Deltagere

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Dorte Vind, leder af Myrthue
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Mathias Thiim, Danmarks Naturfredningsforening
• Niels Chr. Laursen og Stine Bundgaard Pedersen, Sydvestjysk Landboforening
• Kurt Bjerrum, Byrådet
• Sarah Nørris Christensen, Byrådet
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune

Dagsorden

1.Drøftelse af fredningssagen for Marbæk-området.

Nicklas Ibsen fra kommunens entreprenør-afdeling ledte en gåtur på 1 time i området, hvor der blev drøftet bla. skov kontra lysåben natur, tilskudsfodring, afgræsning, hegning, naturpleje, omlægning fra skovdrift til urørt skov, konvertering af nåletræer til hjemmehørende arter og rekreativt brug af området.

2.Myrthue som port til Vadehavet

Dorte Vind fortalte om arbejdet med udpegning Myrthue som port til Vadehavet. Der er flere porte i vadehavsområdet – Højer Mølle, Tønnisgård, Blåvand Fyr, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Vadehavscenteret – som alle har hver deres fokus. Hovedfokus i Myrthue er på involverende formidling med arbejdstitlen ”Store børn og små”. Der er en ny udstilling under udarbejdelse, som åbner i 2023. Der er desuden fremsat et budgetforslag om midler til en ny bygning eller alternativt ombygning af den eksisterende bygning. Myrthue har lavet flere forskellige prøvehandlinger med formidling i og af området.

3.Pulje til opmåling af vandløb

Henrik Kikkenborg fortalte, at byrådet i budgettet for 2021-2024 har afsat en ekstra bevilling på 150.000 kr. til opmåling af vandløb, hvilket rækker til maksimalt 20 km vandløb. Rådet blev præsenteret for forslag til kriterier for udvælgelse af vandløb. Der tages udgangspunkt i små vandløb, hvor der graves sjældnere end hvert 2. år. Der prioriteres vandløb, hvor oprensning inden for de sidste 10 år har krævet dispensation fra §3, vandløb som har et vandføringsbestemt regulativ, hvor træer vanskeliggør opmåling med GPS eller hvor der er vandløbsnær beskyttet natur.

Rådet bakkede op om afskærings- og prioriteringskriterierne.

Eventuelle forslag til vandløbsstrækninger, som bør opmåles, bedes fremsendt inden 14 dage fra udsendelse af referatet.

4.Eventuelt

Kurt Bjerrum beklagede den generelt ringe mødedeltagelse og de manglende eller meget sene afbud fra de inviterede. Niels Chr. Laursen tilføjede, at det netop er på møderne i grønt råd, at foreningerne har mulighed for at komme med indspark til kommunen.

Der var generel opbakning fra de fremmødte til længere møder, hvis det er nødvendigt for at kunne komme ud og se på ting. Der var forslag om, at der afholdes et møde med temaet konflikter i naturen.

 

 

Onsdag den 3. marts 2021 kl. 14.30-16.30. Mødet blev afholdt virtuelt.

Deltagere:

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Bent Rasmussen, Naturstyrelsen
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Erik Jespersen, Esbjerg Kommune
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• John Frikke, Nationalpark Vadehavet
• Jørn Bøgen, Nationalpark Vadehavet
• Karen Jeppesen, Fanø Kommune
• Kurt Bjerrum, Byrådet - formand
• Mette K. Due, Esbjerg Kommune (ref.)
• Mikkel Frederiksen, Esbjerg Kommune
• Morten Andersson, Esbjerg Kommune
• Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer
• Niels Chr. Laursen, Sydvestjysk Landboforening
• Sarah Nørris Christensen, Byrådet
• Thomas Winther Jepsen, Esbjerg Kommune
• Tomas Jensen, Esbjerg Kommune

1.Forvaltning af invasive arter ved Finn Vind, Danmarks Jægerforbund

Det drejer sig om de invasive arter mink, vaskebjørn og nilgås – men især mårhund. Mårhund er meget tilpasningsdygtig og er en stor trussel mod de jordrugende fugle, også på øer og holme hvor andre rovdyr ikke kommer. Arten er vidt udbredt i Jylland, og breder sig på Fyn. Der er udarbejdet indsatsplaner og forvaltningsplaner. Vaskebjørn er stadig mindre problem, men breder sig kraftigt i Tyskland. Miljøstyrelsen koordinerer bekæmpelsen af arterne.

Mårhund bekæmpes i Jylland især i Natura 2000 og de tilgrænsende oplandsarealer. I Esbjerg Kommune afholdes temadage og kurser for jægerne, og der er netværks- og Facebookgrupper til videns- og erfaringsudveksling. Regulering på de private arealer foregår med baitpladser, fælder, gravjagt m.fl. Der er en særligt uddannet reguleringsjæger i lokalområdet.

Arne Clausen: Har man en idé om, hvor stor landsbestanden er? Er der konkurrence mellem mårhund og ræv?

Finn Vind: Rævebestanden er lavere end tidligere, men det er ikke nødvendigvis udtryk for konkurrence med mårhund. Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever af lidt andre ting.

Jørn Bøgen: Bestanden er langt større, end man hidtil har troet.

Bent Rasmussen: Har man erfaringer med skab og hvalpesyge?

Jørn Bøgen: Skab og hvalpesyge er konstateret hos mårhund i Jylland.

2.Prædationsprojekt inden for Nationalpark Vadehavet ved John Frikke og John Bøgen, Nationalpark Vadehavet

Vadehavet er vigtigt for fugle på nationalt og internationalt plan. Det gælder både træk- og ynglefugle. Der er især fokus på jordrugende fugle, når det gælder bekæmpelse af prædatorer. Ræv, mink, mårhund og krage indgår i projektet – mink og mårhund er invasive, mens ræv og krage er hjemmehørende. Der er derfor forskellige afvejninger, som skal tages i betragtning. Der er udvalgt en række indsatsområder, som bla. er vigtige ynglelokaliteter for fugle. Særligt fokus på projektområder på øerne, da det er vanskeligt at bekæmpe prædatorer effektivt på fastlandet, hvor nye dyr kan vandre til. Bekæmpelse af prædatoer kan ikke stå alene – der skal også ske en forvaltning af landskabet med begrænsning af prædatorernes levesteder.

Målet er først og fremmest at øge ynglesuccesen for fuglene. Metoder med målrettet jagt, reguleringsjagt, kunstgrave, fælder – og gerne nye metoder. Vipperørsfælder med kameraer er mere skånsomme over for de dyr, som fanges.

Offentligheden informeres løbende om projektet. En plan for regulering af prædatorer i Nationalpark Vadehavet er under udarbejdelse.

Sara Nørris: I Tjæreborg Enge laver I tællinger og bekæmper rovdyr. Hvordan hænger det sammen med, at man ønsker at grave klæg netop der?

John Frikke: Baggrunden for, at vi har så mange fugle i Sneum-området skyldes, at der er gravet klæg. Derfor er der ikke nødvendigvis en konflikt mellem klæggraving og fugleinteresser, hvis det gøres på den rigtige måde.

3.Arbejdet for at fremme biodiversitet i Esbjerg Kommune ved Mikkel Schelde Frederiksen, Esbjerg Kommune

Der er stemning for, at der skal ske noget for biodiversiteten i Esbjerg Kommune. Der sker allerede en del rundt omkring – slåning af hø, stående døde træer i parkerne m.m. Det kan dog være en god idé at få fælles interne retningslinjer for fremme af biodiversitet eller en egentlig biodiversitetsstrategi.

Arbejdet for at fremme biodiversitet handler meget om dialog og formidling – engagementet er der. Vi hører gerne om bidrag og forslag til, hvad vi og I kan gøre.

Sara Nørris: Vi burde stoppe med at bruge pesticider på kommunale arealer. Esbjerg Kommune er med i ”bivenlig kommune”.

Christina Føns (i chatten): Esbjerg bruger vi ikke sprøjtegift på kommunal jord alene til evt. bekæmpelse af bjørneklo.

Niels Laursen: Landbruget er også med – vi har mange kilometer faunastriber. Vi er blevet kontaktet af virksomheder i Ribe med store græsplæner. Vi laver også projekter i det åbne land.

Kurt Bjerrum: Nogle kan ikke lide biodiversitetstiltag og synes det ser rodet ud. Vi må også respektere, at ikke alle trives i det. Men vi skal have områder, hvor vi kan lave den slags ting. Mange landmænd har lavet indsatser.

Henrik Hansen: Kommunen ejer ret store områder, som er forpagtet ud. Hvad er til hinder for at bruge udlejede områder til mere vild natur i stedet for græs?

Mikkel Frederiksen: Noget af det, som er interessant ved denne type biodiversitetsprojekter er, at det ikke handler om traditionelt beskyttet natur. Hvis kommunen køber arealer, kan det godt lade sig gøre at fremme biodiversiteten – alle arealer kan komme i spil, det handler blot om viljen.

Arne Clausen: Er der politisk vilje til, at der laves biodiversitetsindsats på kommunale arealer?

Kurt Bjerrum: Det har ikke været drøftet politisk endnu.

Sara Nørris: Der er taget beslutninger om mindre slåning m.m.

4.Samarbejde mellem private og Esbjerg Kommune om naturplejeprojekter ved Mette K. Due, Esbjerg Kommune

Naturbeskyttelse og -pleje er den traditionelle måde at arbejde med biodiversitet på. I Esbjerg Kommune vil vi gerne have samarbejde om naturplejeprojekter, hvor de private aktører føler et ejerskab til projekterne, således at alle initiativer og indsatser i projektet ikke skal komme fra kommunens side, men vi kan løfte i flok. Det primære fokus for kommunen er de arealer, hvor vi har en lovgivningsmæssig forpligtelse, såsom Natura 2000-områder og fredede områder.

Et eksempel på et projekt, som vi arbejder på i øjeblikket, er mergelgravsområdet øst for Hviding. Området er voksested for orkideen Tyndakset Gøgeurt – måske det eneste sted i kommunen. Kommunen har i samarbejde med lodsejer udarbejdet en plan for plejen, og har hjulpet med kontakt til en fond, som betaler for rydning og hegning. Ejeren af den største matrikel har selv stået for kontakt til øvrige lodsejere i området, og står selv for den efterfølgende afgræsning og opfølgende pleje.

Kurt Bjerrum: Mange arealer i ådalene vokser til, det kan være vanskeligt at leve af.

Mette K. Due: Der mangler store græssere i landskabet. Rådyr og kronhjort er ikke nok.

Karen Jeppesen: Vi har stor succes med naturplejere på Fanø, som lever af at sælge kød.

5.Projekt omkring Kongeåen – hvor er vi nu? ved Thomas Winther Jepsen, Esbjerg Kommune

Der er sendt en ansøgning afsted til EU's LIFE-program på 66 mio. kr. og svar forventes 1. juni. De samlede projektomkostninger udgør ca. 100 mio. kr. Der er fokus på Natura 2000-arter og -naturtyper, med særlig vægt på snæbel. I projektet skabes opvækstområder for snæbel, gyde- og opvækstområder for hav- og flodlampret og der indføres reduceret grødeskæring/ oprensning til gavn for vandløbet og for udledningen af drivhusgasser. Der skal etableres af søer med prædationsfrie yngleøer for fugle og ske en ekstensivering af 651 ha, hvoraf 500 ha er engarealer med varierende fugtighed. Der udarbejdes en plejeplan for projektområdet, som opdateres med jævne mellemrum. 20 ud af 60 km grøfter bevares i en eller anden form.

Niels Laursen: Hvad er planen i forhold til grødeskæring og oprensning?

Thomas Winter Jepsen: Som udgangspunkt er det et ophør. Det har stor betydning for EU. De udførte beregninger følges, så der sker en forbedret afvanding ovenfor projektområdet. Hvilke muligheder vi har fremover for grødeskæring og oprensning fremover, vil skulle undersøges nærmere.

Christina Føns: Vi har lovet, at der ikke vil ske en påvirkning uden for området.

Finn Vind: Vil jagtfredning være et element i dele af projektområdet?

Thomas Winther Jepsen: Der er ikke truffet nogen beslutninger i den henseende. Forstyrrelse af fuglene er et element, som vi er nødt til at tage med i betragtning.

6.Fælles retningslinjer for vandløb ved Tomas Jensen, Esbjerg Kommune

Gennemgang af baggrunden. Der er bla. et politisk ønske om regulativrevision og et ønske om mere gennemsigtigt administrationsgrundlag. Regulativrevision er en skal-opgave for kommunerne, men uden krav til tidspunkt.

Regulativrevisionen gennemføres som en inddragende offentlig proces, som startede i november 2020 med en workshop. De kommende skridt er, at der udarbejdes et udkast til fælles retningslinjer, som forelægges workshopgruppen og politikerne. Herefter skal de fælles retningslinjer, tidsplan og rækkefølge accepteres politisk. Endelig skal regulativer for de store enkeltvandløb og de mindre vandløbssystemer udarbejdes.

7.Evt.

Arne Clausen: Foreslog at et fremtidigt møde kunne foregå i Marbæk-området. Måske kan DN bidrage i forbindelse med deres forslag til fredning.

Onsdag den 11. november 2020 kl. 14.30 – ca. 16.00. Mødet blev afholdt virtuelt.

Deltagere:

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• Kaare Tvedergaard Kristensen, Danmarks Naturfredningsforening (under pkt. 3)
• Kurt Bjerrum, Byrådet
• Leif Wagner Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening
• Niels Chr. Laursen, Sydvestjysk Landboforening
• Peter Bagge, Esbjerg Kommune
• Sarah Nørris Christensen, Byrådet
• Steen Donner, Esbjerg Kommune
• Stine Bundgaard Pedersen, Sydvestjysk Landboforening
• Søren Rygaard Lenschow, Sydvestjysk Sportsfiskerforening
• Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune (ref.)

Dagsorden

1.Administrationsgrundlag for landbrugsbyggeri i forhold til landskab

Steen Donner redegjorde for punktet. Der er udarbejdet en sektorplan for landskab under kommuneplanen. Sektorplanen skal danne grundlag for en ensretning og understøtte planlægning og sagsbehandling i det åbne land. Esbjerg Kommune kan inddeles i 25 karakterområder af ensartet udtryk og foretaget landskabsudpegninger. Planlægningen bruges i forhold til større anlæg som landbrugsbyggeri, vindmøller, graveområder m.m. Forslag til landskabskarakterkortlægningen og ændrede landskabsudpegninger har været i høring sommeren 2020. Der er et ønske fra landbruget om, at der laves et administrationsgrundlag til at understøtte kortlægningen og landskabsanalysen. Administrationsgrundlaget skal danne rammen om et dialogbaseret samarbejde mellem landbruget og Esbjerg Kommune. Grundlaget fritager ikke kommunen for at foretage konkrete skøn, men kan være med til at kvalificere skønnene og give større ensartethed og gennemskuelighed i processen. Det udarbejdes på grundlag af en teknisk proces med workshops, efterfulgt af en politisk proces med høringer og politisk behandling.

Niels Laursen: Man skal huske at følge med tiden. Det skal være fleksibelt – der sker mange ting lige nu i forhold til blandt andet klima.

Steen Donner: Det er vigtigt, at der er en god dialog og man opnår en forståelse for, hvad der er vigtigt på den enkelte ejendom, så man opnår fleksibilitet.

Arne Clausen: Hvordan indgår planlægning for vindmøller? Foregår der udpegning af nye områder for landbaserede vindmøller?

Steen Donner: Kommunen er altid forpligtet til at vurdere, hvilket effekt en plan eller et projekt har for landskabet. Det er de samme principper som for landbrugsbyggeri, men vindmøller er høje og har derfor en stor påvirkning på landskabet. Der er desuden lovgivning, som regulerer placering af vindmøller.

Kurt Bjerrum: Det er politisk er det besluttet, at der ikke planlægges nye projekter for landbaserede vindmøller.

Peter Bagge: Der kan udelukkende ske udskiftning i eksisterende vindmølleparker til bedre og mere effektive møller og evt. etablering af testmøller.

2.Udpegning af medlemmer til Kongeå-komiteen blandt det grønne råds medlemmer

Henrik Kikkenborg: Baggrunden for etablering af Kongeå-komiteen er, at der i marsken er tilbagevendende oversvømmelser med åvand. Derfor ønskes etableret et forpligtende tværgående samarbejde omkring en helhedsorienteret vandforvaltning. Komiteens opgaver er at udarbejde et fælles udpegningsgrundlag for udvalgte sagsområder i tilknytning til vandløbssystemet, at undersøge mulighederne for at forsinke afstrømning gennem vandløbssystemet og at arbejde med tværkommunale rekreative tiltag til understøttelse af fælles turismeudvikling. Der udpeges to repræsentanter til komiteen fra byrådene i hver kommune samt to repræsentanter til følgegruppen fra kommunernes grønne råd. Der lægges vægt på, at der vælges 2 repræsentanter således, at der sikres en ligelig repræsentation blandt interesseorganisationer og brancher. Materiale vil blive udsendt til rådet. Rådet bedes komme med en tilbagemelding senest den 1. januar 2021.

Arne Clausen: Hvordan er tidsforløbet? Skal det forstås som en udvidelse af det nuværende arbejde omkring Kongeåprojektet?

Henrik Kikkenborg: Arbejdet kan starte op i 2021, og der er afsat midler til fire år. Det er ikke en udvidelse af arbejdet omkring naturprojektet i Kongeåmarsken. Det er et samarbejde med de to andre kommuner, med henblik på at opnå en mere overordnet planlægning og problemløsning.

Niels Laursen: Kongeåprojektet er startet op som følge af store oversvømmelser i marsken. Projektet løser dog ikke alle udfordringerne. Vi er nødt til at få de øvrige kommuner på banen, så vandmængderne også håndteres længere oppe i systemet. I forhold til komiteens arbejde er vi er nødt til at se 50 år, hvis klimaudfordringerne skal håndteres.

3.Orientering om forslag til revidering af fredningerne i Marbækområdet

Kaare Tvedergaard Kristensen fortalte om Danmarks Naturfredningsforenings forslag til revidering og udvidelse af Marbæk-fredningerne. DN ønsker at opstarte et fredningssamarbejde med Esbjerg Kommune, og kommunen og DN er i dialog omkring fredningens indhold og geografiske afgrænsning. Det er endnu ikke afgjort, om kommunen vil være medrejser, men der er dialog på teknikerniveau.

Der vil blive afholdt et før-offentligt møde med naboer m.fl. Herefter vil sagen blive sendt til fredningsnævnet til behandling. I den forbindelse vil der være en offentlig proces, og sagen vil tage flere år at behandle.

Formålet med revideringen af fredningen er at beskytte og bevare naturen i Marbæk-området. En fredning vil kunne styrke naturbeskyttelsen og muliggøre en optimal naturpleje i området. Landskab, kulturhistorie og rekreative værdier skal også tænkes ind i fredningen, og der skal ske en afvejning af og planlægning for de forskellige interesser.

Sarah Nørris Christensen: Det er en god ide, og jeg håber, at vi kommer i mål med det.

Kurt Bjerrum: Sagen vil blive behandlet politisk i Plan- og Miljøudvalget.

4.Orientering om arbejde med revidering af vandløbsregulativer

Henrik Kikkenborg: Det er med budget 2021 vedtaget at starte en revision af regulativerne for vandløbene i Esbjerg Kommune. Det er en proces over 8 år, til en forventet samlet udgift ca. 23 mio. kr. Formålet er at ensarte bestemmelserne og muliggøre længere perioder, hvor der kan ske vedligehold. Processen starter med revision af de fire fællesregulativer for de gamle kommuner og Ribe Amt. Herefter skal der ske revision af de specifikke regulativer for de enkelte vandløb. Processen blev startet op med en virtuel workshop den 7. november. Deltagerne gav input til emner, der skal beskrives i fællesregulativet samt proces for udarbejdelse af regulativet. Herefter følger en proces med politisk behandling og offentlig høring.

Søren Rygaard Lenschow: Naturinteresserne vil også gerne inddrages i processen sammen med lodsejere og vandløbslaug.

5.Evt.

Finn Vind: Efterlyste forretningsordenen og oplysninger om, hvordan man modtager kommunens afgørelser vedrørende naturbeskyttelseslovens § 3.

Naturstyrelsen har udarbejdet en ny forvaltningsplan for invasive rovdyr. Jægerforbundet vil gerne komme med et oplæg på et møde i grønt råd om emnet.

Leif Wagner Jørgensen: Man kan abonnere på afgørelserne – se kommunens hjemmeside: https://www.esbjerg.dk/om-kommunen/annoncer

Kurt Bjerrum efterlyste en opdateret medlemsliste.

De nuværende medlemmer af rådet er:

• Bent Johansen, Esbjerg Erhvervsudvikling
• Bent Rasmussen, Naturstyrelsen
• Niels Chr. Laursen, Sydvestjysk Landboforening
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Karen Jeppesen, Fanø Kommune
• Leif Wagner Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer
• Bent Jepsen, Familielandbruget
• Søren Rygaard Lenschow, Sydvestjysk Sportsfiskerforening
• Kurt Bjerrum, Byrådet - formand
• Sarah Nørris Christensen, Byrådet

Repræsentanter fra forvaltningen deltager efter behov.

Møderne i 2021 planlægges afholdt følgende datoer kl. 14.30-16.30:
3. marts
16. juni
6. oktober

Torsdag den 17. september 2020 kl. 14.30-16.30 på Vadehavscentret, Okholmvej 5, Ribe og på Grænsestien nær ”Digehytten”.

Deltagere:

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Bent Jepsen, Familielandbruget Bent Rasmusen, Naturstyrelsen
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• Kurt Bjerrum, Byrådet
• Leif Wagner Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening
• Morten Andersson, Esbjerg Kommune
• Morten Harder, Esbjerg Kommune
• Niels Christian Laursen, Sydvestjysk Landboforening
• Peter Bagge, Esbjerg Kommune
• Steen Donner, Esbjerg Kommune S
• teen Gelsing, Esbjerg Kommune
• Stine Bundgaard Pedersen, Sydvestjysk Landboforening
• Søren Rygaard Lenschow, Sydvestjysk Sportsfiskerforening
• Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune (ref.)

Dagsorden

1. Velkomst ved Kurt Bjerrum og præsentationsrunde.

2. Kommunens rolle i forvaltning af sten- og jorddiger

Steen Donner redegjorde for beskyttelsen af sten- og jorddiger og lovgivningen omkring digerne.

Selvom digerne forekommer på 4 cm-kort, undersøger vi ved sagsbehandlingen gamle målebordsblade m.m., for at se, om der faktisk er tale om et dige og om udpegningen er korrekt.

Vi får typisk dispensationsansøgninger ind om anlægsarbejder fx om etablering af cykelsti og ansøgninger om udkørsler fra marker. Der dukker sager op i forbindelse med anden sagsbehandling (fx landbrugsgodkendelser) og henvendelser fra bla. Danmarks Naturfredningsforening. 

Link til Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Link til den vejledende udpegning på Esbjerg Kommunes hjemmeside.

3. Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening, at et konstruktivt samarbejde mellem DN, landbruget og andre aktører kan være omkring sten- og jorddiger?

Leif Wagner Jørgensen fortalte om Danmarks Naturfredningsforenings holdning til emnet. DNs interesse går primært på biodiversitet. Digerne virker som spredningskorridorer i landskabet. DN ønsker, at der pløjes med afstand til digerne, så diger og planterødder ikke ødelægges. DN vil gerne have diger med buske og træer, og ønsker en beskyttelse af bevoksningen. Hvis der skal ske digegennembrud, så bør det ske på steder med mindst biodiversitet.

Det er en udfordring med tætliggende diger på de nuværende store marker. Manglende håndhævelse medfører konflikter og skaber præcedens. Det bør gennemtænkes, hvor der kan gives tilladelse til gavn for landmanden og til mindst skade for naturen.

Kommunen bør gå sammen med landboforeningen og samarbejde om at få rettet op på de ulovlige forhold.

Bent Jepsen: Mener du plantning på eller langs diger? Vil gerne have, at DN bakker os op i, at der er tilskud til læbælter.

Leif Wagner: Naturligt at anbringe læbælter op til dige, men der kan også være kulturhistoriske og landskabelige interesser. DN støtter op om tilskud til læbælter.

Bent Rasmussen: Vi skal huske på den tredelte interesse – kultur, natur og landskab. Træer er en af de største trusler mod diger og andre jordminder, når træerne vælter.

Steen Donner: Afvejning af interesser ift. beplantning er vanskelig, men det er en interessant diskussion. I gamle dage var diger afgrænsning af markerne, som holdt kreaturer inde. Der var træer på digerne til løv, hegn m.m.

Niels Laursen: Vi er glade for muligheden for erstatningsdiger. Det er lettere at samarbejde med landmænd, hvis de kan få indflydelse på, hvor de placeres. Strimler ved siden af diger er en god idé, men jordprisen sætter grænser.

Leif Wagner: Det kan være svært at finde erstatningsdige på enkelte lodsejers ejendom. Steen Donner: Principielt behøver erstatningsdiger ikke ligge på lodsejerens jord, kan ligge på naboens areal. Der skal have ligget et dige på et tidspunkt i historien.

Bent Jepsen: Kan vi ikke komme derhen, hvor man får lov til at nedlægge et dige med lav værdi, og anlægge et bedre dige et andet sted.

Steen Donner: Vi plejer at sige, at retablering af diger skal ske i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, derudover har vi ikke stillet så mange krav.

Stine Bundgaard Pedersen: Selvom vi kun kigger på den biologiske del, så påklager Slots- og Kulturstyrelsen kommunens afgørelser ift. kulturhistorie og landskab.

Bent Rasmussen: Slots- og Kulturstyrelsen navigerer efter Klagenævnets retningsgivende afgørelser. Hvis man vil ændre loven, må man rette henvendelse til Folketinget.

4. Grænsestien – Steen Gelsing, Esbjerg Kommune fortæller om arbejdet med stien.

Stien er blevet til på et lokalt initiativ, taget af fire personer fra området. Der var ingen spor tilbage af den gamle grænse da man gik i gang. Det eneste man kan se er, at der er meget få veje, som går på tværs af den gamle grænse – de går parallelt med den. Grænsestene blev fjernet i 1920.

Grænsestien anlagt efter frivilligt princip, og derfor følger den ikke den gamle grænse. Det har været et stort arbejde at tale med lodsejere. Nogle steder gav det ikke mening at lægge stien på den gamle grænse, da de landskabelige forhold ikke er til det. Der var især opbakning til stien fra fuldtidslandmænd, mens jagtinteresser var vanskeligere at håndtere. Lokalrådene ønskede især rundture. Stien er tinglyst, hvor den ligger på marker, i 1,5 m bredde. Det skal være en trampesti, men vi er nødt til at slå den i etableringsfasen.

Diskussion af, om det skal være en cykel eller gangsti. Man må gerne cykle – men kun på stien. Det kan dog være vanskeligt.

Stien skulle have været indviet i juni som en del af genforeningsarrangementerne – men så kom corona. Den blev dog ”åbnet op”, men den egentlige indvielse er udskudt til forsommeren 2021.

Skiltene viser de tre danske løver – eller de to nordslesvigske løver, alt efter hvordan man ser det.

Der findes en app med detaljeret kort – folderne er kun til at give overblik.

En undersøgelse af forskellige brugergruppers oplevelse af stien er under udarbejdelse.

 

Se evt. også præsentationen fra dagen

Deltagere

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Bent Johansen, Esbjerg Erhvervsudvikling
• Bent Rasmussen, Naturstyrelsen
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Karen Jeppesen, Fanø Kommune
• Leif Wagner Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg
• Niels Christian Laursen, Sydvestjysk Landboforening
• Stine Bundgaard Pedersen, Sydvestjysk Landboforening (bisidder)
• Søren Rygaard Lenschow, Sydvestjysk Sportsfiskerforening
• Kurt Bjerrum, Esbjerg Byråd
• Sarah Nørris, Esbjerg Byråd
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• Morten Andersson, Esbjerg Kommune
• Mette Kirkebjerg Due, Esbjerg Kommune (ref.)

Fraværende

• Bent Jepsen, Familielandbruget
• Erik Jespersen, Esbjerg Kommune
• Peter Bagge, Esbjerg Kommune
• Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer
• Thomas Præst, Danmarks Jægerforbund

Dagsorden

1. Orientering om vandrådsarbejdet

Christina Føns orienterede. Det er tredje runde med vandrådsarbejde. Denne gang minder om første runde, da det drejer sig om at vælge virkemidler. Vi har bedre tid end sidste gang, og skal være færdige før sommerferien, så der er tid til den politiske behandling efter ferien. Vandrådet vil gerne i dialog med politikerne i byrådet, og der forventes afholdt fælles møde i august.

Udkommet af arbejdet vil være en række principper for valg af virkemidler til opnåelse af miljømål for vandløbene. 

2. Kommunens risikoplanlægning for oversvømmelse

Punktet udsættes til et senere møde.

3. Multifunktionel jordfordeling

Henrik Kikkenborg orienterede om multifunktionel jordfordeling med udgangspunkt i et projekt ved Kongeåen. Udfordringerne med Kongeåen er det meget store opland, hvor store mængder vand skal ud gennem udløbet ved Kongeåslusen. Der sker opstuvning af vand når vejret er dårligt, havvandsstanden høj, og slusen som konsekvens heraf er lukket. I Kongeåmarsken er der store lavtliggende områder, der er 800 ha under kote 2 m. Der er utilfredshed med driften af åen fra lodsejernes side.

Der har været 8 forslag til løsninger, hvoraf 3 spor blev undersøgt nærmere: Etablering af sandfang, uddybning af Kongeåen og etablering af naturprojekt.

Etablering af sandfang er besluttet og sigtes mod at etablere i efteråret 2020, mens uddybning af Kongeåen er vanskeligt bla. pga. hensyn til Natura 2000.

Der arbejdes videre med mulighed for etablering af naturprojekt. Der er nedsat et lodsejerudvalg og udpeget interessenter med udgangspunkt i Grønt Råd. Der har været afholdt en række møder, hvor der er blevet fremsat mange forslag til projektet.

For at kunne få tilskud fra staten til multifunktionel jordfordeling, skal projektet opfylde en række kriterier inden for miljø, klima, natur, fritid, økonomi og udvikling.

Der kan tages udgangspunkt i åens gamle, slyngede forløb, når man laver genslyngning. 15-20 af de større slyngninger forventes genskabt, hvorved vandløbslængde forlænges med ca. 3,5 km.

For at få tilskud vil snæblen kunne være løftestang i forhold til vandløb. I forhold til de omkringliggende arealer er det særligt ynglende eng- og rørskovsfugle, som er vigtige. Der planlægges stier og publikumsfaciliteter med fugletårne m.m.

Kurt Bjerrum: Det virker ikke helt logisk, at længden kan øges samtidig med, at den samme mængde vand kan ledes bort.

Henrik Kikkenborg: Det er fordi, at der er et styrt/stejlt stryg, hvor der er et meget stort vandspejlsfald. Udjævning af faldet over hele vandløbets længde i projektområdet kan udnyttes til, at der ikke sker opstuvning af vand længere oppe.

Niels Laursen: De gamle ådiger flyttes ud til kanten af projektområdet, så der er plads til mere vand. Det er vigtigt for lodsejerne, at de har været med fra starten, og har selv været med til at udarbejde projektet og slå stregerne på kortet. Det giver et større ejerskab.

Søren Lenscouw: En fremtidig bredere å på måske 20 m vil kunne føre mere vand end ved den nuværende bredde på 8 m.

Kurt Bjerrum: Vil der ikke ske en generel stigning af vandspejlet i projektområdet?

Henrik Kikkenborg: Når ådigerne fjernes vil en række af områderne inde i projektområdet blive vådere.

Niels Laursen: Styrtet er på 70 cm. De 50 cm vil blive brugt på en hævet vandstand i åen, mens de resterende 20 cm vil blive brugt på at afhjælpe stuvningseffekt længere oppe i systemet.

Arne Clausen: Der vil blive lavet søer, så det vil blive mere vådt.

Kurt Bjerrum: Det er nødvendigt med græssende dyr og der skal være økonomi i det.

Henrik Kikkenborg: Der skal være en jordfordeling. Lodsejerne skal ville den ekstensive drift.

Niels Laursen: En del af de nuværende lodsejere har malkekvæg. Man kan håbe på, at der kan blive dannet græsningslaug, så der kan ske afgræsning på andre måder og med andre dyretyper.

Karen Jeppesen: Vi har to naturgræssere på Fanø, som har en indtjening på det.

Bent Rasmussen: Hvordan plejeproblematikken kan løses, afhænger også af resultatet af jordfordelingen.

Henrik Kikkenborg: Vi er afhængige af at en række centralt beliggende lodsejere i projektområdet er interesserede i at indgå i projektet.

Bent Rasmussen: Tabet af nedgang i handelsværdien vil blive taget af jordfordelingsmidlerne. Man kan ikke udnytte arealerne på samme, intensive måde, men tabet er dækket af projektet. Det er et Natura 2000-projekt, så enkeltbetalingen kan opretholdes. Herudover kan man få tilskud til afgræsning.

Henrik Kikkenborg: Finansieringen af projektet er et kludetæppe af flere ordninger – multifunktionel jordfordeling, snæbelprojekt, fonde og kommunal medfinansiering.

Kurt Bjerrum: Hvilken rolle spiller Den Danske Naturfond?

Christina Føns: Det er tænkt ind, at der er medfinansiering fra fonde.

Niels Laursen: I projekter inden for Collective Impact er det typisk 60- 70% af de gamle ejere, som fortsat ejer arealerne efter gennemførelse af et projekt.

Drøftelser i grupper med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

A. Hvordan ser I som organisation jeres rolle i et projekt?

B. Hvordan vil I gerne involveres/vil I gerne involvere andre?

C. Ser I muligheder for jer, hvor det ikke er kommunen, som er tovholder på projekterne?

Opsamling:

Niels Laursen: Vi ser gerne, at vi involveres i denne type projekter i det åbne land, hvor vi har mange interesser og medlemmer. Det er nødvendigt med en tidlig inddragelse. Det giver god mening, at kommunen er tovholder, da det kræver en vis økonomi og der skal være nogen, som kan samle alle interesseorganisationer. Dette kan evt. være i samarbejde med en af organisationerne.

Arne Clausen: Det vil kræve en drøftelse på bestyrelsesniveau, såfremt DOF skal være mere aktivt ift. spørgsmål b og c. Det er svært at forestille sig større projekter, som ikke involverer en vis involvering af myndigheder.

Christina Føns: Det er lige så meget for at fortælle jer, at vi gerne vil tænke anderledes og involvere jer på andre måder.

4. Evt.

Kurt Bjerrum efterlyste forslag til emner til de kommende møder.

Christian Føns: Der er ønske om tema om det åbne land. Der er meget i den nuværende kommuneplanrevision, som vedrører det åbne land – hvor skal vi have store landbrugsbyggerier, hvilke landskabsafvejninger er der.

Arne Clausen: Har man urørt skov i Esbjerg Kommune og har man forpligtigelser til at oprettet dette?

Deltagere:

• Niels Chr. Laursen – Sydvestjysk Landboforening
• Arne Krogh Clausen – Dansk Ornitologisk Forening
• Leif Wagner Jørgensen – Danmarks Naturfredningsforening
• Esbjerg Inger Jensen - Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg (bisidder)
• Thomas Præst – Danmarks Jægerforbund
• Søren Rygaard Lenschow – Sydvestjysk Sportsfiskerforening
• Henrik Hansen – Friluftsrådet
• Kurt Bjerrum – Esbjerg byråd
• Christina Føns – Esbjerg Kommune
• Peter Bagge – Esbjerg Kommune
• Henrik Kikkenborg – Esbjerg Kommune
• Mikkel Frederiksen – Esbjerg Kommune
• Erik Jespersen – Esbjerg Kommune
• Morten Andersson – Esbjerg Kommune

Afbud:

• Bent Jepsen – Familielandbruget
• Karen Jeppesen – Fanø Kommune
• Bent Rasmussen – Naturstyrelsen
• Steen Frydenlund Jensen – Sydvestjyske Museer
• Sarah Nørris – Esbjerg byråd
• Bent Johansen – Vattenfall

Dagsorden

Gåtur ved Kongeåen

Ole Pedersen fra Natur & Vandmiljø, Esbjerg Kommune viser rundt ved Kongeåen og fortæller om flere forskellige vandløbsprojekter i området. Blandt andet Kongeåstryget og et muligt kommende sandfang.

Kongeåstryget ved dambruget er etableret for at fjerne en af spærringerne i habitatområdet Kongeåen. Projektet er gennemført i dialog med lodsejerne i området og der er løbende sket tilpasninger af projektet. Der skulle tages hensyn dels til dambruget, dels til det internationale naturbeskyttelsesområde og til de private lodsejere i området.

Projektet har skabt passage for fiskene i vandløbet. Navnlig laksen. Projektet blev støttet økonomisk af staten og EU gennem forskellige støtteordninger.

Tilstanden af stryget er god i dag og laksen kan nu vandre langt op i kongeåsystemet. Stryget er blevet et godt gydeområde for fiskene i åen.

Ud over etableringen af Kongeåstryget ved Gredstedbro er der i dag planer om etablering af et sandfang i kongeåen. Forskellige løsninger har været i spil i den forbindelse. Blandt andet et sandfang i det åbne land nedstrøms kongeåstryget og Gredstedbro. Et andet ved slusen og endeligt et sandfang ved vejbroen nedstrøms Gredstedbro. Den sidstnævnte løsning er umiddelbart den mest lovende. Beliggenheden her er umiddelbart meget praktisk og der er gode muligheder for bortskafning og afdrypning af sedimentet. Fjernelse af sand opstrøms stryget vil kunne forhindre sandvandring henover gydebankerne.

I forhold til oversvømmelserne af de lavtliggende arealer langs den nedre del af Kongeåen, har man overvejet flere løsningsforslag, hvoraf sandfangsløsningen er et af flere. Et andet forslag er etablering af et naturprojekt, som der sammen med interessenter og lodsejere foreløbig er opbakning til. Et sådant projekt kræver dog jordfordeling og der pågår stadig en dialog om projektets endelige udformning. Etablering af sandfang og naturprojekt vil senere blive forelagt Teknik & Byggeudvalget til endelig beslutning.

Ankomst til Gredstedbro Hotel Velkomst v. Kurt Bjerrum.

Introduktion af alle medlemmer.

Status på Alslev å

Indledende præsentation v. Henrik Kikkenborg Bilag til punktet – Bilag 1, s. 2-6

Byrådet har truffet beslutning om opgravning af vandløbet Alslev Å opstrøms Forum Bro. Beslutningen om opgravning er begrundet i manglende overholdelse af regulativet for Alslev Å.

Kommunen har givet dispensation til oprensningen. Afgørelsen blev dog påklaget af Dansk Botanisk Forening og Sydvestjysk sportsfiskerforening i 2018.

Sagen blev hjemvist af miljø- og Fødevareklagenævnet, som hjemviste til fornyet behandling i 2019. Hjemvisningen er begrundes med at vurderingen i forhold Natura2000 og bilag IV arter var mangelfuld. Særligt ønskede nævnet undersøgelse af risikoen for sandvandring ind i det nedstrøms liggende Natura2000 område. Dertil kommer en grundigere vurdering af eventuelle påvirkninger af levestederne for spidssnudet frø og grøn kølleguldsmed i området.

Kommunen vil nu igangsætte yderligere undersøgelse med henblik på at træffe en ny afgørelse. Vurderinger og modelberegninger vedr. sandvandring udføres af konsulent. Undersøgelser af forekomsten af spidssnudet frø og grøn kølleguldsmed foretages af kommunen selv.

Leif Wagner – Mener at oprensningen er at skyde gråspurve med kanoner. Kun mindre arealer afvandes og prisen for projektet er meget høj.

Kurt – Fremhæver at også dræn i oplandet til projektområdet påvirkes af sænkningen. Dette vil øge afvandingen af marker længere oppe i terrænet. Kurt mener desuden at politikerne må påtage sig ansvaret for at regulativet ikke er overholdt og løse dette problem. Udgifterne til projektet er dog større end først antaget.

Leif – Mener at man kunne have kompenseret ejerne økonomisk og sparet skattekroner på en dyr oprensning. 

Status på Ribe Mølledam

Indledende præsentation v. Henrik Kikkenborg Bilag til punktet – Bilag 1, s. 7-11.

Der er et udbredt ønske om blankt vandspejl i Ribe Mølledam. Ønsket om grødeskæring er overvejende et æstetisk hensyn. Kommunen har udført et omfattende detektivarbejde for at afdække dammens driftshistorie.

Slåning af vegetationen i Mølledammen ophørte i starten af 00’erne. Mølledammen blev omfattet af Natura2000 netværket i 2004.

Regulativbestemmelserne for Mølledammen, siger at der skal være en strømrende gennem dammen, med en bundbredde på 18 m. Kommunen er forpligtiget til at holde strømrenden fri, dette sker i dag uden slåning af grøde i strømrenden. Der er derfor ingen afstrømningsmæssige problemer i Mølledamen i dag. Dette kan ses i når stemmehøjden i Ribe hæves og sænkes.

Genoptagning af den tidligere drift kræver en fornyet vurdering ift. Natura2000.

Der undersøges flere forskellige muligheder for at tilvejebringe et frit vandspejl i Mølledammen fremover. Flere forskellige scenarier er i spil. For tiden arbejder kommunens konsulent på en analyse af vegetationen i Mølledammen og en vurdering af fire mulige driftsscenarier. Rapporten fra konsulenten ligger klar i uge 46.

Peter Bagge – Spørger om man kender historiske vanddybder i dammen?

Henrik Kikkenborg – Svarer at det gør man ikke. Mølledammen har tidligere fungeret som sandfang, så den har nok haft varierende dybde af den grund. Ribe Amt har tidligere opgravet sand og Esbjerg kommune har udført punktvist arbejde i dammen i 2014. Historiske billeder viser varierende mængder af grøde i Mølledammen. I 1990’erne var der udlejning af vandcykler i dammen, så der har været frit nok i dammen, til at man kunne sejle der. Arbejde i 2014 har muligvis givet øget vækst af pindsvineknop i de følgende år.

Leif Wagner – Har bemærket at store arealer ryddet ved Ribe Østerå og roser kommunen for et flot udført arbejde.

Leif spørger om man kunne man have fundet en helhedsløsning med større offentlig finansiering? Fx et naturprojekt? Kan man få rådgiver til at finde en helhedsløsning for naturen og Mølledammen?

Erik Jespersen – Ribe Østerå-Projektet er skrinlagt.

Leif Wagner – Mener at der er gode perspektiver i at fordele jorden og skabe grobund naturprojekter.

Kurt Bjerrum – Fremhæver at der følger en driftsforpligtelser med naturarealer. Driften af områder kræver finansiering.

Leif Wagner – Mener at der kan hentes støtte til naturpleje fra EU.

Niels Laursen - Mener at det er vanskeligt at drive arealerne i Ribe Østerå. Arealerne er fugtige og fragmenterede. Det er vanskeligt at gøre det rationelt og økonomisk gangbart. Græsningslaug kan måske være en mulighed.

Kurt Bjerrum – Mener også at det er svært af lave et økonomisk overskud på naturprojekter.

Leif Wagner – Siger at det er med at komme i gang. Vandet vil kun fortsætte med at stige og flere og flere vil have fat i pengene til den slags projekter. 

Vandplaner og målopfyldelse

Indledende præsentation v. Christina Føns Bilag til punktet – Bilag 1, s. 12-13

Ny vandplansperiode starter i 2021 og er den sidste planperiode i rækken. Målet er derfor at der skal være målopfyldelse på alle målsatte vandløbsstrækninger senest i 2027. Tilstanden i dag er ikke specielt god og der er kun målopfyldelse på ca. 22% af alle strækninger. 54% lever ikke på til målsætningen og tilstanden af 24% af strækningerne er ukendt.

Vandrådsarbejdet er sat i gang. Tilstanden af vandløbene sikres ved daglig vedligeholdelse. Dertil kommer implementeringen af de projekter som prioriteres af vandrådene og div. projekter fra Vandområdeplanerne.

Christina ønsker en dialog i rådet omkring de fremtidige indsatser. Har rådet nogle bud på hvad kommunen skal prioritere at gøre?

I diskussionen skal rådet overveje forhold som genslyngning, okker, lodsejeropbakning, miljøhensyn, økonomi og vandløbenes potentiale.

Kort rundsendes med vandløbenes nuværende tilstande. 10 minutters snak mellem medlemmerne.

Henrik Hansen – Ved vi hvor langt vi er fra målene på de dårlige strækninger? Er det en enkelt vårfluelarve, eller noget andet? 

Christina Føns – Kan ikke umiddelbart svare på hvad der mangler for at opnå målopfyldelse på de enkelte strækninger?

Leif Wagner – Mener at rådet skal klædes bedre på, hvis det skal sige noget kvalificeret om emnet.

Christina Føns – Vil bare gerne have en pejling på i hvilken retning vi skal gå og spørger til om der nogen der har forslag til mulige indsatsområder nu?

Leif Wagner – Spørger om der vil blive oprettet vandråd, lige som i sidste planperiode.

Christina Føns – Det vil der, men rådene vil være mere som vandrådene var i 2014.

Søren Lenschow – Fremhæver at flere spærringer allerede er blevet fjernet. Effekten af disse projekter som vil slå igennem snart. Flere af projekterne ligger dog uden for Esbjerg kommune. Man skal satse på små vandløb med markant fald. Her kan der i højere grad opnås gode resultater. Det er svært at opnå målopfyldelse på lavtliggende strækninger.

Niels Laursen – Mener at det er vanskeligt at opnå målopfyldelse på strækninger med lavt potentiale. Fald er vigtigt for at opnå gode resultater. Niels opfordrer til at kommunen bruger pengene hvor der faktisk kommer til at ske noget.

Søren Lenschow – Vi skal satse lavvandede stryg, skjul, planter og dødt ved.

Henrik Hansen – Mener at det er udspringene af vandløbene, som vi skal satse på.

Christina – Fortæller at flere små vandløb vil blive genintroduceret i de kommende vandplanener.

Søren Lenschow – Fremhæver at der formentligt ikke vil blive genintroduceret særligt mange små vandløbsstrækninger i Esbjerg Kommune.

Peter Bagge – Foreslår at man kan lade naturrådets prioriteringer indgå i udvælgelsen af de vandløb, man vil prioritere og på den måde opnå en synergieffekt.

Eventuelt

Kurt Bjerrum – Spørger om rådet gerne have flere møder som dette temamøde om vandløb, med både gåtur og diskussioner? Kurt efterlyser forslag til andre emner.

Christina Føns – Fortæller at Leif Wagner har budt emner ind omkring åbent land og fortidsminder.

Henrik Hansen – vil gerne snakke om konflikter i forbindelse med div. offentlige projekter. Fx konflikter mellem div. Interessentgrupper, borgere og myndigheder.

Leif Wagner – Spørger om man kan tale om en kreativ tænkning af brugen af forskellige områder. Kan græsning bruges til at beskytte fx strande eller lignende, mod forstyrrende turister eller lignende? Han foreslår en kreativ tilgang til løsning af forskellige problemer i det åbne land, hvor flere virkemidler inddrages.

Niels Laursen – Spørger Leif Wagner, hvem han mener har mest ret til at bruge det åbne land?

Kurt Bjerrum – Ser mulighed for at tale om benyttelse af naturen i kommunen.

Leif Wagner – Mener at man måske kan finde andre løsninger end skilte med forbud. Måske græssende kreaturer kan stå i vejen i stedet og både sikre beskyttelse og pleje af naturområderne.

Kurt Bjerrum – Siger at interessekonflikter ofte opstår på bagkant af projekterne, fordi brugere først opdager spærringer, når de er sat op. De ser ikke nødvendigvis kommunens indledende høringer.

Niels Laursen – Foreslår at der kan etableres flere sidestillede stisystemer til forskellig anvendelse. Fx til cykler og gåture.

Peter Bagge – Mener at et bynært naturområde altid vil have en rekreativ funktion for mennesker. Det bliver ikke en øde hede.

Erik Jespersen – Synes at det er et interessant emne. Outdoor aktiviteter er i stigning og det giver udfordringer i forhold til beskyttelsen af miljø og natur. Nationalparken er bla. opmærksomme på problematikkerne og kan evt. inddrages i dialogen.

Leif Wagner – fortæller at belastningen på naturen typisk er størst i ved strandene. Længere inde i landet er trykket mindre.

Kurt Bjerrum – Afslutter mødet og siger tak for denne gang.