Cykling er ikke alene godt set ud fra et økonomisk perspektiv, men også ud fra et sundheds- og miljøperspektiv. Cykling er en ideel transportform, der medfører uafhængighed for den enkelte og samtidig skaber et levende og interaktivt bymiljø, hvor det er godt at bo og leve. Dette var i 2012 afsættet for udarbejdelse og vedtagelse af en ’Cykelpolitik’, et ’Cykelregnskab’ og en ’Cykelhandleplan’, der blev udarbejdet for at understøtte udviklingen af Esbjerg som en god cykelkommune, hvor cykling både bidrager til kommunens sundhedsfokus og CO2-regnskab.

Mens ’Cykelregnskab’ byggede på en spørgeskemaundersøgelse, og dermed redegjorde for borgernes transportadfærd, udgjorde ’Cykelhandleplan’ den fysiske tilgang med indsatser og initiativer, hvoraf mange er realiseret. Det gælder eksem- pelvis etableringen af cykeltælleapparater og servicefaciliteter som pumper, der er arbejdet med sikkerhedsforanstaltninger eksempelvis på Strandby Plads, og der er sket en stor udbygning med cykelstier – herunder også en supercykelsti fra Gjesing til indre by.

Der er siden 2012 sket en løbende udbygning med cykelstier i hele kommunen. De største forandringer er sket i indre by med nye anlæg som shoppingcentret Broen, renoveringen af Kongensgade med sidegader og etableringen af Landgangen mellem indre by og Dok- havnen. Landgangen er bygget med særligt henblik på at gøre havneområderne mere tilgængelige for gående og cyklister. Kongensgaderenoveringen har ligeledes forbedret forholdene især for gående. Etableringen af shoppingcentret Broen har derimod ikke medført den broskabende effekt mellem Østerbyen og indre by som navnet ellers indikerer. Nogle anlæg medfører således, at byens potentialer tilgængeliggøres, mens andre skaber nye trafikstrømme, parkeringspladser eller andet, der giver barrierer og dermed vanskeliggør mobiliteten for gående og cyklister i byen. 

Barrierer kan være store overordnede træk ved byen som eksempelvis jernbanelinjer eller store tværgående veje, der skærer en by over i to halvdele. Det er barrierer, som er vanskelige at ændre og hvor mulige løsninger typisk er omkostningstunge. Andre barrierer er knapt så markante og noget lettere at arbejde med. Det kan være uhensigtsmæssig belægning på stier og veje eller lyskryds der kun skifter til grønt, når der kommer en bil. En manglende kobling mellem station og bymidte eller dårlige cykelparkeringsforhold kan også være barrierer, hvor der løbende kan arbejdes med større og mindre forbedringer til gavn for borgernes mobilitet.

Byfortætningen af Esbjerg er i gang og med den også den række af redskaber, der skal sikre gode forhold for cykler og gående.

Esbjerg Kommune ønsker, at cyklen skal være et attraktivt valg i bynære områder, fordi cyklisme bidrager til kommunens sundhedsfokus, CO2-regnskab og til Esbjergs storbykvaliteter. Cyklister handler i bymidtens butikker og så kan folk på cykler, i modsætning til folk i biler, ses i bybilledet. Cyklisme understøtter dermed bymidtens handelsliv og byliv. Cykler fylder mindre end biler både når de er i brug og når de står parkeret, de støjer mindre og de kan integreres i de grønne rum og grønne strukturer, der løbende etableres som led i byfornyelse og byfortætning. Borgernes daglige cykeltur spiller herudover direkte ind i Esbjerg Kommunes forpligtelse som visionskommune for ’Bevæg dig for livet’.

Den igangværende og fremtidige fortætning af Esbjerg by skaber et behov for at flytte mere trafik – også pendlertrafik – over på cykler. For at kunne gøre dette på en måde, der taler ind i esbjergensernes hverdag, er der behov for viden om de transportvalg som den enkelte foretager i hverdagen, her med særligt fokus på at fremme cyklen som det primære valg.

Forandringen af en bydel kan give nye trafikstrømme. Det gør sig eksempelvis gældende i Rørkær, hvor udbygningen af Teglværkskvarteret vil give en stigning i den lokale trafik af cykler og gående, der har behov for at komme over baneterrænet til indre by. Den planlagte cykelstibro skal imødekomme denne fremtidige efterspørgsel. Mulighederne for at kunne benytte shoppingcentret som en bro over baneterrænet for gående skal undersøges.

Cyklen som det bynære førstevalg spiller sammen med Esbjerg Kommunes øvrige initiativer indenfor transport, bevægelse og mobilitet. Esbjerg Kommune arbejder således allerede i dag med en række tiltag, der kan opprioritere cyklismen både i forhold til sikkerhed, tryghed og attraktivitet.

Som for bilerne er parkering også et vigtigt tema for cykler. Aflåste, overdækkede, gerne opvarmede, lyse og centralt placerede cykelparkeringsforhold gør det muligt at kombinere anden transport med anvendelsen af cyklen i bymidterne. Det gælder eksempelvis ved etablering af større parkeringsarealer eller parkeringshuse til biler i byernes periferi, hvor tilknyttede og lækre cykelparkeringsforhold i samspil med supercykelstier gør det realistisk at gennemføre den mest bynære del af den daglige pendling på cykel. Supercykelstier har til formål at tilbyde direkte, effektive og sikre cykelruter ind til indre by i Esbjerg. Supercykelstierne planlægges så de kobler på cykelstier i det åbne land.

De længere stræk på cykel – det kan være på supercykelstier eller på stier i det åbne land – er mest attraktive, hvis de kan foregå i flow. Det vil sige på cykelstier i egne tracéer og hvor krydsninger med veje sikres med lysregulerede grønne bølger, der giver forrang til cyklerne. Cykelstier i egne tracéer giver mulighed for at lægge cykelstierne smukt og tilpasset i landskabet. Denne tilgang kan koble planlægningen af cykelstier i det åbne land til arbejdet med at tilgængeliggøre naturen for det åbne lands lokalsamfund. Rekreative stier og ruter til mountainbikes, ridning og vandring kan ligeledes indgå i dette arbejde.