Oprindeligt har ildstedet udgjort husets hjerte og samlingssted. Skorstene er både med til at viderebringe en kulturhistorisk fortælling og samtidig bidrage med karakter til husets udtryk. Skorstene været et udtryk for velstand - jo mere velstående man har været, jo flere skorstene har man haft. Hvis man ikke har behov for en skorsten til et ildsted, kan man overveje at benytte den til andre tekniske installationer – f.eks. ventilation.
Skorstene
Her kan du finde generelle råd om skorstene. Du kan læse om materialer, udformning og inddækning.
Her beskrives hvordan den oprindelige løsning har været, hvorfor man traditionelt har udført det på den måde og hvad man skal være opmærksom på, hvis man vælger en anden løsning.
Materiale og udformning
På Mandø har husene typisk haft en eller to skorstene med simpel udformning. Skorstenspiber mures op med sokkel og gesims i husets rygning. Hvis man ønsker at skabe en sammenhæng i husets udtryk, kan man som udgangspunkt sørge for at skorstenen fremstår med samme overflade som husets facade: huse med facader i røde teglsten har skorstene i tilsvarende røde teglsten og huse med kalkede facader har kalkede skorstene.
Nyere stålskorstene hører ikke hjemme på et gammelt hus. Kig på gamle fotos af huset og se, hvordan skorstenene tidligere har været placeret og har set ud. Med fordel kan skorstenen genskabes og samtidig være en visuel berigelse af huset.
Inddækning
Oprindeligt har man lagt de fleste tagmaterialer helt tæt mod skorstenspibens sokkel, hvilket resulterer i en diskret og enkel afslutning. Ved stråtage har man oprindeligt anvendt træ og rør. Ved tegltage har man oprindeligt anvendt en inddækning i puds ved skorstenen, hvor teglstenene lægges helt op til skorstenspibens sokkel og tætnes med mørtel. Ved tag af naturskifer har man ligeledes oprindeligt anvendt en inddækning i puds, hvor skiferpladerne lægges helt op til skorstenspibens sokkel og tætnes med mørtel eller kit. Inddækning på tag af listepap blev oprindeligt udført i i tagpap.
