Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Åben stald søndag den 29. august 2021

I Den Kongelige Stald har du blandt andet mulighed for at se Gardehusarregimentets heste og kareten, som Hendes Majestæt Dronningen kører gennem byen i.
 

Søndag den 29. august vil der være Åben Stald i Vognsbølparken, hvor gardehusarerne sætter de transportable stalde op under hele besøget. I forbindelse med åbent stald-arrangementet bliver det muligt at besøge staldene, se hestene og tale med de værnepligtige, der om tirsdagen skal eskortere Dronningen på karetturen gennem Esbjerg.

Det bliver også muligt at se selve kareten, når Den Kongelige Stald viser kareten frem og fortæller om dagligdagen i de kongelige stalde.

Desuden inviterer Gardehusarregimentet til opvisning, hvor der bliver redet kvadrille og udført sabel-eksercits og spring.

 

Program for Åben stald

16.30 – 17.30 
Hesteskadronens stalde er åbne. Se de flotte heste, få en snak med garderne og se deres gallauniformer. Den Kongelige Stald viser kareten, der skal bruges til eskorten om tirsdagen

17.30 – 17.35 
Velkomst ved May-Britt Andrea Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune

17.35 – 18.00 
Esbjerg og Omegns Rideklub

18.00 – 18.10 
Den Kongelige Stald viser kørsel med karet og fortæller om dagligdagen

18.10 – 18.30 
Hesteskadronen laver opvisning