Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Klimapartnerskaber med virksomheder

I Esbjerg Kommune har vi tradition for at løfte i fællesskab. Derfor er det oplagt, at vejen til klimaneutralitet går gennem klimapartnerskaber med vores driftige virksomheder. 

Partnerskaber

Et blomstrende erhvervsliv er afgørende for Esbjerg Kommune. På samme måde er virksomhederne en vigtig medspiller for at nå vores ambitioner om at blive CO2-neutrale. Heldigvis har mange virksomheder erfaret, at bæredygtighed sagtens kan være lig med vækst og nye muligheder.

Gennem klimapartnerskaber hjælper vi virksomheder med at lave CO2-regnskab og identificere mulige klimaforbedringer. Samtidig får virksomhederne adgang til et netværk med andre virksomheder, hvor der deles relevante oplæg om forskellige klimaaspekter. Netværket kan også føre til samarbejde på tværs af virksomheder, med universiteterne og med fonde, som kan kickstarte nye eventyr.