Tidligere var hegningen omkring husene på Mandø udført med hvidmalede stakitter, som  indhegnede en køkkenhave. De omkring-liggende arealer udgjorde grønninger, som blev brugt til afgræsning. I efterkrigstiden blev de fleste haver udlagt til prydhaver med græs-plæne, blomsterbede og flagstang indrammet med tjørnehække eller jordvolde. Senere igen, da mange ejendomme fik sommerhusstatus, forsvandt  prydhaverne, og der er nu oftest kun græsplænen tilbage. 

Muligvis på grund af de kraftfulde storme, er en del læhegn borte. I dag henligger større åbne arealer på Mandø som oftest i græs og er kun hegnede I det omfang, de anvendes til græsning eller markering af skel. De nyere forhold skaber en stor åbenhed på øen, som i Landsbyplanen for Mandø bl.a. bliver beskrevet som et af de særlige landskabelige forhold for Mandø. Grønningerne får by og landskab til at flyde sammen, hvilket er en af de kvaliteter, beboerne har gjort opmærksom på.