler og andre interesserede, og bidrager derfor til en bevidsthed om naturen og dens ressourcer til børn og unge.

Miljøgevinster: Øget biodiversitet, mindre belastning på naturens ressourcer og beskyttelses af vandmiljø.

Økonomiske gevinster: Demonstrering af et konkurrencedygtigt nulemissions-landbrug

Beskrivelse
Skovrejsning er et område, hvor kommunens politik for Park, Skov og Fritidsliv, har en stor betydning. Her er målet for skovrejsning en fordobling af skovarealet til 14,5% af kommunens areal, svarende til 5.906 ha mere skov inden 2070. Der er især fokus på at arbejde multifunktionelt med dette tiltag, så der opnås synergi mellem følgende områder:

• Grundvandsbeskyttelse
• Rekreative områder
• Klimaforebyggelse
• Øget biodiversitet

Esbjerg Kommune vil også inddrage borgere og virksomheder i processen med skovrejsning, da der også opleves stort engagement og efterspørgsel på dette. Rammerne for dette skal undersøges yderligere og dernæst kommunikeres.

Aktører
Esbjerg Kommune, borgere, virksomheder, landbrug og organisationer der varetager skovrejsning.

Virkemidler
Der arbejdes med implementeringen af dette tiltag gennem klimapartnerskabet med landbrugsforeningen, samt gennem det generelle myndighedsarbejde og samarbejdet med organisationer inden for området.

Faser
Første fase af skovrejsningen sker frem mod 2030, hvor der rejses 1000 ha, med start 2022. Frem mod 2040 rejses der yderligere 2.200 ha skov og frem mod 2050 rejses der 2.706 ha skov.

Effekt
Reduktionspotentialet frem mod 2030 er 3.400. Derefter vil reduktionspotentialet frem mod 2050 og dels 2070 stige til 6.800, både pga. af mere beplantning, men også pga., at skovenes optag øges med levetiden.

Merværdi
Sociale gevinster: Skovrejsning er med til at sikre et godt friluftsliv for kommunens borgere og kan være med til at understøtte sundhedsfremmende aktiviteter.

Miljøgevinster: Der skabes positiv effekt for vandløb, grundvand, biodiversitet og luftforurening.

Økonomiske gevinster: Nogle borgere kan opleve en øget ejendomsværdi ved en beliggenhed tæt på skov og natur.

Beskrivelse
Pyrolyse bliver ofte omtalt som en ny teknologi, der skal hjælpe landbruget på vej i klimakampen. Men i Esbjerg er der landbrug, som allerede har forsøg i gang og er parat til at iværksætte et 1-1 forsøg. Man er lige nu i gang med at høste erfaringer fra en lokal landmand, som allerede er i gang med forsøg og forskning omkring dyrkning af jord og husdyrgødning i stald og lagre og behandling af gødning og strøelse forud for en pyrolysering. Denne praksis vil vi ekspandere og øge mængden af husdyrgødning der sendes til pyrolyse, hvor der dannes biokul, som herefter kan udbringes på dyrkningsjorde. Systemet der bygges på, har mange fordele, bl.a. reduceret metan udslip fra lagring af gylle, klimavenlig energi ved pyrolyse og langtidslagret kulstof i jorden. Der arbejdes desuden for at integrere overskudsvarme fra pyrolyse til at bidrage til den lokale fjernvarme og dermed bidrage til sektorkoblingen i fjernvarmeforsyningen.

Aktører
Esbjerg Kommune, DIN Forsyning, Ribe Biogas, Permeco og Sydvestjysk Landboforening.

Virkemidler
Esbjerg kommune vil arbejde med dette tiltag gennem klimapartnerskabet med Permeco og Sydvestjysk Landboforening.

Faser
Pyrolyseproduktionen er i gang, og ved næste fase skal der fokus på rammerne for at øge mængden af husdyrgødningen, der kan indgå i produktionen. Processen med at opskalere pågår løbende frem mod 2030.

Effekt
Ved at øge mængden af husdyrgødning til halvdelen af kapaciteten, der sendes til pyrolyse, opnås et reduktionspotentiale på 30.200 tons CO2e.

Merværdi
Sociale gevinster: Det bidrager til en sektorkobling og dermed muligheden for udbredelse af fjernvarme, der har en samfundsmæssig værdi.

Miljøgevinster: Mindre kvælstof tilbageføres til jorden og biokul binder kulstoffet i jorden så den ikke omsættes til atmosfæren.

Økonomiske gevinster: Bidrager til en markedsudvikling indenfor pyrolyse, som skal gøre den rentetabel for landbruget at anvende.

Beskrivelse
Udnyttelsen af husdyrgødning i Esbjerg Kommune er essentiel for at omstille landbrugssektoren, og da Esbjerg Kommune har en stor andel af landbruget i Danmark, er det ved at øge udnyttelsen af deres spildprodukter, vi kan komme i mål med CO2-neutralitet i 2030. Vi vil derfor gerne sikre, at halvdelen af alt husdyrgødning i Esbjerg Kommune udnyttes til biogas og dermed omsættes til energi, der kan anvendes af kommunens borgere – et helt essentielt skridt i vores integrerede energisystem.

Aktører
Esbjerg Kommune, Sydvestjysk Landboforening og biogasselskaberne.

Virkemidler
Gennem dialog med landbruget arbejdes der aktivt for at sikre en udnyttelse af husdyrgødningen. Denne dialog foregår både gennem Sydvestjysk Landboforening, men også gennem det daglige myndighedsarbejde.

Faser
Arbejdet gennem partnerskabet med Sydvestjysk Landboforening er igangsat, og arbejdet med at maksimere udnyttelsen af husdyrgødningen foregår løbende frem mod 2030.

Effekt
Ved at sikre at halvdelen af husdyrgødningen i Esbjerg Kommune sendes til biogasproduktion, vil reduktionspotentialet være 23.000 tons CO2e.

Merværdi
Sociale gevinster: Ved at erstatte naturgas i forsyningsnettet med biogas, bidrager det til forsyningssikkerhed hos borgerne i Esbjerg Kommune, og at gassen er CO2 neutral.

Miljøgevinster: Ved at anvende gassen fra husdyrgødningen og sprede restproduktet fra biogasproduktionen tilbage på marken reduceres metanudledningen.

Økonomiske gevinster: Det vil understøtte et bedre forretningsgrundlag for de enkelte biogasselskaber og de enkelte landmænd for håndteringen af deres gylle.

Beskrivelse
Et vigtigt redskab for at mindske udledningerne hos de enkelte landbrugsbedrifter er først og fremmest at vide hvilket udgangspunkt, der kan handles ud fra. Derfor vil Esbjerg Kommune understøtte landmændenes anvendelse af klimaregnskaber, så de ved, hvor deres udledninger stammer fra og i hvilket omfang, der kan gøres noget ved disse. Mange af landbrugene i Esbjerg Kommune har anvendt klimaregnskab i nogle år gennem deres produktionsforpligtelser hos Arla. Der er nu en anledning til at få de resterende landbrug med. SEGES har netop lanceret et nyt klimaregnskabsværktøj, ESGreen Tool, så nu kan man uanset produktionstype komme i gang.

Aktører
Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Landboforening

Virkemidler
Esbjerg Kommune vil gennem deres myndighedsarbejde oplyse om klimaberegningsværktøjet, samt deres online kursus. Derudover vil vi også have en løbende dialog, så der opnås større mulighed for konkrete reduktioner.

Faser
Esbjerg Kommune har et godt samarbejde med landbruget, og en løbende klimadialog foregår allerede. Vi vil nu mere målrettet rette fokus mod klimaregnskaber og fordelen heraf.

Effekt
Da udbredningen af klimaregnskabsværktøjer ikke nødvendigvis leder til konkrete reduktioner, er dette ikke medregnet i Esbjerg Kommunes reduktionssti mod 2030.

Merværdi
Sociale gevinster: Landmændene opnår en større bevidsthed om effekterne af deres produktion.

Miljøgevinster: Mulighed for reducering af drivhusgasser.

Økonomiske gevinster: Det vil være afgørende for landbrugets konkurrenceevne for fremtiden, at klimaaftrykket for deres produkter kan opgøres. Endvidere vil det være et krav for fremtiden, at CO2e kan beregnes for at sikre lånefinansieringsmuligheder.

Beskrivelse
For at nå CO2-neutralitet i 2030 er det vigtigt, at hver enkelt landbrugsbedrift også fokuserer på hvilke klimatiltag, der kan implementeres her og nu. Dette skal Esbjerg Kommune selvfølgelig bakke op om og understøtte i det omfang, det kan lade sig gøre. Følgende indsatser vil der være et særligt fokus på:

• Dyrkning af efterafgrøder og mellemafgrøder
• Nitrifikationshæmmere
• Hyppigere udslusning af gylle
• Fodring med fedt
• Forsuring
• Energioptimering

Indsatserne er bl.a. også nogle af de ting, man kan arbejde med via sit klimaregnskab, hvilket følger klimarådets anbefalinger til effektive drivhusgasreduktioner i landbruget.

Aktører
Esbjerg Kommune og landbrugsbedrifterne i kommunen.

Virkemidler
Som kommune har vi ikke beføjelser til at bestemme, hvordan enkelte landbrug skal driftes, og landmændene ved også, hvordan dette gøres bedst. Men vi vil ikke lægge skjul på, at hvis klimaindsatser er mulige at implementere, så bør dette være praksis. Derfor vil vi gennem dialog med landbruget forsøge at nudge landbruget i en positiv klimaretning.

Faser
Tiltaget varetages løbende frem mod 2030.

Effekt
Der findes mange usikkerheder ved dette tiltag, og derfor er reduktionspotentialet ikke medtaget i Esbjerg Kommunes reduktionssti.

Merværdi
Sociale gevinster: Ved at fokusere på klima i den daglige drift, vil det være med til at sikre, at landbrug i kommunen også er levedygtige fremover og dermed bibeholder de lokale arbejdspladser.

Miljøgevinster: Reducering af luftforurening, samt forurening af jorden og vandmiljøet.

Økonomiske gevinster: For landmanden kan der på sigt vise sig store økonomiske gevinster ved at være foran i klimakampen, hvis der på nationalt plan indføres klimaafgifter.

Beskrivelse
Vi vil udtage så mange lavbundsjorde, som det er muligt, for at reducere udledningen af drivhusgasser og genskabe noget af vores skønne natur. Udtagning af lavbundsjorde er et meget effektivt redskab, der skal tages i brug for ikke blot at nå Esbjerg Kommunes klimamål, men også de nationale.

Aktører
Esbjerg Kommune, Sydvestjysk Landboforening, Naturstyrelsen, VOS og de enkelte landbrug.

Virkemidler
Udtagningen af lavbundsjorde sker gennem Esbjerg Kommunes myndigheds- og projektarbejde særlig indenfor vandløbsområdet. Vi vil så vidt muligt anvende de nationale tilskudsordninger.

Faser
Frem mod 2030 udtages der 3.370 ha lavbundsjord.

Frem mod 2050 udtages der 1.630 ha lavbundsjord.

Effekt
Reduktionspotentialet frem mod 2030 er 77.510 tons CO2e, og indgår i Esbjerg Kommunes reduktionssti. Derefter reduceres der yderligere 37.490 tons CO2e frem mod 2050.

Merværdi
Sociale gevinster: Der omlægges flere arealer til naturtyper, der kan bidrage til den rekreative værdi, for de områder, hvor offentligheden gives adgang.

Miljøgevinster: Mindre luftforurening, samt positiv effekt for jord og vandmiljø. Positiv effekt på naturen.

Økonomiske gevinster: Naturområde hvor der f.eks. er åbent for jagt og fiskeri har en værdi for lodsejeren.

Landbrugssektoren er uden tvivl et meget svært område at omstille fuldstændig til ikke at udlede nogle former for drivhusgasser. Vi ønsker fortsat at have en fødevareproduktion, og er også afhængig af erhvervet både nationalt og lokalt. Esbjerg Kommune vil derfor forsøge at reducere mere på nogle andre områder, hvor samfundsomkostningen er mindre. Dette betyder ikke, at vi ikke vil arbejde lige så hårdt på at frembringe de løsninger, som kan lade sig gøre og skal lade sig gøre for at drive landbruget i den bæredygtige retning. Som de nuværende tiltag også indikerer, arbejdes der både på at optimere den nuværende produktion, så klima og miljøbelastningen bliver mindre. Men også for at branchen hele tiden udvikler sig, og nye teknologier kan bære den fremtidige fødevareproduktion og forbrug.

Der er på nuværende tidspunkt tillagt et samlet reduktionspotentiale på 134.110 tons CO2e, hvilket inkluderes i reduktionsstien frem mod 2030. Derudover forventes det, at klimaarbejdet i de kommende år også vil bidrage til en yderligere kvantificering af reduktionspotentialer ved nogle af de tiltag, hvor et estimat ikke har været muligt at angive på nuværende tidspunkt.

Nogle af reduktionstiltagene inkluderer også reduktioner frem mod 2050 og dermed et yderligere reduktionspotentiale på 44.290 tons CO2e, som ikke indgår i reduktionsstien mod 2030.

Tiltag uden markering af reduktion indikerer at disse ikke er opgjort endnu.

• Alle udbud til byggeri og anlæg vurderes på klimabelastningen fra 2024

• Udbud for arbejdstøj, lyskilder og fødevarer vurderes på klimabelastningen i løbet af 2022-2024

Beskrivelse
Udledningerne indenfor scope 3 kan i høj grad tackles ved at tænke cirkulært og forlænge brugsfasen for materialer og produkter. Dette er især relevant indenfor byggeri og anlæg, da de anvendte materialer udvindes ved hjælp af store energimængder, samt anvendelsen af råmaterialer som kridt, sand og metaller. Esbjerg Kommune har derfor i forbindelse med nedrivningen af Ribe Jernstøberi, overvejet hvordan gamle men overskydende materialer på bedst mulig vis kan få nyt liv og genbruges eller genanvendes. Man har derfor besluttet i samarbejde med Esbjerg Havn at undersøge, om en materialebank for store komponenter er en mulighed også for kommende nedrivningsprojekter. Materialebanken kan placeres på Esbjerg Havn, hvor meget storindustri allerede er placeret. Dette er især fordelagtigt i og med, det ofte er her, nye virksomheder og industrier opblomstrer. I forbindelse med at bygningerne fra Ribe Jernstøberi skal rives ned, skal der udarbejdes en helhedsplan for området, hvor der også skal indtænkes muligheden for direkte genanvendelse af eksisterende materialer.

Aktører
Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn og kommende virksomheder, der skal drive materialebanken.

Virkemidler
Gennem det tætte samarbejde mellem Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune er dette blevet en mulighed. Tilstrømningen af de rette materialer til materialebanken skal bl.a. sikres gennem myndighedsarbejdet med nedrivningen af ejendommen.

Faser
Materialebanken bliver etableret i 2022/2023 og udnyttelsen af denne skal forøges fremadrettet.

Nedrivningen forventes påbegyndt i 2023.

Effekt
En konkret kvantificering af reduktionspotentialet har ikke været muligt på nuværende tidspunkt, men på sigt vil man arbejde på at opgøre den udledning, der spares ved at undgå produktionen af nye materialer.

Merværdi
Sociale gevinster: Generelt kan genbrug af materialer gøre det muligt for mange at bygge nyt, idet genbrugte materialer ofte er billigere end nye materialer.

Miljøgevinster: Fortrængning af udledninger ved at undgå produktion af nye materialer.

Økonomiske gevinster: Hvis materialerne kan genbruges direkte, så kan dette aflede færre omkostninger ift. køb af nye materialer.

Beskrivelse
Tøj til genbrug er igennem mange år indsamlet og håndteret af velgørende organisationer, hvilket også har været gældende i Esbjerg Kommune. Tøj og tekstil til genanvendelse har imidlertid ikke været interessant at håndtere, hvorfor det er gået til energiudnyttelse. I Esbjerg Kommune etablerer vi derfor i perioden 2021-2022 indsamling af tekstil til genanvendelse på kommunens genbrugspladser uden at mindske muligheden for velgørende organisationer til at aftage tøj til direkte genbrug.

Tekstil af lavere kvalitet genanvendes til eksempelvis klude eller isolering, mens tekstil af højere kvalitet kan genanvendes mekanisk ved at udtrække fibrene og heraf producere ny tekstil. Fjer fra dyner og puder kan vaskes og igen bruges som fyld i nye produkter.

Aktører
Esbjerg Kommune samt aftager af tekstilet og deres samarbejdspartnere.

Virkemidler
Esbjerg Kommune gør løbende opmærksom på muligheden for at aflevere tekstil på genbrugspladsen. Desuden kræves månedlige rapporter fra aftageren om, hvordan det indsamlede tekstil behandles.

Faser
I 2021 var der pilotforsøg på én genbrugsplads. Inden Q2 2022 vil alle kommunens genbrugspladser have ordningen.

Inden 2025 forventes tekstil også indsamlet ved hver enkelt husstand.

Effekt
Ca. 8000 kg tekstil/måned. Ca. 5% brændes stadig, 30% sendes til direkte genbrug, resten genanvendes. Før var 100% sendt til forbrænding.

Merværdi
Sociale gevinster: Køb af genbrugstøj er oftere billigere end køb af nyt tøj. På den måde sikres det, at alle borgere har mulighed for at købe tøj.

Miljøgevinster: Sparet CO2-udledning fra forbrænding frem til 2030. Sparet produktion af ny tekstil med dertil hørende emissioner.

Økonomiske gevinster: Sparet forbrændingsudgift. Netto er det stadig dyrere at indsamle til genanvendelse frem for forbrænding.

Beskrivelse
I Esbjerg Kommune samarbejder vi på tværs af forvaltningerne for at finde frem til og

fokusere på moderne og miljøvenlige løsninger, der sikrer ansvarlig vækst og reducerer ressourcespild. Samarbejdet understøtter socioøkonomiske tiltag med fokus på at genbruge, bytte, reparere og andre tiltag, der støtter den grønne dagsorden. Derfor vil vi øge direkte genbrug internt i Esbjerg Kommune med en digital markedsplads for møbler og interiører. Dette omfatter en ny møbelstrategi, som skal sikre, at vi køber så få, nye møbler som muligt, og køber vi nye, skal de gerne være lavet af genanvendelige materialer. På brugtmøbel-portalen på intranettet anvendt af Esbjerg Kommune, kan alle forvaltninger og kontorer oprette annoncer med møbler, der er i overskud, og så kan andre kollegaer se, om det, de mangler, allerede findes i kommunen.

Derudover samarbejder Esbjerg Kommune med de velgørende, offentlige samt private organisationer for at imødekomme samme agenda. Her undersøges det også løbende, hvordan man i fællesskab kan øge direkte genbrug inden for de lovgivningsmæssige rammer, vi som kommune er underlagt.

Aktører
Esbjerg Kommune, offentlige og private velgørenhedsorganisationer.

Virkemidler
Den nye digitale platform på Esbjerg Kommunes intranet, samt dialog på tværs af velgørenhedsorganisationer.

Faser
Den digitale platform blev implementeret i 2022.

Effekt
Den digitale markedsplads anvendes allerede aktivt og er med til at sikre, at Esbjerg Kommune samt medarbejdere har mulighed for at købe genbrugsvarer til at dække forbruget.

Merværdi
Sociale gevinster: Energi til det gode liv gennem sociale fællesskaber, hvor genbrugs- og byttekulturer optimerer borgernes muligheder for at være klimabevidste forbrugere.

Miljøgevinster: Fortrængning af de udledninger der vil ske ved produktion af nye produkter.

Økonomiske gevinster: Mulighed for at lave en besparelse grundet generelt lavere priser ved genbrug af møbler.

Beskrivelse
Esbjerg Kommune indsamler på nuværende tidspunkt madaffald ved alle husstande og kommunale institutioner hver 2. uge, hvorefter det sorteres, og madaffaldet skilles fra poser og andre urenheder. Madaffaldet kværnes og blandes med vand til en flydende masse, der hedder pulp. Pulpen afleveres til et biogasanlæg og omdannes til biogas og gødning. Gødningen afleveres tilbage til landmændene, som anvender det afgassede produkt. Biogassen sendes ud på gasnettet, hvor det bliver brugt til varme, el og brændstof.

Madaffaldet er en ressource, der indeholder vigtige næringsstoffer som fx fosfor og kulstof. De er nødvendige for, at vi kan dyrke afgrøder på landbrugsjorden. Jordens reserver af fosfor forventes at være brugt om 50-100 år. Når gødningen kommer ud på markerne, sikres det, at fosforen og andre næringsstoffer bliver i kredsløbet. Samtidig med at den udvundne gas er nødvendig i gasnettet.

Aktører
Esbjerg Kommune, borgere, institutioner og aftagere af madaffaldet (pt. RagnSell i Holsted).

Virkemidler
Af madaffaldet udvindes biogas og gødning. Plastikposerne, der sorteres fra madaffaldet, bliver genanvendt til blandt andet græsarmering og låg til spraydåser. Det sparer råstof, da plastik er lavet af olie.

Esbjerg Kommune vil igennem myndighedsarbejdet blive ved med at sikre den rette balance mellem en reducering af affald og forsat opretholdelse af de genanvendte formål. Derudover vil vi gennem forskellige informationskilder sikre, at den rette sortering finder sted hos forbrugeren samt andre samarbejdspartnere.

Tiltaget fremgår af kommunens affaldsplan og affaldsregulativ.

Faser
2020-2022 Udrulning af madaffaldsordning i hele Esbjerg Kommune.

Effekt
I 2021 indsamlede Esbjerg Kommune 7.876 tons madaffald. Vores vurdering var, at vi ville indsamle 7.000 tons, inden vi gik gang med at indføre indsamling af madaffald. I forbindelse med indsamling af madaffald er mængden af indsamlet restaffald faldet med 23 % (2021 i forhold 2020). Samtidigt kan vi også se, at de genanvendelige materialer er steget fra 2020 til 2021, herunder blandt andet hård plast fra metal/glas/plast-beholderen, som er steget med 170 % (2021 i forhold 2020).

Merværdi
Sociale gevinster: Alle borgere kan via egen sortering være med til at bidrage til en reduktion i CO2.

Miljøgevinster: Igennem en madaffaldsordning kan de kommunale institutioner få et overblik over deres reelle madaffald og derved lave indsatser, der mindsker madspild. Hermed undgås i højere grad produktion af flere madvarer, end der er brug for og med den dertil knyttede miljøbelastning.

Økonomiske gevinster: En konkret besparelse af forbrændingsafgiften. Jo mere madaffald den enkelte borger udsorterer, jo mindre beholder til restaffaldet er der behov for, og det har direkte betydning for den enkelte husstands affaldsgebyr.

Beskrivelse
Siden 2020 har Esbjerg Kommune arbejdet ud fra en plaststrategi ”En grønnere fremtid med mindre plast og mere genanvendelse”, som har medført flere indsatser på plastområdet. Heriblandt er der blevet leveret sorteringsløsninger til alle skoler og børnehaver i kommunen, der også gjorde det muligt for elever og børn at sortere i hård og blød plast samt de øvrige fraktioner.

Samtidig blev det i 2020 gjort umuligt for kommunens institutioner at indkøbe engangsservice af plast, ligesom mere problematiske plastprodukter som balloner heller ikke længere er på kommunens indkøbsaftale. Desuden er der stort fokus på engangsplastprodukter på kommunens større og mindre events. Der er også fokus på at mindske mængden af mikroplast, der udledes til naturen, hvorfor det ikke længere er tilladt at etablere nye kunstgræsbaner af gummigranulat. Derudover erstattes hvert år minimum ét produkt, der bidrager til udledning af mikroplast til miljøet i kommunens indkøbsaftaler.

Desuden laves samarbejder med virksomheder i kommunen for at skabe synergier mellem én virksomheds affald/biprodukt og en anden virksomheds produktion. Initiativerne er en del af Esbjerg Kommunes ambition om at være en grøn foregangskommune.

Aktører
Esbjerg Kommune og dets institutioner, brugere og samarbejdsvirksomheder.

Virkemidler
Ved at sætte krav til indkøb øger vi efterspørgslen efter mere klimavenlige produkter. Påvirkningen skal komme markedet til gavn, så mere klimavenlige produkter også bliver tilgængelige for almindelige borgere.

Faser
Plaststrategien er godkendt i 2020 og følger fastlagt handlingsplan, der opdateres årligt.

Effekt
Mindske produktion af virginplast og øge produktion med genanvendelig plast.

Merværdi
Sociale gevinster: Via kommunen er den enkelte borger også med til at bidrage til en CO2 reduktion ved anvendelsen af ny plast/større genanvendelse af plast.

Miljøgevinster: Mindre plast i miljøet, mindsket CO2-udledning fra produktion og transport af produktion af ny plast.

Økonomiske gevinster: Ved at sætte krav til indkøb øger vi efterspørgslen efter mere klimavenlige produkter. Påvirkningen skal komme markedet til gavn, så mere klimavenlige produkter også bliver tilgængelige for almindelige borgere.

Beskrivelse
Esbjerg Kommune indgik i 2022 et samarbejde med Vanebrudspalæet, som skal hjælpe os med at bryde nogle af de ”uvaner”, vi har i Esbjerg Kommune. Det skal være med til at sætte udviklingen på i skinner i nogle segmenter af samfundet.

”Vores vanebrydere, metoder og værktøjer er en katalysator for ambitiøse drømme, 5 stjerners vaner, vilde idéer, skarpe planer og handlekraftige vanebrud.”

- Vanebrudspalæet

Dette er en ny og anderledes tilgang til at ændre vores vaner, som i høj grad har fokus på organisationsudvikling, samskabelse og forandringsledelse. Det er et systematisk og målrettet koncept, som bygger på kendte og toneangivende organisationer i samfundet.

Konceptet bliver i først omgang forsøgt ved lokalsamfund og boligforeninger, men afhængigt af resultaterne er ambitionerne at udbrede konceptet til flere samfundssegmenter i Esbjerg Kommune, som f.eks. virksomheder, skoler mm.

Aktører
Esbjerg Kommune, Vanebrudspalæet, udvalgte boligforeninger og lokalsamfund.

Virkemidler
Der arbejdes dialogbaseret og faciliterende med de to udvalgt segmenter; Boligforeninger og lokalsamfund.

Faser
I 2022 blev den indledende kontakt mellem Vanebrudspalæet og første lokalsamfund, Hunderup-Sejstrup etableret, og vanebrudskonceptet påbegyndes efteråret 2022.

I efteråret 2022 vil samme koncept forsøges hos udvalgte boligforeninger i Esbjerg Kommune.

Effekt
Effekten af tiltaget ses ved en forandring i vores valg og vaner. Dette gælder f.eks. valg af transport, kødfrie dage, kør-selv-ferier i stedet for flyrejser og meget mere.

Merværdi
Sociale gevinster: Sammenskabelse er en stor del af vanebrudskonceptet, og det sociale fællesskab bliver derved dyrket.

Miljøgevinster: Mindre forurening i Esbjerg Kommune, Danmark og resten af verden ved at træffe de bæredygtige beslutninger.

Økonomiske gevinster: De klimarigtige valg kan også betyde de bedst økonomiske valg for den enkelte borger.

Beskrivelse
Esbjerg Kommune er i gang med at udarbejde en ny Affaldsplan for perioden 2023-2028. Tiltagene i Affaldsplanen skal følge temaerne klima, cirkulær økonomi, service og kommunikation samt de 10 fraktioner og øvrige fokusfraktioner. For at få input fra borgerne til indholdet i Affaldsplanen blev der gennemført to borgerinddragelsesprocesser. Resultatet fra disse processer har ført til en lang række tiltag, der kan indarbejdes i planen.

Derudover er der ambitioner om at understøtte Esbjerg Kommunes Vision 2025 Vækst og Velfærd: ”Samarbejdet med borgere, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om at skabe en grøn EnergiMetropol skal udbygges, så vi i højere grad fokuserer på moderne og miljøvenlige løsninger, der sikrer ansvarlig vækst og reducerer ressourcespild”

”Velfærd – Energi til livet” sættes ambitioner for vores børn, der allerede fra en ung alder oplyses om energi, klima, miljø og grønne alternativer, så de kan udvikle sig til ansvarlige forbrugere.

Affaldsplanen sikrer, at affald behandles forsvarligt og efter miljømæssige krav samt har tematikker, der forsøger at rumme spændeviden mellem affald ’traditionelt set’ og affald, der skal op i affaldshierarkiet.

• Klima – Fokus på CO2 aftryk og afsætning
• Cirkulær Økonomi – Fokus på direkte genbrug og affaldshierarki
• Service og Kommunikation – Information omkring ordninger til borgere og erhverv
• De 10 fraktioner og øvrige fokusfraktioner – Implementeringsplan for de 10 fraktioner og nye cirkulære muligheder

Aktører
Esbjerg Kommune, borgere, alle der har affald og som benytter sig af Esbjerg Kommunes affaldsordninger og genbrugspladser.

Virkemidler
Interessent workshop hvor repræsentanter fra forskellige Lokalråd, virksomheder, organisationer, bibliotek og viceværter fra Boligforeninger deltog. Teknik & Miljø fik gennem temastyret workshop, deltagernes inputs og konkrete ideer til tiltag, som bidrager til udarbejdelsen af affaldsplanen. Yderligere blev borgere inddraget ved at møde dem på kommunens fire biblioteker.

Affaldsplanen initiativer implementeres efterfølgende i kommunens affaldsregulativer.

Faser
I 2023 vil affaldsplanen sendes til endelig godkendelse. Tiltag og indsatser implementeres herefter.

Effekt
Den nye affaldsplan afleder ikke noget direkte reduktionspotentiale men vil danne basis for mange indirekte effekter, der reducerer CO2.

Merværdi
Sociale gevinster: Optimere borgernes muligheder for at være klimabevidste forbrugere allerede fra barnsben, samt giver alle borgere lige mulighed for at sortere deres affald korrekt.

Miljøgevinster: I høj grad fokuserer på moderne og miljøvenlige løsninger til håndtering af affaldet.

Økonomiske gevinster: Udviklingen af den lineære økonomi til den cirkulære økonomi varetages bl.a. via den kommende affaldsplan.

Ifølge Energistyrelsen stammer 60% af gennemsnitsdanskerens samlede aftryk fra privatforbrug som fx indkøb af udenlandske fødevarer eller den årlige charterferie, og udgør derfor også størstedelen. Dette afspejles dog ikke i det kommunale CO2-regnskab, da opgørelsen kun baseres på de udledninger, der sker indenfor kommunegrænsen. Dette kan lede til, at mange vælger ikke at rette fokus på dette område, men her har Esbjerg Kommune valgt, at den også vil gøre en reel forskel, hvorfor indsatsområdet om et klimavenligt forbrug er med i klimaplanen. Det bidrager nemlig til en generel omstilling af vores samfund, hvor produktion og forbrug af fødevarer og materielle goder imødekommer nutidens behov, uden at fremtidens generationer forhindres i at få opfyldt deres behov.

Et mindre forbrug vil ikke kun bidrage til en mindre forurening, men vil samtidig være med til at mindske det pres, der i dag findes på jordens ressourcer. Som det også ses på figur 6, havde Danmark i 2021 et overforbrug efter d. 26. marts. Dette vil vi med vores indsatser forsøge at skubbe til, så jorden har mulighed for at regenerere dens ressourcer. Selvom indsatserne på nuværende tidspunkt ikke kan kvantificeres ift. reduktionspotentialer, kan effekten af effektiv aktørinddragelse, principper inden for cirkulær økonomi, samskabelse mm. være med til at gøre en verden til forskel.

Affaldssektoren
Affaldssektoren I Esbjerg Kommune har en årlig CO2-udledning på 11.163 tons CO2e, baseret på 2019-tal. Dette er en relativt lille del af det samlede klimaregnskab, og svarer kun til omkring 1%. Men dette betyder ikke, at der ikke børe sættes ind med aktiviteter og konkrete indsatser for at nedbringe dette.

Der arbejdes derfor løbende med sorteringskampagner rettet mod alle niveauer i samfundet fx virksomheder, landbrug, unge, voksne, institutioner mm. Det opleves ofte, at en ændring i sorteringsfraktioner kan give lidt forvirring, så derfor overvejes det løbende i Esbjerg Kommune, hvordan den bedste kommunikation varetages og hvilke kanaler, der har den bedste effekt.

I forbindelse med den nye affaldsplan som beskrevet i tiltag B7, er der udvalgt nogle kerneområder, som skal have ekstra fokus i planen. Her er kommunikation bl.a. et af områderne udover de ti fraktioner, cirkulær økonomi og klima. Alle fire temaer er under en omfattende workshop bearbejdet af borgere fra forskellige interessegrupper, som f.eks. lokalsamfund, udbydere af renovationskøretøjer, relevante organisationer og mange andre.

I arbejdet med den cirkulære økonomi er der især fokus på at opnå en højere genanvendelsesandel i kommunen, som bliver understøttet af implementeringen af sorteringsløsninger i alle kommunale institutioner inden 2025, løbende sorterings kampagner med fokus på affaldssortering og krav om sortering af ni genanvendelige fraktioner i 2023.

Derudover er der besluttet følgende tiltag på affaldsområdet.

Biocover
Etablering af biocovers blev igangsat i 2021 på det forhenværende specialdeponi i Mågehøj. Formålet med dette var at forhindre udledning af metan, som har en meget høj drivhuseffekt kontra CO2. Et særligt muldlag (biocover) blev derfor etableret på hele anlægget, og det er med til at omdanne metan til CO2, som har en mindre skadelig drivhuseffekt. Derudover vil Esbjerg Kommune sikre en større udnyttelse af gas på de nedlukkede deponier.

• Reducering af udledning fra kemiske processer fra kvotevirksomheder med 20% i 2030

• Reducering af udledninger fra kølemidler og opløsningsmidler.

Kemiske processer har en årlig udledning på 17.607 tons CO2e, baseret på 2019-tal. Selvom dette kun svarer til omkring 1% af den samlede udledning, er det vigtigt også at indtænke klimareduceringer i disse processer.

Der er 9 kvotevirksomheder i Esbjerg Kommune, hvoraf den ene er Energnist, 7 andre indgår i de 5 fjernvarmeværker og 1 er et teglværk. Gennem den strategiske varmeplanlægning, fremtidige klimapartnerskaber og virksomhedstilsyn med fokus på klimaforbedringer, arbejdes der for at reducere mængden af udledninger fra kemiske processer (se under Energi).

Som et led i virksomhedernes miljøtilsyn vil der for de virksomheder, som har emissioner fra kølemidler og opløsningsmidler, være en dialog over de kommende år med henblik på, at virksomhederne får nedbragt deres emissioner. Det vil først efter første dialog blive vurderet, hvor stor en reduktion, der kan opnås inden 2030.

• Reducering af udledningerne på 100% inden 2030.

På spildevandsområdet er der en årlig udledning på 1.397 tons CO2e, baseret på 2019-tal. Denne udledning vil Esbjerg Kommune i forbindelse med samarbejdet med DIN Forsyning arbejde på at fjerne fuldstændigt.

DIN Forsyning er ejet af blandt andet Esbjerg Kommune. Det følger af ejerstrategien, at ”indsatsområderne for DIN Forsyning vil afspejle en naturlig og nødvendig sammenhæng til Ejer-kommunernes arbejde med klimahandlingsplanerne.”. Endvidere er der indgået en partner-skabsaftale med DIN Forsyning, hvor målet er, at parterne skal arbejde for at være CO2 neutrale i 2030.

Der er mellem Esbjerg Kommune og DIN Forsyning et tæt samarbejde via klimapartnerskabet og via spildevandsplanen, hvor der er faste møder og opfølgning på fremdrift i de mål og handlinger, der er besluttet. Der vil i medfør af også spildevandsplanens opfølgning fra 2022 blive afrapporteret omkring klimapåvirkningen jf. energiforbrug, energiproduktion, CO2-emissioner, lattergas-emissioner og metan emissioner frem mod 2030.

Grundet usikkerheder på dette område er dette dog ikke inkluderet i reduktionsstien for Esbjerg Kommunes vej mod CO2-neutralitet i 2030.