I Danmark er det målet, at vi skal være helt uafhængige af fossile brændsler i 2050 og at vi skal have en fossilfri fjernvarmeforsyning i 2030. På grund af de store og langsigtede investeringer i energisektoren skal denne omstilling igangsættes allerede nu.

Der er, som et samarbejde mellem Varde, Fanø og Esbjerg Kommuner, udarbejdet en fælles energistrategi. Energistrategien skal sikre grundlaget for, at der kan træffes robuste beslutninger i de kommende år, når der skal investeres i produktionsanlæg, infrastruktur til energiforsyningen og energibesparelser.

Energistrategien fokuserer i øjeblikket primært på tre områder:

• Fremtidens fjernvarmeforsyning
• Fremtidens varmeforsyning i områder uden fjernvarme og naturgas
• Fremtidens lokale producenter af grøn el og gas

For fremtidens fjernvarmeforsyning er den førstkommende udfordring i Esbjergområdet, at der skal findes en grøn afløser for den nuværende kulbaserede fjernvarmeproduktion på Esbjergværket efter 2022.

I den forbindelse har Esbjerg og Varde Kommuner ønsket at få mulighed for dispensation fra kravet om central kraftvarmeproduktion. Denne mulighed er der åbnet op for fra statens side. Der er ikke længere det samme behov som tidligere for elproduktion fra de store værker, fordi der er langt mere tilgængelig energi fra sol og vind. Dette vil yderligere blive forbedret med flere havvindmølleparker og udlæg til solenergi. Der arbejdes derfor nu på at finde de mest egnede løsninger til en sådan omstilling.

I områder uden fjernvarme og naturgas er udfordringen at få testet en række forsyningsmuligheder som fælles indkøb og finansiering af individuelle varmepumper, fælles varmepumpeløsninger eller tilslutning til eksisterende fjernvarmenet. Det er planen, at der skal testes en mulighed per kommune inden for energistrategiens fællesskab.

For fremtidens lokale produktion af grøn el og gas skal der udføres flere tværgående analyser om hensigtsmæssig udnyttelse af husdyrgødning til biogas, fremtidige solcelleparker og vindmølleparker og en analyse af elektrificeringens udfordringer for det lokale elnet.

Med ’Kommuneplan 2018-30’ udlagde Esbjerg Kommune for første gang et område til solenergianlæg. Der er på nuværende tidspunkt kun udlagt et enkelt areal ved Gørding til formålet, men der har i de seneste år været en stigende efterspørgsel på arealer til solenergianlæg hos de sydvestjyske kommuner. Dette skyldes blandt andet, at der er indført nye, energineutrale støtteordninger, hvor vindmøller og solceller fremover skal konkurrere om at producere mest grøn strøm for de støttekroner, der er til rådighed

I forbindelse med planlægning for store datacentre har der været vurderet på muligheden for at udnytte overskudsvarmen til energiforsyning. Hidtil har dette dog vist sig udfordret af afgifter samt usikkerhed om fremtiden for den nuværende forsyningspligt.

Regeringen nedsatte i maj 2018 et vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi. Vækstteamet fik til opgave at pege på indsatser, der kan sikre Danmarks globale førerposition på feltet. I starten af 2019 afleverede Vækstteamet 10 anbefalinger til regeringen. Fokus i anbefalingerne var på at skabe grundlaget for, at danske virksomheder fortsat vil være globalt førende i at levere ressourceeffektive grønne løsninger. De 10 anbefalinger fordeler sig på fire hovedområder, hvor det især er område to, om bedre rammer for storskalatest og -demonstration af grøn energi- og miljøteknologi, der er interessant for Esbjerg Kommune.

Her peger Vækststeamet på behovet for at kunne lave ’real-life’test af løsninger, der går på tværs af forsyningerne og som fungerer i sammenhæng med andre teknologier set i forhold til forbrugerne. Det vil sige, at der skal etableres fysiske platforme, hvor integrerede grønne forretningsmodeller indenfor energi- og miljøteknologi kan testes i stor skala til gavn for hele Danmark. Esbjerg Kommune vil arbejde for, at det ene af de to nationale testfaciliteter placeres i Grøn EnergiMetropol Esbjerg.

Esbjerg Kommune skal bidrage aktivt til den grønne omstilling. Det skal blandt andet ske gennem udlæg af arealer til de nødvendige energiproducerende anlæg. Der kan være tale om produktionsanlæg til varme og el eller anlæg til lagring af varme eller el. I kommuneplanlægningen skal der ske en vurdering af, hvor sådanne produktionsanlæg mest hensigtsmæssigt kan placeres. Omstillingen til grøn fjernvarmeforsyning, som erstatning for den kulbaserede forsyning fra Esbjergværket, kan omfatte valg mellem flere forskellige løsninger, herunder varmeproduktion på basis af store eldrevne varmepumper.

Der skal ske planlægning for placering af solceller. I den forbindelse kan inddrages nærhed til eksisterende og kommende infrastruktur, erhvervsarealer og/ eller bygninger. Solceller skal placeres i landskabet så de ikke er synlige. I forbindelse med energirenoveringer af kommunale bygninger kan der eksempelvis placeres solceller på taget eller installeres andre former for grøn energiforsyning.

Energinet.dk planlægger i disse år en ny 400 kV forbindelse mellem Idomlund ved Holstebro og den dansk/tyske grænse. Esbjerg Kommune arbejder for at få så store dele af linjeføringen kabellagt som muligt. Hvor det ikke er muligt at få kablet i jorden, vil Esbjerg Kommune undersøge muligheden for at etablere solenergianlæg i tilknytning til tracéet. En etablering af solenergianlæg i tilknytning til tracéet

kan give gode synergieffekter, dels fordi anlæggene kan kobles til det eksisterende net, ligesom den landskabelige merpåvirkning vil være begrænset og endelig vil sådanne projekter kunne udnytte arealer, der ikke længere er attraktive til beboelse.

I forbindelse med etablering af de meget energiforbrugende hyperscale og co-location datacentre skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om der kan skabes mulighed for udnyttelse af overskudsvarmen.

Som udskibningshavn og ved servicering indgår Esbjerg Havn i etablering af havvindmøller både inden- og udenlands. Gennem havnens aktiviteter og med de eksisterende forsøgsmøller ved Måde faciliterer Esbjerg Kommune havbaserede vindmølleparker