Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Præmiering 2023

Stort tillykke til vinderne af Esbjerg Kommunes Byfonds Præmiering 2023: Maritimt Center, Riber Kjærgård Landbrugsskole og Bramming Stationsbygning

Maritimt Center

Maritimt Center præmieres for innovativ arkitektur hvor form og funktion skaber helheden

På kanten af Esbjerg Strand ligger Det Maritime Center. Bygningen, der huser klubber, som relaterer sig til de stedsbunde aktiviteter, stod færdig i 2023, og den er et resultat af samarbejdet mellem Werk, Snøhetta, Oluf Jørgensen og Esbjerg Kommune.Visionen har allerede fra starten været klar: Man ville skabe en bygning hvor det rationelle og det poetiske mødes.

Esbjerg Kommunes Byfond vil med denne præmiering belønne den grundlæggende forståelse af stedets kvaliteter og udfordringer, og at der ud fra dette er skabt et smukt og nytænkende bygningsværk som vi i Esbjerg kan være stolte af. Et bygningsværk der ikke alene bliver bemærket i Esbjerg, men også på landsplan som vinder af Danish Wood Award 2023, Årets Building Awards og vinder af IOC IPC IAKS Architecture Prize.

Læs mere om præmiering af Maritimt Center

 

Riber Kjærgård Landbrugsskole

Riber Kjærgård Landbrugsskole præmieres for flot restaurering som del af en harmo-nisk helhed af bygninger og landskab.

Riber Kjærgård, Kærgaard, omtales første gang i 1300-tallet. Riber Kjærgård har haft en lang og kompliceret bygningshistorie med mange ejere og flere ombygninger. I 1600-tallet var det egnens største hovedgård, i 1868-1940 fungerede gården først som fat-tiggård, og senere som hjem for vanskelige piger. I 1940 blev et faldefærdig Riber Kjær-gård overtaget af staten og gennemgribende restaureret og i 1949 omdannet til den selvejende institution, Landbrugsskolen Riber Kjærgård.

Esbjerg Kommunes Byfond vil med denne præmiering belønne den fornemme restaurering og den vedholdenhed, det har krævet af fastholde en fungerende skole under-vejs.

Læs mere om præmiering af Riber Kjærgård Landbrugsskole

Bramming Banegård

Bramming Stationsbygning præmieres for renovering i respekt for bygningens oprindelige udtryk.

I 1874 blev jernbaneforbindelsen mellem Lunderskov og Esbjerg anlagt. Samtidig op-førtes en række stationsbygninger, hvoraf Bramming var en af de vigtigste. Dette ses tydeligt ved at DSB i 1874 lod opføre en muret stationsbygning tegnet af arkitekt Tho-mas Arboe, mens stationsbygningen i Esbjerg kun blev opført som et langt træskur. Tog- og godstrafikken steg hurtigere end forventet i Vestjylland og det skabte en stor befolknings- og erhvervsvækst i stationsbyerne.

Esbjerg kommunes Byfond vil med den aktuelle præmiering af hele stationsbygningen belønne den omhyggelige og ydmyge tilgang, man har haft til renoveringen. Det er lykkedes både at tage hensyn til æstetik og funktion hvor den historiske bygning er istandsat med særlig respekt for de fine oprindelige detaljer, og samtidig skabe optimale rammer for en stationsbygnings daglige summen af liv fra både rejsende og gæster i ”Stationsstuen”. Det er Esbjerg Kommunes Byfonds håb, at den tilgang, som byg-herre har haft til opgaven, kan være til inspiration for andre projekter, hvor en histo-risk vigtig bygning med et særligt arkitektonisk potentiale skal bevares i velfungerende helhed.

Læs mere om præmiering af Bramming Banegård