Projektnavn: Esbjerg Kommune, helhedsplan Kongeåen Interessentinddragelse
Kunde: Esbjerg Kommune
Projektleder: Martin Vester Abrahamsen
Projektnummer: 1322100242
Udarbejdet af: Mathilde Kjær Hansen
Kvalitetssikret af: Miriam Jensen
Første udgivelsesdato: 4.august 2022

Der har i løbet af maj og juni måned været afholdt tre workshops om Kongeåen på baggrund af, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Kongeåen, der går på tværs af de tre Kongeå-kommuner, Esbjerg-, Vejen- og Kolding Kommune. De forskellige workshops blev faciliteret af antropolog Mathilde Kjær Hansen fra WSP A/S på vegne af Kongeåkomitéen (for mere information om Kongeåkomitéen: Kongeå-komiteen (esbjerg.dk)). De tre workshops omhandlede alle hele Kongeå-strækningen fra dets udspring i Kolding Kommune til udløbet i Vadehavet i Esbjerg Kommune. Forud for de tre workshops har der været igangsat en inddragelsesproces gennem interviewrun-der med en bred vifte af lokale aktører omkring åen. Disse interviews har været med til at øge forståelsen for de lokale aktører i området og deres forskellige interesser koblet til ålandskabet. Samtidig har de skabt grundlaget for at kunne afholde workshops med det rigtige afsæt, og som var tilpasset konteksten. Overordnet er en helhedsplan en betegnelse for en samlet planlægning af et større område, og den er således med til at pege på en række potentielle handlinger, løs-ningsmuligheder og/eller indsatsområder for det pågældende område. En aktiv inddragelse af borgere og interessenter i hele ålandskabet er derfor essentiel af flere årsager. Først og fremmest har de lokale aktører et stort kendskab til og vidensgrundlag om området, som kan kvalificere en helhedsplan. For det andet giver aktørernes input til helhedsplanen bedre forudsætninger for at fremme forståelsen for de lokale værdier forankret i åen og de omkringliggende arealer, og hvor-dan vi bruger dem aktivt og værdiskabende i klimatilpasning. Og for det tredje giver en tidlig inddragelse af aktører også de bedste forudsætninger for et lokalt ejerskab.

Det overordnede formål med de tre workshops har været i fællesskab med de lokale aktører at udarbejde et fælles idékatalog til brug i det videre arbejde med helhedsplanen. Derfor har aktørerne arbejdet på tværs af deres interesser, og gennem både individuelle refleksioner og fælles diskussioner har de arbejdet med åen og de omkringliggende arealer i et nutidigt såvel som fremtidigt perspektiv. Som det også er blevet nævnt på de forskellige workshops, var målet ikke nødvendigvis at være enige om alt eller udvikle konkrete løsninger, men i stedet via en forståelse for hinandens forskellige ståsteder og interesser at åbne for nye idéer til, hvordan vi kan tænke på tværs af hinandens interesser. Med andre ord var målet ikke at fokusere på endegyldige løsninger, men i stedet udfolde en fælles idéudvikling, der kunne modnes og udbygges i løbet af processen og derved til slut manifestere sig i et fælles idékatalog. Det er derfor også vigtigt at understrege, at de resultater, der er udledt af de forskellige workshops, ikke skal læses som endegyldige handlinger eller slutprodukter for en helhedsplan for Kongeåen. Tværtimod har de forskellige workshops været startskuddet på at styrke samarbejdet på tværs, hvor en videre fælles dialog kan være med til at sætte en fælles retning for helhedsplanen.

Metodisk var de tre workshops bygget på elementer fra en forhandlingsmetode kaldet Mutual Gains Approach, der fokuserer på merværdi ved at tænke på tværs af interesser. Derfor var der i udviklingen af program og øvelser til hver workshop taget stilling til brugen af den metodiske tilgang. Med afsæt i Mutual Gains Approach arbejdede vi særligt med et fokus på deltagernes interesser i stedet for deres positioner. I en traditionel forhandlingssituation refererer man ofte til aktørernes positioner, og herved er det svært at nå til et fælles grundlag, fordi aktørerne er låste i deres positioneringer og derfor ikke formår at tænke på tværs af hinanden. Ved at fokusere på aktørernes interesser, øger man forståelsen for hinandens perspektiver, og derved rykker man tættere på et fælles aftalegrundlag ved at tænke på tværs. Et eksempel på en position kunne være at sige; ”jeg vil gerne have vandhåndtering, for det synes jeg er vigtigt”. Ved i stedet at spørge ”hvorfor er vandhåndtering vigtigt for dig?” er det muligt at blive klogere på de bagvedliggende interesser. Og ved at spørge ind til de forskellige interesser, bliver det også nemmere at have en dialog på tværs, hvor man imødekommer hinandens udgangspunkter.

De deltagende til de forskellige workshops var alle lokale aktører langs hele Kongeå-strækningen. Hovedparten af alle aktører havde ligeledes taget aktiv del i de tidligere afholdte interviewrunder. De inviterede til de forskellige workshops blev identificeret ud fra en aktørkortlægning, der blev udarbejdet, inden inddragelsesprocessen endeligt gik i gang i samarbejde med Kongeåkomitéens sekretariat. Ikke desto mindre blev aktørerne også opfordret til at dele invitationen med andre relevante aktører, og derfor kom også nogle nye deltagere til de forskellige workshops. Antallet af aktører på alle workshops lå mellem 20 og 25 i alt. De fleste aktører deltog i alle tre workshops, mens et fåtal havde mulighed for at deltage i 1-2 workshops. Aktørerne var alle repræsentanter for en bestemt forening eller organisation. I nedenstående tabel er de fordelt efter deres hovedinteresse, hvorefter der er angivet et deltagerantal for at give en idé om, hvem aktørerne var. Det er vigtigt at understrege, at selvom aktørerne her er fordelt efter hovedinteresse, kan aktørerne sagtens have flere forskellige interesser. Desuden er det værd at understrege, at andre interesser som f.eks. turisme, lokale erhverv og andre rekreative interesser har været inviteret til de forskellige workshops, men de har desværre ikke deltaget grundet manglende svar fra aktører.

De tre workshops blev alle afholdt i Københoved Forsamlingshus lokaliseret i Vejen Kommune. Fordi de tre workshops alle omhandlede hele Kongeåstrækningen, valgte vi en lokation nogenlunde midtvejs langs Kongeåen for at sikre, at distancen for den enkelte deltager var mere ligeligt fordelt. Derved var der også bedre forudsætninger for, at flest mulige rent praktisk havde mulighed for at deltage. På hver workshop blev alle aktører inddelt i tre grupper med forskellige interesser repræsenteret for at skabe dialog og samarbejde på tværs af interesser, men også på tværs af de forskellige strækninger langs åen, som aktørerne måtte have en eventuel særlig tilknytning til. Hver workshop blev indledt med en opsamling fra sidst og introduktion til det aktuelle workshopprogram. Til hver workshop tog vi en liste med grundregler med, og det var som udgangspunkt et udkast, som aktørerne kunne give deres bemærkninger og bidrag til, så de var med til at sætte rammerne for det forestående gruppearbejde. Grundreglerne var derfor også taget med hver gang for at sikre en god optakt til dialogen og samarbejdet. Alle workshops var bygget op omkring en veksling mellem individuelle refleksioner og fælles gruppediskussioner. I de fleste tilfælde blev hver deltager bedt om at kigge på den individuelle del først, som dermed var fundament for det efterfølgende gruppearbejde. Hver workshop blev afrundet med en afslutningsrefleksion, hvor hver gruppe lavede en kort opsummering af deres gruppearbejde og havde mulighed for at komme med indspark til hinandens gruppearbejde og foreløbige resultater. Til hver workshop var også medbragt et ark med en såkaldt ”p-plads”, som kunne bruges til at parkere eventuelle uenigheder undervejs, så de ikke blev for dominerende i dialogen og gruppearbejdet. Ved at parkere uenighederne var der stadig mulighed for at vende tilbage til dem i løbet af processen, hvis/når det var aktuelt og passende for konteksten. Mellem hver workshop var der mulighed for at give feedback til processen, formatet og gruppearbejdet, som blev taget i betragtning og på bedst mulig vis indarbejdet i det videre workshopforløb.

Det følgende afsnit vil give en gennemgang de tre forskellige workshops, og hvilke analytiske overvejelser, der har været gennemgået i planlægningen forud for de forskellige workshops.

6.1 Workshop 1: Nutidens Kongeå

Første workshop havde fokus på nutidens Kongeå. Der blev som opstart af workshop-forløbet først givet en mere grundig introduktion til formål og baggrund for afholdelsen af de forskellige workshops. Dette var efterfulgt af en præsentationsrunde i hver gruppe, hvor aktørerne havde mulighed for at dele ståsteder og interesser med hinanden. Dette lagde op til, at aktørerne efterfølgende hver især skulle kortlægge deres individuelle interesser ved at svare på spørgsmålene: ”hvilke interesser har du koblet til Kongeålandskabet?” og ”hvor er der særlige områder eller steder, der er særligt værdifulde for dig i landskabet?”. Til det sidste spørgsmål kunne de tegne og markere områder på et vedlagt kort over åen. 

Fordi det kan være svært at fjerne sig fra ens position, havde vi i regi af WSP A/S udarbejdet nogle tematikker på forhånd, som aktørerne kunne tænke ud fra. Tematikkerne fungerede derfor som en understøttende inspiration og hjælp ved at udmønte sig i nogle overordnede kategorier som f.eks. biodiversitet, infrastruktur, landbrug og rekreativ brug. Det dannede grundlag for en fælles gruppediskussion, hvor hver gruppe skulle identificere og notere en række fælles og modstridende interesser. Idéen bag at lave en fælles interessekortlægning var at få indblik i og komme nærmere en fælles forståelse for hinandens ståsteder og perspektiver på å-landskabet. Samtidig var det også en metode til netop at tænke i interesser og ikke positioner. Så ved at stille hinanden spørgsmålet: ”hvorfor er netop dette vigtigt for dig?” blev der skabt et større mulighedsrum for at øge forståelsen for hinandens udgangspunkter. I forlængelse af dette skulle grupperne diskutere fakta om Kongeålandskabet. Her skulle hver aktør først individuelt reflektere over: ”hvad ved jeg allerede om Kongeåen?” og ”hvad ved jeg ikke nok om ift. Kongeåen?” Herefter skulle grupperne på baggrund af de individuelle refleksioner i fællesskab besvare spørgsmålet: ”hvad vil vi gerne undersøge videre i fællesskab?” Formålet med denne øvelse var at spore sig ind på de nutidige problemstillinger, der er på spil for deltagerne omkring Kongeåen, og hvilke former for viden, der knytter sig hertil. Faktadelen er inspireret af det, der kaldes for ”fælles fakta-søgning”, som er en grundlæggende del af forhandlingsmetoden Mutual Gains Approach (læs mere i afsnit 3 på side 7), hvor man i fællesskab indsamler og opbygger ny viden i processen for dermed at kunne skabe et fælles vidensgrundlag – og i sidste ende fælles løsninger med merværdi.

6.2 Workshop 2: Vandet og vandforvaltning i Kongeåen

Anden workshop havde et mere afgrænset fokus på vandet og vandforvaltning i Kongeåen. Workshoppen blev indledt med en kort opsamling fra sidst, så både gamle og potentielle nye deltagere var opdaterede på det foreløbige gruppearbejde. Dernæst præsenterede WSP A/S den eksisterende oversvømmelsesmodel, der er udarbejdet for Kongeåen inde i programmet SCALGO. Idéen bag visning af oversvømmelsesmodellen var at bruge den som springbræt til at diskutere, hvorvidt og i hvilken grad deltagerne kunne se en genkendelighed i de dynamikker, modellen kunne vise i henhold til vandstand og oversvømmelsesforhold omkring åen. Samtidig var intentionen også at visualisere fremtidens Kongeå ud fra nogle fremtidsscenarier og derved lave en oplagt overgang fra første workshops nutidige fokus til et fokus på fremtidens Kongeålandskab. Her er det værd at understrege, at oversvømmelsesmodellen ikke har været udarbejdet på detaljeniveau, og derfor var der med god grund også mange spørgsmål, modellen ikke kunne svare på. Ikke desto mindre gav den derfor særligt anledning til at diskutere i grupperne, hvad der specifikt mangler i oversvømmelsesmodellen, og hvilken nødvendig viden der bør implementeres i den. Oversvømmelsesmodellen kom derfor i god forlængelse af fakta-diskussionen fra første workshop, fordi den var med til at give en veldefineret afgrænsning af, hvad der ifølge deltagerne mangler af svar om åens udvikling for at diskutere videre og nå nogle fælles beslutninger om, hvordan vandet skal forvaltes fremadrettet. I forbindelse med oversvømmelsesmodellen skulle var der en individuel refleksion, hvor aktørerne enkeltvis skulle forholde sig til spørgsmålene: ”Hvad undrer dig i forbindelse med oversvømmelseskortet?”, ”hvad afføder oversvømmelseskortet af spørgsmål?” og ”hvad kunne du godt tænke dig at diskutere videre med de andre?”. Herefter delte og diskuterede de hinandens undren og spørgsmål i grupperne. Modellen fungerede derfor godt som et dialogskabende ele-ment, og aktørerne både udvidede og konkretiserede deres fælles fakta-søgning. På baggrund heraf arbejdede grupperne videre med den næste del af workshoppen, som dykkede mere ned i fremtidens Kongeå. Her skulle hver aktør igen hver især reflektere over spørgsmålene: ”Hvad er dine ønsker til fremtidens Kongeå-landskab, og hvad skal ifølge dig prioriteres i fremtiden?”. Hvis deltagerne havde tid, var der som en ekstra overvejelse, at de kunne tegne eller markere bestemte strækninger og/eller områder på et kort over Kongeåen, som de ønskede et særligt fokus på fremadrettet. Derefter skulle aktørerne dele deres individuelle fremtider med hinanden i grupperne, og på baggrund heraf skulle de identificere et fælles fremtidsperspektiv for Kongeåen at arbejde videre ud fra. Idéen bag den fælles fremtidsdiskussion var også at få aktørerne til at tænke på tværs af deres interesser og komme nærmere en konkretisering af fremtidsbilledet på Kongeåen ved bl.a. 1) at tænke i bestemte strækninger eller områder langs åen, 2) at tænke i tid (hvornår er fremtiden? I år 2030 eller om 20, 50 eller 100 år?). Grupperne nåede ikke at arbejde detaljeret med dette på grund af manglende tid, men de arbejdede videre med fremtidens Kongeå-landskab i et lignende format på den tredje workshop.

7.1 Fakta og viden om Kongeålandskabet

I forbindelse med fakta-diskussionerne på den første workshop var der en række bemærkelsesværdige synergier på tværs af grupperne. Det var tydeligt, at alle grupperne havde størst fokus på den del af diskussionen, der omhandlede alt det, aktørerne ikke vidste noget om, og som ifølge dem var vigtigt at undersøge nærmere. Overordnet var de mest dominerende emner på tværs af grupperne vandhåndtering og vand- og naturtilstanden i åen og på de omkringliggende arealer. Aktørernes opmærksomhed var derfor i høj grad henledt på et ønske om at øge forståelsen for åens dynamik ud fra et mere teknisk, hydrologisk perspektiv. Her var tre punkter, som deltagerne på tværs af grupperne ønskede at finde ud af:

1. Sandvandring – hvor kommer sandet egentlig fra, og hvad er indsatsmulighederne for at minimere sandtransporten?
2. Udledninger i åløbet – hvad er mængden og udledningen af okker, og i hvor høj grad påvirker det vandet?
3. Arealanvendelse – hvad bliver arealerne ned til åen brugt til i dag (hvilken landbrugsdrift?), og påvirker det hele å-systemet, hvis vi laver nogle indsatser opstrøms?

Derudover efterspurgte deltagerne på tværs af grupperne:

• Bedre målopfyldelse af åen.
• Mere viden om vanddynamikken i åen og klimafremskrivninger til at vurdere indsatsmuligheder og den eventuelle effekt heraf.

Til slut er det værd at nævne, at en af grupperne også efterspurgte mere viden om snæblen i åløbet. Hertil sagde en af aktørerne følgende: vi har en snæbel, som vi også lige nu laver et naturprojekt for i Esbjerg Kommune, men mange af os har slet ikke set fisken. Så vi mangler noget afklaring på, om snæblen er der, og hvor mange fisk der i det hele taget lever i åen(deltager, workshop 1).

7.2 Centrale tematikker

Som nævnt i afsnit 6.1 arbejdede grupperne ud fra nogle overordnede tematikker undervejs i workshop-forløbet. Ved at gå mere tematisk til værks var det muligt først at spore sig ind på de overordnede fokuspunkter og interesser for Kongeåen, som gik på tværs af grupperne, for derefter at dykke ned i at generere mere konkrete idéer og muligheder for ålandskabet. Grupperne blev opfordret til at prøve at tænke ud fra tematikkerne, fordi de kan være en hjælp til at fjerne sig fra det løsningsorienterede, som falder os mere umiddelbart at diskutere med det samme, og i stedet starte med udgangspunktet: ”hvad er egentlig vigtigt for os, når vi taler om Kongeåen?”.
Ved kontinuerligt at tænke ud fra tematikker var det også lettere tilgængeligt at arbejde på tværs af interesser og undersøge mulige synergier og sammensætninger. Nedenstående figur viser de tematikker, som er blevet identificeret på tværs af grupperne og udledt af det samlede gruppearbejde.
Det er dog værd at bemærke, at tematikkerne ikke skal tolkes som en udtømmende liste
– den er dynamisk og åben for eventuelle relevante tilføjelser i den videre dialog.

7.3 Idékatalog

Idékatalogerne er her sat skematisk op i de nedenstående tabeller for at give det bedst mulige overblik over det fælles output. De lokale aktører på de tre workshops var inddelt i tre grupper, og derfor udgør det samlede arbejde tre gruppe-idékataloger. Nedenfor ses to tabeller, hvoraf den ene viser gruppernes strategiske arbejde med Kongeåen ud fra deres fælles interessekortlægning, fremtidsbilleder, mål og vision for helhedsplanen samt forslag til konkrete projekter, idéer og udviklingsmuligheder. Den anden tabel skitserer dernæst de nutidige problemstillinger, grupperne identificerede, samt de identificerede handlinger for at løse problemstillingerne.

De forskellige workshops, der er blevet afholdt, skal ses som springbræt til at arbejde videre med helhedsplanen. Workshop-forløbet har budt på relevante diskussioner og skabt et solidt grund-lag for at videreføre en god og styrket dialog på tværs. Derfor er det også håbet, at dialogen fort-sætter kontinuerligt, så de lokale aktører også medvirker til den videre proces og tager lokalt ejerskab til helhedsplanen, og hvad den skal rumme. Igen er det også vigtigt at have for øje, at idékataloget ikke er et endeligt produkt i det samlede forløb med at udarbejde helhedsplanen, og derfor skal det ikke læses som endelige løsninger. Idékataloget afspejler konkrete idéer og handlinger, som er mulige at arbejde videre med. På vegne af Kongeåkomitéen afholder WSP A/S en afsluttende temadag med deltagelse af Kongeåkomitéens politiske medlemmer. Dagen skal skabe rammerne for en dialog mellem de lokale aktører og politiske beslutningstagere. Målet er at præsentere idékataloget for Kongeåkomitéen og på den baggrund at arbejde videre med at identificere nogle løsningsmuligheder for Kongeåen i samspillet mellem de lokale aktører og det politiske led.