Trafikplanen sætter rammerne for de kommende års arbejde med de trafikale forhold i Bramming. På baggrund af mål og visioner samt drøftelser af de trafikale forhold i byen er der udpeget 11 lokaliteter, som er analyseret. Der er til lokaliteterne udarbejdet tiltag, der alle medvirker til at forbedre de trafikale forhold og til, at lokaliteterne i højere grad lever op til de forventninger, beboere, erhverv og besøgende har til dem. I figur 1 ses de 11 projektlokaliteter.

Samtidig med, at der er arbejdet med konkrete løsninger på udvalgte steder, er der bl.a. foretaget en mere overordnet vurdering af, hvilke veje og stier, der fremover skal indgå i det overordnede vej- og stinet.

Denne Trafikplan danner grundlag for Esbjerg Kommunes fremtidige indsats på det trafikale område i Bramming. Trafikplanen fokuserer på perioden 2015 – 2020.
Trafikplanen identificerer fremtidens trafikale udfordringer og mulige løsninger samt skal medvirke til at sikre den mest hensigtsmæssige afvikling af trafikken i Bramming.
Bramming by skal fortsat udvikle sig og være attraktiv for beboere, besøgende og erhverv. Det betyder, at byen både skal have god tilgængelighed og fremkommelighed for vejtrafikken og være god at opholde sig i for borgere og besøgende. Samtidig skal der opnås en forbedret trafiksikkerhed og forbedrede forhold for cyklister og gående. Tiltagene skal også ses i sammenhæng med omkringliggende byer.

For at sikre den lokale forankring af trafikplanens indhold er der afholdt interessentworkshops med deltagelse fra lokalråd, repræsentanter fra byforum, politi, Dansk Cyklist Forbund m.fl. På den første workshop havde deltagerne mulighed for at komme med deres input til, hvilke lokaliteter, der har de største trafikale udfordringer – og med forslag til løsninger på disse. Deltagerne har endvidere haft mulighed for at kommentere et foreløbigt udkast til trafikplanen på den anden workshop.

Trafikplanen er opbygget med nogle indledende afsnit med bl.a. opstilling af visioner og mål for Bramming i trafikplanperioden og en beskrivelse af de nuværende og fremtidige trafikale forhold. En beskrivelse af strukturen for vej- og stinet, som danner grundlag for en vurdering af, hvordan trafikken i, til og fra byen vil blive afviklet fremadrettet.

På baggrund af de indledende afsnit beskrives en række konkrete vejprojekter, som vil kunne forbedre trafikforholdene i Bramming. For de foreslåede projekter er også effekterne vurderet og der er angivet grove skitser af projekterne.
To områder blev efter ønske fra workshopdeltagerne udvalgt til yderligere bear-bejdning i form af idéskitser.

De udvalgte områder er:

• Storegade – med forslag til indre del mod i Bramming midtby (østligste del) og ydre del af Storegade (vestligste del).
• Skolegade og parkeringsområdet mellem Skolegade og Nørregade

De udarbejdede idéforslag (principsnit) til Storegade er indsat i afsnit 5.2. I afsnit 5.3 er beskrevet nuværende forhold og forslag til Skolegade og området mellem Skolegade og Nørregade. Idéforslag til Skolegade og området mellem Skolegade og Nørregade er indsat bagerst i dokumentet.

Bramming er hovedbyen i den østlige del af Esbjerg Kommune, og har et stort opland for handel og butikker. Byen fungerer også som dynamo i forhold til at tiltrække beboere og erhverv til området. Det er visionen for trafikplanen, at trafikken i Bramming midtby i fremtiden kan reguleres i højere grad end i dag. Det foreslås således, at der gennemføres en trafikdæmpning af midtbyen med mindre trafik og lavere hastigheder til følge. Samtidig skal bymiljøet, sammenhængen i byen og trafiksikkerheden i byen forbedres.

I forbindelse med de afholdte workshops er der arbejdet med 6 emner vedrørende de trafikale forhold i Bramming:

• Fremkommelighed og trafikafvikling er generelt uproblematisk i Bramming
• Der er problemer med for høj hastighed på en række strækninger i byen
• Der er mange tunge køretøjer på vejene gennem Bramming midtby
• Nogle områder i Bramming kan med fordel forskønnes, herunder parkerings-anlæggene
• Nogle steder er der behov for forbedring af cyklisternes forhold og af stianlæggene
• Det er ønskværdigt med en ny vejforbindelse mellem sydbyen og Rute 11

På baggrund af visionerne og de 6 ovennævnte forhold er der opstillet følgende mål for trafikplanen:

MÅL OG VISIONER 2014-2020

• Øget trafiksikkerhed og tryghed, særligt for cyklister
• Trafikdæmpning og -aflastning i midtbyen
• Tunge gennemkørende køretøjer søges flyttet ud af midtbyen
• Forbedret sammenhæng i midtbyen
• Forbedring af parkeringsmulighederne i midtbyen
• Bedre sammenhæng mellem midtby og stationen
• Tiltag til bedre vejbetjening af sydbyen

Trafikplanen skal danne grundlag for den fremtidige indsats på det trafikale område i Bramming og projekterne skal kunne indgå i budgetplanlægningen i Esbjerg Kommune og være et redskab i forhold til blandt andet at ansøge om midler fra statslige puljer. Der er ikke for nærværende afsat midler til gennemførelse af de foreslåede projekter.
Formålet med trafikplanen er således at opstille en række konkrete tiltag, der med-virker til at opnå de konkrete mål, der er opstillet for de trafikale forhold i Bramming.

Bramming ligger i Esbjerg Kommunes østlige del, syd for motorvej E20. Byen krydses af jernbanen og har en station i midtbyen. I midtbyen er der kun en mulighed for krydsning af banen ved Viadukten. Hovedvægten af midtbyens butikker og funktioner ligger på den nordlige side af banen omkring Nørregade. Den sydlige del af Nørregade fungerer som sivegade, mens der er parkeringsarealer langs Skolegade. Den overordnede trafikale opbygning af byen, samt byens skoler kan ses nedenfor i figur 4.

Vardevej og Storegade forbinder Bramming midtby med Rute 11, mens Kirkebrovej og Gabelsvej giver forbindelse til motorvejen E20. Mod øst er der forbindelse til Gørding via Gørdingvej. Mod sydøst er der forbindelse til Gredstedbro via Ribevej.

Der er gennemført enkelte trafiktællinger i Bramming, se figur 5. Den mest trafikerede vej, Storegade / Vardevej, havde i 2012 en årsdøgntrafik på over 4.500 køretøjer.

Bramming by oplever ikke egentlige fremkommelighedsproblemer for biltrafikken og forventes heller ikke at komme til det i trafikplanperioden. Der er dog udfordringer med, at tunge køretøjer og herunder landbrugskøretøjer kører gennem byen. Bramming er også velforbundet med de omkringliggende byer, blandt andet via motorvej E20 og Rute 11. Sydbyen mangler dog en forbindelse til Rute 11.

Den overordnede vejstruktur består af et trafikvejsnet til og fra Bramming samt gennem byen. Målet er et velfungerende og sammenhængende trafikvejnet og hovedstinet, som kan afvikle den overordnede biltrafik fornuftigt samtidig med, at de lette trafikanter tilbydes trafiksikre forbindelser ad cykelstier langs trafikveje, lokale stier og gangruter og fartdæmpede lokalveje.

Den overordnede vejstruktur reguleres gennem en klassificering af vejnettet. På de veje, hvor det ønskes, at de største trafikmængder søger hen, skal der sikres god fremkommelighed og få stop for vejtrafikken. På de mindre veje, hvor det ønskes at begrænse biltrafikken og dennes hastighed, skal trafikafviklingen i højere grad foregå på de bløde trafikanters præmisser.

Esbjerg Kommune har i kommuneplanen for perioden 2014 – 2026 beskrevet de vejklasser, der anvendes i Esbjerg Kommune. Disse vejklasser er baseret på retningslinjer fra Vejdirektoratet. Definitionen af de forskellige vejklasser ses af nedenstående faktaboks.

VEJKLASSER

• Gennemfartsvej (land) er kendetegnet ved at være veje med god fremkommelighed og god sikkerhed for trafikanterne. Det vil sige, veje med få kryds og tilslutninger og få langsomme køretøjer.
• Fordelingsvej (land) forbinder lokalveje med gennemfartsveje og er karakteriseret ved god fremkommelighed, god tilgængelighed og god sikkerhed. Det vil sige, veje med en del kryds og tilslutninger og også en del langsomkørende trafik.
• Lokalvej (land) betjener lokaltrafikken og tilgodeser god tilgængelighed og sikkerhed for alle – især de lette trafikanter. Det vil sige, veje med mange kryds og tilslutninger og lave hastigheder af hensyn til sikkerheden.
• Trafikvej (by) omfatter samtlige større byveje i kommunes overordnede vejnet. De betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen, mellem de enkelte bysamfund og mellem de enkelte kvarterer i den større by.
• Lokalvej (by) omfatter mindre byveje i kommunen. De betjener de lokale områder og de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker.

Vejklassificeringen i Bramming tager udgangspunkt i de overordnede gennemfartsveje nær Bramming, motorvej E20 og Rute 11. På baggrund af karakteren af vejene i Bramming, betjeningsmål og ønsker til vejenes betydning er der således udarbejdet et forslag til en ny vejklassificering. I det følgende beskrives de væsentligste ændringer.

På grund af Bramming bys opbygning omkring jernbanen, der går midt gennem byen, og de relativt få steder, hvor trafikken kan krydse jernbanen, er det ikke muligt at etablere en egentlig ringforbindelse omkring midtbyen. Lokaltrafikken mellem midtbyen, nordbyen og sydbyen må således også fremover køre gennem Viadukten. For at aflaste Viadukten for gennemkørende trafik særligt den tunge trafik foreslås der etableret en ny forbindelsesvej mellem Rute 11 og sydbyen. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til den nærmere placering og udformning af tilslutningen, men der er indarbejdet en ny tilslutning til rute 11 i vejklassificeringen. Et forslag til den nye vejklassificering ses nedenfor i figur 6.

Klassificeringen tager udgangspunkt i, at der etableres en ny vejforbindelse mellem Rute 11 og Darumvej i den sydlige del af byen. Darumvej vil således komme til at fungere som en indfaldsvej fra syd. I forhold til den tidligere klassificering er nogle flere veje klassificeret som hhv. fordelingsveje og trafikveje for at afspejle deres reelle funktion.

Gabelsvej / Nørregade har reelt funktion af en forbindelsesvej mellem E20 og midtbyen, men har fortsat karakter af byvej med en aktiv facade ud mod vejen. Derfor klassificeres den som lokalveje.

Stinettet i Bramming ser ud som på figur 7. Stinettet foreslås opdelt i to typer af stier, hovedstinettet og lokalstinettet.

Hovedstinettet leder cyklisterne fra de overordnede veje til midtbyen og følger hovedsageligt indfaldsvejene til Bramming. Lokalstinettet betjener skoler og boligområder og er delvist på stier i eget tracé. Hovedstinettet følger de større indfaldsveje og skolevejene i Bramming, mens lokalstinettet fungerer som supplerende stinet og betjener boligområder.

Der er mulighed for at arbejde med forskellige tematiske tilgange til stinettet. Der er således udpeget nationale og regionale ruter, der dels forløber via udlagte stier dels via lokalveje. På workshoppen blev der udtrykt ønske om, at der skulle arbejdes med grønne spor i Bramming. Trafikplanen indeholder ikke denne type tematiske stiruter, ligesom rekreative stier ikke er vist.

Bramming ligger i et område med meget landbrug, ligesom der er vognmandsvirksomheder i byen. Blandt andet er der en maskinstation ved Vardevej i Brammings vestlige del, som genererer en del tung trafik.

Disse forhold medvirker til, at der i dag er en del tung trafik gennem Bramming by. Blandt andet på Storegade / Vardevej, Jernbanegade, Darumvej, Nygårdsvej og Mulvadvej er der udfordringer med den tunge trafik. Både lastbiler og landbrugskøretøjer giver støj og lokal forurening, ligesom de er utrygge at færdes i nærheden af for bløde trafikanter. Derfor medvirker de til at gøre midtbyen mindre attraktiv at opholde sig i for fodgængere og cyklister. Endelig er der også en udfordring med, at de tunge køretøjer nogle steder er for brede til vejnettet i midtbyen og der-for ødelægger kantstene og lignende.

I trafikplanen er der derfor arbejdet med løsningsmuligheder, der i højere grad end i dag leder den tunge trafik via de større veje udenfor bymidten, som bedre kan håndtere denne trafik end midtbyens veje.

For at styrke Brammings position og sikre, at fremtidens krav til trafiksikkerhed og tryghed i byen opfyldes, er det nødvendigt at investere i infrastrukturen og gennemføre tiltag, der understøtter udviklingen i byen og de opstillede mål. Derfor er der udarbejdet forslag til en række projekter, der kan anvendes i Bramming, og som alle understøtter målene og visionerne for byen.

Der er for hver projektlokalitet opstillet tiltag til forbedring af de trafikale forhold, og de forventede effekter er beskrevet.

Som grundlag for forslag til løsninger er der foretaget besigtigelser på lokaliteterne, ligesom der er udarbejdet kollisionsdiagrammer for politiregistrerede uheld på projektlokaliteterne samt foretaget trafikmodelberegninger ifht. en sydlig omfartsvej.

Beskrivelse

En del skolebørn benytter krydsene Storegade / Viadukten og Storegade / Sct. Knuds Allé på turen mellem sydbyen og skolerne i Bramming. Signal-anlægget Storegade / Viadukten er et meget centralt kryds i Bramming. Krydset forbinder midtbyen på den nordlige side af jernbanen med bydelen, der ligger syd for jernbanen. Krydsningen er den eneste i midtbyen. Krydsets nordlige ben er gå-/sivegaden Nørregade, hvor der kun er sivende biltrafik i nordlig retning, væk fra krydset.

Løsningsforslag

Der foreslås etableret én sammenhængende hævet flade fra krydset Store-gade / Viadukten til Sct. Knuds Allé. De eksisterende parkeringsmuligheder på strækningen fjernes for at forbedre sikkerheden for cyklister. Den skilte-de hastighed på strækningen sænkes. Signalanlægget bibeholdes, og der fjernes en højresvingsbane mod Viadukten. Der etableres stier/baner fra krydset på Viadukten.

Forventet effekt

Saneringen af strækningen mellem de to kryds vil medføre en øget tryghed og  trafiksikkerhed, og det vil forlængelse af cykelbaner/stier på Viadukten også. Simplificering af signalanlægget med færre baner vil gøre det mere overskueligt.

Beskrivelse

Storegade forløber øst-vest og er indfaldsvejen til Bramming midtby fra vest. Storegade er klassificeret som trafikvej. Vejen fremstår med forskelligt tværprofil, men generelt er vejen tosporet, og der er mulighed for parkering i begge sider af vejen. På den yderste (vestlige) del af Storegade er der udlagt en smal cykelbane mellem parkering og fortov. På den inderste (østlige) del af Storegade færdes cyklisterne på kørebanen. Det ønskes at forbedre forholdene for cyklister og øge trygheden.

Den indre del af Storegade forløber i tæt bebyggelse i Bramming indre by med beboelsesejendomme og butikker langs med gaden. Den ydre del af Storegade går gennem parcelhusbebyggelse, dagligvarebutikker og har adgang til erhvervsområder.

Storegade kan opdeles i følgende delstrækninger:

• Indre (østlig) Storegade strækning - fra den hævede flade ved Sct. Knuds Allé til Industrivej.
• Ydre (vestlig) Storegade strækning - fra Industrivej til Godthåbsparken

På størstedelen af den indre (østlige) strækningen er der i dag parallel-parkering langs med fortovet i begge sider af vejen jf. figur 12. Parkeringsbåndet er udført i chaussésten og er adskilt fra fortovet med et afvandingstrug af brosten. Belysningsmasterne står i vejens sydside. Cyklisterne er henvist til at køre på vejbanen langs de parkerede biler.

På størstedelen af den ydre (vestlige) strækning er vejens tværprofil i begge sider med et fortov, en cykelbane mellem fortov og det parkeringsbånd der forløber langs vejbane jf. figur 14. I parkeringsbåndene er der områder med træer. Der er vejbelysning i sydsiden af vejen. Belysningsmasterne står oven for kantstenen langs med fortovet. Vejbanebredden er smal i forhold til den tilladte maksimale hastighed på 50 km/timen. De eksisterende parkeringsbånd og specielt cykelbanerne er også meget smalle.

Løsningsforslag generelt

Der gennemføres en sanering af Storegade som illustreret i efterfølgende idéskitser.
Intentionen er at forbedre forholdene for cyklister og samtidig opnå en god balance i hensynet til de øvrige brugere. Hensigten er at opnå et godt bymiljø med en velfungerende vej for såvel fodgængere, cyklister og bilister. Både de bilister der er på gennemfart og de der ønsker at parkere langs med Storegade. Idet der er planer om en sti fra Godthåbsparken til Smedegade (se figur 7, afsnit 4.2), vil saneringen af Storegade medføre en sammenhængende sti hele vejen langs Storegade; fra hovedvejen til Sct. Knuds Allé.

Med den begrænsede plads indenfor vejmatriklen er det det muliges kunst, at tilgodese alle trafikanter og funktioner lige godt. Der vil være en række kompromisser der skal indgås, for at finde frem til den rette balance.

Løsningsforslag - Storegade, indre del (fra Sct. Knuds Allé til Industrivej)

Det foreslås at nedlægge sideparkering i sydsiden af vejen, hvilket giver plads til en delt sti til gående og cyklister i samme niveau som jf. figur 13. Den delte sti adskilles af markering der er følbar for synshandicappede. Vejbelysningen kan bevares på samme placering som i dag.

På nordsiden af Storegade foreslås ligeledes en delt sti til gående og cyklister. Det skabes der plads til ved at etablere kantsten i stedet for det mere pladskrævende afvandingstrug og ved en mindre indsnævring af vejbane til 6 meters bredde. I følge Vejdirektoratets anbefalinger skal en cykelsti, som en del af en delt sti, være minimum 1,7 meter bred ved en vej med en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen. Den tilladte hastighed på vejstrækningen på 50 km/timen kræver en køresporsbredde på 3,00 – 3,25 meter. Det kan ikke anbefales at indsnævre Storegades vejbredde yderligere end til 6 meters bredde, men i stedet fortsætte med de tiltag der allerede er etableret flere steder med hævede flader, som hastighedsnedsættende foranstaltning.

Løsningsforslag - Storegade, ydre del (fra Industrivej til Godthåbsparken)

Som vist i idéforslaget figur nr. 15, foreslås det, at skabe bedre forhold for cyklisterne med en delt sti til fodgængere og cyklister i sydsiden af vejen og en cykelsti langs nordsiden af vejen. Der skabes plads til at forbedre cyklisternes forhold, ved at reducere i fortovsbredden. Der ændres ikke ved parkeringsbåndet i nordsiden af vejen. En mere grundig opmåling vil afgøre, om det evt. vil være nødvendigt at gøre det eksisterende parkeringsbånd i nordsiden af vejen lidt bredere. Placeringen af belysningen er ændret en smule i forbindelse med at gangarealet på sydsiden af vejen er gjort smallere. De eksisterende træer kan bevares i det foreliggende idéforslag.

Forventet effekt - Storegade

Strækningssaneringen forventes at øge trygheden for bløde trafikanter. Storegades inderste del vil i højere grad komme til at fremstå som en midtbynær vej med lavere hastighed for vejtrafikken. Forslaget åbner mulighed for yderligere trafikdæmpning med bedre krydsningsforhold for fodgængere.

Beskrivelse

Området mellem Skolegade og Nørregade, der ligger umiddelbart nordøst for ejendommene langs Nørregade, er i dag hovedsagelig et parkeringsområde med enkelte ejendomme. Nørregade er Brammings gågade hvor ensrettet kørsel mod nordøst er tilladt. Skolegade er en ca. 7 meter bred vej med bl.a. bygningen "Mødestedet" og hvide smukke patriciavillaer langs vejens nordøstlige side.
Området mellem Skolegade og Nørregade har mange steder baggårdskarakter og området virker ikke umiddelbart attraktivt. Der er både fysisk og visuel dårlig sammenhæng mellem Nørregade og det nuværende parkeringsområde i Skolegade. Parkeringsområdet og Skolegade savner midtbys karakter og det er svært opfatteligt, at man befinder sig i midtbyen, hvor Brammings gågade og øvrige handelsliv ligger nær ved.

På trods af Skolegades centrale placering i Bramming midtby har Skolegade mere karakter af en forbindelsesvej end af en "bygade" hørende til Bramming Midtby. Det skyldes hovedsagelig det brede vejprofil, manglende bebyggelsesstruktur og manglende fortov i vejens sydvestside samt det udtryk det giver, at Skolegades kørespor deler sig og fletter ud i hver ende i henholdsvis Plantagevej og Sct. Knuds Allé.

I den nordvestlige del af området, på hjørnet af Plantagevej og Skolegade, er der en stor åben parkeringsplads med en OK-tank. Parkeringspladsen hørte tidligere til Super Brugsen, der før i tiden havde til huse i bygningen langs med Nørregade. Super Brugsen ligger nu i nyere og større bygninger på den anden side af Plantagevej og har en ny parkeringsplads tilknyttet bag butikken.

Den tidligere Super Brugsen bygning rummer p.t. Kirkens Korshær. Parkeringspladsen ved Plantagevej/Skolegade kan ikke udnyttes fuldt ud, idet Super Brugsens containere med cykler til salg, optager en del af parkeringspladserne. Generelt virker det til, at der samlet set med de parkeringspladser der er langs Skolegade, er en vis overkapacitet af pladser. Trafiktællinger viser, at det på en lørdag formiddag, kun er omkring halvdelen af parkeringspladserne der udnyttes.

Der er i dag flere mere eller mindre "uofficielle" passager mellem Nørregade og området mellem Skolegade og Nørregade. Der er en enkelt smøge eller "slippe" med offentlig karakter, som er renoveret med røde Gørding-tegl, belysning og med "pergolabeplantning" på udspændte virer. Det er efter det arkitektoniske princip, som smøgerne i Bramming Midtby har som karakteristika.

"Hansens Passage", som én af smøgerne er navngivet, har netop den "slippe - karakter" der ønskes i Bramming og som flere steder er med til at give sammenhæng mellem de enkelte delområder. Et andet godt eksempel på en renoveret "slippe" eller smøge er Pistolstræde mellem Nørregade og pladsen "Strygejernet", hvorfra der er direkte forbindelse til Storegade der også har butiksliv. Andre passager til Nørregade er der fysisk men er endnu ikke renoveret. Andre passager der er foreslået på idéforslaget under afsnit 5.3.1 og 5.3.2 er endnu ikke etablerede hele vejen igennem.

Løsningsforslag – tre overordnede intentioner for Skolegade og området mellem Skolegade og Nørregade

Idéforslaget til Skolegade og området mellem Skolegade og Nørregade er vist under afsnit 5.3.1 og 5.3.2. Det gøres opmærksom på, at grundejerne ikke har været inddraget. Gennemførelse af Idéforslaget forudsætter et tæt samarbejde mellem ejerne og Esbjerg Kommune. Næste fase vil være at udarbejde et egentligt dispositionsforslag.

Efter gennemgang af Skolegade og området mellem Skolegade og Nørregade er der defineret følgende tre overordnede intentioner til forbedring af miljøet:

• Skolegade skal styrkes i sin karakter som en "bygade" i Bramming indre by.
• Parkeringsområderne mellem Nørregade og Skolegade skal have bedre fysisk og visuel sammenhæng med og forbindelse til Nørregade - Brammings gågade.
• Området skal have et æstetisk løft og være et attraktivt bolig- og parkeringsområde i det centrale Bramming.

Løsningsforslag/ idéforslag - Skolegade

Som vist på idéforslaget under afsnit 5.3.1 og 5.3.2 foreslås en sanering af Skolegade der ændrer Skolegades nuværende karakter af "forbindelsesvej" til at få karakter af en bygade. Kørebanen på ca. 7,5 meters bredde foreslås indsnævret til 6 meters bredde og det foreslås, at der etableres fortov i den sydvestlige side af vejen så der bliver fortov i begge sider af vejen. Det nuværende fortov og den nuværende kantstenslinje i nordøstsiden af Skolegade forbliver uændret. Kantstenslinjen ændres dog i hver ende af Skolegade mod henholdsvis Plantagevej og mod Sct. Knuds Allé hvor der i dag er brede "udfletningsarealer".

De brede "udfletninger" med beplantede midterrabatter i hver ende af Skolegade, mod henholdsvis Plantagevej mod nordvest og Sct. Knuds Allé mod sydøst, ændres til almindelige kryds i vejens bredde. Det overskydende areal i den ene side af vejen udnyttes til et grønt areal med beplantning og træer som grønne "porte " ved adgang til Skolegade.

"Lokalplan nr. 21-010-001, Bramming, Bramming Midtby" fra juni 2015, er der på området udlagt to byggefelter til boliger langs med Skolegade. Byggefelterne er indtegnet på idéforslaget under afsnit 5.3.1 og 5.3.2.

Byggefelterne ligger 2,5 meter fra vejskel. Det foreslås at der udlægges et 2,5 meter bredt grønt areal med store opstammede træer langs med hele Skolegades sydvestlige side, hvor dette er muligt. Boligbebyggelsens haver med træer bidrager også til et grønt gadeforløb, ligesom "grønne porte" i hver ende af Skolegade slår det grønne islæt an.

Forventet effekt - Skolegade

Skolegade vil med et smallere vejprofil, boligbebyggelse og fortove på begge sider af vejen, og en sammenhængende grøn karakter kunne omdannes til at få bygade karakter. Bramming Midtby vil oplevelsesmæssigt blive udvidet og der vil med yderligere passage eller "slippe" tiltag kunne blive skabt bedre fysisk sammenhæng mellem delområderne i Bramming midtby og til Skolegade.

Tiltagene vil have en positiv trafiksikkerhedsmæssig effekt i krydset med Plantagevej og i krydset med Sct. Knuds Allé, idet krydset bliver nemmere at overskue for trafikanterne. På selve strækningen forbedres de trafikale forhold for de bløde trafikanter, og hastigheden af vejtrafikken sænkes med øget tryghed til følge.

Løsningsforslag/ idéforslag – Området mellem Skolegade og Nørregade Parkering og opholdsplads

Der er i dag ca. 134 parkeringspladser langs med Skolegade. De ca. 46 pladser er på området med OK-tanken ved Plantagevej, hvoraf 6 af dem ikke udnyttet til parkering, men til containere med salgsudstilling af cykler. Der er i dag derfor reelt ca. 128 parkeringspladser der kan benyttes. De øvrige ca. 88 stk. eksisterende parkeringspladser ligger inden for det øvrige parkeringsområde ved Skolegade.

I idéforslaget er indpasset ganglinjer/passager og et 2,5 meter bredt grønt areal mod Skolegade samtidig med at der er optimeret med hensyn til antallet af parkeringspladser. Der er i idéforslaget taget hensyn til den eksisterende beplantning som blandt andet omfatter to meget store træer, et kirsebærtræ og en blodbøg. De store markante træer bør i høj grad anses som bevaringsværdige.

I idéforslaget ændres ikke på parkeringsområdet ved OK-tanken. På det øvrige parkeringsområde langs Skolegade er der i idéforslaget i alt 76 parkeringspladser altså kun ca. 12 pladser færre end i dag. Der er samme antal udkørsler til Skolegade som der er i dag.

Ved renovering af området foreslås at der etableres gangstier og markerede ganglinjer der skaber synlige forbindelser gennem og på langs af området. Der foreslås en lille opholdsplads i den sydøstlige del af området. Da der er ensrettet trafik i Nørregade/ gågaden, er der børnefamilier, der efterspørger et "bilfrit område" til kortvarigt ophold, hvilket den lille opholdsplads kan benyttes til.

Passager og ganglinjer

Som vist på idéforslaget under afsnit 5.3.1 og 5.3.2 er der indtegnet passager og ganglinjer, der vil være med til at skabe større fysisk og visuel sammenhæng til Nørregade og butiksområderne sydvest for området. Passagerne såvel eksisterende som nye, er på planen mærket fra A – F og beskrives mht. fremtidige muligheder og tiltag i nedenstående. Ud over de tværgående passager der skaber forbindelse til Nørregade og Storegade foreslås også etableret langsgående stier og ganglinjer der vil være med til at skabe større fysisk og visuel sammenhæng i området.

Den røde Gørding klinke benyttes i smøgerne, som stibelægning og på den lille plads der foreslås etableret på området mellem Skolegade og Nørregade. Den røde klinke er genkendelig og leder på tværs og langs af områderne. Hvor ganglinjerne krydser parkeringspladsernes kørearealer markeres ganglinjen i asfaltfladen med bånd af den røde teglklinke eller i andet materiale med tilsvarende røde farve.

A) Passagen langs P- pladsen ved OK-tanken til Torv/Nørregade.

Passagen styrkes ved at fremhæve ganglinjen med belægning af røde Gørding tegl ved omlægning af det eksisterende fortovsareal ved etablering af en grøn overgang til parkeringspladsen og det foreslåede byggefelt. Gennemgangen til den lille plads ud til Nørregade indrammes med en "pergola port" af virer med slyngplanter.hvilket vil fremhæve passagen og virke forskønnende.

På idéforslaget vist under afsnit 5.3.1 og 5.3.2 er som skitseret under afsnit 5.5 skitseret hvor Nørregade foreslås udvidet som gågade med ensrettet sivetrafik mod nordvest til Plantagevej. Idéforslaget viser også hvordan Borgergade, som beskrevet under afsnit 5.4, kan få mere midtbykarakter med indsnævring af gaden, udvidelse af fortov og tilføjelse af træer. Begge dele vil få betydning den nordvestlige del af Nørregade og give helt nye perspektiver for den fremtidige erhvervsejendom der er udlagt som byggefelt i den nye lokalplan som vist på idéskitsen.

Passagen forbinder Skolegade med den nye gågadestrækning og Borgergade ned til Storegade mod syd.

B) "Baghuspassagen"

Passagen er i dag en delvis gennemgående og "uofficiel passage" på privatejet grund der bl.a. passerer "Baghuset". "Baghuset" i Bramming bliver benyttet til forskelligt formål som under "Kulturnatten i Bramming" hvor der har været åbne håndværkerværksteder i både "Baghuset" og på "Mødestedet". Ud mod Torvet ved Nørregade ligger en tilstødende bygning der bl.a. indeholder fitnesscenter.

Den delvis gennemgående passage har sin egen charme og intime miljø der med enkelte tryghedsfremmende tiltag og en mere officiel og direkte adgang til parkerings- og boligområdet, vil kunne være med til at skabe en rigtig god og oplagt fysisk forbindelse mellem Nørregade og Skolegade. Passagens ganglinje foreslås markeret i parkeringspladsens belægning helt ud til Skolegades fortov der foreslås etableret i vejens sydvestlige side jf. idéforslag under afsnit 5.3.1 og 5.3.2.

Passagen kommer til at skulle gå over to private matrikler for at komme ud på parkeringsområdets matrikel i en direkte linje. Stipassagen vil skulle sikres ved deklaration på matriklerne. Ingen af de nuværende grundejere har været inddraget og forslagets gennemførelse kræver et tæt samarbejde mellem Esbjerg Kommune og grundejere.

C) Eksisterende passage ved Andelskassen foreslås fremhævet/ styrket

Mellem den nuværende Andelskasse og guldsmed "Pecani" der ligger ud til Nørregade, er der i dag en åben passage til parkerings- og boligområdet mod nordøst. Passagen er med åben himmel og i direkte linje. Passagen bør fremhæves og styrkes med samme elementer og materialer som bl.a. Hansens Passage", det vil sige med røde Gørding klinker, pergola med slyngplanter og belysning. Passagen gives et navn, som der kan refereres til og som understøtter, at den er til offentligheden.

D) Eksisterende privat passage gennem baggårdsmiljø.

Passagen der er mellem Nørregade og området langs Skolegade er på privat grund og går ud i parkerings- og boligområdet langs Skolegade ved ejendommen på Skolegade 11 der ligger i sammenhæng med bygningerne langs Nørregade.
Passagen er i dag af privat karakter og bliver dagligt benyttet af beboere og andre der benytter passagen som gennemgang. Passagen foreslås koblet på en langsgående sti i samme materialer som de tværgående passager i røde Gørdingklinker. Såfremt at der er interesse fra grundejer, kan det overvejes om det skal prioriteres at gennemrenovere passagen i forbindelse med et byfornyelsesløft af området mellem Skolegade og Nørregade.

E) "Hansens Passage"

Den eksisterende passage er et godt eksempel på det materialevalg og den foreslåede udformning som ønskes ved flere af de andre eksisterende eller mulige passager, der forbinder Nørregade og Skolegade/området langs Skolegade.
Hansens Passage skaber en rigtig god forbindelse mellem Skolegade, Nørregade og Storegade.

F) Mulighed for gennemgående passage gennem baggård (privat)

Der er mellem Storegade 14 (Idéelle Blomster og gaveartikler) og Nørregade 2 (City Salonen) en smøge til baggården. Der er ikke i dag direkte adgang fra baggården til parkeringsområdet ved Skolegade, men det kan der let etableres med åbning i plankeværket, hvorfra der vil være direkte adgang til den lille plads i idéforslaget. Det vil give mulighed for at invitere folk ind fra begge sider til blomsterbutikken, der allerede i dag har lidt udendørsudstilling bag butikken.

Der kan opfordres til at der laves en gennemgang, som en privat passage der kan benyttes af alle i dagtimerne som en "smutvej". En åbning i plankeværket evt. med en port der kan lukkes om aftenen, er hvad der skal til. Gennemgangen vil sammen med de øvrige passager bidrage til, at der kommer mere "liv mellem husene", med bedre interaktion mellem Nørregade og området langs med Skolegade. For blomsterbutikken som har til huse i Storegade 14 vil det også betyde større udendørs udstillingsareal og synlighed.

5.3.1 Idéforslag med farver - Skolegade og området mellem Skolegade og Nørregade

5.3.2 Idéforslag med ortofotobaggrund - Skolegade og området mellem Skolegade og Nørregade

Beskrivelse

Borgergade ligger i Bramming midtby og forbinder Storegade og Nørregade umiddelbart nord for den del af Nørregade, der er gå-/sivegade. Vejen på ca. 90 m giver adgang til et større parkeringsarealer, herunder "Strygejernet" der også fungerer som markedsplads. Borgergade er relativt bred og med fortove, men uden cyklistfaciliteter. Vejen giver ikke indtryk af at være en midtbyvej, men har i højere grad en opbygning som en lokal gennemfartsvej. Vejen benyttes af parkeringssøgende trafik og trafik mellem Storegade og supermarkederne langs Nørregade mv.

Løsningsforslag

Borgergade trafiksaneres ved indsnævring af gaden og med bredere pladsdannende
fortovsareal med træbeplantning langs med gaden mod nordvest.

Forventet effekt

Det forventes, at tiltagene sammen med en gennemførelse af udvidelse af Nørregades gå-/sivegade zone vil begrænse den gennemkørende trafik og sænke biltrafikkens hastighed. Borgergade vil i højere grad få karakter af en midtbygade og danne ramme om mere byliv.

Beskrivelse

Den sydligste del af Nørregade mellem Skolegade og Borgergade fungerer i dag som gågade/ sivegade, hvor kørsel er tilladt i nordgående retning. Der er tidsbegrænset parkering på denne strækning.

Strækningen nord for Borgergade er adgangsvej til en række butikker mv. Vejen er tosporet med fortov, men uden cykelsti. Vejen fremstår ikke som en midtbyvej, og vejens udformning og længde lægger op til høj hastighed for vejtrafikken (se projektbladet for Borgergade).

Løsningsforslag

Det foreslås at ombygge Nørregade mellem Borgergade og Plantagevej, svarende til den centrale del af Nørregade med ensretning af biltrafik og sive- / gågade. Saneringen skal foretages i sammenhæng med saneringen af Borgergade.

Forventet effekt

Tiltagene vil medvirke til at sænke biltrafikkens hastighed og begrænse den gennemkørende trafik. Dette medvirker til et forbedret bymiljø.

Beskrivelse

Sct. Knuds Allé er en bred (ca. 10 m), lige vej igennem et boligområde, der også fungerer som skolevej.Vejen er ca 300 m lang og forbinder Plantagevej med Storegade. Der er mulighed for parkering i begge vejsider. Der er fortov, men ikke cykelstier / -baner.

Vejens udformning giver anledning til høj hastighed, hvilket sammen med de parkerede biler kan medføre utryghed for cyklister på strækningen.

Løsningsforslag

Der gennemføres en sanering af vejen med hastighedsdæmpning af strækningen.
Hastighedsdæmpningen kan ske vha. hævede flader, bump eller som en kombination af disse.

Forventet effekt

Tiltaget vil forbedre forholdene for bløde trafikanter på strækningen, sænke vejtrafikkens hastighed og reducere antallet af gennemkørende køretøjer.

Beskrivelse

Jernbanen gennemskærer Bramming umiddelbart syd for midtbyen, og i midtbyen er der kun en enkelt krydsningsmulighed, Viadukten. Det betyder, at en stor del af trafikken mellem syd- og nordbyen skal anvende Viadukten – det gælder både biltrafik og de bløde trafikanter. Den eksisterende krydsning ved Viadukten har relativt smalle og mørke forhold for cyklister og fodgængere, hvilket medfører utryghed og gør stiforbindelsen mindre attraktiv. I forbindelse med elektrificering af banen eksproprieres et hus. Det skal undersøges om der i den forbindelse er mulighed for at etablere en forbedret stiforbindelse.

Løsningsforslag

For at øge trygheden for cyklister og fodgængere arbejdes der med tre mulige løsningsmodeller:

1. Forbindelsen gennem Viadukten undersøges med henblik på at udvide cykelstien og indsnævre fortovet en smule. Der arbejdes herudover med belysning i Viadukten i samarbejde med Esbjerg Byforum.
2. Forlængelse af den nuværende tunnelforbindelse med et nyt elevatortårn på sydsiden af banen. Inklusiv tilhørende ny bil- og cykelparkering på sydsiden (se med gult på nedenstående kort)
3. Etablering af ny stitunnel (se med rød på nedenstående kort)

Forventet effekt

Det forventes, at løsningen vil gøre Viadukten mere tryg og sikker for de bløde trafikanter, særligt cyklisterne.

Beskrivelse

Bramming Station ligger i Bramming midtby og betjenes af tog mod Kolding og Esbjerg. Stationen vil blive en del af den fremtidige nærbane på banestrækningen mellem Ribe, Esbjerg og Varde.

Det ønskes, at stationen og området omkring den fremstår som en del af centrum og i sammenhæng med midtbyen. Der skal derfor skabes en attraktiv forbindelse mellem by og station med gode krydsningsforhold for bløde trafikanter.

Løsningsforslag

Det foreslås at etablere en hævet flade foran stationsbygningen mellem bygningsfacaderne og dermed skabt en plads foran stationsbygningen. Endvidere forbindes stationsområdet tydeligere med midtbyen og der etableres en sikker forbindelse til bibliotekshaven.

På mere detaljeret plan kan der arbejdes med en mere synlig og markeret forbindelse mellem station og midtby.

Forventet effekt

Den hævede flade vil medvirke til at sænke biltrafikkens hastighed foran stationsbygningen og medvirke til en bedre sammenhæng mellem by og station og medvirke til en generel forskønnelse af området.

Beskrivelse

Gabelsvej er indfaldsvej til Bramming fra nord. Ved Præstevænget skifter vejen mod syd navn til Nørregade. Vejen er tosporet, og der er delt fællessti i vejens østlige side nord for Solgårdsvej. Syd herfor ledes cyklisterne ud på kørebanen. Den dobbeltrettede fællessti er meget smal. På størstedelen af strækningen er den dobbeltrettede fællessti adskilt fra kørebanen med kantsten og en ubrudt bred kantbane på kørebanen nedenfor kantstenen. Der er dårlige oversigtsforhold fra ejendommene til fællessti.

Gabelsvej fungerer også som adgangsvej til skolerne i Bramming. Skolebørn fra området vest for Gabelsvej kan krydse Gabelsvej i en stikrydsning med hævet flade, fodgængerfelt og torontoanlæg lige ved indkørslen til skolen. Det ønskes, at trygheden og trafiksikkerheden på vejstrækningen forbedres, at vejtrafikkens hastighed sænkes, og at den gennemkørende trafik begrænses.

Løsningsforslag

I forslaget til ny vejklassificering foreslås Gabelsvej klassificeret som fordelingsvej, da den har en væsentlig betydning som adgangsvej fra nord til hhv. boligområder og midtbyen. Det foreslås at ombygge Gabelsvej, så den dobbeltrettede cykelsti erstattes af enkeltrettede fællesstier i begge vejsider. Oversigtsforholdene forbedres.

Forventet effekt

Tiltaget vil have en positiv, trafiksikkerhedsmæssig effekt. Risikoen for uheld med cyklister i krydsene på Gabelsvej reduceres.

Beskrivelse

Bakkevej er en vejforbindelse mellem to skoler, Friskolen og Bakkevejens Skole, samt til idrætsfaciliteter mv. Vejen benyttes således af skolebørn som skolevej og til og fra fritidsaktiviteter. Fra Bakkevejens Skole går Bakkevej mod nord, hvor den ved Friskolen knækker 90 grader mod vest til Gabelsvej. Der er her etableret en hævet flade.

Der er dobbeltrettet fællessti langs vejen uden den krævede skillerabat på 1,0 m. Ud mod kørebanen er opsat lave træstelere med refleks for hver 15 m. På Bakkevej er det i vejens vestlige side, mens det på Gabelsvej er i vejens nordlige side. Cyklisterne skal derfor krydse vejen i svinget for at anvende cykelstien. I knækket er der mod nord to overkørsler for cyklister med få meters mellemrum, en mod den dobbeltrettede cykelsti på Gabelsvej og en til stien mod nord.

Ved sidevejskrydsninger er der ikke gjort særlige tiltag, der skal fremme bilisterne opmærksomhed på den dobbeltrettede sti.

Løsningsforslag

Den dobbeltrettede fællessti ændres til ensrettede fællesstier i begge sider af vejen. Fællesstierne suppleres med hastighedsdæmpning i krydsningspunkterne ved hhv. spejderhytten og i det skarpe sving. Ændringen vil medføre en lavere hastighed for biltrafikken, ligesom cyklisterne med de ensrettede stier kun skal krydse vejen i krydset med Gabelsvej i sydgående retning. På grund af hastighedsdæmpningen på Bakkevej vil det ikke være problematisk at lade cyklisterne krydse Bakkevej for at komme til og fra den enkeltrettede sti.

Forventet effekt

Løsningen vil forbedre trafiksikkerheden på strækningen.

Beskrivelse

Der er en del tung trafik i Bramming midtby. Ved at etablere nye vejforbindelse i den sydlige del af Bramming kan en del af denne trafik flyttes, og midtbyen kan generelt aflastes. Der er i kommuneplanen vist en omfartsvej længere mod syd. Omfartsvejen har primært en funktion for gennemkørende trafik på længere distancer.

Løsningsforslag

Det foreslås at etablere/ udbygge forbindelsen til rute 11 (markeret med blå) med en vejtilslutning, dels for at lede tung trafik uden om midtbyen og betjene sydbyen bedre til det overordnede vejnet. Der er i kommuneplanen vist areal til en egentlig omfartsvej længere mod syd. Denne vej vil dog kun i begrænset omfang have indflydelse på trafikken gennem Bramming.

Det bemærkes, at Vejdirektoratet ikke har givet en principiel godkendelse af den illustrerede nye tilslutning til rute 11.

Forventet effekt

Det forventes, at løsningen vil medføre en aflastning af vejene i midtbyen, særligt Storegade. Samtidig vil der kunne opnås forbedret adgang til de sydlige dele af Bramming by. Flyttes den tunge trafik ud af byen, opnås et bedre bymiljø og reduceret lokal forurening.
 

Beskrivelse

Esbjerg Kommune ønsker naturligvis, at vejnettet i kommunen er så sikkert for trafikanterne som muligt. Derfor arbejder Esbjerg Kommune løbende med at forbedre trafiksikkerheden i kommunen.

Viden om trafiksikkerhed forbedres hele tiden, og derfor kan der være potentiale for at forbedre trafiksikkerheden ved at gennemføre tiltag baseret på ny viden på det eksisterende vejnet.

Esbjerg Kommune ønsker at skabe overblik over, hvor der kan sættes ind for generelt at forbedre trafiksikkerheden i Bramming.

Tiltag

Der gennemføres en trafiksikkerhedsinspektion af strækninger og kryds i Bramming by, hvor der er udpeget trafiksikkerhedsproblemer. På inspektionen gennemgås vejenes udformning med henblik på at vurdere, om der kan gennemføres ændringer, der forbedrer trafiksikkerheden. Trafiksikkerheds-inspektionen gennemføres af trafiksikkerhedseksperter.

Trafiksikkerhedsinspektionen fokuserer særligt på:

• Skiltning - gennemgås med henblik på at undersøge, om skiltningen kan forbedres.
• Afmærkning – gennemgås med henblik på at vurdere, om ændringer af afmærkningen kan forbedre trafiksikkerheden. Særligt fokus på kryds og steder, hvor sideveje krydser cykelstier.

Andre forhold, der noteres under inspektionen, indgår også i tiltaget.

Effekter

Trafiksikkerhedsinspektionen vil kortlægge, hvor der med fordel kan gennemføres yderligere tiltag. Kortlægningen vil således danne grundlag for en videre prioritering af trafiksikkerhedstiltag i Bramming.