-Jeg har verdens bedste job. Det har jeg virkelig, siger social- og sundhedshjælper Heidi og smiler.

Hun er lige kommet tilbage til personalestuen efter at have været ude hele formiddagen for at tage hånd om ”sine” borgere, som hun har for vane at kalde dem.

-Ja, jeg ved godt, at det ikke er MINE borgere, men jeg har jo en tæt kontakt og relation til de borgere, jeg besøger, og derfor føler jeg også lidt, at de er ”mine” borgere. Det er dem, jeg går på arbejde for, og det er i relationen med dem, at jeg får lov til at gøre en forskel, fortæller Heidi, der arbejder som social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen i Esbjerg Midtby.

Og der er ingen tvivl om, at relationen med borgerne betyder meget for Heidi.

- Det kan faktisk slet ikke beskrives, den følelse, den glæde, det er at være med til at gøre en forskel for de borgere, jeg kommer ud til. Det er det allerbedste ved mit arbejde: At jeg kan mærke deres glæde, når jeg hjælper dem eller guider dem i deres hverdagsliv.

Heidi, der i dag er 48, valgte som 30-årig at uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Inden da havde hun prøvet lidt af hvert.

-Jeg har blandt andet arbejdet på fabrik og i butik i en årrække inden jeg tog hjælperuddannelsen i 2005, men jeg har nok altid haft et ønske om at arbejde med mennesker. Det tog mig bare lidt tid at finde ud af, hvad jeg skulle.

Som social- og sundhedshjælper møder Heidi ofte borgere, der er et skrøbeligt sted i deres liv. Enten på grund af sygdom eller alderdom.

-Det er jo virkelig vigtigt, at den enkelte borger oplever at blive mødt på en værdig måde, når vi kommer i deres hjem. Jeg kan sagtens have borgere, der har brug for hjælp med den helt samme ting, men hvor jeg er nødt til at gribe det an på to vidt forskellige måder. Og det er noget af det fornemmeste i mit arbejde: At tage udgangspunkt i den enkeltes behov og at skabe en god og tryg relation med borgerne.

De borgere, Heidi kommer ud til, er ofte meget taknemmelige for den hjælp, de får.

-De viser så meget taknemmelighed og anerkendelse i hverdagen. Der går ikke en dag uden, at en borger siger tak eller sender et stort smil. Og selvfølgelig møder jeg også borgere, der måske ikke er så meget for at få min hjælp i starten. I de situationer kræver det, at jeg er meget opmærksom på, hvad jeg kan gøre for, at borgeren føler sig tryg – og så lykkes det næsten altid.

Heidi smiler mens hun fortæller om sit arbejde og om ”sine” borgere. Og det smil er et kendetegn for Heidi.

- Jeg har arbejdet som social- og sundhedshjælper i 17 år nu, og jeg er stadig rigtig glad for mit arbejde, så jeg håber da også, at jeg kan få lov til at være her resten af mit arbejdsliv. Og så har jeg også nogle rigtig gode kolleger.

For Heidi har det stor betydning, at der er et godt sammenhold blandt kollegerne.

-Vi er alle meget selvstændige, og det meste kan vi klare selv, men indimellem kan jeg godt støde ind i nogle udfordringer, hvor jeg har brug for at kunne sparre med en kollega eller bede om hjælp, og der har jeg bare de bedste kolleger. Vi hjælper hinanden i hverdagen og er der for hinanden.

Ja, Heidi er faktisk så glad for kollegerne, at man indimellem kan finde hende på personalestuen, selvom arbejdsdagen er over.