Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Esbjerg Byråd vedtog den 19-06-2023 at offentliggøre forslaget til Kommuneplanstrategi 2026-38.

 

Kommuneplanstrategien bidrager til at opfylde de overordnede målsætninger i Vision 2025 og prioriterer det planlægningsmæssige fokus for den efterfølgende kommuneplanlægning. Byrådet har med forslaget til kommuneplanstrategi besluttet, at kommuneplanen skal revideres i sin helhed. 

 

Kommuneplanstrategien omhandler fire højt prioriterede temaer i Esbjerg Kommune:

-       Klima og Bæredygtighed

-       Oplevelser og Kultur

-       Unge og Uddannelse

-       Erhverv og Udvikling

 

De fire temaer kan deles op som de er blevet her, men er reelt tæt sammenflettede i en dynamisk udviklingsdagsorden, der skal fastholde og udvikle Esbjerg Kommunes ambitiøse klimamål og stærke potentialer for bosætning og erhvervsudvikling.

 

Miljøvurdering

Esbjerg Kommune har afgjort, at forslaget til kommuneplanstrategi ikke kræver udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingslovens § 8 (lovbek. nr. 4 af 3. januar 2023).

            

Her kan du se strategien

Forslaget til Kommuneplanstrategi 2026-38 kan tilgås i Plandata eller via høringsportalen. Se her den grå boks med vedhæftede links.

 

 

Din mulighed

Har du bemærkninger eller ændringsforslag til forslaget til kommuneplanstrategi, skal disse indsendes skriftligt enten digitalt eller via brev.

 

Ved digital henvendelse kan du nederst på denne side finde en blå boks med teksten ”Sig din mening* og direkte herfra indsende dit svar.  

 

Ved fysisk henvendelse fremsendes brevet til Esbjerg Byråd, Teknik & Miljø, Kommuneplan & Klima, Torvegade 74, 6700 Esbjerg.

 

Alle henvendelser skal være modtaget senest onsdag den 06. september 2023.

 

Personoplysninger:

Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

Læs mere om vores behandling af dine persondata