Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Røgfri skoletid på ungdomsuddannelser

Inspirationskataloget henvender sig til kommuner, der ønsker at arbejde med røgfri skoletid på ungdomsuddannelser. Formålet er at give anbefalinger til arbejdet med røgfri skoletid, herunder beslutningsprocessen, forberedelse og implementering. Kataloget indeholder eksempler på aktiviteter samt materialer fra indsatser, der kan være til inspiration for både kommune og skole og understøtte arbejdet med røgfri skoletid.

Erfaringerne baseres på indsatser udført på tre gymnasier i henholdsvis Esbjerg og Kolding Kommune i 2018-2019.

Rygning og røgfri skoletid

Andelen af unge, der ryger, stiger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 17 pct. af de 15-årige ryger dagligt eller lejlighedsvist (1), mens tallet stiger til 29 pct. blandt de 16-24-årige (2). Mere end hver femte af de unge, der ryger dagligt, røg første gang i skoletiden eller på en efterskole. Og meget tyder på, at rygning i skoletiden gør det sværere for de unge at stoppe igen. Hver fjerde afbrød sit rygestop i skoletiden (3).
Det kan være svært at starte på en ny uddannelse, og for nogle unge bliver cigaretterne indgangen til fællesskabet. Erfaringer viser, at røgfri skoletid kan:

  • Forhindre at sociale fællesskaber på skolen opstår omkring cigaretterne
  • Modvirke at nogle elever begynder at ryge, når de begynder på en ungdomsuddannelse
  • Styrke at eleverne ikke udvikler en daglig vane. Jo senere rygedebut jo mindre risiko for, at det bliver en vane senere i livet (4)

(1) Skolebørns undersøgelsen 2018. Statens Institut for Folkesundhed.
(2) Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen.
(3) Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2018. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
(4) Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. Skolebørns undersøgelsen 2014. København: Statens Institut for Folkesundhed 2015.

Sådan indføres røgfri skoletid

1 ud af 4 unge mellem 16 og 19 år ryger hver dag eller lejlighedsvist (kilde: den nationale sundhedsprofil 2017)

Elevrådsmedlem, Munkensdam Gymnasium, Kolding

”Problemet på skolen er, at det er et mega stort socialt samlingspunkt, det der med at gå ud i rygeren og så stå derude og snakke.”

Hjælp til rygestop?

  • Tilbyd ansatte og elever hjælp til at klare sig igennem en røgfri skoledag
  • Informér om rygestop-appsene XHALE og e-kvit.

Røgfri skoletid betyder ikke...

at elever og ansatte skal stoppe med at ryge. Det handler om, at der ikke ryges i løbet af skoledagen.

Anbefaling - røgfri skoletid for alle.

Røgfri Fremtid anbefaler, at ungdomsuddannelser indfører røgfri skoletid for alle. Røgfri skoletid
betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Det gælder både for elever,
ansatte og gæster på skolen.

  • Afstem fra starten med skolen, hvad der forventes af beslutningen om røgfri skoletid. Hvornår skal det indføres, hvordan og hvem skal håndhæve det?
  • Sørg for at have en løbende dialog med skolens kontaktperson
  • Acceptér, at det kan tage tid at indføre røgfri skoletid
  • Skab synlighed på flere planer gennem kommunikation og aktiviteter

Myter om snus

Hvor skadeligt er snus og hvilke myter er der i vores samfund om snusen?