Deltagere:

• Anne Husum Marboe, Nationalpark Vadehavet
• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Bent Jepsen, Familielandbruget
• Bent Rasmussen, Naturstyrelsen
• Christian Gamborg, Københavns Universitet
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• Kurt Bjerrum, Byrådet
• Mathias Thiim, Danmarks Naturfredningsforening
• Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune (ref.)
• Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer
• Niels Chr. Laursen, Sydvestjysk Landboforening
• Sarah Nørris Christensen, Byrådet
• Sven Bødker, Danmarks Naturfredningsforening
• Søren Rygaard Lenschow, Sydvestjysk Sportsfiskerforening
• Thomas Larsen Schmidt, DGI
• Tove Urup Madsen, Ridespor Danmark

Dagsorden

1. Konflikter i naturen – indflyvning til emnet ved Christian Gamborg, lektor ved Københavns Universitet

Christian Gamborg fortalte om forskningen omkring konflikter i naturen inden for overskrifterne: Hvad er konflikt, hvorfor opstår konflikter og hvad karakteriserer konflikt i naturen? Forståelse af konflikter og konfliktens dimensioner. Håndtering af konflikter og udfordringer.

Bent Rasmussen: Har du i din forskning beskæftiget dig med sociale mediers rolle i konflikterne?

Christian Gamborg: Der er blevet kigget på, om stor social aktivitet er med til at medføre en større konflikt. Der kan også være, om nogle medier såsom aviser, som sætter det hårdere op. Med big data har man mulighed for at se mønstre.

2. Code of conduct i Nationalpark Vadehavet og hvordan kan foreningerne bruge det i deres arbejde? Ved Anne Husum Marboe, Nationalpark Vadehavet

Code of conduct er retningslinjer for, hvordan man er en god gæst i naturen. Nationalpark Vadehavet er nationalpark, men også verdensarv, og vi er forpligtiget til at tage vare på den. Code of conduct handler ikke om lovgivning og regulering, men om frivillighed i forhold til adfærd i naturen. Code of conduct er udarbejdet i dialog med forskellige brugergrupper. Der er udarbejdet 18 målrettede anbefalinger for god adfærd og 10 overordnede gode råd.

Der er lavet flere små film om Code of conduct. Den vigtigste kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=PqDZpFvTwog

Morten Søvsø: Er der mange konflikter mellem interessenterne i nationalparken? Jeg har ikke bemærket det.

Anne Husum Marboe: Parterne er ikke blevet bragt sammen i processen. Vi har talt med dem individuelt.

Mathias Thiim: I forhold til Dark Sky på Mandø, har I da tænkt på, at der kan være væsentlige konflikter i forhold til fugle?

Anne Husum Marboe: Vi skal varetage begge interesser.

Christina Føns: Der er udviklet en særlig code of conduct for Dark Sky på Mandø.

3. Oplæg fra foreninger

Thomas Larsen Schmidt – DGI – mountainbike
Nattekørsel findes ikke, men aftenkørsel er udbredt. Der skal være plads til alle i naturen og vi skal respektere hinanden. Der skal være en god balance mellem friluftsliv og naturbeskyttelse. Vi vil gerne tage ansvar ift. etablering af zonering. Vi laver bla. film om, hvordan man kan mindske potentielle konflikter og fremme den gode opførsel for alle. Vi laver skiltning, som skal understøtte den positive brug, og oplyser bla. omkring sværhedsgrad og hvor man kan finde sporene. Folk vil gerne træffe de rigtige valg, og stier og spor er nøglen. Corona viste, at mange steder i Danmark var den rekreative infrastruktur ikke klar. Der var bla. problemer med affald, dårligt vedligeholdte stier, ingen parkeringsmuligheder med mere. Det medfører konflikter mennesker imellem. Vi oplever ikke konflikter når vi er ude i naturen – men i avisen, på sociale medier og i læserbreve – er det så en konflikt eller en holdningstilkendegivelse? Håndtering af konflikter er den evige opgave og dialog er vigtigt.  

Tove Urup Madsen - Ridespor Danmark
Rytterne bliver diskrimineret i forhold til alle andre brugere af naturen. Vi kan som de eneste blive afkrævet betaling for adgang til veje og stier. Vi kan hindres adgang på private markveje og stier med skiltning. Reel adgang til offentligt ejede områder er derfor meget vigtigt for os. Naturen er vores idrætsfacilitet, og vi forsøger at tage ansvar for hensynsfuld ridning i naturen. Vi går også ind for naturnationalparker, men har et problem med at ride i indhegninger med heste og kvæg – det er for farligt for de fleste. Vi har ikke problemer med hjortevildt og elge, og klaplåger og færiste findes der tekniske løsninger på. Vi oplever, at den lovlige adgang ikke afspejles i den faktiske adgang. Ros fra rytterne i Sjelborgområdet for dialog og kompromisvillighed.

Finn Vind - Danmarks Jægerforbund
Jægerne prioriterer naturen i sig selv over vildtet og jægerne. Jægerne ønsker mest muligt varieret natur med et varieret dyreliv. Der er forskellige opfattelser blandt jægerne når det gælder jagt på vilde dyr contra udsætning af skydefugle. Jagt medfører, at dyr dør. Andre bruger vil hellere se på dyrene i live. Konflikter skal håndteres ved dialog.

Henrik Hansen – Friluftsrådet – orienteringsløb
Der er stor forskel på orienteringsløberne niveaumæssigt og aldersmæssigt. Vi oplever konflikter omkring, hvorvidt man kan få lov til at komme i skoven. Der er forskel på privatejede og offentligt ejede skove. Der blev givet en gennemgang af, hvordan orienteringsløb foregår. Man kan godt forudsige, omtrent hvor folk løber, og hvor de ikke løber. Der sker ikke lige stor belastning af alle potentielle områder, og ikke alle på samme tid. Planlægning kan hindre forstyrrelse af bla. dyrelivet.

Arne Clausen: Har I nogen idé om, hvor meget I forstyrrer fuglelivet?

Henrik Hansen: Vi går bevidst uden om fuglelivet som fx ørnereder.

Sarah Nørris Christensen: Hvor meget løber I i de samme skove, det har også betydning for forstyrrelsesgraden?

Henrik Hansen: Nogle steder mere end andre – det varierer meget. En løsning kunne være at give tilladelse til spredning i flere skove og på flere tidspunkter.

Arne Clausen - Dansk Ornitologisk Forening
Der er mange fugleinteresserede, og nogle af dem er organiserede i Dansk Ornitologisk Forening. Stadig flere mennesker kommer ud nu i forhold til tiden før corona. De folk, der kommer ud, har ikke altid den adfærd, man kunne ønske sig som fugleinteresserede. For eksempel når det gælder hunde, som er en kilde til stor forstyrrelse af fuglelivet. Det ser man bla. på stranden, hvor det på Fanø har store konsekvenser for fuglelivet. Det er svært at finde en løsning på problemet. Nogle steder stiller man skilte op eller afspærrer på stranden med en snor – dette virker på Fanø. Undersøgelser har vist, at aktiviteter på stranden på Fanø har haft en meget negativ betydning med en nedgang på op til 90% for særligt udsatte arter. Der har været for få eksempler på beskyttelsestiltag, men det er heldigvis ved at ændre sig. Turister som brugergruppe har en stor indflydelse på fuglelivet. Man kan gøre noget, og der bliver gjort noget. Ved Guldager Mølledam er der et skilt med teksten ”hunde bør føres i snor”. Det er mærkværdigt, når nu hunde SKAL føres i snor.

I forhold til mountainbikekørsel, så er det en sportsgren i hastig stigning, og der findes mange spor og ruter. Vi har oplysninger om, at der også sker kørsel om natten med lygter, hvilket er meget forstyrrende for fuglelivet. Spor bliver ofte anlagt på kuperede områder i skoven, hvilket også er de steder, hvor der ofte er mange dyr og fugle. Den øgede aktivitet er en trussel mod de større rovfugle og nye spor bør kun anlægges efter en grundig undersøgelse. I Varde Kommune har Dansk Ornitologisk Forening mulighed for at vurdere, om der er følsomme fugle de pågældende steder før der etableres nye mountainbikebaner. Vi ønsker den samme aftale og mulighed i Esbjerg Kommune. Når man skal planlægge, hvad der skal ske af aktiviteter i skove, skal man passe på med at tillade alle typer aktiviteter i alle skove. Det er vigtigt at udlægge stilleområder i skove.

Thomas Larsen Schmidt: Det er positivt, at der er gode samarbejder, det skal fremmes. Der lader til at kunne være plads til sameksistens mellem store rovfugle og mountainbikekørsel, hvis der planlægges rigtigt.

Der var diskussion mellem Thomas Larsen Schmidt og Mathias Thiim vedrørende dokumentation for forstyrrelse af rovfugle.

Mathias Thiim: Langt størstedelen af alle havørnerederne i Danmark findes i de private skove, hvor der ikke er så meget forstyrrelse.

Mathias Thiim - Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening i Esbjerg er ikke interesseret i at smide nogen brugergrupper ud af naturen, men vi er ikke interesseret i at rekreative aktiviteter sker på bekostning af naturen, og slet ikke når det gælder særlig værdifuld natur. Vi vil gerne inddrages i samarbejde når det vedrører rekreative projekter og særligt værdifulde naturområder. Vi mener, at der er brug for en naturudvikling, ikke kun en statisk naturbeskyttelse. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til arterne, de har ikke en stemme selv. Undersøgelser og rødlisten viser, at der er mange arter, som er truede. Der er brug for naturudvikling for at rette op på naturens tilstand. Vi er nødt til at se på, hvad naturen har brug for, og være åbne for at ændre den måde, vi er i naturen på. Når vi giver lidt mere plads, vil vi opleve en natur, som ikke er under afvikling, men under udvikling.

4. Opsamling ved Christian Gamborg: Hvad tager vi hver især med hjem fra i dag?

Vi har hørt både kendte argumenter omkring, at der er konflikter derude eller at der ikke er konflikter. Man skal huske på, at der foruden de direkte konflikter også er de stille konflikter. Naturen ligger alle på sinde, men på forskellig vis. Diskussion om, hvad der er fakta og hvad der er forestillinger, lever i bedste velgående. Man skal være åben for, at vi ikke har den fulde viden. Vi har en tendens til to ting: At have en følelse af, at vi bliver misforstået, og at have en følelse af, at den anden part gør noget med vilje. Der bliver gjort mange ting for at undgå konflikter, såsom udarbejdelse af retningslinjer for at undgå konflikter. Det er en balance mellem pligter og rettigheder – det er svært, hvis der ikke sker indrømmelser. Hvis vi bliver på de fastlåste positioner, og ikke går bagom og undersøger årsagerne, så bliver vi i konflikten. Indrømmelser er nødvendigt for at komme videre, og en tidlig dialog er vigtigt. Vi kender de 3 I’er: Inviteret- informeret – ignoreret. Organisering som brugergruppe er nødvendigt, hvis man vil inddrages. Konflikt er ikke kun dårligt, kan være en vej frem til samarbejde.

5. Evt. - og tak for denne byrådsperiode

Indkaldelse til møderækken i 2022 vil blive sendt ud efter valget.

Deltagere

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Dorte Vind, leder af Myrthue
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Mathias Thiim, Danmarks Naturfredningsforening
• Niels Chr. Laursen og Stine Bundgaard Pedersen, Sydvestjysk Landboforening
• Kurt Bjerrum, Byrådet
• Sarah Nørris Christensen, Byrådet
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune

Dagsorden

1.Drøftelse af fredningssagen for Marbæk-området.

Nicklas Ibsen fra kommunens entreprenør-afdeling ledte en gåtur på 1 time i området, hvor der blev drøftet bla. skov kontra lysåben natur, tilskudsfodring, afgræsning, hegning, naturpleje, omlægning fra skovdrift til urørt skov, konvertering af nåletræer til hjemmehørende arter og rekreativt brug af området.

2.Myrthue som port til Vadehavet

Dorte Vind fortalte om arbejdet med udpegning Myrthue som port til Vadehavet. Der er flere porte i vadehavsområdet – Højer Mølle, Tønnisgård, Blåvand Fyr, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Vadehavscenteret – som alle har hver deres fokus. Hovedfokus i Myrthue er på involverende formidling med arbejdstitlen ”Store børn og små”. Der er en ny udstilling under udarbejdelse, som åbner i 2023. Der er desuden fremsat et budgetforslag om midler til en ny bygning eller alternativt ombygning af den eksisterende bygning. Myrthue har lavet flere forskellige prøvehandlinger med formidling i og af området.

3.Pulje til opmåling af vandløb

Henrik Kikkenborg fortalte, at byrådet i budgettet for 2021-2024 har afsat en ekstra bevilling på 150.000 kr. til opmåling af vandløb, hvilket rækker til maksimalt 20 km vandløb. Rådet blev præsenteret for forslag til kriterier for udvælgelse af vandløb. Der tages udgangspunkt i små vandløb, hvor der graves sjældnere end hvert 2. år. Der prioriteres vandløb, hvor oprensning inden for de sidste 10 år har krævet dispensation fra §3, vandløb som har et vandføringsbestemt regulativ, hvor træer vanskeliggør opmåling med GPS eller hvor der er vandløbsnær beskyttet natur.

Rådet bakkede op om afskærings- og prioriteringskriterierne.

Eventuelle forslag til vandløbsstrækninger, som bør opmåles, bedes fremsendt inden 14 dage fra udsendelse af referatet.

4.Eventuelt

Kurt Bjerrum beklagede den generelt ringe mødedeltagelse og de manglende eller meget sene afbud fra de inviterede. Niels Chr. Laursen tilføjede, at det netop er på møderne i grønt råd, at foreningerne har mulighed for at komme med indspark til kommunen.

Der var generel opbakning fra de fremmødte til længere møder, hvis det er nødvendigt for at kunne komme ud og se på ting. Der var forslag om, at der afholdes et møde med temaet konflikter i naturen.

 

 

Onsdag den 3. marts 2021 kl. 14.30-16.30. Mødet blev afholdt virtuelt.

Deltagere:

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Bent Rasmussen, Naturstyrelsen
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Erik Jespersen, Esbjerg Kommune
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• John Frikke, Nationalpark Vadehavet
• Jørn Bøgen, Nationalpark Vadehavet
• Karen Jeppesen, Fanø Kommune
• Kurt Bjerrum, Byrådet - formand
• Mette K. Due, Esbjerg Kommune (ref.)
• Mikkel Frederiksen, Esbjerg Kommune
• Morten Andersson, Esbjerg Kommune
• Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer
• Niels Chr. Laursen, Sydvestjysk Landboforening
• Sarah Nørris Christensen, Byrådet
• Thomas Winther Jepsen, Esbjerg Kommune
• Tomas Jensen, Esbjerg Kommune

1.Forvaltning af invasive arter ved Finn Vind, Danmarks Jægerforbund

Det drejer sig om de invasive arter mink, vaskebjørn og nilgås – men især mårhund. Mårhund er meget tilpasningsdygtig og er en stor trussel mod de jordrugende fugle, også på øer og holme hvor andre rovdyr ikke kommer. Arten er vidt udbredt i Jylland, og breder sig på Fyn. Der er udarbejdet indsatsplaner og forvaltningsplaner. Vaskebjørn er stadig mindre problem, men breder sig kraftigt i Tyskland. Miljøstyrelsen koordinerer bekæmpelsen af arterne.

Mårhund bekæmpes i Jylland især i Natura 2000 og de tilgrænsende oplandsarealer. I Esbjerg Kommune afholdes temadage og kurser for jægerne, og der er netværks- og Facebookgrupper til videns- og erfaringsudveksling. Regulering på de private arealer foregår med baitpladser, fælder, gravjagt m.fl. Der er en særligt uddannet reguleringsjæger i lokalområdet.

Arne Clausen: Har man en idé om, hvor stor landsbestanden er? Er der konkurrence mellem mårhund og ræv?

Finn Vind: Rævebestanden er lavere end tidligere, men det er ikke nødvendigvis udtryk for konkurrence med mårhund. Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever af lidt andre ting.

Jørn Bøgen: Bestanden er langt større, end man hidtil har troet.

Bent Rasmussen: Har man erfaringer med skab og hvalpesyge?

Jørn Bøgen: Skab og hvalpesyge er konstateret hos mårhund i Jylland.

2.Prædationsprojekt inden for Nationalpark Vadehavet ved John Frikke og John Bøgen, Nationalpark Vadehavet

Vadehavet er vigtigt for fugle på nationalt og internationalt plan. Det gælder både træk- og ynglefugle. Der er især fokus på jordrugende fugle, når det gælder bekæmpelse af prædatorer. Ræv, mink, mårhund og krage indgår i projektet – mink og mårhund er invasive, mens ræv og krage er hjemmehørende. Der er derfor forskellige afvejninger, som skal tages i betragtning. Der er udvalgt en række indsatsområder, som bla. er vigtige ynglelokaliteter for fugle. Særligt fokus på projektområder på øerne, da det er vanskeligt at bekæmpe prædatorer effektivt på fastlandet, hvor nye dyr kan vandre til. Bekæmpelse af prædatoer kan ikke stå alene – der skal også ske en forvaltning af landskabet med begrænsning af prædatorernes levesteder.

Målet er først og fremmest at øge ynglesuccesen for fuglene. Metoder med målrettet jagt, reguleringsjagt, kunstgrave, fælder – og gerne nye metoder. Vipperørsfælder med kameraer er mere skånsomme over for de dyr, som fanges.

Offentligheden informeres løbende om projektet. En plan for regulering af prædatorer i Nationalpark Vadehavet er under udarbejdelse.

Sara Nørris: I Tjæreborg Enge laver I tællinger og bekæmper rovdyr. Hvordan hænger det sammen med, at man ønsker at grave klæg netop der?

John Frikke: Baggrunden for, at vi har så mange fugle i Sneum-området skyldes, at der er gravet klæg. Derfor er der ikke nødvendigvis en konflikt mellem klæggraving og fugleinteresser, hvis det gøres på den rigtige måde.

3.Arbejdet for at fremme biodiversitet i Esbjerg Kommune ved Mikkel Schelde Frederiksen, Esbjerg Kommune

Der er stemning for, at der skal ske noget for biodiversiteten i Esbjerg Kommune. Der sker allerede en del rundt omkring – slåning af hø, stående døde træer i parkerne m.m. Det kan dog være en god idé at få fælles interne retningslinjer for fremme af biodiversitet eller en egentlig biodiversitetsstrategi.

Arbejdet for at fremme biodiversitet handler meget om dialog og formidling – engagementet er der. Vi hører gerne om bidrag og forslag til, hvad vi og I kan gøre.

Sara Nørris: Vi burde stoppe med at bruge pesticider på kommunale arealer. Esbjerg Kommune er med i ”bivenlig kommune”.

Christina Føns (i chatten): Esbjerg bruger vi ikke sprøjtegift på kommunal jord alene til evt. bekæmpelse af bjørneklo.

Niels Laursen: Landbruget er også med – vi har mange kilometer faunastriber. Vi er blevet kontaktet af virksomheder i Ribe med store græsplæner. Vi laver også projekter i det åbne land.

Kurt Bjerrum: Nogle kan ikke lide biodiversitetstiltag og synes det ser rodet ud. Vi må også respektere, at ikke alle trives i det. Men vi skal have områder, hvor vi kan lave den slags ting. Mange landmænd har lavet indsatser.

Henrik Hansen: Kommunen ejer ret store områder, som er forpagtet ud. Hvad er til hinder for at bruge udlejede områder til mere vild natur i stedet for græs?

Mikkel Frederiksen: Noget af det, som er interessant ved denne type biodiversitetsprojekter er, at det ikke handler om traditionelt beskyttet natur. Hvis kommunen køber arealer, kan det godt lade sig gøre at fremme biodiversiteten – alle arealer kan komme i spil, det handler blot om viljen.

Arne Clausen: Er der politisk vilje til, at der laves biodiversitetsindsats på kommunale arealer?

Kurt Bjerrum: Det har ikke været drøftet politisk endnu.

Sara Nørris: Der er taget beslutninger om mindre slåning m.m.

4.Samarbejde mellem private og Esbjerg Kommune om naturplejeprojekter ved Mette K. Due, Esbjerg Kommune

Naturbeskyttelse og -pleje er den traditionelle måde at arbejde med biodiversitet på. I Esbjerg Kommune vil vi gerne have samarbejde om naturplejeprojekter, hvor de private aktører føler et ejerskab til projekterne, således at alle initiativer og indsatser i projektet ikke skal komme fra kommunens side, men vi kan løfte i flok. Det primære fokus for kommunen er de arealer, hvor vi har en lovgivningsmæssig forpligtelse, såsom Natura 2000-områder og fredede områder.

Et eksempel på et projekt, som vi arbejder på i øjeblikket, er mergelgravsområdet øst for Hviding. Området er voksested for orkideen Tyndakset Gøgeurt – måske det eneste sted i kommunen. Kommunen har i samarbejde med lodsejer udarbejdet en plan for plejen, og har hjulpet med kontakt til en fond, som betaler for rydning og hegning. Ejeren af den største matrikel har selv stået for kontakt til øvrige lodsejere i området, og står selv for den efterfølgende afgræsning og opfølgende pleje.

Kurt Bjerrum: Mange arealer i ådalene vokser til, det kan være vanskeligt at leve af.

Mette K. Due: Der mangler store græssere i landskabet. Rådyr og kronhjort er ikke nok.

Karen Jeppesen: Vi har stor succes med naturplejere på Fanø, som lever af at sælge kød.

5.Projekt omkring Kongeåen – hvor er vi nu? ved Thomas Winther Jepsen, Esbjerg Kommune

Der er sendt en ansøgning afsted til EU's LIFE-program på 66 mio. kr. og svar forventes 1. juni. De samlede projektomkostninger udgør ca. 100 mio. kr. Der er fokus på Natura 2000-arter og -naturtyper, med særlig vægt på snæbel. I projektet skabes opvækstområder for snæbel, gyde- og opvækstområder for hav- og flodlampret og der indføres reduceret grødeskæring/ oprensning til gavn for vandløbet og for udledningen af drivhusgasser. Der skal etableres af søer med prædationsfrie yngleøer for fugle og ske en ekstensivering af 651 ha, hvoraf 500 ha er engarealer med varierende fugtighed. Der udarbejdes en plejeplan for projektområdet, som opdateres med jævne mellemrum. 20 ud af 60 km grøfter bevares i en eller anden form.

Niels Laursen: Hvad er planen i forhold til grødeskæring og oprensning?

Thomas Winter Jepsen: Som udgangspunkt er det et ophør. Det har stor betydning for EU. De udførte beregninger følges, så der sker en forbedret afvanding ovenfor projektområdet. Hvilke muligheder vi har fremover for grødeskæring og oprensning fremover, vil skulle undersøges nærmere.

Christina Føns: Vi har lovet, at der ikke vil ske en påvirkning uden for området.

Finn Vind: Vil jagtfredning være et element i dele af projektområdet?

Thomas Winther Jepsen: Der er ikke truffet nogen beslutninger i den henseende. Forstyrrelse af fuglene er et element, som vi er nødt til at tage med i betragtning.

6.Fælles retningslinjer for vandløb ved Tomas Jensen, Esbjerg Kommune

Gennemgang af baggrunden. Der er bla. et politisk ønske om regulativrevision og et ønske om mere gennemsigtigt administrationsgrundlag. Regulativrevision er en skal-opgave for kommunerne, men uden krav til tidspunkt.

Regulativrevisionen gennemføres som en inddragende offentlig proces, som startede i november 2020 med en workshop. De kommende skridt er, at der udarbejdes et udkast til fælles retningslinjer, som forelægges workshopgruppen og politikerne. Herefter skal de fælles retningslinjer, tidsplan og rækkefølge accepteres politisk. Endelig skal regulativer for de store enkeltvandløb og de mindre vandløbssystemer udarbejdes.

7.Evt.

Arne Clausen: Foreslog at et fremtidigt møde kunne foregå i Marbæk-området. Måske kan DN bidrage i forbindelse med deres forslag til fredning.

Deltagere

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Astrid Moltke Jordt, Esbjerg Kommune
• Carsten Mathiesen, Dansk Botanisk Forening
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Christine Beksgaard, Ribe og Omegns Biavlerforening
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• Jeppe Brander Christensen, Naturvejledning Danmark
• Jørn Boesen Andersen, Byrådet
• Kurt Bjerrum, Byrådet
• Lars Reinau, Esbjerg Kommune
• Mette K. Due, Esbjerg Kommune
• Niels Chr. Laursen, Sydvestjysk - og Sønderjysk Landboforening
• Sofie Exner Koch, Fanø Kommune
• Søren Rygaard Lenschow, Danmarks Sportsfiskerforbund

Dagsorden

1.Velkomst ved formand Kurt Bjerrum

2. Hver organisation præsenterer sig selv

Danmarks Sportsfiskerforbund - Søren Rygaard Lenschow
Vi arbejder med åer og andre vandløb, meget med Kongeåen og indgår i Kongeåkomiteens følgegruppe

Danmarks Jægerforbund – Finn Vind
Der er 17 jagtforeninger i Esbjerg Kommune. Vi arbejder med jagt generelt – natur, vildtpleje, regulering og jægerhåndværket, det vil sige uddannelse, træning og hundearbejde. Vores ønskede udbytte er at knytte relationer til andre interesseorganisationer og kommunen. Regulering ligger foreningen meget på sinde – råger på kommunale arealer og mårhunde. I de kommunale skove bør der være områder, hvor vildtet kunne være i fred for de mange brugere.

Ribe og Omegns Biavlerforening - Christine Beksgaard
Vi er en del af Danmarks Biavlerforening. Vi uddanner biavlere, har socialt samvær og passer bier. Vi er glade for at kunne være med i grønt råd. Vi var sidste år involveret i forbindelse med en høring omkring begrænsning af biavl i Marbæk. Vi ønsker at give et billede af, at honningbier ikke er fjenden, men er en naturlig del af Danmarks biodiversitet, og håber på at uddanne politikere lidt ift. honningbier. Vi vil gerne rose Esbjerg Kommune ift. beplantning med vilde planter m.m. mange steder i kommunen.

Friluftsrådet - Henrik Hansen
Friluftsrådet er en paraplyorganisation for 85 organisationer. Fælles for organisationerne er, at de interesserer sig for friluftsliv. Friluftslivets vision er, at det skal være friluftsliv for alle, i en rig natur og på et bæredygtigt grundlag. Det vigtigste er adgang til naturen – i skove, langs vandløb og ledelinjer i det åbne land. Vi vil gerne få det ud af det, at vi er høringsberettigede ift. Natura 2000, kommuneplan m.m.

Naturvejledning Danmark - Jeppe Brander Christensen
Vi er en relativt lille forening med420 medlemmer på landsplan. Jeg arbejder på Vadehavscenteret og har der en meget stor berøringsflade med folk, som benytter sig af de grønne tilbud. Formålet er at formidle og give indsigt og viden, og give folk noget med hjem. Tilgængelighed er vigtigt. Børn og unge skal lære, at der er en sammenhæng og en balance mellem benyttelse og beskyttelse. Vil gerne sparre omkring formidling, naturskoler m.m.

Fanø Kommune - Sofie Exner Koch
Er udpeget for Fanø Kommunes byråd og er med for at lytte og viderebringe information.

Sydvestjysk Landboforening – Niels Christian Laursen
Landbruget både benytter og beskytter naturen. Sidder med i Kongeåkomiteen. Der er meget arbejde omkring afledning af vand, så markerne kan passes. Regler omkring natur er nogle gange hverken til gavn for naturen eller landmændene. Det er et godt forum at have dialog.

Dansk Ornitologisk Forening - Arne Krog Clausen
Lokalforeningen omfatter Billund, Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner. Det handler om fugle i naturen. Foreningen vil gerne fremme kendskabet til og interessen for fugle. Vi indsamler observationer og har et godt kendskab til udviklingen i fuglelivet – og det går ikke så godt. Vi vil gerne fokusere på beskyttelsen af fuglene og deres levesteder. Det er særligt vigtigt at have fokus på de levesteder, som er sårbare. Ser grønt råd som et dialogforum, hvor man kan udveksle synspunkter på forskellige problemstillinger. Kunne godt tænke sig, at grønt råd kunne komme med indstilling til det politiske niveau. Er særligt interesseret i at drøfte emner som konflikter i naturen, mountainbikeruter (vil gerne høres ved nye forslag af ruter) og power-to-x-projekter. Esbjerg Kommune har et meget lille skovareal, men nogle skovpartier kunne godt udpeges til urørt skov.

Dansk Botanisk Forening - Carsten Mathiesen
Foreningen har botaniske interesser og går op i naturbeskyttelse, naturpleje, bæredygtighed, vild med vilje og grønnere byer. Er også meget involveret i Marbæk-fredningen.

Byrådet - Kurt Bjerrum
Er landmand, det giver mange berøringsflader med natur og forholdet omkring beskyttelse og benyttelse. Rådet er godt til at skabe dialog og undgå konflikter.

Byrådet - Jørn Boesen Andersen
Medlem af Klima & Miljøudvalget, hvilket passer godt sammen med også at deltage i grønt råd. Er med for at lytte til de forskellige interesser.  Interesserer sig for grøn omstilling, og er glad for, at der er blevet sat turbo på det i Esbjerg Kommune. Biodiversitet er meget spændende, men det er ikke så let. Interesserer sig for grøn energi og er formand for den nye lokale solcellepark i Hunderup. Er glad for tiltag, som involverer lokalsamfundene, det giver engagement og accept.

Miljø & Byggeri - Christina Føns
Afdelingschef for Miljø & Byggeri, som omfatter kontorerne Natur & Vandmiljø, Industrimiljø & Affald og Byggeri. Afdelingen dækker mange områder, og omfatter bla. et nyt klimasekretariat.

Natur & Vandmiljø - Henrik Kikkenborg
Kontorchef for Natur og Vandmiljø, hvor der løses opgaver inden for natur, landbrug, vandløb, jord m.m. for både Esbjerg og Fanø Kommuner. Det grønne råd er skabt til at være sparringspartner for kommunens administration i forhold til natur og miljø.

Vej & Park - Lars Reinau
Afdelingen administrerer kommunale parker, skove, veje m.m. Er med for at lytte og deltager i den arbejdsgruppe, som udarbejder dagsorden til møderne.

By & Arealudvikling – Astrid Moltke Jordt
Arbejder med kommuneplan, særligt i forbindelse med det åbne land, grønt danmarkskort og balance mellem landbrug og natur. Deltager i planlægningsgruppen og vil gerne have input til dilemmaer, som kan drøftes.

Natur & Vandmiljø - Mette K. Due
Biolog i kommunens naturgruppe. Arbejder med administration og pleje af beskyttet natur og Natura 2000. Sekretær for grønt råd.

3. Store emner i kommunen 2022

Høring af Kommuneplan 2022

Astrid Moltke Jordt: Kommuneplanen er i høring og ligger på Esbjerg Kommunes høringsportal. Den revideres hvert 4. år, men den har et 12-årigt perspektiv. Høringen er forlænget til den 18. april 2022.
Kommuneplanforslaget kan ses her: https://kommuneplan.esbjergkommune.dk/forslag

Høringssvar kan afgives her: https://www.esbjerg.dk/politik-og-demokrati/hoeringsportal/hoering?hid=66dd9a82-0b5d-4b92-970c-37cfcd57a6c6

På hjemmesiden kan man blandt andet se ændringer i arealudlæg på kort. Man kan se, at kommunen begynder at realisere udlæg af erhvervsområder ved motorvejen og nye boligområder. Siden sidste revision har vi haft en forløb med Naturrådet, som har rådgivet kommunerne i Vadehavsområdet omkring udarbejdelse eller revision af Grønt Danmarkskort – alt efter hvor langt kommunerne allerede var i processen omkring udpegning. Der er mundet ud i ti konkrete anbefalinger, som vi har revideret Grønt Danmarkskort til efter. Vi har blandt andet haft fokus på at lave en klar opdeling mellem natur og landbrugsområder og på bilag IV-arter og sammenbinding af deres levesteder. Der er afholdt ni borgermøder.

Arne Clausen: Hvad er bilag IV-arter?

Mette K. Due: Det er særligt strengt beskyttede arter, som er listet på habitatdirektivets bilag IV. Det drejer sig blandt andet om flagermus, spidssnudet frø, snæbel, odder, løgfrø m.fl. Arternes yngle- og rastesteder er beskyttet, uanset om de findes i eller uden for de udpegede Natura 2000-område.

Orientering om sektorplan for park, skov og friluftsliv

Lars Reinau: Der er lavet en sektorplan for skov, park og friluftsliv, som har været i offentlig høring. En sektorplan er et bindeled mellem de politiske målsætninger og konkrete problemløsninger. Sektorplanen består af tre dele – en grøn analyse, selve sektorplanen og et handlingskatalog. Den indeholder også et værktøj til at sætte værdi på de grønne områder.  Der er lavet grønne byprofiler for de lidt større byer i kommunen. For de mindre byer er der lavet landsbyplaner og mellembyplaner, og revisionen af disse ligger et andet sted. Planen har fokus på fem indsatsområder: Bæredygtige byer, biodiversitet, sundhed, friluftsliv og klima. Der er også fem grønne mål omkring nærhed til grønne områder, skovrejsning og realisering af planlægningen for grønne områder. Planen dækker perioden 2023-2033. Handlingskataloget dækker perioden til 2026.

Christine Beksgaard: I Norge har man fundet ud af, at plantning af skov kan virke som barriere på spredning af arter mellem lysåbne områder, hvis den plantes uhensigtsmæssige steder. Er kommunen opmærksom på det?

Astrid Moltke Jordt: I kommuneplanen tager man stilling til, hvor der kan plantes skov. I fx ådalene, har vi åbne engarealer, der må ikke plantes skov. Til gengæld har vi nogle store bakkeøer, hvor man kan plante skov. Det er nok også et spørgsmål om skala – vi har generelt meget lidt skov i Danmark.

Lars Reinau: I Marbæk er der meget lysåben natur, som er beskyttet og skal holdes fri for skov. Når vi planter offentlig skov i dag, så er det meget varieret skov med lysninger, skovbryn og med hjemmehørende arter. Det er ikke som de gammeldags plantager.

Arne Krog Clausen: Man planter skov på en anden måde i dag end før i tiden. Hvis man planter ny skov i dag, så skal der være lysåbne områder for at sikre biodiversiteten.

Søren Rygaard Lenschow: Man skal være opmærksom på, at skov også har andre formål – som klima, grundvandsbeskyttelse m.m. – og ikke kun naturformål.

Drøftelse af fredning af Marbæk og kommunens deltagelse

Henrik Kikkenborg: De eksisterende fredninger ønskes revideret og udvidet fra 350 ha med yderligere 500 ha. Der har været dialog med Danmarks Naturfredningsforening omkring indholdet af den nye fredning. Fredningsforslaget er løbende blevet ændret, men tre væsentlige punkter har skullet afklares: Fredningsformålet, afgrænsning af fredningen og omlægning af eksisterende plantage/skovarealer til lysåben natur og urørt skov. Nu skal der være en politisk proces i forhold til beslutning om kommunen skal være medrejser af fredningsforslag.

Kurt Bjerrum: I starten af processen var der meget diskussion og delte meninger, hvilket kom frem på borgermødet på daværende tidspunkt0. Danmarks Naturfredningsforening sagde på mødet, at kommunen havde gjort mange gode ting allerede, men foreningen ville gerne forstærke processen. Danmarks Naturfredningsforening har ret til at rejse en fredningssag, men i sidste ende afgøres det i fredningsnævnet. Der er et økonomisk aspekt i forhold til ophør med skovdrift og udgifter til pleje. Mange bruger Marbæk som rekreativt område, og der sker også landbrugsdrift.

Jørn Boesen: Der er også dilemma omkring indhegning og dyr.

Henrik Kikkenborg: Ja, der er konflikter med ridning. Den politiske proces kan have to udfald – enten er vi med eller ej. Derefter kan der gå flere år, idet fredningsnævnet skal høre alle lodsejere i forhold til økonomi m.m. I udvalgssagen vil komme med estimater for plejeplan, skovdrift m.m. Offentlige lodsejere får ikke erstatning ved fredning. Vi har reduceret det skovareal, som skal udlægges til lysåben natur, og har trukket perioden for udlægning af natur. En del af plantagen på 50 ha udlægges som kulturskov for at vise, hvordan man havde plantager i gamle dage.

Lars Reinau: Vi har ikke så godt tømmer, men laver en del flis, pyntegrønt og juletræer. Det skal købes i stedet for, hvis vi ikke kan høste det i Marbæk. Det drejer sig om under 500.000 kr. om året. Det er den tabte fortjeneste, men vi har også en stor indtjening på den nuværende forpagtning. Det skal dog afgræsses og holdes lysåbent uanset om der sker en ny fredning eller ej. Der skal ikke konverteres mange arealer til lysåbne arealer. Konverteringen er primært til urørt skov over en trægeneration – dvs. der kommer til at ske hugst. Vi arbejder med mere lysåben skov og mere dynamik.

Vandløb i relation til forskellige interesser

Henrik Kikkenborg: På vandløbsområdet arbejder vi bla. med en regulativrevision. Regulativer beskriver hvordan vandløb skal se ud, og hvordan de skal vedligeholdes. Nogle af regulativerne er meget gamle (fra 1940’erne), og er fra tre forskellige kommuner og Ribe Amt. Der er desuden sket mange ændringer og projekter i vandløbene gennem årene.

I forhold til statens vandplanlægning, så er tredje vandområdeplan i høring. Det drejer sig fortsat om projekter til tilbageholdelse af kvælstof, fosfor og okker, minivådområder og klima-lavbundsprojekter. Der kigges også på spærringer i Ribe by og enkelte andre spærringer.

Kongeåkomiteens arbejde sker sammen med Vejen og Kolding Kommuner. Vandet fra alle tre kommuner skal ud gennem Kongeåmarsken og Kongeåslusen. Der er dannet en komite, bestående af politikere, repræsentanter fra de grønne råd, chefer og forvaltninger fra de tre kommuner. Vi har fået tilsagn om at kunne gå videre med en multifunktionel jordfordeling i Kongeåmarsken, og har søgt om tilskud fra EU's Life-program. Vi har fået støtte på 1 mio. kr. under Miljøstyrelsens pilotordning omkring interessentinddragelse. En gruppe studerende fra Aarhus Universitet har lavet en rapport omkring mulige indsatser til klimasikring og miljøforbedringer i og ved Kongeåen.

Christina Føns: Esbjerg Kommune er gået med i DK2020. Det betyder blandt andet, at vi skal udarbejde CO2-regnsskab og herefter en klimaplan, som skal godkendes af C40 og Concito. Klimatilpasning indgår også i DK2020, men vi har især fokus på CO2, da vi længe har arbejdet med klimatilpasning. De store udledninger kommer fra landbrug, transport og energiproduktionen. Esbjerg kommune har mål om at være CO2-neutrale allerede i 2030. 98 % af udledningen af CO2 i Esbjerg Kommune har byrådet ikke mulighed for at regulere, og vi er nødt til at opnå fælles forståelse med bla. landbruget, så vi kan hjælpe hinanden med at komme i mål. Vi er nødt til at tænke i sektorkobling – bruge tage på landbrugsbygninger og udtage jorder, som ikke er optimale for landbruget. Vi har haft møder og talt om, hvordan vi kan sætte det i proces og hvordan vi kan søge de ordninger, der findes. Nogle landbrug tænker også i gårdbiogasanlæg, og nogle tænker på at lave pyrolyse, hvor overskudsvarme kan indgå i fjernvarmesystem. Derved kan landbruget spille sammen med de øvrige sektorer. Vi har lagt op til, at der skal laves en strategisk varmeplan.

Transport udgør en stor post. En af vores power-to-x-virksomheder satser på at lave bæredygtigt brændstof til tung transport. Vi skal tænke transportcentre og distribution af varer herfra på en bæredygtig måde. Cykle, samkøre og tage kollektiv transport. Der skal være en infrastruktur, så man er tryg ved at købe en el- eller brintbil. Vi skal som kommune gøre det let for borgerne at træffe andre valg. Det sværeste er at ændre vores vaner. Vi arbejder sammen med et firma omkring, hvordan vi kan lave nogle vanebrud, så vi træffer gode klimavalg.

Niels Christian Laursen: Hastigheden er et problem - det går ikke hurtigt nok med at få udtaget lavbundsjorder i forhold til de mål, man har. Den jord, vi tager ud, er ikke robust, og det betyder ikke noget for landbruget. Det kan være en god forretningsmulighed, vi venter bare på, at systemerne skal virke. Støtteordninger og regler spænder ben for hinanden. Der er store tagarealer på landbrugsbygninger, og vi kunne producere meget solenergi til de lokale landsbyer.

4.Evt.

Arne Krog Clausen: Forslag om at besigtige power-to-x-områder ved Måde og kigge på, hvordan man vil tage hensyn til den eksisterende natur.

 

Deltagere:

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Astrid Moltke Jordt, Esbjerg Kommune
• Bent Jepsen, Familielandbruget
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Christine Beksgaard, Ribe og Omegns Biavlerforening
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• Jørn Boesen Andersen, Byrådet
• Kurt Bjerrum, Byrådet
• Mette K. Due, Esbjerg Kommune
• Morten Andersson, Esbjerg Kommune
• Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer
• Peer M. Rexen, Esbjerg Kommune
• Steen Donner, Esbjerg Kommune
• Sven Bødker, Danmarks Naturfredningsforening
• Søren Rygaard Lenschow, Danmarks Sportsfiskerforbund

Dagsorden

1.Vi går op på bakken for at kunne se området

2.Velkomst ved formand Kurt Bjerrum

3.Kort om udfordringer ift. CO2 og klimaindsats i Esbjerg Kommune – hvad siger klimaplanen?

Christina Føns: Vi har 3 områder vi særligt skal fokusere på i vores kommende arbejde: landbrugssektoren, energisektoren og transportsektoren. Energisektoren når vi langt med ift. Fremtidens Fjernvarme og carbon capture på Energnist. Endvidere understøtter vores strategiske varmeplan og fokus på opstilling af VE dette.

Transportsektoren skal bl.a. hjælpes med en omstilling via produktion af bæredygtigt brændstof på PtX, omlægning af vores transportvaner og et udbygget ladestandernet.

I forhold til landbruget har vi særlig fokus på 3 ting: udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og kobling til energiforsyningen som led i sektorkoblingen.

I forhold til Esbjerg Kommune som virksomhed kommer vi til at følge vores udvikling særlig i forhold til scope 3 tæt de kommende år.

4. Grøn erhvervsudvikling og energiproduktion i Esbjerg Kommune

Peer Rexen orienterede.

5. Kaffepause

 6. Diskussion: Problematikker og udfordringer ved den grønne omstilling - drøftelse og diskussion af hvordan det skal gøres og hvad det må koste for landskab, rekreation, lokalsamfund, naturmæssigt og øvrige parametre

Steen Donner præsenterede den nyligt vedtagne erhvervsplanlægning fra kommuneplan 2022-20234 med overvejelser omkring erhvervssudlæg i Måde og langs motorvejen som afsæt for en snak om PtX virksomheder og den grønne omstilling, med fokus på nødvendigheden af den grønne omstilling og de afledte konsekvenser heraf.

 Efter tur fremlagde organisationernes repræsentanter deres umiddelbare tanker om emnet. Diskussionen berørte blandt andet emnerne lavbundsjord, biogasanlæg, placering af solceller og solcelleparker, planlægning for vindmøller, forsyningssikkerhed, insekters forhold og indtænkning af biodiversitet, atomkraft og udnyttelse af arealer til flere formål samtidigt.

 7. Afrunding ved Kurt Bjerrum og evt.

Finn Vind spurgte til kommunens håndtering af PFAS. Christina Føns redegjorde for situationen og hvilke tiltag, der er sat i værk.