Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Havets Giganter

Med Havets Giganter skal havet tilbage ind i museet og kontakten til Esbjergenserne skal genetableres gennem en revitalisering af museet. Her er det centralt at holde fokus på involverende formidling og oplevelser og samskabelse med lokale aktører for også at styrke bæredygtigheden af museet de næste mange år.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er hele Danmarks museum for relationen mellem landet og vandet.

Siden 1968 har museet samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Historierne har skabt levende fortællinger i både voksen- og børnehøjde med målet om at levere gode oplevelser og øget erkendelse af, hvordan menneskers tilstedeværelse på planeten både skaber muligheder og begrænsninger. De mål og fortællinger skal med Havets Giganter have nye rammer og tiltrække flere eller oftere besøgende til inspiration og læring.

Fakta
  • Esbjerg Kommune har reserveret 50 millioner kroner til byggeriet.
  • Der indsamles donationer på 250 millioner kroner sammen med Realdania og Esbjerg Kommune.
  • Der er sat gang i forundersøgelserne med en tunnel under Sædding Strandvej og de store nye bygninger.
  • Museet er et specialmuseum, og museet varetager opgaver af national betydning med dertilhørende særligt ansvar.
  • Udfordringen og potentialet ligger i at genfortælle museets ansvarsområder og dermed skabe en ny position for museet lokalt, regionalt og nationalt.