Esbjerg Kommunes arbejde med klimatilpasning i det åbne land handler om at håndtere det vand som vejret giver os. Det er både havvandet, regnvandet og vandet i åerne. Diger og sluser udgør en sikring af hele kommunens kyststrækning mod havvandets luner. Tidevandshøjvande, ekstraordinært højvande/stormflod eller kraftig blæst kan alle være udløsende faktorer for en automatisk lukning af sluserne.

Langvarig regn giver en vandmættet jord og stor afstrømning af vand til de i forvejen fyldte vandløb og åer. Esbjerg Kommune har med Kongeåen og Ribe Å store vandløbssystemer, der gennemløber kommunen. Når de fyldte vandløbssystemer og de vandmættede vandløbsnære arealer, udfordres af lukkede sluser, kan der ske en opstuvning af åens vand på de vandløbs- nære arealer – en såkaldt bagvandsproblematik. Problemet med bagvand er værst om vinteren, hvor lavtrykkene er kraftigere og jorden er vandmættet.

I 2018 tog Esbjerg Kommune i samarbejde med landbruget, Kystdirektoratet og flere andre instanser fat i bagvandsproblematikken omkring Kongeåen med rapporten: ’Løsningsmodeller for afvandingen ved Kongeåen’. Der er herudover et tværkommunalt samarbejde under opstart med de for Kongeåen opstrømsbeliggende kommuner Kolding og Vejen.

Kystsikringen i Esbjerg Kommune består af diger og sluser. Det er dige- lagene, der med bistand fra Esbjerg Kommune og med vejledning fra Kystdirektoratet, sørger for, at diger og sluser løbende vedligeholdes.

I 2018 overgik myndighedsansvaret for kystbeskyttelse fra Kystdirektoratet

til kommunerne. Dette betyder, at det er Esbjerg Kommune, som skal behandle ansøgninger om kystbeskyttelse inden for kommunens geografiske område og på tilliggende søterritorie.

Fremtidens klimaforandringer vil give mere voldsomt vejr, højere bølger, et stigende havvandsspejl og øgede regnmængder. Det stigende havvandsspejl vil herudover sammen med de øgede regnmængder medføre et stigende grundvandsspejl. Det vil kort sagt sige, at der vil komme flere og større oversvømmelser. Enkelthændelser, som orkanen i 1999, vil være påmindelser om de klimamæssige forandringer, der vil komme løbende og over længere tid.

Den større risiko for oversvømmelser er en udfordring for alle lande med kyst ud til Nordsøen. Der er derfor indledt et inter- nationalt Interreg-samarbejde kaldet FAIR med henblik på at finde løsninger og dele ud af indhøstede erfaringer og viden omkring klimatilpasning. Esbjerg Kommune indgår sammen med Kystdirektoratet i dette samarbejde, hvor også Holland, Storbritannien, Belgien, Tyskland, Sverige og Norge deltager.

Esbjerg Kommune vil håndtere fremtidens klimaforandringer med klimatilpasningstiltag, der hver for sig understøtter en samlet og koordineret indsats for at nedsætte risikoen for ødelæggende oversvømmelser i det åbne land.

Når der planlægges for klimatilpasning i det åbne land er der mange parter med forskelligartede interesser, der skal tages med i betragtning. Landbruget er en naturlig stor interessehaver, det samme er naturinteresserne, men også fritid, turisme og byudvikling udgør interesser, som skal varetages i planlægningen.

Klimatilpasning i det åbne land indeholder et stort katalog af tilgange og mulige løsninger. Processen omkring rapporten: ’Løsningsmodeller for afvandingen ved Kongeåen’ er et eksempel på en dialog mellem Esbjerg Kommune og landbrugets parter. 

Esbjerg Kommune vil gerne bruge erfaringerne herfra til at fortsætte og udbygge dialogen med det åbne lands parter, fordi Esbjerg Kommune mener, at de bedste løsninger skabes i dialog. Klimatilpasning i det åbne land er omkostningstungt og involverer store økonomiske værdier så dialogen her bliver omfattende. Esbjerg Kommune skal sikre tillid mellem parterne og skal være garant for, at dialogen bygger på faktuel viden.

Etablering af vådområder eller genslyngning af åer er eksempler på klimatilpasningstiltag i det åbne land, der forsinker vandet opstrøms samtidig med, at det forbedrer dyre- og plantelivet i områderne. Sådanne tiltag skaber således synergi mellem natur og klimatilpasning.

Esbjerg Kommune er forpligtet til eller involveret i en række klimatilpasningstiltag:

• Det statslige krav om, at kommunerne i kommuneplanen skal udpege oversvømmelsestruede områder. Her skal lokalplanlægning efterfølgende tage højde for oversvømmelsesrisikoen gennem afværgeforanstaltninger. Esbjerg Kommune planlægger ikke for byudvikling i oversvømmelsestruede områder medmindre det kan godtgøres, at faren for oversvømmelse kan fjernes med omkostningseffektive afværgeforanstaltninger.
• Esbjerg Kommunes revision af klimatilpasningsplanen fra 2013. Revisionen vil blandt andet medføre nye og mere detaljerede oversvømmelseskort. Disse kort vil danne grundlag for de ovenfornævnte udpegninger i kommuneplanen.
• Analyserne og anbefalingerne fra FAIR-samarbejdet med landene omkring Nordsøen, der både forventes at kunne danne grundlag for revisionen af klimatilpasningsplanen og for udarbejdelse af ’Kommuneplan 2022-34’.
• Resultater fra samarbejder med andre planmyndigheder og organisationer som opstrømskommunerne, Kystdirektoratet og Nationalpark Vadehavet.

Esbjerg Kommune skal sikre, at denne række af klimatilpasningstiltag indgår i dialogen med parterne.

Esbjerg Kommune ønsker at klimatilpasse det åbne land på måder, som kommer flest muligt til gavn og hvor kortsigtede løsninger ikke kommer til at stå i vejen for de bedste løsninger på den lange bane. Ved valg af løsninger er omkostningseffektiviteten et væsentligt parameter ligesom løsninger, hvor der kan opnås synergier med flere samtidige funktioner vil blive foretrukket.