På renseanlæg renses og behandles spildevandet før det udledes til nærliggende recipient. Rensningen foregår ved forskellige mekaniske, biologiske og kemiske processer.

Der er i løbet af den foregående spildevandsplanperiode foretaget en revision af den fremtidige struktur for spildevandsrensningen i Esbjerg- og Varde Kommune. Formålet var bl.a. at se på gevinster ved centralisering på tværs af kommunegrænsen eftersom DIN Forsyning Spildevand administrerer og driver renseanlæg i begge kommuner. Konklusioner med betydning for spildevandshåndteringen i Esbjerg Kommune fremgår herunder:

• Årre renseanlæg (Varde Kommune) nedlægges. Spildevand herfra pumpes via Grimstrup og Bramming N til rensning på Renseanlæg Øst.
• Bramming N nedlægges og pumpes til rensning på Renseanlæg Øst.
• Gørding renseanlæg nedlægges og pumpes til rensning på Renseanlæg Øst.
• Gredstedbro renseanlæg nedlægges og pumpes til rensning på Ribe renseanlæg som opgraderes.

Spildevandsrensningen vil på sigt baseres på følgende 4 renseanlæg:

• Renseanlæg Vest
• Renseanlæg Øst
• Ribe renseanlæg
• Mandø renseanlæg

Gredstedbro, Bramming N og Gørding renseanlæg bliver ikke nedlagt i den kommende spildevandsplanperiode, da nedlæggelse og centralisering kræver yderligere adskillelse af regn- og spildevand i oplandene til renseanlæggene.

Esbjerg Kommune har inden for den sidste spildevandsplanperiode foretaget en centralisering af rensestrukturen. Det betyder, at følgende renseanlæg er nedlagt:

• Endrup Renseanlæg
• Vejrup Renseanlæg
• St. Darum Renseanlæg

Rensning af spildevand
Rensning af spildevand fra kloakerede oplande i Esbjerg Kommune foregår på i alt 7 renseanlæg, som administreres og drives af DIN Forsyning Spildevand. Kapacitet og belastning på renseanlæggene fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2.1.1. Kapacitet, egenkontrol og recipient for renseanlæggene. PE-belastningen er opgjort med udgangspunkt i BI₅.

Placeringen af renseanlæggene kan ses på nedenstående kort.

Sikker drift af renseanlæggene opnås ved konstant fokus på at kunne modtage det tilledte spildevand og behandle det under anvendelse af færrest mulige ressourcer og udlede det med forureningskomponenter væsentlig under udlederkravene.

Tabel 1 angiver udledte forureningsmængder fra alle renseanlæg i 2020. Tallene er fra egenkontrollen på renseanlæggene.

Tabel 2.1.2. Udledte stofmængder fra renseanlæggene i 2020.

Idet alle recipienter har udløb til Vadehavet, angiver summen af de udledte mængder den samlede forureningsmængde, der udledes fra renseanlæggene til Vadehavet.

Tabel 2.1.3. Den samlede årlige udledning af BI₅, Total-N og Total-P i tons fra renseanlæggene de seneste år.

Slam og andre reststoffer
Slammet fra spildevandsrensningen i Esbjerg Kommune håndteres så vidt muligt som en ressource. En stor del af det producerede slam anvendes i biogasanlæggene på Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest, hvor der produceres el og varme. I 2020 blev 68% af det producerede slam på renseanlæggene i Esbjerg Kommune således sendt til biogasanlæggene. Biogasproduktionen bidrog i 2020 til en positiv energibalance på begge anlæg og en selvforsyningsgrad på el på 106 % på Renseanlæg Øst og 82 % på Renseanlæg Vest.

Inden slammet slutdisponeres, skal det behandles for at reducere vandindholdet i slammet. Dette sker pt. enten i slammineraliseringsanlæg eller ved centrifugering i dekantere.

Håndteringen af slam fra renseanlæggene i Esbjerg Kommune sker som angivet i Tabel 2.1.4.

Tabel 2.1.4. Slambehandling på de enkelte renseanlæg i Esbjerg Kommune. 

Slammineraliseringsanlægget i Måde er det største af sin art i Danmark. Anlægget behandler pt. spildevandsslam fra Renseanlæg Øst, samt som backup også fra Renseanlæg Vest.

Efter behandling benyttes slammet til gødningsformål på landbrugsjord eller deponi, afhængigt af forureningsgraden.

Slammet inddeles i tre forureningskategorier: A-, B- og C-slam. A-slam kan køres direkte til nyttiggørelse på landbrugsjord. B-slam skal efterbehandles og kan derefter køres til nyttiggørelse på landbrugsjord. C-slam skal køres til deponi eller forbrænding. Størstedelen af slammet fra renseanlæggene i Esbjerg Kommune er kategoriseret som A-slam, og i 2020 blev 91% af det producerede slam kørt på landbrugsjord.

Ud over slam er der følgende andre reststoffer fra renseanlæggene:

• Sand
• Ristestof
• Fedt

Sandet fra Renseanlæg Vest, Renseanlæg Øst og Ribe Renseanlæg vaskes og køres til genbrug hos RGS Nordic. Sandet fra de mindre anlæg køres på deponi.

Ristestof fra alle renseanlæg afhentes som restaffald til forbrænding.

Fedt fra Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst pumpes så vidt muligt på rådnetanke og anvendes til biogasproduktion. Fedt fra Ribe Renseanlæg og de mindre anlæg transporteres med slamsuger til Renseanlæg Øst, hvor det ledes til indløbet til renseanlægget, da det indeholder for meget ristestof til at blive ledt direkte til rådnetankene.

I tabel 2.1.5 vises en opgørelse af restmængder for 2020, fordelt på hhv. Renseanlæg Vest, Renseanlæg Øst, Ribe Renseanlæg og de andre renseanlæg samlet.

Tabel 2.1.5. Opgørelse over restaffald fra renseanlæggene i 2020. 

1.Det er målet, at renseanlæg i Esbjerg Kommune omdannes til bæredygtige ressourceanlæg.

1A. I planperioden skal det undersøges, hvordan renseanlæg i Esbjerg Kommune kan omdannes til bæredygtige ressourceanlæg med fokus på optimal udnyttelse af ressourcer i form af bl.a. energi og næringsstoffer i både spildevand og slam.

2. Det er målet at afklare om renseanlæg i Esbjerg Kommune skal etableres med rensning for indholdet af medicinrester og andre miljøfremmede stoffer.

2A. I planperioden skal det undersøges, om renseanlæg i Esbjerg Kommune skal indrettes med rensning for indhold af medicinrester og miljøfremmede stoffer.

3. Det er målet at kortlægge udslip af klimagasser relateret til spildevandsrensningen med henblik på at undersøge muligheder for reduktion.

3A. I planperioden skal renseanlæggenes udslip af klimagasser kortlægges på de anlæg, der indgår i den fremtidige rensestruktur, så der etableres grundlag for planlægning og prioritering af indsats til reduktion af klimaaftryk fra spildevandsrensningen.

4. Det er et mål at centralisere spildevandsrensningen iht. DIN Forsynings strukturanalyse.

4A. Årre Renseanlæg nedlægges og spildevandet ledes sammen med spildevandet fra Grimstrup til Renseanlæg Øst.

4B. Det afklares i 2022, hvornår Gørding Renseanlæg, Bramming Nord Renseanlæg og Gredstedbro Renseanlæg skal nedlægges.

4C. Der meddeles ny udledningstilladelse til Renseanlæg Øst.

4D. I forbindelse med opgradering af Ribe Renseanlæg vurderes det, om der skal meddeles ny udledningstilladelse når Gredstedbro renseanlæg nedlægges og spildevandet pumpes til Ribe.

Afløbssystemet i Esbjerg Kommune består primært af DIN Forsynings ledninger og spildevandsanlæg, men derudover også af:

• Private ledninger og spildevandsanlæg.
• Fællesprivate ledninger og spildevandsanlæg.
• Industrielle ledninger og spildevandsanlæg.
• Ledninger og spildevandsanlæg ifm. infrastrukturelle anlæg.

Ved private ledninger og spildevandsanlæg forstås afløbssystemer på privat grund, hvor kun én ejendom er tilsluttet ledningen. Eksempel herpå er det interne afløbssystem, som ejes, drives og vedligeholdes af den enkelte grundejer.

Grænserne mellem DIN Forsynings og den private del af afløbssystemet er fastlagt som illustreret på Figur 2.1.2.1 og 2.2.2.

Ved fællesprivate ledninger og spildevandsanlæg forstås afløbssystemer på privat grund, hvor flere end én ejendom er tilsluttet. Eksempel herpå er interne afløbssystemer, hvor to eller flere ejendomme har fælles tilslutning. Sådanne ledninger og anlæg ejes, drives og vedligeholdes af et privat spildevandslaug.

Fællesprivate ledninger og spildevandsanlæg skal være tinglyst eller på anden måde dokumenteret på skrift.

Eksempler på industrielle ledninger og spildevandsanlæg er: Udløbsledninger, interne ledninger og spildevandsanlæg til rensning eller forsinkelse inden tilslutning. Sådanne ledninger og anlæg ejes, drives og vedligeholdes af ejer.

Ved ledninger og spildevandsanlæg ifm. infrastrukturelle anlæg forstås systemer udelukkende anvendt til afvanding af veje, banelegemer, lufthavnsarealer, havnearealer og lign. Sådanne ledninger og anlæg ejes, drives og vedligeholdes af ledningsejeren.

Ud af Esbjerg Kommunes samlede areal på 74.250 hektar udgør det kloakerede areal i alt 6.350 ha, fordelt på følgende kloakeringsprincipper:

• Fælleskloak: 1.194 ha, svarende til 18,8%
• Separatkloak: 3.456 ha, svarende til 54,4%
• Spildevandskloakeret: 1.327 ha svarende til 20,9%
• Overfladevandskloakeret: 373 ha, svarende til 5,9% (dækker over arealer der enten er tilsluttet DIN Forsynings kloaksystem eller vej/havnearealer med egen regnvandsudledning)

Det fælleskloakerede areal i Esbjerg Kommune er i løbet af den foregående planperiode reduceret med 457 ha.

Kloakeringsprincippet fremgår af kort.Plandata.dk.

Forklaring af de fire kloakeringsprincipper

Separatkloak: Spildevand fra ejendomme skal ledes til DIN Forsynings spildevandsledning, hvorfra det ledes videre til behandling på renseanlæg. Regnvand fra ejendomme og vejarealer kan ledes til DIN Forsynings regnvandssystem eller nedsives lokalt, hvis forholdene tillader det.

Fælleskloak: Spildevand fra ejendomme skal, eventuelt sammen med regnvand fra både ejendomme og vejarealer, ledes til DIN Forsynings fællesledning og videre til behandling på renseanlæg – evt. med overløb til recipient undervejs.

Spildevandskloak: Spildevand fra ejendomme skal ledes til DIN Forsynings spildevandsledning. Afledningen af regnvand fra ejendommene er grundejers eget ansvar og kan ske ved nedsivning eller udledning til recipient.

Vejvands-/overfladevandskloakeret: Regnvand fra overfladearealer ledes til regnvandsledninger. Der er hovedsageligt tale om vejoplande med egne udledninger og tilladelser, hvor ledninger ejes og administreres af vejmyndigheden. I enkelte tilfælde findes områder med overfladevand tilsluttet DIN Forsynings regnvandsledning.

Kloakeringsprincipperne understøttes af signaturerne for afløbssystemet, idet DIN Forsynings ledninger er hhv. røde (spildevand), grønne (fællesvand) og blå (regnvand). Afløbssystemer ejet af andre, f.eks. vejmyndigheden, private eller staten fremgår med sort signatur.

DIN Forsynings afløbssystem består af følgende hovelementer:

• 1442 km hovedsystem med tilhørende brønde (tryk, gravitation og kanaler)
• 243 pumpestationer
• 84 regnvandsbassiner
• 235 separate regnvandsudløb (direkte eller via bassiner)
• 44 overløbsbygværker

Aldersfordelingen på DIN Forsynings ledninger i Esbjerg Kommune er vist i figur 2.2.1

Normalt vurderes levetiden for ledningsanlæg at være 75-100 år, men meget afhænger af omhyggelighed og materialekvalitet på etableringstidspunktet, jordbundsforhold, trafiklast, aggressiviteten af det vand der løber i ledningen m.m. De seneste års analyser af tilstanden på afløbssystemet i Esbjerg Kommune har vist, at særligt spildevandsledninger fra 1960´erne har en betydeligt lavere levetid og allerede nu (efter ca. 55-60 år) er saneringsmodne.

For pumpestationer og installationer på renseanlæg og i bygværker er levetiden væsentlig kortere.

Overløb fra fælleskloakerede områder

I fælleskloakerede områder er det som regel en pumpestation eller i sidste ende et renseanlæg, som begrænser, hvor meget vand der kan afledes fra systemet. Når pumperne eller renseanlægget ikke kan håndtere mere vand, typisk under kraftige eller længerevarende regnskyl, begynder ledningssystemet at blive fyldt op og det forplanter sig bagud i systemet, også kaldet tilbagestuvning. I nogle fælleskloakerede områder er der derfor etableret forsinkelsesbassiner, som fungerer som en ekstra volumenbuffer, som kan fyldes, indtil pumperne eller rensningsanlægget igen kan følge med. Når ledningssystemet inklusiv eventuelle forsinkelsesbassiner er fyldt, er der behov for ”aflastningsventiler” i form af overløbsbygværker (OBV). Overløb i forbindelse med indløb på renseanlæg har principielt samme funktion men omtales typisk som ”bypass”. Overløbsbygværkerne fungerer som fællessystemernes sikkerhedsventiler. Når fællessystemerne er fyldt helt op, kan vandet via overløbsbygværkerne udledes til en recipient, inden det begynder at skabe uhensigtsmæssige gener i form af opstuvning af spildevand i gaderne. Først under meget kraftige regnhændelser, hvor fællesledningernes maksimale kapacitet, inklusive bassiner og overløbsbygværker ikke længere kan følge med, begynder risikoen for vand i gaderne med de gener. det kan medføre.

I separate regnvandssystemer er der ikke den samme begrænsning fra pumper og rensningsanlæg. Her er det ledningsdimensionen og gradienten, som afgør, hvor meget vand der kan flyttes. Når makskapaciteten i separatsystemer indtræffer, medfører det ligeledes risiko for vand i gaderne, men her indeholder regnvandet ikke opblandet hus- og industrispildevand men blot regnvand.

Alle overløbsbygværker i Esbjerg Kommune er forsynet med riste, så de groveste fraktioner i det opblandede spildevand tilbageholdes inden udledningen til en recipient.

Der er grundlæggende 2 hovedårsager til, at overløb fra fællessystemer ønskes begrænset:

1. Indholdet af næringsstoffer (primært N og P) og organisk stof fra afledning fra fællessystemer er højere end for regnvand og kan dermed have en negativ effekt på specielt sårbare eller mindre vandløb hvis der er mange og/eller langvarige overløb.

2. Hygiejniske forhold og bakteriel påvirkning. Overløb fra fællessystemer kan indeholde store koncentrationer af fækale bakterier og vira. De overlever generelt ikke længe i det fri, men ved udledning i områder med badevandsinteresser, kan det medføre badeforbud, hvis bakteriekoncentrationerne er for høje. Derudover kan overløbene have en negativ æstetisk påvirkning i form af lugtgener samt visuel påvirkning, da det ikke altid er alt papir og lign., som bliver tilbageholdt i bygværkets riste.

I Esbjerg Kommune er der 44 aktive overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder. Udledningerne herfra varierer kraftigt fra bygværk til bygværk, jf. udløbsskemaer med type betegnelsen ”OV”. De udledte vand- og stofmængder findes i spildevandsplanens udløbsskemaer og oplandsskemaer.

Regnvandsudløb

I separatkloakerede områder bliver regnvandet udledt til en recipient. Ved nye udledninger stilles der i udledningstilladelsen krav om, at regnvandet skal renses ved anvendelse af BAT (Best Available Technology). Denne løsning medfører normalt, at der etableres et bassin med vådvolumen. Dette medfører samtidigt, at der sker en begrænsning i udledning fra bassinet, som skal sikre, at vandløbet ikke bliver hydraulisk belastet.

Tidligere blev der ikke stillet krav om BAT. Vi ser derfor flere udløb fra regnvandssystemet, hvor der ikke er etableret anlæg fil rensning og forsinkelse, men hvor udledningen af regnvandet sker direkte til vandløbet eller til en grøft, der udleder til vandløbet. Disse udledninger kan i større eller mindre grad medføre både hydraulisk og forureningsmæssig belastning af vandløbet.

Det vil således være gavnligt med en kortlægning af disse udledninger ikke mindst i forhold til vandløbets samlede økologiske tilstand, så en eventuel indsats kan prioriteres.

Virksomheder med egne udledninger

I Esbjerg Kommune findes virksomheder med egne afløbssystemer til udledning af spilde- eller regnvand; evt. med forudgående rensning.

Håndtering af spildevand fra Fanø

Fanø er omfattet af Fanø Kommunes Spildevandsplan 2020-2029, hvoraf det fremgår at afløbssystemet på Fanø er et separatsystem.

Der er i 1993 indgået overenskomst mellem Fanø Kommune og den daværende Esbjerg Kommune omkring modtagelse og behandling af spildevand fra Fanø til Renseanlæg Øst i Esbjerg.

Spildevand pumpes til Renseanlæg Øst. Der er etableret målestation til måling af den indpumpede spildevandsmængde. Der afregnes i henhold til målt vandmængde.

Den maksimalt tilladte indpumpningsmængde fra Fanø svarer til en belastning på 8.000 PE, hvor en PE er defineret som 200 l/døgn og 60 g BI₅/døgn eller 12 g N/døgn eller 4 g P/døgn. Renseanlæg Øst kan modtage og behandle spildevandet fra Fanø Kommune inden for rammerne i udledningstilladelsen.

Regn- og overfladevand fra veje, større befæstede arealer og enkelte ejendomme udledes via regnvandsledninger til Vadehavet eller nedsives lokalt.

1. Det er målet at separere spildevand og regnvand ved renovering i fælleskloakerede kloakoplande.

1A. Kloaksepareringen udføres i overensstemmelse med DIN Forsyning og Esbjerg Kommunes prioritering.

2. Det er målet at få større viden om overløbsbygværkernes forurening af recipienterne med henblik på prioritering af indsatsen og meddele nødvendige tilladelser, hvis de ikke foreligger.

2A. Der skal i 2022 udføres en kortlægning af samtlige overløbsbygværker i forhold til recipienternes målsætning og målopfyldelse.

2B. Det skal i 2022-2023 opsættes måleudstyr i en række udvalgte overløbsbygværker og målingerne skal suppleres med aflastningsberegninger, så det kan besluttes hvilke bygværker, der kan nedlægges og/eller ombygges for at reducere aflastningen til recipienten.

2C. Der skal ud fra den centrale myndigheds udmelding foretages en prioritering og meddeles udledningstilladelser til overløbsbygværker, der ikke har en udledningstilladelse.

2D. Der skal i 2022-2023 etableres måling af vandmængder, der udledes via bypass på de renseanlæg, der ikke nedlægges i planperioden.

3. Det er målet at få større viden om udledning af mængden af regnvand til recipienter med henblik på prioritering af indsatsen og lovliggørelse af udledningerne.

3A. Der skal i 2023 udføres en kortlægning af samtlige regnvandsudløb i forhold til recipienternes målsætning og målopfyldelse.

3B. Kortlægningen skal danne grundlag for en prioritering af indsatsen over for udledninger af regnvand og meddelelse af udledningstilladelser.

I henhold til spildevandsbekendtgørelsen betegnes regnvand, der falder på befæstede arealer som spildevand. Regnvandet fra vejarealer kan afledes til forskellige afløbssystemer. De mest almindelige er via DIN Forsynings afløbssystem eller via en kommunal regnvandsledning, men afledningen kan også ske via et afløbssystem, der tilhører ejeren af vejen eller vejbestyrelsen.

Forurening og rensning

Indholdet af forurenende stoffer i regnvand, der falder på veje, afhænger først og fremmest af trafikintensiteten. Af potentielle skadelige stoffer i vejvand kan nævnes suspenderet stof, fosfor, kvælstof, klorid, mikroplast, olie, tjærestoffer, en række tungmetaller og organisk stof der bruger ilt, når det skal nedbrydes.

Generelt er indholdet af forurenende stoffer i regnvand fra klasse 1 og 2 veje i en størrelsesorden, hvor afledning kan ske til et permanent vådt regnvandsbassin, der er dimensioneret under hensyn til kravet om BAT (Best Available Technology), hvor vandet renses inden det udledes til en recipient, eller hvor vandet bliver renset til tilsvarende niveau ved anvendelse af andre renseløsninger. Betegnelsen permanent vådt regnvandsbassin dækker over, at bassinet har en permanent minimumsvolumen af vand, hvori vandet har tilstrækkelig opholdstid til, at der sker en rensning, primært ved sedimentering af de forurenende stoffer, før vandet skiftes ud ved tilførsel af mere regnvand.

Hvis et afløbssystem er fælleskloakeret, bliver vejvandet afledt til et renseanlæg, men når det regner moderat til kraftigt, kan der ske overløb af opspædet spildevand til recipienten. I nyere separatkloakerede eller vejvandskloakerede områder bliver vejvandet som hovedregel ledt til våde regnvandsbassiner. I nye udstykninger til boliger, hvor der er gode nedsivningsforhold, anvendes der i stigende grad forskellige LAR-løsninger til nedsivning af vejvandet f.eks. i grøfter langs boligvejene eller i lavninger i bebyggelsen.

I et vådt regnvandsbassin foregår en række renseprocesser, der i nogen henseende kan sammenlignes med, hvad der sker i naturlige søer. En række af de forurenende stoffer kan dog ikke omsættes og vil derfor enten blive bundfældet eller udledt.

Ved nedsivning benyttes grundvandet som modtager af det nedsivende vand, hvorved der sker en indirekte beskyttelse eller aflastning af et vandløb, en sø eller havet.

Vejene i Esbjerg Kommune er opdelt i 4 klasser på baggrund af vintervedligeholdelsen.

• Klasse I: Veje som udgør det trafikale bindeled inden for regionen. For eksempel motorveje, højest prioriterede indfalds- og omfartsveje, veje til hospitaler, brand- og redningsveje, livsvigtige institutioner o.lign.
• Klasse II: Omfatter veje som udgør bindeleddet mellem gennemfartsveje og lokalvejene. For eksempel veje mellem enkelte bysamfund eller kvarterer i større byer, fordelingsveje i industri- og boligområder, vigtige P-pladser o.lign.
• Klasse III: Omfatter lokale veje og pladser, som har betydning for afvikling af den lokale trafik. For eksempel boligveje og veje på landet, samt øvrige P-pladser o.lign.
• Klasse IV: Omfatter veje til enkeltbruger og mindre boligveje.

Mens klasse IV veje kun undtagelsesvis ryddes for sne og saltes/gruses, så bliver klasse III veje kun saltet/gruset på hverdage, inden for normal arbejdstid. Du kan finde oplysninger om klassificering af en konkret vej her.

Vejvand fra klasse III og IV veje med lav trafikintensitet, og hvor der ikke foregår en systematisk glatførebekæmpelse, kan nedsives f.eks. gennem filtermuld. Ved nedsivning af vejvand fra klasse I og II veje skal der foretages en nærmere vurdering af krav til rensning af vejvandet i forhold til grundvandsbeskyttelsen. Vejvand bør dog som udgangspunkt ikke nedsives fra klasse I og II veje, som er omfattet af den mere intensive statslige og kommunale glatførebekæmpelse om vinteren, idet klorid fra vejsalt ikke bliver tilbageholdt i filtermulden.

Vejvandssystemer

Formålet med et vejafvandingssystem er at lede regnvand, der falder på vejarealer, væk herfra.

Vejafvandingssystemet er en del af vejanlægget, og tilhører dermed ejeren af vejen eller vejbestyrelsen. I Esbjerg Kommune ejes og drives størstedelen af vejafvandingssystemet af Natur & Byrum (tidligere Drift & Anlæg) da langt de fleste veje er kommunale veje.

Der hvor DIN Forsyning gennem ledningsregistrering har kendskab til, at vejarealer er tilsluttet DIN Forsynings afløbssystem eller til et vejafvandingssystem med egen udledning, vil vejafvandingsoplandene fremgå af plandata.dk mens de specifikke udledningspunkter kan findes på miljoeportal.dk. I Danmarks Arealinformation under Jeg vil gerne vælges Tilføj/fjern kort information - Miljøbeskyttelse Forurening - Spildevand og Badevand (fra PULS) – Regnbetingede Udløb. Med informationsknappen og et klik på udløbspunktet vises nu oplysninger knyttet til udledningspunktet. De udledte vand- og stofmængder findes i spildevandsplanens udløbsskemaer og oplandsskemaer.

I Esbjerg Kommune er der ikke kendskab til alle vejafvandingssystemers placering, og derfor kan kravene til indholdet i spildevandsplanen ikke efterkommes udelukkende via kortbilag og udledningsskemaer. Vejafvandingssystemerne beskrives derfor generelt.

I kloakerede byområder består vejafvandingssystemet hovedsageligt af rendestensbrønde og tilhørende stik- og hovedledninger, som er tilsluttet DIN Forsynings afløbssystem. Tilslutning sker enten via stik til/fra rendestensbrøndene eller som hovedledningens tilslutning nedstrøms i en vej, hvorfra der udelukkende afledes vejvand. Skillelinjen mellem spildevandsforsyningens kloaksystem og vejafvandingsanlægget er selve tilslutningspunktet – både når hvert enkelt stik er tilsluttet og ved tilslutning af hoved-vejafvandingsledning.

Der er i byområderne enkelte offentlige veje, hvis afvandingssystemer ikke er tilsluttet DIN Forsynings spildevandsanlæg. I landområder afledes vejvand ofte via åbne grøfter, hvor vandet enten nedsiver og/eller ledes videre ud i nærliggende vandløb. I begge tilfælde er det Drift & Anlæg som kommunens vejbestyrer, der har ansvaret for drift og vedligeholdelse af systemerne (inkl. evt. bassiner).

Vejdirektoratet har ansvaret for drift og vedligehold med statsveje med tilhørende vejafvandingssystemer. Vejafvandingssystemerne har oftest egne udledninger til recipient, med tilhørende bassiner. En del af disse fremgår af spildevandsplanens kort- og skemabilag.

Ved private veje / private fællesveje ejes og drives vejafvandingssystemerne af de vejberettigede.

Drift og vedligehold af vejvandsanlæg

Driftsmæssigt skal vejafvandingssystemet vedligeholdes, så dets funktion opretholdes. Sandfang tømmes 1 gang årligt på klasse I og II veje og hvert 2. år på klasse III og IV veje og boligveje, den samme frekvens gælder på veje med sivebrønde. Stibrønde i eget tracé tømmes hvert 3. år.

I forbindelse med tømning af sandfang bliver der foretaget en spuling af ledningen for at sikre, at der er fri passage. Hvis det konstateres, at dette ikke er tilfældet, så bliver det indberettet, og der foretages efterfølgende en undersøgelse af, hvad der er årsagen hertil. Hvis der er tale om rødder i ledningen foretages en udfræsning af ledningen. Er der en skade fortages der en udbedring. Forsinkelsesbassiner og nedsivningsbassiner oprenses efter behov.

Der er ikke et samlet overblik over alderen af vejafvandingssystemet og dets tilstand, men i forbindelse med DIN Forsynings renovering af hovedkloaksystemet bliver vejvandssystemet som udgangspunkt udskiftet.

Hvis der ved tilsyn observeres tilstrømning af overfladevand fra ejendomme og arealer tilgrænsende vejarealet, er vejmyndigheden bemyndiget til at få dette stoppet. Overfladevand og spildevand må iht. Vejloven ikke ledes til veje eller tilhørende grøfter eller ledninger. Ligeledes må vejvand ikke afledes ind på anden mands ejendom.

Hvis der ved tilsyn observeres udledning af vand fra en matrikel til en vejgrøft, så skal Esbjerg Kommune få det ulovlige forhold bragt i orden.

Esbjerg Kommune vil i forbindelse med ny-udstykninger og anlæg af nye vejanlæg så vidt muligt anvende LAR løsninger. På LAR i Danmark, kan der søges inspiration til og erfaringer om LAR-løsninger.

Hvor passende LAR-løsninger ikke er en egnet løsning, etableres der regnvandsbassin eller andre anlæg til forsinkelse og rensning af overfladevand inden udledning til vandløb/recipient i overensstemmelse med miljømyndigheden.

Veje i byer vil, når kloaksystemet ikke længere har den nødvendige kapacitet til afledning af regnvand i forbindelse med meget kraftige regnhændelser / skybrud, ofte fungere som afstrømningskorridorer for regnvandet til lavere beliggende områder. Dette skyldes, at kloaksystemerne ofte ligger under vejene og er forbundet til vejene gennem vejafvandingssystemet, men også at vejene i byerne ofte er nedsænkede i forhold til cykelstier og fortove.

Veje som skybrudskorridorer kan være en ulempe, hvis regnvandet bliver afledt til lavereliggende områder, hvor det kan samle sig på terræn og medføre vandskade på ejendomme. Veje som skybrudskorridorer kan være en stor fordel, hvis vandet blive afledt f.eks. til et grønt område, hvor en eventuel skade vil være mindre.

Det er derfor vigtigt, at vejmyndigheden i forbindelse med ny-udstykninger og i forbindelse med vedligeholdelse af eksisterende vejanlæg er opmærksom på, at vejanlæg kan medvirke positivt som skybrudskorridorer, der leder regnvandet hen hvor det gør mindst mulig skade.

1. Det er målet at få opdateret PULS med samtlige selvstændige udledningspunkter for afledning af vejvand i Esbjerg Kommune.

1A. Esbjerg Kommune skal i 2023 registrere samtlige vejafvandingssystemer i PULS, hvor kommunen er vejbestyrer.

1B. Esbjerg Kommune skal i 2023 registrere samtlige vejafvandingssystemer i PULS, hvor vejdirektoratet m.m. har udledning af vejvand.

2. Det er et mål at nye og eksisterende vejanlæg ved renovering etableres, så de ved skybrud medvirker til at aflede regnvand til områder, hvor vandet medfører mindst mulig vandskade.

2A. Ved ny-udstykninger skal alle vejanlæg etableres således, at regnvand ved skybrud bliver afledt til et område, hvor vandet ikke medfører skader på ejendomme og indbo.

2B. I forbindelse med vedligeholdelse af veje skal det vurderes om vejanlægget kan etableres så regnvand ved skybrud bliver afledet til et område, hvor vandet ikke medfører skader på ejendomme og indbo.