I regeringens ghettopakke fra 2018 blev Stengårdsvej udpeget som en af Danmarks 16 hårde ghettoer. Ghettopakkens mål er at opnå et Danmark uden ghettoer i 2030. Stengårdsvej optrådte allerede før 2018 på den såkaldte ghettoliste og Esbjerg Kommune har derfor i en årrække arbejdet aktivt med udvikling af boligområdet langs Stengårdsvej. Det har gennem årene ført til en lang række indsatser, der hver på deres måde har forsøgt at understøtte og styrke områdets potentialer.

I 2015 blev der med masterplanen ’Jerne bolig- og uddannelsesområde’ taget initiativ til at samordne og videreudvikle eksisterende planer og projekter for områdets fysiske udvikling. Masterplanen blev i 2017 fulgt op af et projektoplæg til en bredt funderet udviklingsplan. I marts 2018 kunne Esbjerg Kommune og Realdania meddele, at man, sammen med COWI og Boligforeningen Ungdomsbo, var klar til at igangsætte udarbejdelsen af en konkret, langsigtet og strategisk udviklingsplan. Planen havde fokus på områdets mange potentialer og havde det primære formål at sikre, at de allerede igangsatte initiativer arbejdede i samme retning og at få formuleret og udstukket en klar linje for kommende planlægning henimod forandringen af Stengårdsvej fra et socialt udsat til et socialt bæredygtigt område. Planen arbejder i tre spor:

• De fysiske lag, bosætning, bystrategi, investering, økonomi
• Sundhed, tryghed, kultur, fritid, civilsamfund
• Uddannelse, beskæftigelse, erhvervsliv

Udviklingsplanen har samskabelse og samskabte løsninger på tværs af forvaltninger og eksterne organisationer som den primære arbejdsform. Civilsamfundets aktive rolle fremhæves herudover som afgørende. Professionelle interessenter skal derfor ikke være udførende men derimod faciliterende for borgerne i området.

I starten af 2018 blev bydelshuset Krydset indviet. Bydelshuset indeholder vuggestue, børnehave, ungdomsklub, trænings- rum, fysioterapeuter og nærpoliti ligesom boligforeningen og Esbjerg Kommune har funktioner i huset. Krydset skal udgøre en uformel ramme om aktiviteter og samvær – et sted der understøtter og styrker fællesskabet. Ved regeringens lancering af ghettopakken i marts 2018 stod Esbjerg Kommune således klar med et nyåbnet bydelshus og igangsættelse af fase 1 i den strategiske udviklingsplan. De i alt tre faser i planen afsluttes i 2019 med en samlet og vedtaget vision, som skal være retningsgivende for de kommende års arbejde.

Housing first

Boligen er en basal menneskeret. Det er grundopfattelsen i den tilgang til hjemløshed, der ligger i begrebet ’Housing First’.
Regeringen introducerede denne tilgang til socialt arbejde i 2009. En tilgang der også anvendes i Esbjerg Kommune.

’Housing First’ tager udgangspunkt i, at det første tilbud til en socialt udsat borger er en bolig. Den stabile boligsituation ses som en forudsætning for at stabilisere og forbedre f.eks. psykisk sygdom, misbrug og det sociale netværk. En bolig ses i denne sammenhæng som et hjem, hvor den enkelte kan føle sig tryg og skabe en stabil tilværelse med mulighed for at tage vare på sig selv.

Der er både fra regeringens og kommunens side stort fokus på den kompleksitet, der ligger i at vende udviklingen for ghettoer som Stengårdsvej, hvor det typiske billede er, at de individer og familier, som løftes, flytter ud, mens nye med tunge problemer flytter ind. Ved at sætte ind på en bred front, og med et særligt fokus på de problematikker som beboerne kæmper med, er målet ikke blot, at Stengårdsvej løftes ud af ghettolisten, men også, at dette ikke sker på bekostning af de boligområder, der ligger nord og syd for Stengårdsvej; Hedelundgårdparken og Syrenparken/Præstebakken. Begge disse områder risikerer at tippe over fra at være udsatte boligområder til at blive ghettoer.

Et redskab der overvejes i denne sammenhæng er urban jordfordeling. Urban jordfordeling tager udgangspunkt i ønsket om attraktive boligejendomme i indre by. I de tilfælde, hvor Esbjerg Kommune ejer bygninger eller arealer i indre by, der er attraktive som investeringsobjekter for boligudviklere, kan den urbane jordfordeling træde i kraft ved et frasalg, der giver ressourcer til at flytte offentlige tilbud og services til områder som Stengårdsvej, Hedelundgårdparken eller Syrenparken/Præstebakken for her at bryde den relativt enstrengede ejerstruktur domineret af almene boliger.

Fællesskab og samskabelse er de to begreber, der binder alle indsatser sammen, fordi det er det fælles løft, for den nuværende beboergruppe og området som et hele, der er målet. Den almene boligsektor har strukturer, der understøtter fællesskaber og indeholder følgelig et stort potentiale for borgere, der søger fællesskaber. Det kan eksempelvis være studerende, seniorer og expats (tilflyttende medarbejdere fra udlandet). Sådanne fællesskabsmiljøer kan danne ramme for aktivitet og bevægelse, hvilket også ligger i tråd med Esbjerg Kommunes rammeaftale om ’Bevæg dig for livet’. Stengårdsvejs beliggenhed er i den sammenhæng rigtigt god med et campusmiljø i gangafstand, et børnevenligt og grønt nærmiljø med store rekreative værdier samt et stort og veludbygget plejecenter med en række aktiviteter rettet mod seniorer lige nord for Stengårdsvej.

Regeringens udpegning af Stengårdsvej som et hårdt ghettoområde medfører, at Esbjerg Kommune skal udarbejde en lovpligtig udviklingsplan for området. Esbjerg Kommune skal med denne udviklingsplan sikre, at der i 2030 er maksimalt 40 % almene familieboliger i området. Såkaldt ommærkning af almene familieboliger til almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger kan understøtte ovenstående fællesskabsorienterede tiltag og kan kombineres med et salg af almene boliger til privat udlejning, andelsboliger og ejerboliger.

Renoveringen af bebyggelsen vil herudover medføre en vis grad af nedrivning og nyopførelse af bygninger for at opnå fortætning, bedre sammenhæng og en ny åbenhed overfor omgivelserne.

I dag ligger Stengårdsvej som en forstad til Esbjerg. Dette vil ændre sig i de kommende årtier, hvor Esbjergs fremtidige boligudvikling vil ske øst for byen. Denne boligudvikling vil medføre, at Stengårdsvejs beliggenhed vil ændre sig fra at være placeret i Esbjergs byrand til en placering midt i et boligudviklingsområde, hvis infrastruktur ind til indre by baserer sig på Storegade, nærbanen og kommende supercykelstier gennem Østerbyen. Alt sammen infrastrukturløsninger, der øger mobiliteten omkring Stengårdsvej og er med til at trække området ud af den lidt isolerede placering, det har i dag.

Housing first

Esbjerg Kommune ønsker at give socialt udsatte borgere mulighed for at have en bolig. Når en socialt udsat borger får en bolig kombineret med relevant støtte, øges muligheder for at komme i job eller begynde på en uddannelse.

Esbjerg Kommune ønsker derfor at forebygge, at socialt udsatte borgere mister deres bolig samt at sikre, at der forefindes billige og små boliger med en central beliggenhed. Størstedelen af de socialt udsatte borgere i Esbjerg Kommune lever alene og på et ganske lille budget, hvorfor den lave husleje er afgørende for muligheden for at implementere ’Housing First’.

Alle mennesker har brug for en bolig og for sikkerhed omkring boligsituationen. ’Housing First’ handler derfor om permanente boliger. Det vil sige, at borgeren bor i en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og med en fast og tidsubegrænset lejekontrakt.