Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Oplysningspligt

Esbjerg Kommune behandler dine personoplysninger - og vi har dermed oplysningspligt.

Esbjerg Kommune behandler dine personoplysninger

Når du udfylder denne formular, indsender du personoplysninger. Esbjerg Kommune er ansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger, og ifølge databeskyttelsesreglerne skal vi informere dig om, hvordan vi behandler dine oplysninger.
 
Vær opmærksom på, at dette kun er til din orientering. Du skal derfor ikke foretage dig noget.
 
Har du spørgsmål til, hvordan vi håndterer dine oplysninger, kan du finde mere information på Esbjerg Kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte os, og vores kontaktoplysninger står nederst på denne side.

Behandlingen af dine personoplysninger 

Personoplysninger er oplysninger, der handler om dig.
Behandling betyder enhver form for håndtering af personoplysninger. Det kan fx betyde, at vi indsamler, registrerer, opbevarer, søger, videregiver eller sletter dine personoplysninger.

Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?

Formålet med at behandle dine og modpartens personoplysninger er at kunne kontakte dig og modparten, for at behandle din anmodning om afholdelse af hegnsyn.
Retten til at behandle dine oplysninger følger af Hegnsloven (LBK nr 363 af 05/04/2019).
Derudover kan dine oplysninger bruges til at sikre kvaliteten af vores sagsbehandling.

Hvilke personoplysninger behandler vi?

Vi behandler almindelige personoplysninger, herunder navn, adresse, E-mailadresse, matrikelnummer på dig og modparten. Vi behandler ligeledes oplysninger, herunder navn, på eventuel lejer eller forpagter.

Hvor stammer dine personoplysninger fra?

Vi har dine oplysninger fra dine indtastede oplysninger i denne formular.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer dine oplysninger i vores fagsystemer. Det er kun de medarbejdere, der har en saglig, arbejdsmæssig grund, der må behandle dine personoplysninger.
Oplysningerne opbevares for eftertiden, da hegnsynet skal gennem en protokol.
Oplysningerne opbevares til brug for dokumentation ved eventuelle klagesager i forhold til historik vedrørende de enkelte ejendomme, samt for opfyldelse af relevant lovgivning, herunder offentlighedslovens regler om journalpligt og arkivlovgivningen.

Hvem videregiver vi dine personoplysninger til?

Vi videregiver kun dine oplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til behandlingen af din sag, eller hvis det er en pligt ifølge gældende lovgivning.

Hvilke rettigheder har du?

Du har en række rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personlysninger. Hvis du vil gøre brug af dem, kan du kontakte kommunen.
  • Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Den behandling af dine personoplysninger, der allerede er sket, mens samtykket var gældende, vil dog stadig være lovlig.
  • Du kan få indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig
  • Du kan også bede om aktindsigt i en konkret sag om dig.
  • Du kan få rettet eller tilføjet oplysninger om dig.
  • Du kan i særlige tilfælde få slettet oplysninger om dig.
  • Du kan i visse tilfælde få behandlingen af dine oplysninger begrænset.
  • Du kan i visse tilfælde gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine oplysninger.
  • Du kan i visse tilfælde få udleveret dine oplysninger, så de kan overføres til fx en anden myndighed.

Du kan læse mere om dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside.

Spørgsmål til alt dette?

Hvis du har spørgsmål til alt det ovenstående, herunder den behandling af dine personoplysninger, det omhandler, skal du kontakte Miljø og Byggeri gennem hovednummeret på telefon 76 16 16 16.

Spørgsmål til dine rettigheder?

Esbjerg Kommune har også en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte via sikker mail  (kræver MitID) eller på telefon 76 16 12 70.
Læs mere om databeskyttelsesrådgiveren på www.esbjerg.dk/databeskyttelse.

Hvis du vil klage

Du kan klage til Datatilsynet over Esbjerg Kommunes behandling af dine personoplysninger. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på tilsynets hjemmeside.