I Esbjerg Kommunes Planstrategi 2022-34 står der som målsætninger for klimatilpasning bl.a., at klimatilpasning skal bidrage til grøn bykvalitet og øget biodiversitet i byrummet, at der ved planlægning i nedsivningsegnede områder skal stilles krav om Lokal Afledning af Regnvand (LAR) og at planlægning for klimatilpasning skal ske i dialog med interessenterne.
Endelig står der i Planstrategien, at der skal udarbejdes strategiske klimatilpasningsplaner for de største byer i kommunen og at disse skal udvikles i samklang med øvrig planlægning.
Kommuneplanen for Esbjerg Kommune har krav om at sikre, at der ikke sker udbygning i områder til fremtidig byudvikling før det er påvist, at en eventuel oversvømmelsesrisiko kan afhjælpes.
Esbjerg Kommune har i medfør af Planlovens bestemmelser udpeget områder i Kommuneplanen, som er i fare for oversvømmelse fra nedbør, hav og grundvand.
I Kommuneplanen er områderne opdelt i områder med henholdsvis Alvorlig oversvømmelsestrussel og Håndterbar oversvømmelsestrussel.
Udpegningen skal sikre, at der ikke planlægges for ny bebyggelse i områder, som vil være truet af alvorlig oversvømmelse i fremtiden. Udpegningen skal herudover sikre, at der tages de nødvendige forholdsregler for oversvømmelsessikring i lokalplaner, når der planlægges for ny bebyggelse i områder, hvor oversvømmelsestruslen vurderes håndterbar.
Klima- og risikostyringsplan for Esbjerg by og havn
Kystdirektoratet har udpeget et område ved Esbjerg by og havn som værende i risiko for oversvømmelse efter EU´s Oversvømmelsesdirektiv, og Esbjerg Kommune er dermed forpligtet til at udarbejde en risikostyringsplan.
For at sikre en helhedsorienteret risikostyring, har Esbjerg Kommune valgt at supplere Kystdirektoratets udpegning med et område i Esbjerg Bymidte, der i Kommuneplanen er udpeget efter Planlovens bestemmelser.
I forslag til Klima- og risikostyringsplan for Esbjerg by og havn er der indarbejdet en række mål og handlinger, som har konsekvenser for spildevandsplanen:
Der skal udarbejdes strategiske vanddisponeringsplaner, som anviser hvordan vand skal håndteres inden for de enkelte vandoplande i forhold til nedsivning, opmagasinering, forsinkelse mv. Planerne omfatter det samlede vandkredsløb.
Al fysisk planlægning skal vurderes i forhold til oversvømmelsesrisiko og der stilles krav til bygherre om udarbejdelse af vandhåndteringsplaner ved igangsætning af planer og projekter.
Klimatilpasningsindsatser skal fremme håndtering af overfladevand ved brug af LAR- principper. Der stilles krav om aktivt at arbejde med at løse oversvømmelsesproblematikker på overfladen ved hjælp af nedsivning, opmagasinering og forsinkelse, før der overvejes løsninger med udelukkende større ledninger og bassiner. Disse klimatilpasningsprioriteringer skal indarbejdes i kommuneplan, strategiske vanddisponeringsplaner, spildevandsplan og vandhåndteringsplaner.
I planen indgår 3 særligt uddybende konkretiseringseksempler, hvoraf de 2 har særlig relevans for spildevandsplanen.
Det første eksempel er en omdannelse af kvarteret omkring Esbjerg Rådhus til et klimakvarter, som prioriterer nedsivning af overfladevand i grønne vejbede og via permeable belægninger fremfor afledning gennem rørledninger.
Det andet eksempel er en omdannelse af Strandbyparken til en klimapark, hvor der kan opmagasineres overfladevand både til hverdag og ved ekstremregn samtidig med at overfladevandet indgår som et rekreativt element i parken.
For at kunne vurdere, om projekterne økonomisk kan gennemføres via forsyningsselskabernes takstfinansiering, skal der blandt andet foretages en hydraulisk modellering efter statens metode af det aktuelle vandopland, jf. afsnit 5.5.1.