Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Koordinerende beskæftigelsesrådgiver, Jobafklaring

Koordinerende beskæftigelsesrådgiver - til indsatsen ved Jobcenter Esbjerg, Jobafklaring

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentlig med mulighed for ansættelse den 1. marts 2022 eller efter aftale.

Jobafklaring er en afdeling af Jobcenter Esbjerg. Vi er opdelt i fem sektioner, som primært beskæftiger sig med opfølgning i sygedagpengeforløb, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob.

Den faste stilling er tilknyttet Sektion 3 med opfølgning af borgere, der er sygemeldt i et jobafklaringsforløb på baggrund af enten en somatisk eller psykisk lidelse.

Jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at den sygemeldte får en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, som støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Vi søger en kollega, der har erfaring med beskæftigelsesindsatsen og som har mod på udfordringer i hverdagen. Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, som du har mulighed for selv at være med til at præge. Du får ligeledes mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt blandt engagerede og kompetente kollegaer.


Vi lægger vægt på at:

  • Du har erfaring med beskæftigelsesindsatsen.
  • Du trives i en resultatorienteret organisation/afdeling.
  • Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og engageret.
  • Du samarbejder på et professionelt niveau.
  • Du er fleksibel og nuanceret i opgaveudførelsen.
  • Du har en åben, direkte og tillidsfuld kommunikationsform.
  • Du har flair for IT og interesse for digitale løsninger.
  • Du har en serviceorienteret tilgang til virksomhedssamarbejdet.

Dine opgaver vil overordnet bestå i:
  • Opfølgning på sygemeldte i jobafklaringsforløb med somatiske/psykiske problemstillinger.
  • Kontakt til arbejdsgivere.
  • Samarbejde med jobkonsulenter, mentorer og sundhedsfagligt personale.
  • Samarbejde med virksomheder.
  • Information og vejledning af sygemeldte i forhold til arbejdsmarkedet.
  • Visitation til revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.
  • Administrativt arbejde.

Pr. den 1. november 2020 har vi i Jobcenter Esbjerg et 3-årigt forsøg, hvor den enkelte medarbejder kan vælge mellem en 4 eller 5 dages arbejdsuge. Vælger du 4 dage, har du fri om fredagen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du henvende dig til sektionsleder Rikke Elmstrøm på tlf. 76165737.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist den 28. januar 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 7. februar 2022.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
ExportPublishRead

 

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

28-01-2022 23:59

Tiltrædelse

01.03.2022 eller efter aftale

Kontaktperson

Rikke Elmstrøm
Telefon 76165737