Et historisk overblik
Gennem historiske fotos med beskrivelser, kan du få indblik i Mandøs bygningskategorier og udviklingshistorie. Her kan du læse om hvorfor husene ser ud som de gør, hvad forskellen er på de forskellige huse og hvad der er unikt for bygningskulturen på Mandø.
Mandø omtales første gang i Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231 som en beboet ø. I kirkefortegnelsen ”Ribe Oldemor” fra ca. 1340 fremgår det, at øen på dette tids-punkt har haft kirke. Den ældste bebyggelse fandtes på Gl. Mandø, som tidligere var adskilt fra resten af øen af en godt 500 m bred rende. Efter en stormflod ca. midt i 1500-årene, flyttede man til Ny Mandø, i samme område hvor Mandø By også ligger i dag. Her er kirken fra 1639 den ældste bevarede bygning.
Mandøs bebyggelse
I 1695 blev Mandø opmålt af søkortdirektør Jens Søren-sen, som er den første kilde, der i højere grad beskriver Mandøs bebyggelse. Det fremgår af materialet, at kirken på dette tidspunkt har ligget omkring samme sted som nu, og at bebyggelsen omfattede 23 huse sydligst i byen ved kirken. Mandø var på dette tidspunkt kun ca. 1,5 km bred i området mellem kirke og mølle, og der var en havn i øens sydøstlige hjørne.
Efterhånden sandede Gl. Ribedyb til, og øen voksede mod øst som følge af slikaflejring. Helt frem til 1830 var øen uden anden beskyttelse mod havet end klitterne mod vest. Højvandet kunne således uhindret trænge ind fra øst, indtil det første dige blev opført ca. 500 m øst for byen. Godt 50 år senere i 1887 blev Bydiget opført. I 1937 byggede man Havdiget omkring øen, og først da blev Gl. og Ny Mandø samlet til én ø. Mandø var kron-gods indtil 1741, hvor øen – lige som Fanø – blev sat på auktion i Ribe og købt af beboerne.
Stormfloder og diger
I 1887 blev det inderste dige omkring Mandø By opført. Diget på 3,48 km var det første rigtige dige omkring byen. Det gik ofte i stykker under efterårs- og vinterstor-mene, hvorefter det blev repareret om foråret. I 1928 blev der bygget en ny færdselsdæmning mellem Gl. Mandø og Ny Mandø.
Det 6.3 km lange yderste dige omkring hele øen blev opført i 1937. Opførelsen af dette dige gav øen en stor landindvinding på 380 ha, hvilket forbedrede landbrugets vilkår og førte til et befolkningsmæssigt og økonomisk opsving – og samlede Mandø til én ø.
_D418.png&width=480)
Digebrud under stormen i 1981
Under stormen 23.-24. november 1981 blev både inder-ste og yderste dige gennembrudt, og 90 % af Mandø blev oversvømmet. Flere hundrede får og kreaturer druknede. Digerne blev efterfølgende forstærket, og det var med til at redde Mandø under orkanen 3. december 1999, hvor digerne kun var få centimeter fra at blive oversvømmet og gennembrudt. Digerne holdt kun, fordi det var lavvande, da orkanen var på sit højeste. Mandø By slap med en række mindre skader.
Starten af 1500-tallet: Før stormfloden i 1500-tallet, hvor
kirken og den øvrige bebyggelse lå på Gl. Mandø.
Slutningen af 1700-tallet: Efter stormfloden i 1500-tallet
byggede man på det højeste punkt på Ny Mandø med
klitterne i ryggen mod vest.
Midten af 1800-tallet: Mandø By blev tættere bebygget,
hvor man udvidede med ladebygninger og mindre længehuse.
Starten af 1900-tallet: Bydiget blev etableret, og flere nye
huse blev bygget.
Under stormfloden i 1981: Under stormfloden blev havdiget
og bydiget brudt, og 90% af øen blev oversvømmet.
Mandø 2019: Efter stormfloden blev digerne forstærket.
Fra fiskeri til agerbrug
Mandøboerne ernærede sig hovedsageligt af fiskeri, som blev suppleret af et beskedent agerbrug. Fra 1700-årenes midte tog adskillige af øens søfolk hyre på store sejlskibe, og selvom skibsfarten aldrig fik samme format som på Fanø og Rømø, var den øens vigtigste erhverv indtil ca. 1900.
Fra sidst i 1800-årene havde dampskibene på den ene side gjort søfart til et helårsjob, der var vanskeligt at kombinere med landbrug. På den anden side havde inddigningen forøget og sikret landbrugsarealerne så meget, at en intensivering af landbrugsdriften blev mulig, og landbruget blev efterhånden øens bærende erhverv. I 1897 fik Mandø andelsmejeri, og i 1900 blev der oprettet en afdeling af ”Dansk Ægeksport Forening”.
Landbrugets opgangstid holdt sig til 1960’erne. De unge ønskede sjældent at tage over efter fædrene og flyttede mod byerne – især Esbjerg. Indtil 1970 var Mandø en selvstændig sognekommune. I 1970 kom øen under Ribe Kommune, som senere i 2007 blev en del af Esbjerg Kommune.