Torvehandel og uorganiseret handel
Torve- og Skibbrohandel og andre arrangementer administreres af Esbjerg Kommune. Afholdelse af arrangementer på Domkirkepladsen skal som udgangspunkt placeres indenfor arealerne A, B, C og D, der er markeret med søm i pladsens belægning (se zonerne på principtegningen), og i øvrigt på de enkelte butikkers/caféers udstillings- og udeserveringsarealer.
Varesalg på gadeareal, som ikke har relation til den tilstødende butik, er kun tilladt med Esbjerg Kommunes tilladelse og efter aftale med butiksindehaveren. Læs også om mobilt gadesalg.
Der kan herudover godkendes aktiviteter, som eksempelvis kortvarige underholdnings- og musikarrangementer, eller udøvelse af kunsthåndværk hvor håndværket er det primære og hvor salget primært er salg af ting som fremstilles på stedet. Disse arrangementer skal godkendes af Esbjerg Kommune.