Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

SSA eller SSH til fast aftenvagt stilling ved Bytoften

Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til fast stilling i aftenvagt ved Bytoften

Da én af vores fantastiske medarbejdere er kommet ind på drømme-uddannelsen, søger vi en ny kollega. Vi søger en social – og sundhedshjælper eller en social- og sundhedsassistent til en fast stilling 28 timer pr uge, primært aftenvagt, arbejde hver 2. weekend. Opstart senest 1. september 2020, gerne før.

Plejehjemmet Bytoften består af 54 boliger fordelt på to afdelinger. Teamet består af SSH’ere, SSA’ere samt husassistenter og har et godt tværfagligt samarbejde med terapeuter og sygeplejersker, bl.a. ved ugentlige triageringsmøder ud fra TOPS.

På Bytoften mødes du af:

  • Ambitiøse kolleger med høj faglighed og som er socialt engagerede
  • Indflydelse og faglige udfordringer
  • Et grundigt introduktionsforløb
  • Kolleger, som interesserer sig for dig og sparrer med dig i kendte og ukendte udfordringer
  • Udvikling i praksis og på skolebænken
  • Sundhedsfaglige opgaver, der varierer og spænder bredt
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Gode rammer og medindflydelse
  • Kontinuerligt fokus på og indsats for det gode arbejdsmiljø, som vi går langt for at bevare
  • En organisation, som brænder for at udvikle og ”brande” Plejehjem, som et attraktivt sted at bo og som en fantastisk arbejdsplads.

På Bytoften forventer vi at:
  • Du er positiv i din kommunikation og er en god rollemodel for dine kollegaer.
  • Du kan prioritere dine opgaver og hæver dig op i helikopter perspektiv når du er i brændpunkter.
  • Du deltager med en positiv holdning i udviklingen af Plejehjem i Esbjerg Kommune
  • Du arbejder i alle henseender mod at sikre kvalitet i den leverede faglige indsats
  • Du arbejder opsøgende og bidrager med nye tanker og initiativer, så vi til stadighed udvikler os
  • Du indgår aktivt og positivt i samarbejde med de pårørende

I teamet arbejder vi vedholdende med det gode arbejdsmiljø, arbejdsglæde og trivsel. Vi har en anerkendende kommunikation og vores tilgang er med baggrund i borgerperspektivet og vi støtter borgernes egenomsorg gennem mestring. Vi vægter humor og sociale aktiviteter højt. I 2019 blev vi kåret som årets arbejdsplads af FOA Esbjerg, det er vi meget stolte af!

Kan du nikke genkendende til ovenstående, ser vi frem til din ansøgning.

Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til teamleder Marie Wraae Bendixen tlf. 24 94 06 70 bedst mellem kl. 8-9 eller på mail til maben@esbjergkommune.dk
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres

Ved ansættelse som social- og sundhedsassistent skal autorisations-ID oplyses.

Ansøgningsfrist
23. juli 2020

Samtaler vil blive afholdt i uge 31.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
 

 

Fakta

Arbejdstid

Deltid (over 21 timer)

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

23-07-2020 23:59

Tiltrædelse

1. september 2020

Kontaktperson

Marie Wraae Bendixen
Telefon 24 94 06 70