Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Lille Åmosen

Lille Åmosen er for dig, der er helt eller delvis selvhjulpen. Vi arbejder uden deadline, og tilbyder samtidig hyggeligt samvær i et socialt fællesskab.

Lille Åmosen ligger i selvstændige bygninger i forbindelse med Åmosen. Vi er en dynamisk og stemningsfuld arbejdsplads med en masse glade mennesker. 

Lille Åmosen er et hus, hvor opgaverne bliver udført med fokus på faglighed og pædagogiske metoder i et respektfuldt og anerkendende miljø. Vi arbejder med at styrke dine sociale relationer, og har fokus på det personlige, faglige og sociale plan. Vi lægger vægt på at støtte og vejlede dig i at have medbestemmelse på din arbejdssituation. Det jeg kan, gør jeg selv.

I vores hus tilpasser vi os hele tiden, så vi altid skaber kendte og trygge rammer for dig og dine kollegaer. Vi har altid fokus på at løse konflikter og hjælper med at løse dem, så alle føler sig som en del af fællesskabet.

Sammen med dig laver vi en ugeplan, som passer til dine interesser, kompetencer og indsatsmål.

Vores værksteder er åbne om formiddagen, og vi har fælles aktiviteter om eftermiddagen.

Du kan herunder læse, hvad vi laver om formiddagen og eftermiddagen i Lille Åmosen.

Formiddag og eftermiddag i Lille Åmosen