Jordbrugsområder og naturområder er de to typer arealanvendelser, der dominerer planlægningen af det åbne land. I jordbrugsområder prioriteres produktionsinteresserne, mens natur, miljø, rekreation mv. prioriteres i naturområderne. 
Afgrænsningen af de to arealanvendelser overfor hinanden er således et resultat af en afvejning af benyttelses- og beskyttelsesinteresser. I 2018 bidrog et Naturråd til denne afvejning. Naturrådet blev etableret med henblik på at sikre inddragelse af lokal viden og lokale ønsker i afvejningen af de forskellige interesser. Naturrådets arbejde endte ud i en række anbefalinger, som enten direkte eller indirekte vil få betydning for fremtidens landbrugsplanlægning.

Jordbruget er et betydeligt erhverv i Esbjerg Kommune både i forhold til arealudstrækning og arbejdspladser. For at synliggøre og sikre erhvervets interesser udlægger Esbjerg Kommune jordbrugsområder som arealanvendelser i kommuneplanen. Det vil sige, at udpegningerne til jordbrug eksempelvis ligger på niveau med arealudpegningerne til erhvervsområder. Denne hjælp med arealudpegninger i det åbne land til jordbrugsformål, er der ikke ret mange andre kommuner der yder.

Den overordnede udpegning af jordbrugsområder rummer ’særligt værdifulde landbrugsområder’ og ’områder til store husdyrbrug’. Mens den første henvender sig til markbruget, henvender den næste sig til lokaliseringen af bedrifter. Den nuværende udpegning af ’områder til store husdyrbrug’ fokuserer kun på, hvor det vil være muligt at opføre nye barmarksanlæg. Et barmarksanlæg er et staldanlæg til husdyr, der opføres uden fysisk tilknytning til eksisterende byggeri. Der har været en meget begrænset efterspørgsel på arealer til barmarksprojekter.

De store, industrielle landbrugsbyggerier sætter markante aftryk i landskabet. Det handler derfor om at finde den rette placering til det enkelte byggeri. Ligesom al anden planlægning handler det om afvejning af interesser. Afstanden til nabobebyggelser og sårbare naturområder kan spille ind, men også karakteren af det omkringliggende landskab er væsentlig, når den rigtige placering skal findes. Disse forhold skal naturligvis vejes op mod hensynet til ejendommens samlede funktionalitet for landmanden. Når den rette placering er fundet, skal der arbejdes med byggeriets orientering, udformning og arkitektur. Endelig kan der arbejdes med beplantning til at understøtte byggeriets placering i landskabet. Det ideelle er dog, at byggeriet placeres og udformes, så det kan tåle at stå alene.

Med udgangspunkt i Naturrådets anbefalinger skal afgrænsningen mellem udpegningerne af jordbrugsområder og naturområder justeres. Der skal arbejdes for at skabe færre, men større og mere robuste naturområder. Jo større et naturområde er, des mindre bliver den procentvise andel af området, der påvirkes af omgivelserne. Den negative påvirkning kan for eksempel komme fra gødskning og sprøjtning i haver og på landbrugsjord samt kvælstofudledning fra husdyrbrug. Tilsvarende skal der planlægges for robuste jordbrugsområder, der friholdes for naturområder, med særligt henblik på at sikre landbrugets husdyrproduktion.

Marsken og de store vandløb skal udgøre rygraden i naturområderne i Esbjerg Kommune. Ved konvertering af de lavtliggende landbrugsjorder til natur, vil områderne på sigt kunne bidrage til flere formål; en øget biologisk diversitet, tilbageholdelse af store mængder overfladevand, mindskelse af udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og mindskelse af CO2-udledningen fra jorden. Det vil sige, at konverteringen til natur giver gevinster i forhold til natur, klimatilpasning, klimapåvirkning og miljø.

I planlægningen for robuste jordbrugsområder er der brug for en ny model til udpegning af ’områder til store husdyrbrug’. Esbjerg Kommune vil, i samarbejde med interessenter på området, udvikle en ny udpegningsmodel, hvor fokus flyttes fra barmarksprojekter til en proaktiv udpegning af områder til industrielt præget landbrug. Der skal ikke skelnes mellem barmarksprojekter og udvidelse af eksisterende brug. Den nye model skal resultere i udpegninger, der kan bidrage til landbrugets fortsatte udvikling og kan forebygge miljøkonflikter.

Der er behov for mere dialog og samarbejde mellem landbruget og kommunen omkring placering og udformning af de store landbrugsbyggerier. Esbjerg Kommune ønsker derfor i samarbejde med landbruget at sikre et velgennemarbejdet bidrag om landbrugsbyggeri til Esbjerg Kommunes kommende arkitekturstrategi. Formålet med strategien skal være, at fremtidens landbrugsbyggeri i Esbjerg Kommune fremstår som gode eksempler på godt landbrugsbyggeri.

Der skal fortsat arbejdes for at sikre den rette balance mellem ønsket om mere natur og hensynet til jordbrugserhvervene. Der skal derfor laves et serviceeftersyn af de ’særligt værdifulde landbrugsområder’ med fokus på at sikre de mest robuste jorder til landbrugsdrift, mens de mindre robuste områder med tiden skal overgå til naturformål.