Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Leder til Borgerrettet Forebyggelse

Leder til Borgerrettet Forebyggelse

Esbjerg Kommunes Sundhedscentre søger ambitiøs og engageret Leder til Borgerrettet forebyggelse, Sundhed & Omsorg
 
Brænder DU for at arbejde på sundhedsområdet helt tæt på borgerne, hvor der i fællesskab skabes nærværende sundhedsindsatser med høj kvalitet og engagement – så læs med her
 
I Borgerrettet forebyggelse arbejder vi dedikeret og tæt på borgerne. Vores tilgang er evidensbaseret og med afsæt i vedtagne strategier og politikker, som relaterer sig til forebyggelsesområdet. Vi møder og tilrettelægger indsatsen med borgeren ud fra et helhedsperspektiv, med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, behov, motivation og parathed.

I Borgerrettet forebyggelse arbejdes der bl.a. med:

  • Forebyggende hjemmebesøg
  • Forebyggende indsatser på bl.a. røg, mental sundhed og mad & måltider
  • Lærings og mestringskurser
  • Frivillighed og samskabelse

Området for den borgerrettet forebyggelse er i en spændende udvikling, og er borgernært forankret med medarbejdere på kommunens sundhedscentre. Du vil derfor bevæge dig mellem kommunens fem sundhedscentre, fordelt på tre matrikler i Esbjerg, Ribe og Bramming. 
 
Som leder af afdelingen, kan du se frem til opgaver bl.a. indenfor:
  • Arbejde ud fra Esbjerg kommunes Vision 2025 ”Energi til mere”
  • Bidrage til at indsatserne bliver borgernære
  • Lede en afdeling med høj faglighed, tværprofessionelle og engagerede medarbejdere samt understøtte kompetenceudvikling heraf
  • Bidrage til og understøtte samarbejdsrelationer internt og eksternt
  • Sikre at den økonomiske, organisatoriske, personale og driftsmæssige ramme for afdelingen overholdes
  
Dine faglige kompetencer er vigtige, som leder af afdelingen. Hvorfor følgende vægtes:
  • En sundhedsfaglig baggrund på professionsbachelor niveau eller tilsvarende
  • Du har, eller er påbegyndt, en diplomuddannelse i ledelse
  • Stærke pædagogiske kompetencer i forhold til formidling samt vejledning af forskellige målgrupper
  • Ledelsesmæssig erfaring med sundhed og ældreområdet
  • Erfaring med organisering, udvikling og implementering af nye sundhedsfaglige tiltag
  • Erfaring med at være ansat i en politisk styret organisation
 
Personlige kompetencer er ligeledes vigtige, som leder af afdelingen. Hvorfor følgende vægtes: 
  • Fleksibel, positiv og robust person, med lyst og evne til at indgå i tætte samarbejdsrelationer med mange forskellige grupper af mennesker
  • Arbejder selvstændig og er god til at åbne døre og vedligeholde relationer
  • Arbejder målrettet og engageret
  • Er tillidsskabende med synlig og anerkendende ledelsesstil
  • Er en dygtig kommunikator i tale og skrift

I samarbejdet ser vi frem til at kunne tilbyde bl.a.:
  • En velfungerende afdeling med medarbejdere der bidrager konstruktivt i en omskiftelig hverdag
  • Mulighed for at påvirke stillingens indhold
  • Varierende arbejdsopgaver, faglige udfordringer og uhøjtidelig omgangstone
  • Stor frihed og kompetence inden for egne arbejdsopgaver og ledelsesområde
  • Faglig sparring ved nærmeste leder
  • Kollegialt fællesskab i sundhedscentrenes lederteam
  • Opkvalificering ved behov

Ydereliger oplysninger: Leder af Sundhedscenter
Birgit Klockmann Jørgensen jorg@esbjergkommune.dk, mobil 24 59 59 33.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse snarest.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og den faglige organisation.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist:
14. august 2020

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Ansøgning sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.
 

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

14-08-2020 23:59

Tiltrædelse

Snarest mulig

Kontaktperson

Birgit Klockmann Jørgensen
Telefon 24 59 59 33