Landlyst byder på et stort udendørs areal med orangeri og mulighed for aktiviteter.
Indendørs har vi et dejligt lyst cafeterie, der benyttes til aktiviteter og spisning af plejehjemmets beboere, også mange hjemmeboende pensionister nyder, at deltage i aktiviteter og spisning.
Boligerne
Landlyst har 48 store, fleksibelt indrettede etrumsboliger fordelt på
- 24 boliger til borgere med almene plejebehov
- 24 boliger til demente - heraf to midlertidige boliger
Boligen, der er 30 m2, er dejlig lys med mulighed for indretning af stue, soveplads og lille tekøkken med eget køleskab. Badeværelset er dejligt stort og indrettet med egen vaskesøjle.
Til boligen hører enten en terrasse eller balkon.
På hver afdeling er et stort fællesrum med køkken, spiseplads og tv-stue, herfra er der også adgang til en hyggelig gårdhave. Det er her vi skaber relationer og fællesskab.
På hver afdeling er der en stor fælles opholdsstue, hvor der både er køkken med spiseplads og en hyggeligt indrettet stue med fjernsyn. Alle er velkomne til at spise sine daglige måltider i fællesområderne.