ESBJERG KOMMUNE

REGULATIV FOR PARKERING I INDRE BY.

REVIDERET 1998

 

§1 VEDTAGELSE OG IKRAFTTRÆDELSE

Dette regulativ er vedtaget af Esbjerg Byråd den 27. april 1998 til ikrafttrædelse samme dato.

§2 ANVENDELSE AF REGULATIVET

Regulativet indeholder retningslinjer for administrationen i Esbjerg Kommune af visse bestemmelser om parkeringsarealer anført i Bygningsreglementet, Byggeloven, Lov om planlægning, Lov om offentlige veje, privatvejsloven samt Lom om færdsel.

Regulativet bringes i anvendelse i indre by (se afgrænsning på kortet herunder) ved alle ansøgninger efter Byggelovens §2, stk. 1 a-c, det vil sige ved alle bebyggelser, bygningsudvidelser samt ved ændret benyttelse. Parkeringsbåse der skal tilvejebringes i parkeringsfonden skal være erhvervet inden byggetilladelse meddeles.

§3 PARKERINGSANLÆGGENES ANVENDELSE

De parkeringsanlæg, der skal tilvejebringes efter dette regulativ, er udlagt til ejendommens brugere og kan ikke bortsælges, udlånes eller udlejes til anden side.

§4 PARKERINGSANLÆGGENES ADGANGSFORHOLD OG UDFORMNING

§4, stk. 1. Parkeringsanlæggene skal afgrænses og de enkelte båse afmærkes efter vejledningen ”Vejdirektoratets vejregler for den geometriske udformning af trafikarealer i byer” (se bilag 2) under hensyntagen til nærmere angivne vejlinjer, udvidelseslinjer, oversigtslinjer, byggelinjer mv. samt de i Bygningsreglement 95, kap. 2.1.2 nævnte bestemmelser om opholdsarealer og gældende lokalplaner.

§4, stk. 2. Adgangsforholdene til de enkelte parkeringsanlæg skal godkendes af Teknik & Miljøudvalget og udformes med de fornødne bredde-, oversigts-, hegnings- og højdeforhold.

Der tages hensyn til de enkelte parkeringsanlægs størrelse og anvendelse samt færdslen på de tilgrænsende veje, jf. § 70 og § 74 i Lov om offentlige veje.

§4, stk., 3. I forbindelse med godkendelsen af adgangsforhold kan politimesteren i samråd med Byrådet fastsætte særlige færdselsregulerende bestemmelser (ensretning m.v.) for de enkelte overkørslers benyttelse. Tilsvarende bestemmelser kan om fornødent fastsættes for parkeringsanlæggets interne trafik.

§ 4, stk. 4. Der regnes kun med parkering for personbiler og varebiler med en totalvægt på indtil 3500 kg, idet parkeringsbåse i fælles parkeringsanlæg i princippet udføres som en 90º parkering som vist i bilag 2.

§ 5 PARKERINGSKRAV

§ 5, stk. 1. Inden for det i § 2 nævnte område fastlægges følgende parkeringskrav, som beregnes efter almindelige afrundingsregler.

Følgende sektion er ændret ved beslutning i Plan & Miljøudvalget den 15.11.2010:

§ 5, stk.1, litra a. En parkeringsbås for hver 50 m² etageareal til butikker, grillbarer og restaurationer inkl. tilhørende lager-, arkiv- og depotrum.

Hvor den tidligere lød: (§ 5, stk.1, litra a. En parkeringsbås for hver 50 m² etageareal for de første 600 m² etageareal til butikker, grillbarer og restaurationer inkl. tilhørende lager-, arkiv- og depotrum.

Herefter en parkeringsbås for hver 33 ¹⁄3 m² af de resterende m² etageareal til butikker, grillbarer og restaurationer inkl. tilhørende lager-, arkiv og depotrum.)

§ 5, stk. 1, litra b. En parkeringsbås for hver 75 m² etageareal til kontorer, klinikker, fabriks- og værkstedsbygninger.

§ 5, stk. 1, litra c. En parkeringsbås for hver 100 m² etageareal til lagerbygninger.

§ 5, stk. 1, litra d. En parkeringsbås for hver 125 m² etageareal til boliger, dog mindst ½ parkeringsbås for hver bolig og en parkeringsbås for enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende.

§ 5, stk. 1, litra e. En parkeringsbås for hver 200 m² etageareal til ældreboliger (én parkeringsbås for hver 3. ældrebolig).

§ 5, stk. 1, litra f. En parkeringsbås for hver 200 m² etageareal til ungdomsboliger (Én parkeringsbås for hver 6. værelsesenhed).

§ 5, stk. 2. Der kræves ikke parkering til uudnyttede tagetager samt lager-, arkiv- og depotrum i kældre og tagetager.

§ 5, stk. 3. Ved tilbygninger beregnes parkeringskravet kun for selve tilbygningen efter reglerne i stk. 1. Dog kan et eventuel overskud af parkeringsbåse fra den eksisterende bebyggelse efter Bygnings- og Byplanudvalgets godkendelse medregnes for den samlede fremtidige bebyggelse. Parkeringskravet bortfalder, såfremt det bliver mindre en 1,0.

§ 5, stk. 4. Ved ændret benyttelse af en bebyggelse beregnes parkeringskravet som differencen mellem parkeringskravene til den eksisterende og den fremtidige benyttelse efter reglerne i stk. 1. Parkeringskravet bortfalder, såfremt det bliver mindre end 1,0.

§ 5, stk. 5. Bygnings- og byplanudvalget fastsætter i hvert enkelt tilfælde, hvor mange af de i stk. 1 krævede parkeringsbåse, der skal indrettes og dimensioneres for invalidebiler, jf. bilag 2.

§ 5, stk. 6. Parkeringskravene kan ændre af Bygnings- og Byplanudvalget, hvis bebyggelsens benyttelse skønnes mere eller mindre parkeringskrævende, afhængig af antallet af boligenheder, virksomhedens art, antallet af beskæftigede, behovet for kundeparkering mv., ligesom parkeringskravet til vare- og lastbiler fastsættes af udvalget i hvert enkelt tilfælde.

§ 6 PARKERINGSANLÆGGENES PLACERING

§ 6, stk. 1. Bebyggelsens parkeringsarealer skal jf. Bygningsreglement 95, kap. 2.1.3, stk. 1, etableres på ejendommens grund.

§ 6, stk. 2. Hvis bygherren ikke kan anlægge det antal parkeringsbåse, som kræves efter § 5 kan Bygnings- og Byplanudvalget efter særlig ansøgning dispensere fra parkeringskravet, mod at bygherren indbetaler et bidrag med de af Byrådet herom fastsætte regningslinjer, jf. § 7.

§ 7 FÆLLES PARKERINGSANLÆG, PRISFASTSÆTTELSE MV.

§ 7, stk. 1. Byrådet fastsætter vilkårene og størrelsen af bidrag ved indbetalinger til den kommende parkeringsfond.

§ 7, stk. 2. Indbetaling af bidrag efter § 6, stk. 2 giver ikke den pågældende bygherre fortrinsret til benyttelse, afmærkning eller beskiltning af parkeringsbåse i de fælles parkeringsanlæg.

§ 7, stk. 3. Politimesteren kan i samråd med Byrådet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på anlæggets udnyttelse eller indretning, herunder fastsætte eventuelle parkeringsrestriktioner, svarende til de bestemmelser, herunder parkeringsafgifter, som er gældende for egentlige, offentlige tilgængelige parkeringsanlæg i det pågældende kvarter.

§ 7, stk. 4. Byrådet forbeholder sig ret til at godkende ændringer, omlægninger eller overbygninger af de fælles parkeringsanlæg.

§ 7, stk. 5. Byrådet godkender retningslinjer for

• anlæg af de fælles parkeringsanlæg. Det vil sige etablering af selve parkeringsanlæggene med tilhørende afmærkning, beplantning og belysning samt eventuelt opsætning af parkeringsautomater.
• drift og vedligeholdelse. Det vil sige belysning og vedligeholdelse af ovennævnte anlæg samt opkrævning af eventuelle parkeringsafgifter.
• renholdelse mv. Herunder snerydning og glatførebekæmpelse samt renholdelse af selve parkeringsanlæggene med tilhørende beplantning mv.

§ 7, stk. 6. Byrådet godkender opkrævning af et årligt beløb til dækning af udgifter til vedligeholdelse, drift mv. af de fælles parkeringsanlæg med et ligeligt beløb for hver enhed.

§ 7, stk. 7. Indbetalte bidrag efter § 6, stk. 2 kan ikke gøres til genstand for omsætning, men skal stedse følge den ejendom, det stillede parkeringsvilkår angår, ligesom bidrag ikke kan kræves refunderet af Esbjerg Kommune ved eventuel bortfald af de faktorer, der har givet anledning til parkeringskravet.

Dette regulativ erstatter regulativ af 22. juni 1992. Ud over redaktionelle ændringer er bestemmelserne i forhold til det tidligere regulativ i det væsentlige kun ændret med hensyn til § 5.

Esbjerg Byråd, den 27. april 1998.

 

                                     Johnny Søtrup                   Erik Brinck

                               Teknisk direktør

 

BILAG 1

DEFINITIONER

Ved parkeringsarealer forstås arealer, som i henhold til en tilladelse efter Byggeloven er udlagt til eller på anden måde forbeholdt til parkeringsformål, og som ikke uden Byrådets samtykke kan anvendes til andet formål.

Ved parkeringsanlæg forstås ikke bare anlagte parkeringsbåse, herunder normal overfladeparkering, men tillige parkeringsbåse i form af tag- og kælderparkering eller parkeringshuse mv.

Ved parkeringsbåse forstås en til en enkelt person- eller varevogn anlagt og særligt afmærket del af et parkeringsanlæg.

Ved privat parkeringsanlæg forstås et parkeringsanlæg, som alene betjener en enkelt ejendom.

Ved fælles parkeringsanlæg forstås et af Kommunen godkendt fælles parkeringsanlæg, hvoraf en større eller mindre del indgår i den kommunale parkeringsordning.

4.4.3 Dimensioner

Figur 21 viser bestemmende mål for 5 forskellige former for parkeringsgrader for personbiler, nemlig længdeparkering med båsene placeret to og to, 30º, 45º og 60º skråparkering samt vinkelret parkering.

Målene i firkantet parentes kan anvendes, hvor man kan tolerere en ekstra bakning. Hvor der er snæver plads, og hvor de parkerende er vant til at færdes, for eksempel på svagt trafikerede trafiksanerede boliggader, kan disse reducerede mål anvendes, ligesom de enkelte båses længde kan reduceres fra 5,0 til 4,6 m. De dertil svarende mål er anført i rund parentes i figur 21.

Med større båsbredder end de viste kan manøvrearealets bredde reduceres. Ved 90º parkering og en båsbredde på 2,5 m kan således benyttes en manøvreareal-bredde på 7,0 m.

Hvis ventende bilister skal kunne passeres af søgende, bør manøvrearealet være mindst 4,0 m bredt.

Hvis der ønskes en hurtigere afvikling af biltrafikken, f.eks. i forbindelse med korttidsparkering med stor udskiftning, kan der vælges bredere parkeringsbåse og/eller manøvrearealer end angivet i figur 21.

Hvor en parkeringsbås placeres op ad en væg, bør dens bredde forøges med 0,5 m af hensyn til åbning af bildørene. Også ind- og udstigning med varer, f.eks. ved et butikscenter, kan give anledning til valg af bredere båse.

4.5 Invalidevognspladser

4.5.1 Etablering

På parkeringsanlæg bør der nærmest de primære trafikmål efter behov etableres parkeringsbåse beregnet for invalidebiler.

Sådanne båse skal være særligt afmærkede, og må kun benyttes til parkering af biler med invalidevognsskilt.

4.5.2 Udformning

Parkeringsbåse beregnet for invalidebiler bør normalt indrettes med hensyntagen til kørestolsbrugeres pladsbehov ved ind- og udstigning. Det kan ske ved

• at båsene etableres med en bredde på mindst 3,5 m.
• at båsene placeres så de grænser op til arealer, der kan benyttes ved ind- og udstigning, dvs. gang- og opholdsarealer eller ganske svagt trafikerede kørearealer. Herved kan en bredde på 2,5 m accepteres.
• at to pladser ved siden af hinanden deler et ekstra areal, således at der på den enkelte bås bliver mulighed for at benytte en bredde på 3,5 m.

Mellem parkeringsbåsene og et eventuelt fortov eller fodgængerrepos bør der etableres en rampe af mindst 1,5 meters bredde, som uden besvær kan forceres af kørestole, dvs. med hældning 1:10*.

*Opmærksomheden henledes på at bygningsreglementet kan have strengere krav.

Kilde:          Byernes trafikarealer

                 Hæfte 9

                 Anlæg for parkering og standsning m.v.

                 Vejdirektoratet – Vejregeludvalget – Juni 1991

RIBE KOMMUNE

REGULATIV FOR PARKERING I RIBE BY.

 

0 R I E N T E R I N G OM BESTEMMELSER FOR PARKERINGSFOND I RIBE BY

BAGGRUND FOR PARKERINGSFONDEN.

Det fremgår af det gældende bygningsreglement at der skal etableres parkeringspladser på egen grund. Såfremt dette ikke er muligt og fælles parkering efter bestemmelserne i bygningsreglementet heller ikke kan realiseres, kan byrådet efter ansøgning fra bygherren tillade, at antallet af pladser nedsættes mod, at ejendommens ejer yder et bidrag til kommunens parkeringsfond. Penge fra denne fond er og bliver anvendt til anlæg af offentlige parkeringspladser.

Hvordan beregnes antal p-pladser?

Beregning af antallet af p-pladser sker ud fra Bygningsreglementets bestemmelser om bruttoetagearealer og ud fra følgende parkeringsplads krav:

NYBYGGERI.

1)                         For butikker, restauranter og lignende salgsarealer:            1,50 p-plads pr. 50 m²

2)                         For kontor, lagerarealer m.v.
(herunder pengeinstitutter, forsikringsbutikker)                   1,00 p-plads pr. 50 m²

3)                         A. For boliger                                                                                         1,00 p-plads pr. bolig
                             B. For klub-, kollegieværelser o.l.                                                  0,50 p-plads pr. vær.
                             C. For hotelværelser (enk./dob.)                                                  0,75 p-plads pr. vær.
                             D. For ældreboliger                                                                             0,75 p-plads pr. bolig

 

TILBYGNINGER.

Ovennævnte regler gælder i fuldt omfang.

OMBYGNING AF EKSISTERENDE BYGNINGER.

Ved ombygninger med anvendelsesændringer tages udgangspunkt i, at en ejendoms parkeringsforhold er lovlige (uanset om bygnings­ reglementets bestemmelser herom er opfyldt eller ej).

Det vil sige, at man beregner hvor mange parkeringspladser, der kræves til en ejendom, inden der foretages ændringer af anvendelsen, samt en opgørelse efter ændringen.

Der sker dog ingen "tilbagebetaling", hvis der efter en anvendelsesændring bliver et negativt krav, f.eks.

Før ændring:                                14 p-pladser
Efter ændring:                              10 p-pladser

 

PARKERINGSFONDSAFGIFT.

Prisen pr. parkeringsplads er p.t. fastsat til 20.000,00 kr. Ved opkrævning af parkeringsfondsafgiften  omregnes ovennævnte krav til en m² afgift således:

 

1)                         For butikker m.v.                                                    600,00 kr./m²

2)                         For kontor, lagerarealer m.v.                                  400,00 kr./m²

3)                         For boliger                                                                 20.000,00 kr./bolig

 

Beregningen sker ud fra hele m², således at der sker op-/nedrunding ved 0,5 m².

Bidrag til parkeringsfonden vil blive opkrævet i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse og forfalder til betaling sammen med byggetilladelsen i øvrigt.

 

UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ

Med venlig hilsen

 

J. Elsted Hansen                                                                          Erling Sonne

Fmd.                                                                                                          afd.ark

BRAMMING KOMMUNE

RETNINGSLINJER FOR PARKERING I BRAMMING.

REVIDERET 1987

 

RETNINGSLINIER OG BESTEMMELSER FOR UDFØRELSE AF PARKERINGSANLÆG

I BRAMMING OG GØRDING BYMIDTER

§ 1 FORMÅL

Stk. 1. Formålet med nærværende retningslinjer og bestemmelser er, at fastlægge krav til udførelse af parkeringsanlæg i det i § 2 nævnte område, og at fastlægge retningslinjer for en parkeringsfond, gældende for samme område, som et tilbud fra byrådet til de grundejere, der ikke kan eller har vanskeligt ved at opfylde de nævnte parkeringskrav.

§ 2 OMRÅDER

Stk. 1. Følgende retningslinjer og bestemmelser gælder for områderne vist på kort 1 og 2.

 

KORT 1 Gørding bymidte Mål 1:4000

KORT 2 Bramming bymidte Mål 1:4000

§ 3 ANVENDELSE

Stk. 1. Retningslinjerne 09 bestemmelserne bringes i anvendelse ved alle ansøgninger efter byggelovens § 2, stk. 1, ø-c, det vil sige ved:
 

1. Ny bebyggelse, herunder udvidelse af eksisterende bebyggelse
    
2. Ændret anvendelse eller ombygning, som giver anledning til forøgelse af parkeringsbehovet.

§ 4 PARKERINGSBEHOV

Stk. 1. Inden for det i § 2 nævnte område fastlægges følgende parkeringskrav:

1. Dagligvareforretninger (fødevarer)
   0,040 P-plads pr. påbegyndt m2
   butik
    
2. Udvalgsvareforretninger (såsom manufaktur, skotøj etc.)
   0,025 P-plads pr. påbegyndt m2
   butiksareal
    
3. Pengeinstitutter
   0,033 P-plads pr. påbegyndt m2
   ekspeditionslokale
    
4. Hoteller, cafeterier og bodegaer m.v.
   0,040 P-plads pr. påbegyndt m2
   restaurationslokale inkl. mødelokale, sale m.v.
    
5. Beboelse
   0,010 P-plads pr. påbegyndt m2
   boligareal
    
6. Liberale servicefunktioner
   
       I. Læger, tandlæger etc.
          0,050 P-plads pr. påbegyndt m2
          erhvervsareal
   
      II. Advokater, ejendomsmæglere etc.
          0,025 P-plads pr. påbegyndt m2
          erhvervsareal
    
7. Lagerrum, birum, værksteder, fremstillingslokale i øvrigt
   0,020 P-pladser pr. påbegyndt m2
   erhvervsareal

Stk. 2. Parkeringsbehovet er at beregne på grundlag af de l § 3 pkt. a og b omtalte foranstaltninger.

Stk.3. Ved tilbygninger samt ændring af en ejendom eller dele af en ejendoms etagearealer til en efter byrådets skøn mere parkeringskrævende anvendelse, forbeholder byrådet sig ret til at stille større krav end de i stk. 1 nævnte.

§ 5 PARKERINGSPLADSERNES PLACERING

Stk.1. De til bebyggelsen nødvendige parkeringspladser skal i­ følge bygningsreglementet 1977, kap. 2.1.3. stk. 1, etableres på ejendommens grund.

Stk.2. Såfremt ejendommens grundareal ikke giver mulighed for anlæg af det i forbindelse med det ansøgte byggeri stillede parkeringskrav, er der grundlag for at søge overenskomst med byrådet om anlæg af de manglende parkeringspladser eller, hvor det er muligt og i øvrigt kan indpasses i de kommunale planer, at erhverve et areal af kommunen til anlæg af de manglende parkeringspladser efter en af byrådet godkendt plan. Pågældende parkeringspladser overdrages kommun8n vederlagsfrit efter anlægstidspunkt.

§ 6 PARKERINGSFOND

Stk. 1. Ansøgning om overenskomst med byrådet om etablering af parkeringspladser uden for egen grund behandles af teknisk udvalg, som indstiller ansøgningen til afgørelse i byrådet.

Stk.2. I de tilfælde, hvor byrådet finder dette hensigtsmæssigt, tilbydes grundejeren en overenskomst, hvorved byrådet forpligter sig til at anlægge det antal parkeringspladser, der ønskes anlagt uden for egen ejendom, mod at grundejeren inden byggetilladelse efter bygge­ lovens §  16, stk. 1 stiller bankgaranti for et beløb til parkeringsfonden eller opnår aftale med byrådet om en afdragsordning heraf (jfr. §  7, stk. 2).

Ovennævnte beløb indbetales inden ibrugtagningstilladelse efter byggelovens § 16, stk. 2.

Stk.3. Parkeringsfondens midler anvendes til etablering af offentlige parkeringsanlæg, der betjener de i § 2 nævnte områder.

Stk.4. Byrådet etablerer løbende det antal offentlige parkeringspladser, som skønnes nødvendigt til betjening af de i § 2 nævnte områder.

§ 7 BETALING

Stk. 1. Det beløb, der indbetales til parkeringsfonden, base­ res på en pris pr. parkeringsplads.

Prisen er af byrådet fastsat til 15.ooo kr. pr. P-plads, gældende fra byrådets godkendelse af nærværende retningslinjer og bestemmelser. Beløbet vil være at regulere hver 1. januar efter det af Danmarks Statistik pr. 1. oktober umiddelbart forud udregnede reguleringsindeks for jordarbejder. (Omfattende jord-, afvandings-, belægnings- og færdiggørelsesarbejder, excl. asfaltarbejder). Første gang 1. januar 1983.

For grundejere, der er pålignet parkeringsfondbidrag i h.t. byggetilladelse før ovennævnte godkendelse fastsættes prisen til 12.ooo kr. pr. P-plads.

Stk. 2. På betingelse af at grundejeren er indforstået med at tiltræde pantsætning i den pågældende ejendom som sikkerhed for det pålignede beløb, kan der med byrådet aftale at beløbet afdrages over ejendomsskattebilletten over 5 år mod en forrentning af den til enhver tid værende rest gæld med 2% over nationalbankens diskonto pr. 1. juli forud for vedkommende regnskabsår (kalenderåret).

Pantsætning respekterer kun almindelig realkreditbelåning eller anden belåning indenfor tilsvarende lånegrænse, med mindre andet aftales i det enkelte tilfælde.

Stk. 3. Købsprisen for arealer erhvervet fra kommunen til anlæg at manglende parkeringspladser beregnes på grundlag af den pågældende pris pr. parkeringsplads, jfr. § 7, stk. 1, fratrukket en af byrådet godkendt anlægsudgift for parkeringspladser.

§ 8 BENYTTELSE

Stk. 1. Der kan ikke opnås fortrinsret til benyttelse af de af byrådet anlagte eller til kommunen overdragne parkeringspladser og ej heller til at få disse beskiltet eller afmærket på særlig måde.

§ 9 ÆNDRINGER I BESTEMMELSERNE

Stk. l, Ved udarbejdelse af lokalplaner for de enkelte karrer l bymidten kan der udarbejdes mere detaljerede bestemmelser for parkeringskrav på de enkelte grunde, samt regler for placering af parkeringsareal i forhold til given bebyggelse.

Sådanne ændringer i bestemmelserne kan ikke få indflydelse på de til den tid indgåede parkeringsoverenskomster mellem grundejere og byrådet.

§ 10 PÅTALERET

Stk. 1. Påtaleret vedrørende overholdelse af nærværende retningslinjer og bestemmelser har alene Bramming byråd.

Således vedtaget af Bramming byråd, den 18. januar 1982.

Tillæg nr. 1 til "Retningslinjer og bestemmelser for udførelse af parkeringsanlæg i Bramming og Gørding bymidte".

Med virkning fra regnskabsåret 1988 ændres følgende punkt i retningslinjerne:

§ 7 BETALING

Stk. 2 På betingelse af at grundejeren er indforstået med at til­ træde pantsætning i den pågældende ejendom som sikkerhed for det pålignede beløb, kan der med byrådet aftales at beløbet afdrages over ejendomsskattebilletten over 5 år med en forrentning af den til enhver tid værende restgæld med en af byrådet vedtaget rentesats.

Således vedtaget af Bramming byråd den 16. februar 1987.