Beskæftigelsesplan 2023-2024 er Esbjerg Kommunes plan for den beskæftigelsesrettede indsats i 2023-2024. Beskæftigelsesplanen indeholder kommunens politiske fokuspunkter samt mål og strategier for, hvordan kommunen vil arbejde for at sikre virksomhederne den nødvendige kvalificerede arbejdskraft og støtte borgerne i at få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet, så de bliver i stand til at forsørge sig selv.

Det overordnede fokus er at understøtte en positiv udvikling på arbejdsmarkedet på både kort og lang sigt med en målrettet og strategisk beskæftigelsesrettet indsats.

Beskæftigelsesplan 2023-2024 dækker indsatsen i Esbjerg og Fanø kommuner.

Beskæftigelsesplan 2023-2024 beskriver, hvordan Esbjerg Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer frem til 2024.

Rammen for beskæftigelsesplanen er Esbjerg Kommunes Vision 2025 – Energi til Mere. Beskæftigelsesplan 2023-2024 understøtter særligt visionens mål om øget kvalificeret arbejdskraft til alle samt øget bosætning.

Herudover understøtter Beskæftigelsesplan 2023-2024 FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Særligt understøttes målene:

• Kvalitetsuddannelse - Sikre alle lige adgang til
  kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang
  læring (verdensmål nr. 4)
• Anstændige jobs og økonomisk vækst – Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse, samt anstændigt arbejde til alle (verdensmål nr. 8)
• Mindre ulighed - Reducere ulighed i og mellem
  lande (verdensmål nr. 10)
• Partnerskaber for handling - Styrke det globale partnerskab for handling og øge midlerne til at nå målene (verdensmål nr. 17)

Beskæftigelsesplan 2023-2024 er desuden tilpasset de økonomiske rammer, der er givet af byrådet, samt vilkår og udfordringer på det lokale arbejdsmarked. Som sparringspartner for Social & Arbejdsmarkedsudvalget har Forum for Rekruttering og Beskæftigelse bidraget med input til planen.

Beskæftigelsesplanen består af to sektioner, som til sammen angiver retningen for Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats frem til 2024.

Første sektion indeholder Esbjerg Kommunes overordnede politiske fokuspunkter for beskæftigelsesindsatsen i 2023-2024. De er grundstammen i indsatsen og skal sikre sammenhæng og gennemsigtighed via et langsigtet fokus.

Planens anden sektion udmønter de politiske fokuspunkter og tager udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål, som udmeldes hvert år, samt lokale mål fastlagt af byrådet. Denne del af beskæftigelsesplanen bliver fornyet årligt, så planen altid understøtter de aktuelle ministermål.

De enkelte afdelinger i jobcentret udarbejder arbejdsplaner i forlængelse af beskæftigelsesplanen, som beskriver de konkrete tiltag, der iværksættes for at opfylde planens mål. Målet er, at beskæftigelsesplanen dels afspejler de politiske prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen og dels er et relevant og retningsgivende arbejdsredskab for medarbejderne i Jobcenter Esbjerg.

Social & Arbejdsmarkedsudvalgets opfølgning på beskæftigelsesplanen sker via faste afrapporteringer, som indeholder status for resultatmål og investeringsprojekter samt resultater for målinger af kvalitet i samtaler og tilbud. Forum for Rekruttering og Beskæftigelse modtager afrapporteringerne forud for udvalgsmøderne, så eventuelle kommentarer kan bringes videre til udvalget.

Høje energipriser og øget usikkerhed dæmper investeringer og forbrug i den globale økonomi. I Danmark giver det en vækstpause, der tager toppen af højkonjunkturen, men der vil fortsat være pres på arbejdsmarkedet og lav ledighed.[1]

Beskæftigelsen i Esbjerg og Fanø kommuner har været stigende siden foråret 2021 og er i februar 2022 højere end i februar 2021. Ledigheden har tilsvarende været faldende, og der er nu mere end 1.000 færre på offentlig forsørgelse end for et år siden. Der har især været et stort fald i antallet af forsikrede ledige og modtagere af kontanthjælp, hvorimod der har været en betydelig stigning i antallet af modtagere af sygedagpenge.

Indsatserne i beskæftigelsesplanen skal imødegå disse udfordringer på arbejdsmarkedet:

• Dårlige match mellem virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og de ledige. Efterspørgslen er i høj grad rettet mod faglærte, mens en stor del af de ledige er ufaglærte. Der ventes særligt at være flaskehalsproblemer inden for byggeri, energi, transport, social og sundhed samt hotel og restauration
• En stigning i antallet af modtagere af sygedagpenge. Der er flere på sygedagpenge, end da coronakrisen var på sit højeste. Stigningen er især sket i de sager, der har en varighed på 1-2 år.
• Nogle grupper af borgere har særlige vanskeligheder ved at komme i job:
  • Personer med handicap
  • Ledige seniorer
  • Flygtninge, familiesammenførte og ledige med ikke-vestlig baggrund
  • Ledige, der ikke har kvalifikationer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet
  • Ledige, der har problemer udover ledighed
  • Unge, der har behov for en indsats for at komme i uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet
• En stor tilgang af fordrevne fra Ukraine, som skal hjælpes til at finde en plads på arbejdsmarkedet. Hovedparten har dårlige sprogkundskaber i dansk, engelsk og tysk, og det er en udfordring at finde jobmuligheder til dem. Der har været en stor tilstrømning af fordrevne fra Ukraine i foråret 2022 og det er usikkert, om tilstrømningen vil fortsætte, eventuelt i et lavere tempo og hvor længe de fordrevne bliver i Danmark.

Med Beskæftigelsesplan 2023-2024 sætter Social & Arbejdsmarkedsudvalget en klar politisk retning for Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats i 2023-2024:
 

”Vi har brug for dig - Vi regner med dig”

Der er mere end nogensinde før brug for, at vi får alle med ind på arbejdsmarkedet. Vi vil derfor i Esbjerg Kommune arbejde målrettet for et rummeligt arbejdsmarked, hvor endnu flere borgere kan være med. Det gælder både udsatte unge, borgere med handicap, borgere der har været uden for arbejdsmarkedet i lang tid og nye borgere, herunder flygtninge og familiesammenførte, som skal være et reelt muligt aktiv for kommunens virksomheder.

En gruppe, vi har særligt fokus på i Social & Arbejdsmarkedsudvalget, er de unge. For mange unge har hverken uddannelse eller job og står derfor uden for de fællesskaber, som man bliver en del af på uddannelser og arbejdspladser. I Esbjerg Kommune har stadig færre unge været på offentlig forsørgelse i de seneste år. Den tendens må fortsættes, så vi får de unge med ud på arbejdsmarkedet, hvor der er hårdt brug for dem.

Udvalget har i den forbindelse et stærkt fokus på det tværgående samarbejde omkring unge under 25 år, som er omfattet af den kommunale ungeindsats, KUI. Jobcentret er som en del af KUI i tæt samarbejde med uddannelses- og socialområdet omkring disse unge. Vi er i Social & Arbejdsmarkedsudvalget optagede af, hvordan dette samarbejde kan blive endnu bedre, så unge i Esbjerg Kommune har de bedste betingelser for at gennemføre en uddannelse eller komme i job.   

Endelig vil vi være på forkant med virksomhedernes behov for arbejdskraft, så de lokale virksomheder kan få den arbejdskraft, de har behov for, når de søger nye medarbejdere. Vi skal derfor fortsætte med at udvikle det gode samarbejde, som jobcentret har opbygget med kommunens virksomheder, så det i endnu højere grad bidrager til, at virksomhedernes behov for arbejdskraft imødekommes, og at endnu flere ledige får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Social & Arbejdsmarkedsudvalget har på den baggrund udpeget følgende tre fokuspunkter for indsatsen i 2023-2024:

1. Flest muligt skal være selvforsørgende
2. Virksomhedernes behov for arbejdskraft
3. Unge skal være i uddannelse eller arbejde

Der er for hvert fokuspunkt fastlagt strategier med ambitiøse mål, så vi sikrer, at der arbejdes målrettet med områderne.

Både de politiske fokusområder og strategier er i tråd med de to delaftaler, som er indgået om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Regeringen og de øvrige parter i aftalerne er enige om, at der skal findes besparelser på beskæftigelsesindsatsen for at finansiere retten til tidlig pension. Besparelser, der dels reducerer antallet af medarbejdere i jobcenteret og dels de indsatser, som kan tilbydes den ledige borger. Der skal blandt andet fra 2023 være mindre fokus på øvrig vejledning og opkvalificering, og jobcentret skal i endnu højere grad anvende virksomhedspraktik, lønnede timer, løntilskud samt ordinær uddannelse. Desuden skal flere samtaler kunne holdes digitalt. Det er elementer, som vi tidligere har haft fokus på, og som vi vil arbejde endnu mere med i de kommende to år.

God læselyst

Social & Arbejdsmarkedsudvalget
Esbjerg Kommune

Det betyder, at:

• Vi vil udnytte mulighederne for at opkvalificere ledige, så deres kvalifikationer og kompetencer matcher virksomhedernes efterspørgsel.
• Vi vil være særligt opmærksomme på borgere, der har svært ved at finde job og måske ikke umiddelbart kan arbejde på fuld tid.
• Vi vil iværksætte tværfaglige og helhedsorienterede indsatser, for borgere med handicap.
• Indsatserne tilpasses den enkelte, og uddannelse eller job er altid målet.
• Vi vil sikre en smidig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for borgere, der modtager sygedagpenge, via et virksomhedsrettet og helhedsorienteret fokus.
• Investeringer målrettet konkrete målgrupper er et naturligt led i beskæftigelsesindsatsen. Investeringerne prioriteres, så vi altid vælger den mest effektive tilgang til at hjælpe borgeren hurtigt tilbage i ordinært arbejde, ordinær uddannelse eller tættere på et liv med varig beskæftigelse.
• Vi vil styrke samarbejdet med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, faglige organisationer og øvrige samarbejdspartnere, da det er et fælles ansvar, at arbejdsmarkedet er velfungerende, dynamisk og rummeligt. Vi inddrager parterne i den enkelte virksomhed i arbejdet med at skaffe plads til flere og sikre virksomheden arbejdskraft.

Det betyder, at:

• God service er det centrale omdrejningspunkt for alt virksomhedsvendt arbejde i jobcentret. Virksomhederne i Esbjerg Kommune skal opleve jobcentret som en relevant og effektiv samarbejdspartner, når de har brug for at rekruttere nye medarbejdere.
• Vi følger kommunens virksomheder tæt og lytter til deres ønsker, så vi hele tiden er på forkant med, hvilke profiler og kvalifikationer virksomhederne efterspørger og kan imødekomme deres behov.
• Vi vil have særlig opmærksomhed på virksomheder i brancher med vækst og i brancher, hvor der er særlig risiko for flaskehalsproblemer.
• Vi vil bruge vores viden om virksomhederne aktivt i tilrettelæggelsen af indsatser for den enkelte borger.
• Vi vil prioritere de virksomhedsrettede tilbud i beskæftigelsesindsatsen, da målrettede praktikker og job med løntilskud er blandt de mest effektive veje til ordinært arbejde. Hvor der er behov for det, kombineres de virksomhedsrettede indsatser med kurser til de ledige med henblik på opkvalificering, så den lediges kompetencer matcher det, som virksomhederne efterspørger.

Det betyder, at:

• Vi vil have særligt fokus på, at unge kommer i uddannelse og job.
• Vi møder de unge med en helhedsorienteret tilgang, hvor indsatserne er tilpasset både det nuværende og fremtidige arbejdsmarked samt de enkelte unges evner og behov. Vi vil her også have fokus på sundhed.
• Vi afsøger alle muligheder for de unge, så der er opmærksomhed på, at et job kan være første skridt mod uddannelse.
• Vi har fokus på løbende udvikling af metoder og samarbejdet med de unge.
• Vi har fokus på løbende udvikling af den kommunale ungeindsats (KUI), som omfatter unge under 25 år.
• Vi inddrager alle udsatte unge i den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats.
• Vi prioriterer fritidsjobområdet, da forskning peger på, at tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet optimerer unges muligheder for at finde vej ind i uddannelse eller job. Fritidsjobindsatsen er en del af KUI.

Unge under 25 år er omfattet af den kommunale ungeindsats, KUI – uanset evt. forsørgelse. KUI er en sammenhængende, koordineret ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet. Som en del af KUI varetager jobcentret blandt andet vejledningen for unge på offentlig forsørgelse samt specialvejledningen af unge, herunder STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).

Ministermål for beskæftigelsesindsatsen:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Lokale mål for beskæftigelsesindsatsen:

6. Flere unge skal i uddannelse eller job, så de bliver selvforsørgende
7. Flere skal fra sygedagpenge tilbage til job

Vi sikrer, at borgeren bliver aktivt involveret, så den enkelte selv er med til at definere sine mål og indsatser. Borgeren støttes i at udvise styrke, initiativ og ansvar på vejen mod arbejde eller uddannelse, mens kommunen motiverer, giver vejledning og hjælper med at tilrettelægge indsatsen.

Det betyder, at:

• Den enkelte skal opleve sit møde med jobcentret som meningsfuldt i forhold til egen situation og behov for hjælp. Derfor spørger vi regelmæssigt borgere om, hvordan vores samtaler kan blive endnu bedre.
• Borgeren skal have mulighed for at tage ansvar og styring i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, så borgeren fastholder kontrollen i egen sag og oplever beslutninger og retninger som værdige.
• Vi leverer en helhedsorienteret service til borgeren og sikrer sammenhængende og individuelt tilrettelagte forløb fra første henvendelse til jobcentret. Indsatser iværksættes altid ud fra en faglig helhedsvurdering for at sikre den korteste vej til uddannelse eller arbejde.
• Vi ser kontaktforløbet med den enkelte borger som en helhed, hvor et møde i jobcentret ikke er en isoleret begivenhed, men en del af borgerens samlede oplevelse med jobcentret.
• Vi møder alle ledige på et oplyst grundlag med åbenhed, tillid og jobfokus for at øge og fastholde den enkeltes motivation på vejen mod uddannelse eller job.
• Vi ved, at samtaler gør en forskel – ledige borgere må ikke overlades til sig selv.
• Vi anvender en ressourceorienteret tilgang, hvor vi fokuserer på den enkeltes ressourcer og muligheder for udvikling. Dette sker gennem en aktiv tilgang til indsatsen med fokus på jobrettede samtaler og relevante tilbud til den enkelte.
• Vi skaber gennemsigtighed ved at kommunikere klart, både skriftligt og mundtligt. Vi ønsker at anvende et sprog og en form, der fremmer tillidsfulde relationer og reducerer muligheden for misforståelser og uklarheder.
• Vi har fokus på effektive redskaber og samarbejdsmodeller ved sammensætningen af jobcentrets tilbudsvifte.

Initiativer:

Vi opfylder ministerens fokusmål om minimum fire samtaler og et tilbud pr. år, selvom det ikke er et lovkrav.

Vi undersøger, hvordan borgernes oplevelse af jobcentret kan forbedres via kvantitative og kvalitative undersøgelser. Det kan fx være via spørgeskemaer
og fokusgruppeinterview for udvalgte projekter eller målgrupper. Undersøgelserne bruges til at udvikle og teste nye løsninger samt opfølgning på projekter og metoder.

Jobcentret involverer borgerne i processen omkring beskæftigelsesplanen og jobcentrets tilbud. Vi kontakter udvalgte målgrupper telefonisk, inden vi sender et brev.

Vi har etableret Jobcenter Akademiet, som er et internt akademi for udvikling af kompetencer hos jobcentrets medarbejdere.

Vi investerer målrettet i at få borgere hurtigere tilbage i arbejde, fx ved en håndholdt indsats for udsatte ledige Vi prøver nye indsatser af på tværs af kommunens afdelinger.

Jobcenter Esbjerg samarbejder med a-kasser og indgår i en styregruppe under LAU (lokalt a-kasseudvalg) med henblik på at styrke og udvikle samarbejdet mellem kommuner og a-kasser.

Vi inddrager civilsamfundet og samarbejder med frivillige foreninger, herunder Korn180, Frivillighuset Vindrosen, Kirkens Korshær, Røde Kors, Blå Kors, Recovery Bulls, Headspace, Folkekirkens Hus, Bindeleddet, Skyggebørn, Reden Ung, Foreningen Værftet, Kraftværket, Huset Esbjerg, Movin, Læseforeningen, DRC, KLAPjob, Mosaikken, Skjoldbo og Lift. Jobcentret understøtter Jobcenter Esbjergs Strategi for mennesker i udsatte livspositioner.

Det er afgørende, at de lediges kvalifikationer og kompetencer matcher virksomhedernes efterspørgsel. Derfor har Jobcenter Esbjerg fokus på at udnytte mulighederne for at opkvalificere ledige. Opkvalificeringen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker og har altid et klart sigte på job og selvforsørgelse.

Det betyder, at:

• Det er afgørende, at de lediges kvalifikationer og kompetencer matcher virksomhedernes efterspørgsel. Derfor har Jobcenter Esbjerg fokus på at udnytte mulighederne for at opkvalificere ledige. Opkvalificeringen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker og har altid et klart sigte på job og selvforsørgelse.
• Det er afgørende, at de lediges kvalifikationer og kompetencer matcher virksomhedernes efterspørgsel. Derfor har Jobcenter Esbjerg fokus på at udnytte mulighederne for at opkvalificere ledige. Opkvalificeringen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker og har altid et klart sigte på job og selvforsørgelse.
• Vi har fokus på alle relevante indgange til uddannelse og job, herunder fx voksenelev, voksenlærling, mesterlæremodellen og revalidering for ledige, som opfylder kravene herfor.
• Vi understøtter behovet for opkvalificering til den grønne omstilling. Det sker blandt andet via Green Skills, som er et fællessekretariat mellem Rybners, AMU Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg. Green Skills har fokus på at sikre uddannelse og arbejdskraft til den grønne omstilling.
• Vi arbejder tæt sammen med uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter om jobrettet opkvalificering.
• Vi har i alle afdelinger fokus på at identificere og motivere de borgere, der har behov for læse-, skrive-, regne-, eller ordblindetest og -kursus.
• Vi samarbejder med Education Esbjerg om at få flere til at uddanne sig i Esbjerg og sikre en god start på arbejdslivet for nyuddannede.

Initiativer:

Alle afdelinger i jobcentret gør systematisk brug af uddannelse og opkvalificering.

Vi opretter løbende nye Job-VEU forløb på mangelsområder i tæt samarbejde med uddannelsesudbydere og arbejdsmarkedets parter. Job-VEU forløb er meritgivende opkvalificeringsforløb, der tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov for kompetencer. Modellen anvendes til alle målgrupper.

Jobcentret understøtter behovet for opkvalificering til et mere grønt arbejdsmarked via fællessekretariatet Green Skills.

Vi måler effekten af brugen af opkvalificering og uddannelse og justerer vores indsatser efter behov.

Jobcenter Esbjerg arbejder for, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt kommer i job eller kompetencegivende uddannelse, så de bliver i stand til at forsørge sig selv og bidrage til det lokale arbejdsmarked.

Det betyder, at:

• Vi møder flygtninge med en forventning om, at de skal være selvforsørgende hurtigst muligt. Denne forventning bakkes op af indsatser, som er målrettet arbejdsmarkedet. Målet for den enkelte skal være klart defineret og er omdrejningspunktet for de indsatser, der iværksættes.
• Vi har fokus på at sætte den enkeltes kompetencer og ressourcer i spil.
• Vi samarbejder med virksomheder om at udvikle og styrke den beskæftigelsesrettede integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet.
• Vi har særligt fokus på, at borgere i udsatte boligområder kommer i job, og at der ikke optages nye boligområder på listen over udsatte boligområder.
• Vi arbejder på at øge beskæftigelsesgraden blandt kvinder, da den er lavere end blandt mænd.
• Vi møder nytilkomne flygtninge som jobparate og har et særligt fokus på, at de hurtigt kommer i job.

Initiativer:

Jobcentret vejleder virksomheder, flygtninge og familiesammenførte i målgruppen om integrationsgrunduddannelsen, IGU, og voksenlærlingeordningen. Vi tilbyder desuden en udvidet service for de virksomheder, som ansætter borgere IGU, og hjælper og støtter både virksomhed og borger igennem hele forløbet.

Vi samarbejder med udbyderen af danskuddannelse om fleksibel sprogundervisning, som kombineres med virksomhedsrettet aktivering.

Særlig indsats i boligområderne Præstebakken/Syrenparken, edelundgårdparken og Stengårdsvej for at sikre, at de ikke er på listen over udsatte boligområder på grund af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Udviklingen følges via månedlig afrapportering.

Vi understøtter, at flygtninge bliver i arbejde via ”efterværn” efter ansættelse samt tilbud om vejledning og rådgivning til flygtninge og familiesammenførte, som er i arbejde.

Vi tilbyder målrettede forløb til kvinder, der fokuserer på de udfordringer, som de oplever i forhold til at komme i beskæftigelse og eller uddannelse.

Der er et særligt fokus på opkvalificering i udsatte boligområder.

Vejledning om repatriering for flygtninge og indvandrere:
Alle flygtninge og indvandrere vejledes systematisk om repatriering. Repatriering er frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Vores mål er at sikre, at de, der ønsker eller overvejer at vende tilbage til deres hjemland eller det tidligere opholdsland, får den bedst mulige rådgivning til at kunne træffe en beslutning om at vende hjem.

Ud over nye flygtninge og indvandrere vejleder vi også herboende udlændinge om repatriering. Vi ønsker at give dem muligheden for at etablere en bedre tilværelse, hvis repatriering kan være en løsning for dem.

I Jobcenter Esbjerg arbejder vi for, at borgere med handicap, sikres de bedst mulige vilkår for at kunne arbejde og så vidt muligt være selvforsørgende. Det sker gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er tilpasset den enkelte borger.

Det betyder, at:

• Vores beskæftigelsesrettede indsats for personer med handicap tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og ressourcer. Vi er nysgerrige over for, hvilke barrierer den enkelte møder i forhold til arbejdsmarkedet, og hvordan borgeren oplever disse barrierer, så eventuelle helbredsmæssige udfordringer opdages og inddrages tidligt i sagsbehandlingen.
• Vi udbreder kendskabet til de handicapkompenserende ordninger blandt både borgere og virksomheder.
• Vi styrker samarbejdet med virksomhederne om at forene handicap og job i endnu højere grad. Vi vil herved understøtte en kultur, som har fokus på ressourcer og muligheder frem for på begrænsninger.
• Vi har øget fokus på virksomhedsrevalidering som en måde at hjælpe personer med handicap med at finde beskæftigelse.
• Personer med et handicap tilbydes en smidig overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet.
• Vi har en løbende dialog med Handicaprådet om beskæftigelsesindsatsen.

Initiativer:

Vi informerer borgere og virksomheder om handicapkompenserende ordninger.

Der er særligt fokus på at anvende isbryderordningen, som giver mulighed for at give løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse.

Vi udbreder kendskabet til aktuelle rapporter om handicappede og arbejdsmarkedet.

Vi følger løbende op på brugen af hjælpemidler, personlig assistance og fleksjob, som er kommunens væsentligste redskaber til at få personer med funktionsnedsættelse i beskæftigelse.

Det er et centralt fokusområde, at virksomhederne i kommunen kan få den arbejdskraft, de har behov for. Herved skabes der ikke alene vækst og nye arbejdspladser i virksomhederne – det bliver også muligt at fastholde og inkludere endnu flere på arbejdsmarkedet.

For at kunne løfte denne opgave er et velfungerende samarbejde med de lokale virksomheder helt afgørende.

Det betyder, at:

• For at styrke kvaliteten af vores samarbejde med virksomhederne, følger vi faste procedurer og forretningsgange i kontakten og samarbejdet med virksomhederne.
• Vi baserer jobcentrets indsatser på konkret viden om virksomhedernes forventninger og behov og har fokus på den grønne omstilling.
• Vi tilbyder assistance til virksomheder, når de skal rekruttere nye medarbejdere.
• Vi har fokus på at sikre tilfredshed med de ydelser og den service, vi leverer til virksomhederne.
• Vi har fokus på løntimer til borgere længere fra arbejdsmarkedet, da det første skridt ind på en arbejdsplads har afgørende betydning for den fremtidige beskæftigelse.

Initiativer:

Løntimer anvendes som skridt på vejen til selvforsørgelse. Vi anvender fx kombinationer af virksomhedspraktik med løntimer og undersøger mulighederne for at etablere nye jobs med lønnede timer for ledige langt fra arbejdsmarkedet.

Vi uddanner mentorer på virksomhederne, som kan støtte borgere med behov for en særlig indsats.

Jobcentret er i kontakt med alle virksomheder med ansatte i kommunen med henblik på dialog og muligt samarbejde.

Vi overvåger det lokale arbejdsmarked tæt via målrettede virksomhedsbesøg, indsamling af virksomhedernes forventninger til beskæftigelse, erhvervsnetværk mv.

Vi har fokus på rekruttering gennem udvidet rekrutteringsservice, analyse og  opfølgning på ubesatte jobordrer samt rekruttering til energisektoren og den grønne omstilling.

Vi samarbejder med omkringliggende jobcentre om rekruttering og opkvalificering og har fokus på at tiltrække dansk og international arbejdskraft for at understøtte erhvervslivets rekruttering.

Jobcentret monitorerer løbende beskæftigelsesindsatsen via virksomhedstilfredshedsundersøgelser og kvalitetskontroller.

Vi fastholder kontakt og dialog med virksomheder indenfor områder, der oplever fald i omsætning og personalereduktion, gennem uformelle dialogbesøg.

Vi har sammen med a-kasserne fokus på at fremme lediges geografiske og faglige mobilitet i jobsøgningen.

Jobcentret deltager aktivt i lokale virksomhedsnetværk for at øge virksomhedernes kendskab til vores services.

Vi har et tæt samarbejde med Business Esbjerg, de lokale a-kasser, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer om udviklingen på det lokale arbejdsmarked.

Jobcentret afholder hver måned jobdating, hvor virksomheder med konkrete jobåbninger kan møde ledige under uformelle rammer. Jobcentret udvikler løbende på konceptet for jobdating, herunder muligheder for tematiseret jobdating eller jobdating på en virksomhed.

Når det er muligt, afholder vi samtaler med borgere på virksomhederne.

Vi vil arbejde for, at endnu flere unge under 30 år får en uddannelse, så de er klædt på til at indgå på fremtidens arbejdsmarked og blive selvforsørgende.

Indsatsen for unge er særlig, da det handler om mere end blot at hjælpe de unge ud af deres aktuelle ledighed. Det handler også om at sikre, at de etablerer en solid og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Oftest vil uddannelse være første skridt på vejen. Dog kan der være tilfælde, hvor uddannelse kommer efter, at den unge har fået praktisk erfaring og afprøvet forskellige brancher gennem job.

Det betyder, at:

• Beskæftigelsesplanen støtter op om kommunens strategi for den tværgående ungeindsats.
• Jobcentret har via den kommunale ungeindsats, KUI, et tæt koordineret samarbejde med uddannelses- og socialområdet omkring unge under 25 år.
• Vi har fokus på at gøre det mere attraktivt at søge hen, hvor der er behov på arbejdsmarkedet.
• Vi har ungepaneler i Uddannelseshuset og i Vindmøllen, hvor de unge har mulighed for at bidrage med deres perspektiver og erfaringer og dermed styrke indsatsen.
• Hvis en ung vurderes at være i målgruppen for den forberedende grunduddannelse, FGU, indleder jobcentret et samarbejde med den unges vejleder.
• Vi har et særligt fokus på at sikre en sammenhængende indsats for unge med komplekse problemstillinger.
• Jobcentret samarbejder med lokale virksomheder om at hjælpe udsatte unge. Det inkluderer også målrettede indsatser for at skabe fritidsjob til udsatte unge via partnerskaber med lokale virksomheder.

Initiativer:

Nytænkning af Uddannelseshusets ungeindsats med afsæt i metoden relationel velfærd, som har fokus på relationens betydning for samarbejdet mellem de unge og fagpersonale, civilsamfund og virksomheder. Metoden anvendes også i Vindmøllen.

Vi har målrettede uddannelsesindsatser og aktiviteter, som for de unge under 25 år, er i overensstemmelse med kommunens strategi for den tværgående ungeindsats.

Jobcentret har fokus på samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, herunder afklaring til og fastholdelse af unge i uddannelse, brobygning, håndtering af frafald fra uddannelse m.v.

Vi samarbejder med Børn & Kultur om indsatser på ungeområdet. Jobcenteret er blandt andet opsøgende overfor vejlederne i SSP Forebyggelse & Vejledning med henblik på at identificere, om den unge kan være i målgruppen for FGU.

Vi arbejder aktivt på at synliggøre erhvervsuddannelsernes job- og karrieremuligheder.

Vi arbejder for at øge brugen af uddannelse og opkvalificering for alle jobcentrets afdelinger og målgrupper, herunder unge, der senere skal i ordinær uddannelse.

Vi samarbejder med Green Skills om at opkvalificere unge til den grønne omstilling.

Vi arbejder forebyggende via projekter på fritidsjobområdet, som skal sikre, at alle unge i kommunen har mulighed for at varetage et fritidsjob. Projekterne er støttet med fondsmidler fra Lauritzen Fonden og AP. Møller Fonden. Fritidsjobindsatsens primære målgruppe er unge i alderen 13-17 år.

Vi afholder kickoff om fritidsjob for lokale virksomheder med henblik på, at endnu flere unge får et fritidsjob.

Antallet af sygedagpengesager er stigende, og en stadig større andel af sagerne har baggrund i psykiske lidelser, særligt stress, depression og angst. Vi vil derfor arbejde for, at sygemeldte kommer hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, blandt andet via indsatser målrettet sygemeldte med psykiske udfordringer.

Det betyder, at:

• Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang, der sætter fokus på den enkeltes ressourcer, ønsker og muligheder i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
• Vi har fokus på tidlig indsats i indgangen til sygedagpenge med henblik på at reducere varigheden af forløbet.
• Vi samarbejder med borgere og virksomheder om at finde løsninger, der passer til den konkrete situation.
• Vi samarbejder med virksomheder og sygemeldte medarbejdere om at hjælpe de sygemeldte tilbage til deres arbejde.
• Vi arbejder målrettet med opkvalificering af sygedagpengemodtagere, så deres kompetencer matcher virksomhedernes behov.
• Vi har et tæt samarbejde med Lokalpsykiatrien med fokus på en virksomhedsrettet indsats.

Initiativer:

Vi anvender IPS-modellen, som er en evidensbaseret indsats, der hjælper mennesker med alvorlige psykiske sygdomme i arbejde. Jobafklaring har kontor og afholder samtaler i Lokalpsykiatrien.

Vi anvender metoden relationel velfærd i forhold til unge sygemeldte. Metoden har fokus på relationens betydning for samarbejdet mellem de unge og fagpersonale, civilsamfund og virksomheder.

Vi arbejder målrettet med opkvalificering via uddannelseskonsulent
i Jobafklaring

Vi holder praktikmøder med jobkonsulenter, som sikrer målrettede praktikker ud fra den enkeltes skånebehov og virksomhedernes behov.

Vi har individuel sagssparring i langvarige sager for at fremme den enkeltes tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Vi tilbyder virksomheder med et højt antal sygemeldte en fast kontaktperson.

Vi inviterer lokale virksomheder til et kickoff arrangement med henblik på at få inputs til, hvordan jobcentret i højere grad kan inddrage virksomhederne, når de har sygemeldte medarbejdere.