Den fremtidige rottebekæmpelse skal jf. ”Bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter” inddrage flere forebyggende initiativer. Kommunalbestyrelsen er derfor blandt andet blevet pålagt at udarbejde en handlingsplan, som skal beskrive tiltag/initiativer i den forebyggende og bekæmpende indsats overfor rotter.

Handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2019-2021 beskriver de tiltag, som Esbjerg Kommune har valgt at fokusere på i de næste 3 år.

Rækkefølgen af de udvalgte indsatsområder er ikke et udtryk for en indbyrdes prioritering af de enkelte områder.

Esbjerg Kommunes målsætning for den kommunale rottebekæmpelse har fokus på borgernes oplevelse af tryghed, sikkerhed og sundhed, når det gælder rotter, og at borgerne oplever en vidensbaseret og målrettet bekæmpelse og forebyggelse af rotter.

Kommunens målsætning for den kommunale rottebekæmpelse er derfor:

• Rotter skal ikke udgøre et sundhedsmæssigt problem i Esbjerg Kommune.
• Borgerne i Esbjerg Kommune oplever, at de er sikret en målrettet og effektiv bekæmpelse og vejledning i forhold til deres rotteproblem.
• Esbjerg Kommune vil minimere rotters mulighed for levesteder udenfor kloakkerne.
• Esbjerg Kommune vil reducere de miljømæssige konsekvenser ved brug af rottegift.

I henhold til ”Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter” nr. 1686 af 18/12/2018 - i det følgende kaldet ”Bekendtgørelsen”, skal kommunalbestyrelsen foretage en effektiv rottebekæmpelse. Bekæmpelsen af rotter skal foregå i overensstemmelse med de af Miljøstyrelsen udarbejdede retningslinjer.

Rottebekæmpelsen i Esbjerg Kommune udføres af DIN Forsyning A/S og et privat bekæmpelsesfirma. DIN Forsyning A/S forestår bekæmpelsen i byzonen og bekæmpelsesfirmaet Rentokil A/S forestår bekæmpelsen i landzonen.

I 2018 var der 1852 rotteanmeldelser fordelt på by- og landzone, hvilket er et lille fald i forhold til de forgangne år. Esbjerg Kommune ligger, i forhold til sammenlignelige kommuner, meget lavt i antal anmeldelser af rotter, så det allerede årelange fokus årsagssammenhæng har vist sig effektiv. Herunder har der været specielt fokus i byzonen, hvor Esbjerg Kommune i en årrække har fokuseret på bl.a. udbedring af forsyningens-, det kommunale og private ledningsnet, idet en stor andel af rotteanmeldelserne i byzonen er kloakrelateret.

Esbjerg Kommune laver ikke systematisk bekæmpelse af kloakrotter, da en kloakrottebekæmpelse ikke løser årsagen til problemet, men blot vil være symptombehandling. Med en handlingsplan for den kommunale rottebekæmpelse vil Esbjerg Kommune arbejde mere målrettet på årsagerne til rotteforekomst, for derved at få et mere effektivt og længerevarende effekt.

Rottebekæmpelsen i Esbjerg Kommune er gebyrfinansieret og budgettet for 2019 er fastsat som 0,0578 ‰ af ejendomsværdien svarende til 4.766.666 kr.

Der kan ske tilpasninger i forhold til det årlige opkrævede gebyr, således at de nye/øgede aktiviteter dækkes ind.

For at understøtte Kommunens overordnede målsætning for den kommunale rottebekæmpelse har Kommunen opstillet følgende konkrete mål:

• At holde rotterne inde i kloakken,
• At skabe overblik over rotteforekomsten og årsager til rotteforekomsten,
• At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen,
• At nedbringe bestanden/anmeldelser af rotter i landzonen,
• At sikre offentlige og private følsomme institutioner mod indtrængning af rotter, via overvågning og vedligeholdelse af opsatte rottespærrer,
• At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse,
• At Kommunen med forbyggende tiltag nedbringer mængden antal tilsyn pr. anmeldelse, samt minimerer antallet af genanmeldelser,
• At målrette og udføre et effektiv tilsyn samt håndhævelse på rotteområdet.

Til at understøtte de ovenstående målsætninger er der udvalgt følgende indsatsområder:

1. Opsætte og sikre vedligeholdelse af opsatte rottespærrer.
2. Hurtig udbedring af defekte kloakker og afløbsinstallationer.
3. Reducere rottegener ved forhold, som tiltrækker rotter, som f.eks. fuglefodring, hønsehold og uhensigtsmæssig affaldshåndtering.
4. Minimere antallet af ejendomme med mange tilsynsbesøg eller mange genanmeldelser.
5. Monitering af rotteaktivitet på/ved havnearealer, å-strækninger.
6. Tilpasning af digitalt rotteprogram, så det virker som et effektiv hjælpeværktøj, samt udveksler data med Miljøportalen.
7. Privat bekæmpelse og systematisk registrering af private sikringsordninger.
8. Evaluering af den kommunale rottebekæmpelse og fremdriften af planlagte aktiviteter.
9. Reaktionstider for den kommunale rottebekæmpelse.
10. Brug af de svagest mulige giftmidler muligt i rottebekæmpelsen.

Bekendtgørelse påbyder Kommunerne at opsætte rottespærre, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt:

• Kommunalbestyrelsen skal, når der er opnået tilladelse fra grundejeren, opsætte rottespærrer på kloakledninger, der fører ind til private, regionale og statslige skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler.
• I forbindelse med byggemodning på kommunalt- og privatejede skoler, plejehjem og daginstitutioner og ved parcelhusområder.

Der vil blive opsat rottespærrer, i det omfang det er teknisk og praktisk muligt, i forbindelse med byggemodninger som angivet i bekendtgørelsen.

Vedligeholdelsen af de enkelte rottespærrer ligger hos Ejendomme, som tegner vedligeholdelseskontrakter på de monterede rottespærrer.

Ved opsætning af rottespærrer vil Esbjerg Kommune efterfølgende sikre at:

• Alle opsatte rottespærrer på kommunale institutioner markeres, f.eks. med symbol på kloakdæksler.
• Alle opsatte rottespærrer skal registreres hos Esbjerg Kommune.
• At der foretages kloakrottebekæmpelse bagved spærren, hvis der observeres rotteaktivitet ved vedligeholdelsesbesøgene.

Understøtter målsætningen

• At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen,
• At holde rotterne inde i kloakken og
• At sikre ”følsomme” institutioner mod indtrængning af rotter.

Forventede resultater

• At de pågældende institutioner og boligområder er bedre sikret mod indtrængning af kloakrotter.

Aktiviteter/handlinger

• Undersøge omfanget af private, regionale og statslige skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler, for derefter at tilbyde dem opsætning af en rottespærre.
• Afholdelse af møder med bl.a. DIN Forsyning A/S og Køb & Salg vedr. opsætning af rottespærrer i forbindelse med byggemodning – afklaring af praksis, økonomi, betydning og ansvar.
• Dokumentation for opsatte rottespærrer via kloakmestererklæring med oplysning om brønd nr.
• Løbende vedligehold af de opsatte rottespærrer.
• Opsatte rottespærrer registreres i et digitalt program hos Ejendomme
• Kloakrottebekæmpelse bag ved spærren.

Succeskriterier

• At de opsatte rottespærrer er funktionsdygtige og ikke medfører væsentlige driftsproblemer.
• At der er opsat rottespærrer de steder, hvor det har vist sig tekniske og hensigtsmæssigt muligt,
• At de opsatte rottespærrer er registreret og
• Der i nødvendigt omfang foretaget bekæmpelse på bagsiden af spærren.

Det antages, at defekte kloakker er en hyppig årsag til rotteanmeldelser i byzonen i Esbjerg Kommune. Langt størstedelen (ca. 80 %) af disse defekter forekommer indenfor skel, det vil sige på den private ledningsdel.

Der foretages ikke systematisk kloakrottebekæmpelse i Esbjerg Kommune, idet bekæmpelse af kloakrotter udelukkende kan betragtes som symptombehandling. Udbedring af kloakdefekter er den bedste forebyggelse mod kloakrotter.

Derfor har Esbjerg Kommune fokus på løsning af enkeltstående problemer med kloakrotter ved:

• Korrekt fejlfinding ved 1. besøg.
• Hurtig udbedring af fundne defekter i både DIN Forsyning A/S, Esbjerg Kommunes og private ledningsnet.
  • Borgere får frist på 4. uger til udbedring, hvis ikke det udbedres indenfor denne frist, følges dette op med varsling om påbud (2-4 ugers frist) og evt. påbud (2-4 ugers frist). I særlige tilfælde, og hvor Kommunen skønner det nødvendig af hensyn til omgivelserne, kan varsling udstedes uden forudgående 4. ugers frist.
• For at sikre, at kloakdefekter udføres af autoriserede kloakmester og dermed sikrer kvaliteten af det udførte arbejde – udleverer Kommunen ved fund af defekt en ”kloakmestererklæring” til grundejer, som skal udfyldes af en autoriseret kloakmester og indsendes til Kommunen.

Til håndhævelse af ovenstående punkter henvises der til bekendtgørelsen: ·

• § 4. Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt.
• § 10. Kommunalbestyrelsen kan meddele en grundejer påbud om undersøgelse samt udførelse af de fornødne foranstaltninger i forbindelse med bekæmpelse af rotter.

I forbindelse med udstedelse af varslinger og påbud forbeholder Kommunen sig ret til at indstille grundejer til et bødeforlæg, det kan ligeledes være nødvendig at varsle samt gennemføre en selvhjælpshandling, for at sikre udbedring af defekter på kloaksystemet.

Esbjerg Kommune og DIN Forsyning A/S er i gang med at separatkloakkere ledningsnettet i Kommunen. De enkelte grundejere vil i den forbindelse blive bedt om ligeledes at skille regn- og spildevand inde på egen grund. Dette vil på sigt være medvirkende til at nedbringe antallet af anmeldelser i byområderne.

Vi vil ifm. separatkloakering overvåge udvalgte områder for at fået et overblik over antal anmeldelser under arbejdet med omlægning af kloakken, samt vurdere den efterfølgende udvikling af rotteanmeldelser efter udført separatkloakering. Vores erfaring med de gennemførte separatkloakerings projekter viser dog, at der i projektperioden generel kun er meget få anmeldelser som følge af kloakarbejde.

Understøtter målsætningen

• At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen,
• At holde rotterne inde i kloakken,
• At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse og
• At målrette og udføre et effektiv tilsyn samt håndhævelse på rotteområdet.

Forventede resultater

• Forbedret kvalitet af private kloak og afløbsinstallationer på den private ledningsdel.
• At antallet af kloakrelaterede rotteanmeldelser falder.

Aktiviteter/handlinger

• Så vidt det er teknisk muligt, skal der udføres en røgprøve ved 1. besøg ved rotteanmeldelser i kloakerede områder.
• Ved konstateret defekt:
  • Brev til grundejer med beskrivelse af defekt og krav til udbedring – 4 ugers frist.
  • Udlevering af kloakmestererklæring, som skal udfyldes af kloakmester og indsendes til Kommunen.
  • Defekter som ikke udbedres indenfor frist på 4. uger.
    • Varsling – 2-4 ugers frist.
    • Påbud – 2-4 ugers frist.
• Registrering af indsendte kloakmestererklæringer.
• Selvhjælpshandling hvis det vurderes nødvendigt.
• Monitere anmeldelser under og efter separatkloakering i udvalgte områder

Succeskriterier

• Færre kloakrelaterede rotteanmeldelser.
• Hurtigere udbedring af kloakskader og deraf følgende reducerede rottegener.

Fuglefodring

Forekomst af ”overdreven” fuglefodring kan skabe gode forhold for overfladerotter. Derfor kan forekomst af ”overdreven” fuglefodring i områder med stor kloakrelateret rotteforekomst være medvirkende til, at rotter kan etablere sig på overfladen.

Ophør af fuglefodring er et væsentlig bidrag til en effektiv bekæmpelse, men så snart fodring genoptages kan problemer med rotter opstå igen.

Kaniner samt hønse- og fuglehold

Hobbyhold af kaniner samt hønse- og fuglehold er et problem for rotteforekomsten i både by- og landzonen, da de erfaringsmæssig tiltrækker rotter. Med relative få og simple forebyggende tiltag kan problemer med rotter i og omkring disse dyrehold nedbringes.

Erfaringsmæssigt benyttes der hyppigt og gennemsnitlig mere gift pr. anmeldelse disse steder, hvorfor der er behov for indførelse af forebyggende foranstaltninger for at nedbringe rotteproblemer og giftforbruget – desuden er bekæmpelsesforløbet ofte af længere varighed.

Esbjerg Kommune har udarbejdet en forskrift for hønsehold gældende for byzonen, som Kommunen, i samarbejde med rottebekæmperne, vil håndhæve i de tilfælde hvor der er forhold, som er uhensigtsmæssige i forhold til rotters levevilkår.

Affaldshåndtering

I særlige tilfælde kan ukorrekt affaldshåndtering udgøre et problem for rotteforekomsten, idet spiseligt affald kan være en kilde til rotters overlevelse ved: 

• Utilstrækkelig affalds kapacitet til håndtering af dagrenovation.
• Uhensigtsmæssig opbevaring af affald, herunder ikke rottesikrede skraldespande
• Mangel på bundpropper i større affaldscontainer, som bevirker, at rotter kan have fri adgang til affaldet.

Derfor vil Kommunen arbejde for mere varige løsninger af de nævnte problemer ved: 

• Kommunens borgere får information og viden om de problemer fuglefodring, hønsehold og ukorrekt affaldshåndtering kan forårsage.
• Vejlede borger om en mere hensigtsmæssig fodring af havens fugle, kaniner og hønsehold.
  • Krav til indretning, placering og opbevaring af foder.
• Kommunal håndhævelse af borgers forpligtigelser til ikke at skabe tilhold for rotter.
• Evt. håndhævelse af forbud mod fuglefodring i områder, hvor fodringen afstedkommer massive rotteproblemer.
• Kommunen forsøger at finde og angive årsager til rotteforekomsten for de registrerede anmeldelser i både by- og landzone.

Eventuel indskærpelse overfor grundejere vil finde sted efter ”bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter” (BEK nr. 844 af 23/06/2017):

• § 14. Ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når dette medfører ulemper for omgivelserne.

Understøtter målsætningen

• At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen,
• At nedbringe bestanden/anmeldelser af rotter i landzonen,
• At Kommunen, med forebyggende tiltag, nedbringer mængden af giftforbruget pr. anmeldelse,
• At målrette og udføre et effektiv tilsyn samt håndhævelse på rotteområdet.

Forventede resultater

• Nedgang i antal anmeldelser forårsaget af hønse- og fuglehold.
• Nedgang i antal anmeldelser forårsaget af fuglefodring.
• At der bruges mindre gift på ejendomme med hønsehold.
• At Kommunen med forbyggende tiltag nedbringer mængden af gift pr. anmeldelse.

Aktiviteter/handlinger

• Udarbejdelse/benyttelse af informationsmateriale om:
  • Fuglefodring og indretning af foderplads.
  • Hønsehold i byzonen (eksisterende forskrift).
• Udlevering af information til:
  • Borger der anmelder rotter i både by- og landzone.
  • På Kommunens hjemmeside.
• Kommunal håndhævelse ved bl.a. indskærpelser jf. § 14 i af ”bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter og/eller varsling og påbud.
• Indsamling af data vedrørende anmeldelser forårsaget af bl.a. hønse- og fuglehold etc.
• Undersøge om forskrift for hønsehold også kan indeholde vilkår for kanin og fuglehold.

Succeskriterier

• At der kan måles en nedgang i rotteforekomst forårsaget af fuglefodring,
• At der kan måles en nedgang i rotteforekomst forårsaget af kaniner samt hønse- og fuglehold,
• At der er målbar reduktion i mængden af gift på ejendomme med kaniner samt fugle- og hønsehold

Der er en række ejendomme i landzonen/byzone, som har tilbagevendende problemer med rotter, der er typisk tale om ejendomme med let tilgængelig føde samt rod/skjulesteder for rotterne.

Kommunen har allerede i de forgangne år haft fokus på 10 udvalgte ejendomme, hvor der via grundige tilsyn sammen med ejer, samt en tæt dialog er blevet iværksat tiltag for at minimere rotternes eksistensgrundlag, herunder med speciel fokus på årsagen til de gentagne rottetilhold.

Denne fokus på årsagssammenhæng vil vi arbejde videre med for derigennem at minimere eksistensgrundlaget for rotterne.

Understøtter målsætningen

• At nedbringe bestanden/anmeldelser af rotter i landzonen,
• At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen,
• At Kommunen, med ovenstående tiltag, nedbringer mængden af giftforbruget pr. anmeldelse,
• At målrette og udføre et effektiv tilsyn samt håndhævelse på rotteområdet.

Forventede resultater

• Nedgang i antal genanmeldelser på problem ejendomme.
• Kommunen med forbyggende tiltag nedbringer mængden af gift pr. anmeldelse på ”problemejendomme”.

Aktiviteter/handlinger

• Sikre en tæt dialog med rottebekæmperne omkring problem-ejendomme og hvis ikke bekæmpernes tætte dialog med ejerne sikrer nødvendige forbedringer, skal vi deltage i tilsyn og om nødvendigt sikre forbedringer via håndhævelse.
• Uddanne kommunens tilsynsførende på landbrug til at have fokus på rotters eksistensgrundlag.
• Vurdere om der er behov for ekstern bistand til afhjælpning af problemsager.

Succeskriterier

• At der er færre sager med mange tilsynsbesøg.
• At bekæmpelsesperioden på problemejendomme bliver kortere.
• At antallet af ejendomme med mange anmeldelser falder.
• Mindre giftforbrug på problemejendomme.

Rotter foretrækker at opholde sig tæt på vand, derfor kan havne- og lystbådearealer, å-strækninger, vandhuller og søer virke tiltrækkende på rotter, specielt hvis der ligeledes foregår en eller anden form for aktivitet, som kan sikre et vist fødegrundlag.

Omkring havne- og lystbåde arealer vil rotter typisk leve af efterladenskaber – i form af spiseligt affald, fiskeaffald i forbindelse med fangst og forarbejdning af fisk. Rotterne lever typisk i buskadser, jordvolde og/eller mellem stensætninger langs vand- og molekanter.

Ved vandløb og åer kan rotterne bo langs åens brinker, hvor de graver deres gange, dog vil det ofte være med tilknytning til tilstødende områder, hvor de kan søge føde. Åerne fungerer både som gode levesteder, men også som gode spredningskorridorer for rotterne. Langs å-strækninger kan der bl.a. forekomme udløb (overløbsledninger) fra det fælleskloakerede ledningsnet, som er tørlagte store dele af året. Disse udløb kan rotterne uhindret benytte, som overgang mellem kloakken og overfladen, samt som overvintringssteder.

Det er Kommunens opfattelse, at der ikke er mange problemer omkring Esbjerg Havn. For Ribe by, som har en mindre lystbådehavn og hvor byen gennemskæres af Ribe Å og Tved Å, har Kommunen undersøgt rotteaktiviteten ved å-strækningerne og tilstødende arealer i og omkring Ribe by, der er ikke tegn på øget rotteaktivitet langs å-strækningerne i forhold til øvrige områder i Ribe midtby, som dog i forvejen har forholdsvis mange rotteanmeldelser, hovedsageligt grundet de gamle og dårlige kloaksystemer. Det giver dog mening fortsat at have fokus på Ribe indre by, da der i området er stor menneskelig aktivitet.

Foruden å-strækninger ved Ribe vil Kommunen foranstalte bekæmpende og forebyggende tiltag langs stendiget ved Hjerting Strand.

Understøtter målsætningen

• At skabe overblik over – og årsager til rotteforekomsten og
• At nedbringe bestanden/anmeldelser af overfladerotter i byzonen.

Forventede resultater

• At forebygge mod overfladerotter i og omkring de dele af byzonen, som grænser op til de nævnte å-strækninger,
• At forebygge mod brug af å-strækninger som spredningskorridorer og
• At reducere levesteder for rotter omkring strækninger med vand.

Aktiviteter/handlinger

• Fortsætte kortlægningen af rotteaktivitet omkring Å´erne i Ribe by.
• Monitering af rotteaktivitet langs diget ved Hjerting Strand og sikre gennemførelse af rottesikring af skraldespande samt generel fokus på affald ved Strandpromenaden.
• Ved Strandpromenaden i Hjerting iværksættes der i sommerperioden en sikringsordning med permanent opstillede giftfrie fælder (eks. klapfælder eller goodnature fælder).
• Fortsat fokus på affald ved Strandpromenaden i Hjerting

Succeskriterier

• Gennemførelse minimum 5 moniteringsbesøg i sommerhalvåret på diget ved Hjerting strand, med fokus på affald og tegn på rotter

I forbindelse med anmeldelser af rotter skal der undersøges og registreres oplysninger om bl.a. årsag til rotteforekomst, bekæmpelsen og giftanvendelse.

Esbjerg Kommune vil sikre at de benyttede IT-løsninger lever op til kravene omkring levering af data til Miljøportalen (Rottehullet).

Formålet med den digitale registrering er:

• At den almindelige sagsbehandling i forbindelse med anmeldelsen gøres nemmere,
• At rotteanmeldelser kan foretages elektronisk via Kommunens hjemmeside og
• At man fra administrativ side kan anvende programmets data til hurtigt og nemt at skabe overblik over den enkelte og samtlige anmeldelser

Understøtter målsætningen

• At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse og
• At skabe overblik over rotteforekomsten og årsager til rotteforekomsten. Forventede resultater
• Mere effektiv sagsbehandling.
• At bekæmpelsen og forebyggende indsatser løbende kan evalueres.

Aktiviteter/handlinger

• Implementering af alle lovpligtige og kommunale krav til registrering af data samt sikre systemets kommunikation med Miljøportalen.

Succeskriterier 

• Lettere adgang til detaljeret dataudtræk i de enkelte sager.
• Bedre sags-opfølgning og kortere behandlingstider i enkeltsager.
• Bedre overblik over statistiske data som eks. årsag til rottetilhold, årstids- og geografiske variationer.

Der må foretages bekæmpelse af rotter på egen ejendom efter forudgående anmeldelse til kommunen samt erhvervelse af R2 autorisation, jævnfør kap. 6 i bekendtgørelsen, Kommunen vil føre kontrol med de private bekæmpere.

Som led i en effektiv rottebekæmpelse skal Kommunen også have viden om rotteforekomst de steder, hvor de ikke selv foretager bekæmpelse (ved private sikringsordninger).

Alle eksisterende sikringsordninger skal indberettes til den fællesoffentlige rottedatabase (jf. § 22 stk. 1), og desuden skal firmaerne straks indberette enhver ny indgåelse, ændring eller ophævelse af en kontrakt om en sikringsordning til den fællesoffentlige rottedatabase. (jf. § 2).

Det er, til en hver tid, Kommunens ansvar at sikre en effektiv rottebekæmpelse overalt i Kommunen – også i den private sikringsordning.

Understøtter målsætningen

• At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse,
• At al rottebekæmpelse i Kommunen henholder sig til resistensstrategien,

Forventede resultater

• At Kommunen får forøget viden om rotteforekomst og giftforbrug i de private sikringsordninger og
• Minimere vores bekæmpelse på ejendomme som er omfattet af en sikringsaftale
• At Kommunen sikrer, at der ikke udføres privat bekæmpelse af grundejere, uden er forudgående skriftlig meddelelse fra den R2-autorirede person.

Aktiviteter/handlinger

• Kommunen laver aftaler med Rentokil omkring tilbagemelding fra udførte kampagnetilsyn, hvor der konstateres privat rottebekæmpelse på egen ejendom (R2-bekæmpelse).
• Al kontakt og tilbagemeldinger fra bekæmpelsesfirmaer skal registreres i Kommunen.
• Som del af Kommunens tilsyn af private sikringsordninger, vil Kommunen foretage stikprøvekontrol af de eksisterende sikringsordninger – det vil i relevante sager omfatte kontrol af rapporter for bygningsgennemgang.
• Sikringsaftalerne skal fremgå af Kommunens it-system til håndtering af rottebekæmpelse.

Succeskriterier

• At Kommunen har kendskab til alle sikringsordninger i Kommunen, samt de registreres i kommunens it-system til håndtering af rottebekæmpelse.
• At der ikke foretages privat rottebekæmpelse med gift uden forudgående anmeldelse til Kommunen.

Den kommunale rottebekæmpelse i Esbjerg Kommune er, som nævnt, henlagt til henholdsvis DIN Forsyning A/S (anmeldelser i byzone) og til Rentokil (anmeldelser i landzonen samt bekæmpelse via vagtordning i hele kommunen). Kommunen vil med tilsyn og dialogmøder med de personer og instanser, som varetager den kommunale rottebekæmpelse arbejde for, at Kommunens borger altid får den bedst mulige bekæmpelse og vejledning om forebyggelse.

For at sikre at igangsatte aktiviteter indenfor bekæmpelse og forebyggelse kan rettes ind efter størst mulig nyttevirkning, vil Kommunen derudover foretage en evaluering af eventuelle fremskridt eller mangel på samme mindst én gang årligt.

Understøtter målsætningen

• At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse,
• At al rottebekæmpelse i Kommunen henholder sig til resistensstrategien og
• At målrette og udføre et effektiv tilsyn samt håndhævelse på rotteområdet.

Forventede resultater

• At den kommunale rottebekæmpelse som minimum til en hver tid lever op til gældende lov og vejledning. Aktiviteter/handlinger
• Gennemgang af de digitale registreringer om rotteanmeldelser.
• Fokusere på årsag til rottesagerne
• Driftsmøder med DIN Forsyning A/S og Rentokil.
• Evaluering af samtlige rotteanmeldelser etc. én gang årligt, herunder gennemgang af årsagerne
• Evalueringsmøde minimum én gang årligt, hvor alle involverede parter i den kommunale rottebekæmpelse deltager.
• Alle klager ifm. rottebekæmpelsen skal registreres.

Succeskriterier

• At der minimum én gang årligt foretages en evaluering af anmeldelser, resultater og fremdrift på de enkelte initiativer og
• At der minimum én gang årligt afholdes et evalueringsmøde mellem involverede parter i den kommunale rottebekæmpelse
• At der afholdes driftsmøder efter behov.

Anmeldelse af rotter vil som udgangspunkt blive fulgt op af et besøg hurtigst muligt. Dog vil alle anmeldelser om rotter indendørs i beboelser, på fødevarevirksomheder og indendørs i bygninger på tilsynspligtige ejendomme, hvor rotters tilstedeværelse udgør en særlig sundhedsmæssig risiko blive besøgt uden ugrundet ophold. Dette betyder, at disse anmeldelser besøges samme dag eller dagen efter anmeldelse.

Andre anmeldelser vil blive fulgt op af besøg senest 8 dage efter anmeldelse.

Vi vil have fokus på, at gøre en særlig indsats ved rottetilhold på steder med mange mennesker, såvel inden- som udendørs.

Understøtter målsætningen

• At sikre kvalitet og kontinuitet i den kommunale rottebekæmpelse.

Forventede resultater

• Hurtig påbegyndelse af bekæmpelse og/eller forebyggende tiltag.
• At alle anmeldelser lever op til de fastsatte reaktionstider.

Aktiviteter/handlinger

• Sikre at det digitale system kan håndtere og udpege de anmeldelser, hvor besøg skal foretages indenfor ét døgn.

Succeskriterier

• At alle anmeldelse af rotter indenfor besøges samme dag eller senest dagen efter anmeldelse

Kommunen skal jf. bekendtgørelsen henholde sig til at benytte det svagest af de til enhver tid tilgængelige rottebekæmpelsesmidler.

§ 29. Ved enhver bekæmpelse af rotter med antikoagulanter, skal antikoagulanten med det svageste aktivstof anvendes først.

Stk. 2. Konstateres der resistens over for den anvendte antikoagulant, skal anvendelsen af denne straks ophøre. Rotterne bekæmpes i stedet med en ugiftig metode eller med en antikoagulant, der er virksom over for rotterne.

Kommunen vil sikre at bekæmpelsesfirmaet Rentokil og DIN Forsyning A/S henholder sig til de lovmæssige krav, og at brug af de meget stærke gifte ikke må finde anvendelse uden Kommunens tilladelse.

Kommunen vil jf. bekendtgørelsen fortsat håndhæve, at giftudlægning til bekæmpelse af rotter kun kan foretages af det autoriserede personale hos Rentokil og DIN Forsyning A/S.

Til identifikation af resistenstilfælde vil Kommunen benytte sig af de retningslinjer, der er opstillet af Miljøstyrelsen til identifikation af resistens, derved sikrer Kommunen sig, at der ikke anvendes stærkere gift end nødvendig i bekæmpelsen af rotter.

Understøtter målsætningen

• At al rottebekæmpelse i Esbjerg Kommune henholder sig til resistensstrategien,
• At Kommunen med forebyggende tiltag nedbringer mængden af gift pr. anmeldelse,
• At målrette og udføre et effektiv tilsyn samt håndhævelse på rotteområdet.

Forventede resultater

• At der kun anvendes meget stærke gifte, når der formodes resistens.

Aktiviteter/handlinger

• Tilsyn af giftforbrug i den kommunale rottebekæmpelse.

Succeskriterier 

• At vi holder giftforbruget nede på et minimum herunder med speciel fokus på forbruget af de stærke gifte, og dermed minimerer risikoen for sekundær forgiftning af rovdyr.