Esbjerg Kommune tager demensudfordringen alvorligt. Vi vil være en endnu mere demensvenlig kommune til gavn for borgere med demens og deres pårørende. Som landets 6. største kommune ønsker vi at være med til at udvikle demensområdet for at bidrage til, at borgere med demens og deres pårørende oplever den bedst mulige livskvalitet.

Demensstrategi 2025 beskriver den ambitiøse vision og de fokusområder, som skal være med til at føre visionen ud i livet. Strategien er udarbejdet på Sundhed & Omsorgsområdet og henvender sig til både borgere, medarbejdere og politikere i Esbjerg Kommune.

Demensstrategien tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2025, Seniorpolitikken og Værdighedspolitikken. Samtidig tages der i strategien udgangspunkt i de nationale anbefalinger fra Nationalt Videnscenter for Demens og National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens fra Sundhedsstyrelsen, samt Den nationale demenshandlingsplan 2025.

Esbjerg Kommune vil være en demensvenlig kommune. Derfor tager kommunens demensstrategi 2025 udgangspunkt i den nyeste viden og evidens, samtidig med at vi inviterer borgere og samarbejdspartnere indenfor i en involverende proces. Det gør vi for at sikre sammenhæng mellem den nyeste faglige viden og hverdagslivet med demens med henblik på at skabe bedst mulig livskvalitet for borgere med demens og deres pårørende.  

Hvordan ser udfordringen ud i Esbjerg Kommune?

Demens er en fælles betegnelse for en række hjernesygdomme, som svækker hukommelsen mere og mere, i takt med at sygdommen udvikler sig. Antallet af demente vil stige markant de næste 30 år. I og med at vi bliver flere ældre, og forekomsten af demens stiger med alderen, vil der i Esbjerg Kommune i 2045 være ca. 1.703 borgere over 65 år med diagnosticeret demens og ca. 6.730 pårørende.

Fokusområder

Vores vision på demensområdet skal føres ud i livet via fem fokusområder:

• Forebyggelse og tidlig opsporing
• Rehabilitering
• Pårørende
• Kompetenceudvikling og vidensdeling
• Medborgerskab

Områderne er valgt ud fra eksisterende viden og erfaringer fra Danmark og udlandet, som peger på, at netop disse områder er særligt relevante i forhold til at skabe bedst mulig livskvalitet for borgere med demens og deres pårørende.

Fokusområderne Kompetenceudvikling og vidensdeling og Medborgerskab fungerer som tværgående områder, der har betydning for, at vi kan gøre de øvrige tre fokusområder til virkelighed.

Demenssygdomme er forbundet med store menneskelige omkostninger. Borgere med demens oplever forringede funktionsevner med tab af evner og færdigheder, hvilket medfører, at han eller hun ofte kan opleve at være ulykkelig, angst og fortvivlet. Også de pårørende kan have følelsen af, at det menneske, de kender og holder af, gradvis forandres og forsvinder for dem.

Begge parter oplever den demensramtes tab af værdighed som en trussel og en følelsesmæssig belastning, og de pårørende udsættes for store praktiske og sociale belastninger ved at leve med en person med demens.

Mange etiske spørgsmål knytter sig til det at være syg med demens. Hvordan sikrer man bedst borgeren med demens? Er det for eksempel i orden at låse en borger med demens inde eller at foretage overvågning? Hvor går grænsen for, hvor meget kontrol man kan tage over et menneske, for at beskytte det mod sig selv? I Esbjerg Kommune holder vi til stadighed fokus på, hvordan vi bedst kan understøtte den syge og de pårørende, så livet fortsat er værdigt og værd at leve.

Omsorgen for borgere med demens i Esbjerg Kommune skal være værdig og respektfuld. Det kræver blandt andet et godt kendskab til borgerens livshistorie, et godt forhold til de pårørende og indlevelsesevne til at kunne sætte sig i demente menneskers sted.

I Esbjerg Kommune vil vi stræbe efter at arbejde ud fra den højeste etiske og faglige standard på demensområdet. Det gør vi ved at vise respekt for patienter, pårørende og fagpersoner og ved, gennem inddragelse, at forstå og imødekomme behovene hos målgrupperne. Vi viser respekt for de særlige etiske udfordringer, der knytter sig til arbejdet med mennesker med demens, hvis autonomi og handleevne er kompromitteret af sygdommen. Her er det blandt andet vigtigt, at medarbejderne har viden om og respekt for den enkelte borgers selvbestemmelsesret.

Vi ønsker at have fokus på det sunde og aktive seniorliv for derved blandt andet at forebygge demenssygdomme. Herudover vil vi styrke den tidlige opsporing af demenssygdomme med henblik på at reducere følgevirkningerne. Målet er at øge livskvaliteten for borgeren med demens og de pårørende.

Demenssygdomme har mange forskellige årsager. En lang række livsstilsfaktorer såsom motion, rygning, kost, alkohol, depression og socialt samvær er forbundet med en øget risiko for at udvikle demens. Når det handler om at forebygge demenssygdomme, er det derfor vigtigt med et bredt fokus på både fysiske og sociale forhold ligesom det gælder for forebyggelse af andre kroniske sygdomme (Kilde: NVfD).

Teknologibiblioteket
Teknologibiblioteket tilbyder rådgivning og udlån af teknologiske hjælpemidler til borgere med demens og deres pårørende. Hjælpemidlerne kan bl.a. hjælpe borgerne med at få sat struktur på hverdagens aktiviteter og gøremål, at huske aftaler og at støtte dem i at finde rundt på egen hånd via en GPS. Hjælpemidlerne understøtter borgeren med demens i at bevare eller genvinde en høj grad af selvstændighed og selvhjulpenhed i hverdagen og i at kunne klare sig selv længst muligt i eget hjem.

Frem mod 2025 vil vi:

Styrke den forebyggende indsats i forhold til livsstilsfaktorer som kost, rygning, alkohol og motion blandt seniorer

Vi skal sikre os, at der eksisterer tilstrækkeligt med forebyggende indsatser, som kan bidrage til at nedsætte risikoen for, at borgere udvikler demenssygdomme. Det er vigtigt, at disse tilbud er tilpasset seniorernes behov og ønsker, så de opleves som relevante. Vi skal desuden understøtte oplysningskampagner, som har til formål at oplyse borgerne om sammenhængen mellem livsstilsfaktorer og demens, og hvad man som borger selv kan gøre for at nedsætte risikoen.

Styrke samarbejdet om tidlig opsporing af demenssygdomme mellem kommunen, praktiserende læger, sygehuset og organiserede seniorfællesskaber

Vi skal, i vores eksisterende samarbejde med praktiserende læger, Sydvestjysk Sygehus og lokale organiserede seniorfællesskaber, sætte større fokus på opsporing af demens og satse på et tæt samarbejde om denne indsats. Vi skal også kigge indad og opkvalificere plejepersonalet til at spotte borgere med tidlige symptomer på en mulig demenssygdom.

Demenstræning

Fysisk træning for hjemmeboende borgere med demens har været afprøvet som pilotprojekt på Esbjerg Sundhedscenter i 2014. De involverede borgere oplevede en effekt på flere fysiske områder, som har påvirket muligheden for at være mere selvhjulpen i hverdagen. De pårørende fik mulighed for at udveksle erfaringer og oplevelser, mens træningen stod på, og dette har været en væsentlig faktor i projektet. På grund af de gode erfaringer er træning for borgere med demens nu gjort til et fast tilbud på Esbjerg Sundhedscenter.

Vi ønsker at understøtte borgere med demens og deres pårørende i at leve det liv, de oplever som meningsfuldt og værdigt. For at sikre sammenhæng er det vigtigt med et tværfagligt samarbejde omkring borgeren, og at indsatser og bolig er tilpasset den enkelte borgers og de pårørendes behov og ønsker. 

Rehabilitering af borgere med demens spænder lige fra den indsats, der skal gives for at understøtte forholdsvis velfungerende borgere i eget hjem, til den pleje og omsorg, som borgere med svær demens på plejecentrene skal have. Uagtet borgerens grad af rehabiliteringsbehov mener vi, at en helt central faktor er evnen til at tilpasse rehabiliteringsindsatsen, så den så vidt muligt opfattes som meningsfuld og værdig for borgeren med demens og de pårørende. Herudover mener vi, at der fremadrettet skal større fokus på indretningen af byrum og boliger, så de tilpasses de behov, som demente og deres pårørende har.

Rådgivnings- og aktivitetscenter sydvest

Esbjerg Kommune har i samarbejde med Fanø og Varde kommuner oprettet et rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre borgere med demens, som tilbyder anonym støtte, rådgivning og oplysning, når demensen rammer. Centret er samtidig en klub, hvor mennesker med let til moderat demens kan mødes om selvvalgte aktiviteter sammen med ligestillede i trygge rammer.

Samarbejde med gerontopsykiatrien på demensområdet

Der er etableret et velfungerende samarbejde om den forløbskoordinerende indsats til borgere med demens og deres pårørende.

Sirius seniorbo

Plejecentret skal bestå af 104 plejeboliger til ældre - herunder borgere med demens. I stueetagen etableres et sundhedshus med sygeplejeklinik, træningsfaciliteter, café og praktiserende læge. Det er ambitionen, at den nyeste og mest brugbare viden inden for demens skal implementeres i centeret og de enkelte boliger. Herudover skal centeret åbne sig mod omverdenen og tilbyde beboerne en aktiv hverdag i lokalsamfundet. De omkringliggende boliger skal være ældrevenlige. Boligerne er tænkt som en blanding
af rækkehuse og etageboliger. Vi forventer, at plejecenteret kan indvies i slutningen af 2021.

Frem mod 2025 vil vi:

Øge fokus på sammenhængende forløb mellem relevante parter via  forløbskoordination

Vi skal arbejde for, at borgere med demens og deres pårørende i et øget omfang oplever et sammenhængende forløb både internt i kommunen og mellem kommune, sygehus og praktiserende læger. Det er essentielt, at der foregår en åben dialog  parterne imellem og ikke mindst med borgeren, så der på denne måde skabes entydige og fælles mål for det enkelte borgerforløb.

Øge samarbejdet med gerontopsykiatrien om systematiseret henvisning af diagnosticerede borgere til kommunale demenstilbud

Der eksisterer allerede et velfungerende samarbejde mellem Esbjerg Kommune og gerontopsykiatrien i Region Syddanmark. Vi ønsker at styrke dette samarbejde endnu mere og sikre os, at borgere med demens og deres pårørende på systematisk vis henvises til den vifte af kommunale tilbud, som eksisterer på demensområdet. Her spiller kommunens medarbejdere selv en vigtig rolle i forhold til at videreformidle eksisterende og nye tilbud, så vores samarbejdspartnere er opdaterede.

Arbejde med at udvikle nærmiljøer, så de tilpasses demensramtes behov – (Projekt Krebsestien)

I og med, at der bliver flere og flere borgere med demens i fremtiden, tror vi på, at det giver bedst mening ikke blot at have fokus på optimale forhold på plejecentrene, men også at have fokus på optimale forhold i de nærmiljøer, hvor borgere med demens
opholder sig. På den måde kan borgere med demens blive længst muligt i eget hjem og samtidig færdes trygt i nærmiljøet. Det skaber tryghed og frihed, ikke blot for borgeren med demens, men også for de pårørende.

Øge udviklingen og anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger for at skabe tryghed og gøre borgeren selvhjulpen

Udviklingen af velfærdsteknologiske hjælpemidler går stærkt, og vi skal være opmærksomme på denne udvikling, så borgere med demens og deres pårørende kan få størst mulig gavn af velfærdsteknologien i alle faser af et demensforløb. Vi skal
fortsat prioritere en grundig vejledning til borgere med demens, deres pårørende og kommunens plejepersonale for at skabe tryghed om brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler, som kan bidrage til en øget livskvalitet for både borgeren med demens og de pårørende.

Vi ønsker at understøtte en værdig og meningsfuld hverdag for pårørende til borgere med demens, da pårørende ofte oplever en følelsesmæssig belastning og store praktiske og sociale udfordringer ved at leve med en person med demens. 

Demens beskrives ofte som de pårørendes sygdom, idet sygdommen ikke kun påvirker borgeren med demens, men hele familien. Det er mere psykisk belastende at yde omsorg for et menneske med demens end for et menneske med udelukkende fysisk svækkelse. I takt med at sygdommen skrider frem, er det almindeligt, at pårørende viser tegn på bekymringer, tristhed, belastningsreaktioner og stress – en egentlig depression forekommer således 2-3 gange hyppigere end normalt. Vi ser derfor pårørende som en meget væsentlig målgruppe i denne demensstrategi.

Pårørendegrupper

Pårørendegrupper er et tilbud til pårørende til en hjemmeboende person med en demenssygdom. Tilbuddet giver de pårørende mulighed for at møde ligesindede i samme situation, hvilket kan være værdifuldt i en hverdag, der måske oftest handler  om borgeren med demens. Ud over muligheden for at opbygge et netværk får de pårørende også undervisning i forskellige, relevante emner. Erfaringerne viser, at der er stor efterspørgsel efter pårørendegrupper, hvilket understreger behovet for at tænke de pårørende ind som en væsentlig målgruppe.

Frem mod 2025 vil vi:

Sætte yderligere fokus på tilbud til pårørende, så de tidligt i forløbet får hjælp og rådgivning om demenssygdomme og støtte til at håndtere at være pårørende

Vi skal fortsat sikre relevante tilbud til pårørende for herved at skabe de bedste forudsætninger for et godt liv med demens for alle parter. Tilbuddene kan med fordel have fokus på mulighederne for aflastning og socialt inkluderende fællesskaber, da
dette ofte vil være et behov, som mange pårørende oplever.

Etablere digitale pårørendegrupper for derved at imødekomme flere pårørendes behov

Særligt for pårørende, som stadig er erhvervsaktive, kan det være svært eller uoverskueligt at deltage i tilbud uden for hjemmet. Vi skal derfor afprøve digitale pårørendegrupper som en mulighed for at favne flere pårørende og måske en anden type pårørende end dem, vi møder i dag.

Vi ønsker fagligt dygtige medarbejdere og en specialiseret ekspertise inden for demensområdet. Derfor sætter vi yderligere fokus på kompetenceudviklingsforløb, som bidrager til udvikling af en vidensbaseret faglig praksis. 

I Esbjerg Kommune har vi gennem en lang årrække haft fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer inden for demensområdet. Det er vigtigt, at  medarbejderne har et solidt vidensgrundlag, for at kunne tilbyde borgerne en vidensbaseret indsats. Det kræver et fælles metodisk og fagligt udgangspunkt.
Kompetenceudvikling med et erfaringsbaseret og praksisnært perspektiv, som tager udgangspunkt i medarbejdernes daglige relationer og kontakt med borgerne, har vist sig særligt anvendelig i videreudviklingen af den daglige praksis. Tilgangen er med til at understøtte en omsorgskultur på plejecentrene, som er centreret om personen frem for om sygdom, og hvor de borgere med demens anerkendes og respekteres på lige fod med andre borgere.

For at sikre optimal udbredelse og anvendelse af den nyeste evidens inden for demensområdet - til gavn for såvel borgere som medarbejdere - er vidensdeling et centralt element i demensindsatsen. I Esbjerg Kommune har vi derfor arbejdet med at dele viden via etablerede netværk blandt medarbejderne og afholdt en række borgerkonferencer om demens, hvor fokus har været på at videreformidle den nyeste viden til borgere med demens og deres pårørende.

Demenskonferencer

Esbjerg Kommune har afholdt tre demenskonferencer, hvor fokus har været på at formidle viden til borgere med demens og deres pårørende gennem faglige indlæg og debat.

Praksisnært kompetenceløft

Esbjerg Kommune har i perioden 2017-2019 gennemført et projekt, som har haft fokus på at styrke demensindsatsen ved at give det sundhedsfaglige frontpersonale et praksisnært kompetenceløft på demensområdet. I alt har 311 medarbejdere, fordelt på SOSU, sygeplejersker og terapeuter, gennemført et kompetenceudviklingsforløb, som bl.a. har forbedret deres evner til tidligt at opspore borgere med tegn på demens, anvende viden, kompetencer og værktøjer i rehabiliteringen af borgere med demens samt inddrage pårørende i de forebyggende, udredende, behandlende og rehabiliterende indsatser.

Frem mod 2025 vil vi:

Øge kompetenceniveauet og specialiseret viden om demens i plejen

Med henblik på at fastholde et højt vidensniveau er det vigtigt, at der fortsat og kontinuerligt fokuseres målrettet på medarbejdernes faglige kompetencer, så nyeste viden på demensområdet anvendes i arbejdet med og omkring borgeren og dennes pårørende.

Opsamle nyeste viden fra Nationalt Videnscenter for Demens og sørge for videnspredning til medarbejdere, borgere og øvrige samarbejdspartnere 

Vi skal sikre, at medarbejdere, der arbejder med borgere med demens, kontinuerligt styrkes i faglige og personlige kompetencer til at løse opgaverne. Samtidig skal vi have fokus på, at medarbejderne har et fælles vidensgrundlag om demenssygdomme. Det vil vi bl.a. sikre ved, at medarbejderne deltager i relevant og løbende efteruddannelse i demens.

Vi ønsker at løfte demensudfordringen i fællesskab, ved at foreninger, borgere og virksomheder byder ind og bidrager til at løse opgaven. 

Ofte hører vi, hvordan den offentlige velfærd er under pres. Men presset på velfærden har også udløst nytænkning i de måder, vi praktiserer “velfærd” på – blandt andet ved, at vi sætter fokus på medborgerskab og i langt højere grad end tidligere fokuserer på, hvordan vi i fællesskab kan gøre eller løse noget, for og sammen med hinanden. 

I Esbjerg Kommune understøtter vi et værdigt og meningsfuldt liv for borgere med demens og deres pårørende ved at arbejde for, at det omkringliggende samfund er inddraget i indsatsen omkring borgeren med en demenssygdom. Det gør vi blandt andet ved at samarbejde med frivillige organisationer – herunder Alzheimerforeningen, Aflastningstjenesten og ÆldreSagen.

Samarbejde med frivillige organisationer

Esbjerg Kommune samarbejder med en række frivillige organisationer, som bl.a. tilbyder undervisning og demenscaféer og understøtter opbygningen af  netværksgrupper.

Demensvenner

I Esbjerg Kommune arbejder vi sammen med Alzheimerforeningen om at finde demensvenner, som vil være med til at bryde tabuer og øge viden om demens. En demensven er en person, der har sagt ja til at vide mere om demens. En demensven rækker hånden frem, hvis han eller hun møder et menneske med demens, der har brug for hjælp – for eksempel derhjemme, i opgangen, på villavejen, i butikken eller på arbejdspladsen. I 2019 rundende Esbjerg Kommune over 5.200 personer, foreninger og virksomheder, som har sagt ja til at blive demensvenner.

Frem mod 2025 vil vi

Understøtte de kommunale og frivillige tilbud, der i dagligdagen giver personer med demens mulighed for at engagere sig i lokalsamfundet 

For at skabe størst mulig livskvalitet for borgere med demens er det vigtigt, at vi understøtter borgernes liv, så de fortsat kan være en aktiv del af samfundet med de ressourcer, de har. Det vil vi gøre ved eksempelvis at starte demenstræning i DGI-regi.

Skabe øget accept og viden blandt medborgere i forhold til symptomer på demens

Vi vil sætte fokus på at nedbryde stigmatisering og fordomme om demens ved at udbrede viden om demens blandt borgerne i Esbjerg Kommune.

Øge fokus på samarbejdet med civilsamfundet – herunder erhvervslivet

For at sikre fremtidig velfærd for borgere med demens og deres pårørende vil vi kombinere ressourcer og skabe synergieffekt ved at deltage i partnerskaber og arbejde tæt sammen med frivillige organisationer, offentlige institutioner, virksomheder og den enkelte medborger i lokalsamfundet.

Et typisk demensforløb:

1. Mistanke om demens
2. Besøg hos egen læge
3. Undersøgelse og diagnose
4. Demensforløbskoordination
5. Visitation
6. Praktisk og personlig hjælp
7. Plejebolig

Det kan være borgeren selv, en pårørende eller sundhedspersonale, som udtrykker den første mistanke og bekymring om begyndende demens. Det anbefales herefter at søge egen læge. 

Den praktiserende læge kan vælge at henvise til Demensklinik Sydvestjylland eller stille diagnosen selv. Der vil ved lægen blive lavet en MMSE-test, blodprøver og CT-scanning. Det anbefales, at der henvises til Demensklinik Sydvestjylland, da borgeren her bliver vurderet på både kognitive tests og en CT-scanning udført af specialister på området. Diagnosen stilles ud fra de udførte tests og samtaler.

Borgeren, som endnu ikke er i berøring med kommunens sundhedspersonale, henvises via Visitationen eller direkte fra Demensklinik Sydvestjylland til en demenskonsulent. Demenskonsulenten indkalder borgeren og de pårørende til forløbskoordination, hvor de vejledes om forebyggende og understøttende tilbud. Er der brug for tæt støtte i hjemmet i forhold til demens, visiteres der ydelser via visitationen, som den kommunale demenskonsulent varetager. Demenskonsulenten kan følge borgeren og de pårørende, også selv om der modtages praktisk og/eller personlig hjælp i hjemmet.

Fakta om demens

• Demens betyder, at der er tegn på svigtende hjernefunktion.
• Demens viser sig bl.a. ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i dagligdagen.
• Demens kommer oftest snigende og rammer
• især ældre mennesker.
• Der er mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens,  fordi de svækker hjernen.
• Årsagen til demens kan være Alzheimers
• sygdom, multiinfarktsyndrom, alkoholisme, parkinsonisme m.fl.
• Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle demente lider af.
• Demens skyldes sygdom - ikke alderdom.
• Demens betyder, at hjernen bliver påvirket:
  • Korttidshukommelsen svigter
  • Koncentrationen svigter
  • Evnen til at orientere sig svigter
  • Evnen til at formulere sig påvirkes
  • Personlighed, humør og adfærd forandres.
• Nøjagtig og tidlig diagnose er vigtig, idet den symptomdæmpende behandling helst skal sættes i gang allerede i starten af sygdomsforløbet.
• Rådgivning af patient og pårørende samt praktisk støtte og aflastning udgør de vigtigste elementer i behandlingen.

10 Tegn på demens

1. Glemsomhed.
2. Besvær med at udføre velkendte opgaver.
3. Problemer med at finde ord.
4. Forvirring vedr. tid og sted.
5. Svigtende dømmekraft.
6. Problemer med at tænke abstrakt.
7. Vanskeligheder med at finde ting.
8. Forandringer i humør og adfærd.
9. Ændringer i personlighed.
10. Mangel på initiativ.

Ældrerådet i Esbjerg Kommune

Nationalt videnscenter for demens

Ældresagen

SDU - Syddansk Universitet

Next step citizen 

Alzheimer foreningen - livet med demens