Ejendomme, der er medtaget i et kloakopland i spildevandsplanen eller i et tillæg til denne, er omfattet af en ret og en pligt til at tilslutte spildevandet fra ejendommen til DIN Forsynings afløbssystem.

Kommunalbestyrelsen har besluttet at tilslutningsret- og pligt skal administreres, som en ret og pligt til at aflede alt spildevand og regnvand til DIN Forsynings afløbssystem, medmindre forholdene tillader nedsivning af regnvandet.

Et kloakopland kan enten være fælleskloakeret, separatkloakeret, spildevandskloakeret eller vejvandskloakeret.

I et fælleskloakeret kloakopland er der kun en afløbsledning, der afleder både spildevand og regnvand.

I et separatkloakeret kloakopland er der 2 afløbssystemer; en afløbsledning til afledning af spildevand og et afløbssystem til afledning af regnvand. Afløbssystemet kan både være en ledning i jorden eller et system på terræn til afledning af regnvandet.

I et spildevandskloakeret kloakopland er der en afløbsledning til afledning af spildevand, mens de enkelte ejendomme skal nedsive regnvandet på egen grund eller via egen lovlig udledning. Vejvandet vil blive afledt i et separat afløbs- og/eller nedsivninganlæg ejet af vejmyndigheden.

I et vejvandskloakeret kloakopland er der en afløbsledning til afledning af vejvand. Vejvand bliver enten afledt til DIN Forsynings afløbssystem eller til en vejvandsledning ejet af vejmyndigheden.

Spildevand
 

Ved spildevand forstås alt vand, der bliver afledt fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer.

Nedenfor er der angivet definitionerne på husspildevand, processpildevand og regnvand.

Ved husspildevand forstås spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra toiletter.

Ved processpildevand forstås spildevand fra erhvervsvirksomheders processer herunder filterskyllevand, kølevand etc.

Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, som ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer.

Drænvand

Nedenfor er der angivet definition på drænvand.

I huse med kældre lægges der ofte et sokkeldræn / murdræn som har til formål at opsamle nedsivende regnvand, så soklen/muren holdes tør. Det opsamlede drænvand må i separat- og spildevandskloakerede områder ikke afledes til spildevandsledning. Dette gælder også drænvand fra marker med landbrugsdrift.

Tilslutning af sokkeldræn / murdræn til regnvandsledningen i separatkloakerede og fællesledningen i fælleskloakerede områder kan ske uden tilladelse fra spildevandsmyndigheden Esbjerg Kommune.

Ansøgninger om afledning af drænvand i det åbne land varetages af spildevandsmyndigheden Esbjerg Kommune. Drænvand kan, ud fra en konkret vurdering fra sag til sag, enten tillades bortskaffet ved nedsivning eller udledning til vandløb, søer eller havet. I henhold til vejloven må drænvand ikke afledes til offentlige vejgrøfter og vejvandsledninger.

Grundvand

Som følge af klimaændringerne med en stigning i nedbøren og deraf stigende grundvandsspejl, kan vi forvente, at soklen på flere bygninger vil komme til at stå i vand, og at der kan komme vand i kælderen. For at holde huset nogenlunde tørt kan der være et ønske om oppumpning og afledning af grundvandet.

Esbjerg Kommune giver ikke tilladelse til en permanent afledning af oppumpet grundvand til DIN Forsynings afløbssystem. Der vil således kun blive givet tilladelse til midlertidig afledning af oppumpet grundvand i forbindelse med udførelse af byggeri eller anlæg Øvrigt grundvand skal håndteres på egen grund.

Hvis der er tale om permanent oppumpning og afledning af grundvand til vandløb, søer eller havet skal Esbjerg Kommune ansøges om tilladelse til direkte udledning.

Vejvand

Vejvand er regnvand som falder på befæstede areal som veje, cykelstier, fortove og offentlige P-pladser.

Esbjerg Kommune giver generelt ikke tilladelse til tilslutning af vejvand til DIN Forsynings afløbssystem. Tilslutning af vejvandet aftales normalt i forbindelse med byggemodninger mellem vejmyndigheden, spildevandsmyndigheden og DIN Forsyning.

Det aftales i den forbindelse:

• At der løbende skal ske drift og vedligehold af stikledninger fra hovedledningen til rendestensbrøndene.
• At sandfang tømmes 1 gang årligt på klasse I og II veje og hvert 2. år på klasse III og IV veje og boligveje, den samme frekvens gælder på veje med sivebrønde. Stibrønde i eget tracé tømmes hvert 3. år.

Spildevandsmyndigheden kan dog i særlige tilfælde meddele en tilslutningstilladelse, hvis der f.eks. er tale om vejvand fra stærkt trafikerede veje, som kræver en særlig rensning af vejvandet inden tilslutning til afløbssystemet af hensyn til udledning af vejvandet til et vandløb / en sø med høj målsætning.

Drænvand er nedsivende regnvand der samles i drænledninger, typisk omkring kældre, og ledes til afløbs-systemet.

DIN Forsyning har en betalingsvedtægt, der gælder for de ejendomme der er tilsluttet, skal tilsluttes eller på anden måde er knyttet til DIN Forsyning.

Betalingsvedtægten har til formål at angive betalingsreglerne for opkrævning af de forskellige bidrag til finansiering af etablering, drift og vedligeholdelse af DIN Forsynings spildevandsanlæg.

Bidragene kommer fra kunderne til DIN Forsynings afløbssystem, når de betaler følgende:

• Tilslutningsbidrag, som er et engangsbidrag, der betales når en ejendom har mulighed for at tilslutte sig DIN Forsynings afløbssystem.
• Fast bidrag, der er et slags abonnement for at være tilsluttet DIN Forsynings afløbssystem.
• Vandafledningsbidrag, der opkræves i forhold til den mængde vand der forbruges.
• Særbidrag, som opkræves hos kunder med særligt forurenende spildevand. Særbidraget fastsættes på baggrund af spildevandets indhold af kvælstof, organisk stof og fosfor.
• Vejbidrag fra stats-, kommunale og private fællesveje.

Der henvises til gældende betalingsvedtægt og prisblad på www.dinforsyning.dk.

DIN Forsyning tilbagebetaler som udgangspunkt ikke tilslutningsbidraget, hvis ejeren vælger at nedsive regnvandet i et separat- eller fælleskloakeret område.

Der er nedenfor beskrevet på hvilken baggrund der meddeles særskilt tilslutningstilladelser og udledningstilladelser af processpildevand.

Inden for et kloakopland kan husspildevand altid afledes til DIN Forsynings spildevandsledning uden at der kræves en særskilt tilslutningstilladelse.

Ved afledning af processpildevand vurderer miljømyndigheden, om der skal meddeles en særskilt tilslutningstilladelsen med særlige krav til f.eks. intern rensning eller krav til maksimal tilledning af forskellige stoffer i spildevandet før tilslutningen til DIN Forsynings spildevandssystem.

En sådan tilladelse til afledning af processpildevand til DIN Forsynings spildevandssystem og private spildevandsanlæg meddeles iht. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, §28, stk.3.

Krav i tilslutningstilladelser stilles for at sikre følgende:

• At forureningsproblemer så vidt muligt løses ved kilden, dvs. ved den enkelte virksomhed.
• At der ikke sker en forceret nedslidning af eller opstår kapacitets- eller driftsproblemer i spildevandsanlægget.
• At de personer, der er beskæftiget med drift af spildevandsanlæggene, ikke udsættes for unødige påvirkninger.
• At udledningskravene fra renseanlæggene kan overholdes og udledningen af forurenende stoffer begrænses mest muligt.
• At de recipienter, der udledes til, beskyttes mest muligt.
• At kvaliteten af slam fra renseanlæggene fortsat er så god, at der kan ske udspredning på landbrugsjord.

Tilslutningstilladelser kan ændres, hvis det kan påvises, at afledningen ikke er miljømæssig forsvarlig.

Følgende principper er gældende, når der meddeles tilslutningstilladelse, eller eksisterende tilladelser revideres:

• Krav til indhold af forurenende stoffer fastsættes som udgangspunkt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2006).
• Krav i tilslutningstilladelser fastlægges uden hensyn til, at der sker en fortynding i det samlede spildevandsanlæg.
• Krav fastlægges under hensyntagen til, at der eventuelt kan komme andre virksomheder med behov for lignende tilslutningstilladelse.

Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysningerne i Indhold i ansøgning

Esbjerg Kommune kan med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 give tilladelse til, at processpildevand fra virksomheder tilføres vandløb, søer eller havet, hvis udledningen ikke forhindrer målopfyldelse for recipienten, og hvis kommunen har myndighedskompetencen på virksomheden.

Esbjerg Kommune har pt. meddelt tilladelse til direkte udledning af processpildevand fra følgende virksomheder:

• DIN Forsynings renseanlæg – Anlæg hvor spildevandet fra borgerne og virksomhederne blive renset inden det udledes til en recipient.
• DIN Forsynings overløbsbygværker – Bygværker der skal sikre, at der ikke sker overløb / opstuvning på terræn fra fælleskloakerede områder, men som afleder regnvandsfortyndet spildevand under kraftige og / eller langvarige regnhændelser.
• DIN Forsynings vandværker – Anlæg hvor drikkevandet bliver renset og behandlet inden det løber på vandforsyningsnettet ud til borgere og virksomheder. Her er det filterskyllevandet, der efter rensning udledes til en recipient.
• Virksomheder der har store mængder af kølevand.
• Fiskeri- og Søfartsmuseets udledning af bassinvand fra sælariet, hvor der er tale om indpumpet havvand der renses inden udledning.

Ved meddelelse af direkte udledninger skal miljømyndigheden blandt andet sikre sig følgende:

• At udledningen ikke medfører overskridelse i vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller havområder af de miljøkvalitetskrav, der fremgår af bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
• At udledningen ikke hindrer opfyldelse af de miljømål for overfladevandområder, som fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
• At udledningen ikke hindrer opfyldelse af de miljømål for havområder, som er fastsat i medfør af lov om havstrategi.

Direkte udledninger af industrispildevand skal fremgå af PULS (Punkt Ud Lednings System) under miljoeportal.dk. I Danmarks Arealinformation under Jeg vil gerne vælges Tilføj/fjern kort information - Miljøbeskyttelse Forurening - Spildevand og Badevand (fra PULS) – Regnbetingede Udløb. Med informationsknappen og et klik på udløbspunktet vises nu oplysninger knyttet til udledningspunktet.

Esbjerg kommune kan ikke tvinge tilsluttede ejendomme til at frakoble hele eller dele af spildevandet fra DIN Forsynings ledningsnet. Det kræver enighed mellem kommunen og grundejeren ved hel eller delvis udtræden. For processpildevand skal der tages konkret stilling til i hver enkelt sag, og spildevandsplanen skal opdateres med hensyn til tilladelse til alternativ bortskaffelse af industrispildevandet.

Esbjerg Kommune kan give tilladelse til hel eller delvis udtræden af DIN Forsyning hvis følgende forhold er opfyldt:

• At der er overensstemmelse med spildevansplanen for bortskaffelse af spildevand i kommunen.
• At der er enighed herom mellem grundejeren og kommunal­bestyrelsen.
• At der ikke sker en væsentlig forringelse af DIN Forsynings samlede økonomi.
• At DIN Forsyning fortsat kan fungere teknisk forsvarligt.

DIN Forsynings grundlag for dimensionering af kloaksystemer afhænger af, hvad et område er udlagt til i kommuneplanen, jf. tabel 5.6.4.

For at sikre, at kloaksystemet i separatkloakerede og fælleskloakerede kloakoplande ikke bliver hydraulisk overbelastet, så administrerer Esbjerg Kommune som spildevandsmyndighed ligeledes ud fra kommuneplanens arealanvendelse og fastsatte befæstelsesgrader jf. tabel 5.7.1. ved meddelelse af tilslutningstilladelser.

Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR - Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal Anvendelse af Regnvand.

Klimaændringerne og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at forsøge at håndtere regnvand, der hvor det falder, så det ikke belaster afløbssystemet.Ved lokal afledning eller anvendelse af regnvand forstås ethvert tiltag, der har til formål at begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen lokalt i afstømningsoplandet.

Dette kan typiske ske ved:

• Nedsivning i faskiner.
• Infiltration fra overflader gennem permeable belægninger.
• Forsinkelse af vandet i så stor udstrækning som muligt i oplandet.
• Fordampning af vandet enten fra overflader eller via optagelse i beplantning.

Det er dog ikke alle steder, at nedsivning af regnvand er en god løsning.

Det kan f.eks. skyldes:

• Ønsket om at beskytte grundvandet mod forurening.
• At jorden ikke er egnet til nedsivning, f.eks. fordi den er for leret.
• Høj grundvandsstand.

Men mange steder vil LAR være en mulighed – og her bør den anvendes.

Ved etablering af LAR-løsninger på kommunale arealer skal det ske i samarbejde med Natur & Byrum (tidligere Drift & Anlæg). For nærmere regler og vejledning om udformning mv. henvises til Esbjerg Kommunes Vejledning om smukke byområder.

På hjemmesiden LAR i Danmark, kan der søges inspiration til og erfaringer om LAR-løsninger. På denne hjemmeside ligger oplysninger om:

• Igangværende projekter
• Information om metoder og vejledninger i LAR
• Foldere, præsentationer og rapporter om LAR
• Information om lovgivning, planlægning og tilladelser
• Erfaringer med LAR
• Billeder af LAR-anlæg
• Sidste nyt om LAR, og
• Links mm.

Overholdelsen af den fastsatte afløbskoefficient jf. tabel 5.7.1 kan f.eks. ske ved brug af diverse LAR-løsninger.

Der skal ansøges om tilladelse til afledning og/eller nedsivning af regnvand fra områder udlagt til erhverv, centerområder, områder til offentlige institutioner, by-fortætningsprojekter og grunde hvor der etableres fælles private vej- og parkeringsareal. Indholdet i en ansøgning fremgår af kapitel 5.8.

Befæstelsesgraden angiver, hvor stort et areal af grunden der maksimalt kan tillades afledt overfladevand fra, til DIN Forsynings regnvandssystem, jf. tabel 5.7.1.

Inden der søges en tilladelse, er det vigtigt at forstå de grundlæggende principper for hvordan Esbjerg Kommune administrerer krav til befæstelsesgrad, nedsivning og forsinkelse:

1. Der må kun ske direkte afledning af regnvand til DIN Forsynings regnvandsledning fra et areal svarende til den definerede befæstelsesgrad i spildevandsplanen, jf. tabel 5.7.1.

For eksisterende virksomheder foretages ”fuld” udligning af regnvand fra det nye projekt i overensstemmelse med nedenstående beregningseksempler til beregning af afløbskoefficienten.

2. Hvis det er muligt at nedsive regnvand ved overskridelse af den definerede befæstelsesgrad i spildevandsplanen, så skal dette være løsningen. Det tilstræbes, at det er tagvandet der i videst muligt omfang nedsives, hvis en del af regnvandet skal nedsives.

Der må kun ske nedsivning af regnvand, der af Esbjerg Kommune er vurderet til ikke at medføre forurening af jord eller grundvand. Ved regnvand fra parkeringspladser, oplagspladser o. lign. skal der derfor foretages en grundig vurdering, inden der gives tilladelse til nedsivning.

3. Hvis nedsivning ikke er muligt f.eks. på grund af jordens geologi, forureninger i jorden eller afstanden til grundvandsspejlet kan der gives tilladelse til afledning med forsinkelse til DIN Forsynings regnvandsledning.

Det er ansøgeren, som skal dokumentere at nedsivning ikke er muligt.

Nye projekter

Hvis der sker etablering af ny bebyggelse/befæstelse på en ejendom, hvor befæstelsesgraden, inden projektet gennemførelse, overholder befæstelsesgraden, så skal det sikres, at befæstelsesgraden også kan overholdes efter, at projektet er blevet gennemført.

Afledning af regnvand, hvis befæstelsesgraden overskrides

Hvis der etableres befæstelse på en større del af en ejendom, end det der er forudsat i spildevandsplanen jf. tabel 5.7.1, så skal grundejer nedsive overfladevandet fra et areal svarende til det, der overskrider befæstelsesgraden. Kun hvis dette ikke er muligt, kan der meddeles tilladelse til forsinkelse.

Spildevandsplanens krav

I henhold til Spildevandsplanen 2022-2027 må der kun afledes regnvand direkte til DIN Forsynings regnvandssystem svarende til en befæstelsesgrad på 80 % fra havneområdet og aflastningscentre og 60 % fra andre erhvervsområder og områder til centre og offentligt formål, jf. tabel 5.7.1.

Beregning af afledningskoefficient

Der er i det følgende givet 3 forskellige beregnings eksempler. I alle 3 eksempler gælder, at der skal ske fuld nedsivning / forsinkelse af alt det nye, mens de eksisterende forhold er lovligt eksisterende.

Beregningsforudsætninger der er anvendt i de 3 eksempler:

X (grundareal)= 1.000 m²

Y (nuværende befæstet/bebygget areal) = 800 m²

Z (nye befæstelser/bebyggelser) = 100 m²

Z₁ (nyt projekt indenfor eksisterende befæstelse/bebyggelse) = 60 m²

Eksempel 1 

Nyetablering indenfor eksisterende bebyggelser/befæstelser

Eksempel 2 

Nyetablering udenfor eksisterende bebyggelser/befæstelser

Eksempel 3

Nyetablering indenfor og udenfor eksisterende bebyggelser/befæstelser

Med hensyn til dimensionering af private afløbssystemer henvises til kapitel 5.7.

Nedsivning

Der skal foretages en vurdering af, om det er muligt at nedsive overfladevand svarende til den mængde der overskrider befæstelsesgraden.

I vurderingen indgår bl.a. følgende:

• Er der kendskab til jord- og grundvandsforureninger på ejendomme, herunder om ejendommen er kortlagt på V1- eller V2, og hvilken forurenende stoffer kan der være tale om.
• Er ejendommen beliggende inden for BNBO (Borings Nært Beskyttelses Område) eller et område med særligt følsomt grundvand, så der skal tages særlige hensyn til beskyttelsen af grundvandet.
• Er ejendommen beliggende i et område, hvor jordbunden er egnet til nedsivning, og er det muligt at nedsive regnvand pga. afstanden til grundvandsspejlet.

Esbjerg Kommune kan give tilladelse til nedsivning af regnvand, herunder befæstede arealer og veje, der er lettere forurenet fra de aktiviteter, der foregår på arealet. Ved nedsivning af regnvand fra befæstede arealer, kan der blive stillet vilkår til arealanvendelsen og evt. rensning af regnvandet. Det tilstræbes, at det først og fremmest er tagvand, der nedsives, hvis befæstelsesgraden ikke kan overholdes.

Hvis det ikke er muligt at nedsive regnvandet, kan det blive nødvendigt at foretage en forsinkelse af regnvandet, som beskrevet nedenfor.

Udligning af flow ved forsinkelse

Hvis der ikke er mulighed for at overholde spildevandsplanens befæstelseskrav ved brug af nedsivning, kan der gives tilladelse til afledning af overfladevandet til DIN Forsynings regnvandssystem. Der skal dog foretages udligning af flowet ved forsinkelse af vandet. Derved sikres det, at det maksimale flow til DIN Forsynings regnvandssystem ikke overstiger det, der svarer til den maksimale befæstelsesgrad.

Det kan derfor forventes, at der vil blive stillet krav om ”fuld” udligning af nye projekter om bebyggelse/befæstelse på ejendommen, hvis det overstiger befæstelsesgraden.

Ved fuld udligning forstås en reduktion af den hydrauliske belastning således at den afledte vandmængde bliver reduceret med arealet på bygge- og anlægsprojektet indtil spildevandsplanens Φ-værdi er overholdt. Dette kan ske ved både nedsivning og udledning.

Grundejer skal være opmærksom på, at det langsigtede mål er, at ejendommen samlet overholder spildevandsplanens krav til befæstelsesgrad, og at det kan forventes, at der ved samtlige nye projekter om bebyggelse/befæstelse på ejendommen vil blive stillet krav om ”fuld” udligning for hvert projekt, indtil spildevandsplanens krav overholdes.

Grundejer bør derfor overveje om det ved større projekter skal etableres tilstrækkeligt kapacitet til forsinkelse af overfladevandet, så ejendommen samlet overholder spildevandsplanens krav til befæstelsesgrad.

For at regnvand skal kunne afledes ved kilden, kan det være nødvendigt at rense regnvandet før afledning. Der findes mange metoder til rensning af regnvand, de nedenstående metoder er derfor ikke dækkende. Ved ønske om at anvende andre metoder henvises til nettet.

• Sandfang
• Filtrering, f.eks.

Filtrering i grønne overflader/bevoksning
Små sandfiltre
Filtre i vejbrønde
Adsorptionsanlæg
Andre filtre

• Olieudskillere
• Bassiner/vådområder

Sandfang
Sandfang anvendes i forbindelse med alle regnvandsafløb for at fjerne sand/grovere partikler fra regnvandet.

Nedløbsbrønde har et sandfang, der tilbageholder sand og de forurenende stoffer, der kan bundfældes. Nedløbsbrønde er ikke særlig effektive og specielt ikke, hvis de ikke tømmes regelmæssigt. Sandfang skal derfor efterses regelmæssigt og tømmes efter behov.

Filtrering

Rensning i grønne arealer / regnbede: Overflader med græs kan både rense og forsinke regnvand. Rensningen sker ved at forureninger sedimenterer på overfladen. Her kan de dels nedbrydes, dels optages af bevoksningen. Vandhastigheden er lav i grøfter eller hulninger, og derfor er der stor forsinkelse på regnvandsafstrømningen.

De grønne overflader kan også beplantes med forskellige planter, der medvirker til at fordele belastningen og modvirke erosion.

Sandfiltre: Sand- / grusfiltre er en effektiv måde at få fjernet urenheder i regnvandet. Sand- / grusfiltre kan være specielt byggede anlæg eller stenfyldte grøfter, hvor urenhederne filtreres væk, mens vandet synker i grøften og derefter nedsives eller ledes bort.

Filtre i vejbrønde: Der findes forskellige filtre, som kan anbringes i vejbrønde og som kan fjerne olie eller tungmetaller. Brøndfiltre kan betragtes som et supplement til de øvrige rensemetoder. De kan kun benyttes i nedløbsbrønde, hvor udskiftning og vedligeholdelse kan ske regelmæssigt.

Dobbeltporøs filtrering: I Ørestaden findes der et anlæg, hvor partikler, tungmetaller m.v. i regnvand fjernes i et dobbelt-porøst filter.

Olieudskillere

Ved håndtering af olieforurenet regnvand fra befæstede arealer er olieudskillere en god rensemetode. Ved store arealer og store regnvandsmængder, skal udskillerne forsynes med omløb, så ”first flush” renses, og de efterfølgende store regnvandsmængder ledes uden om udskilleren.

På mindre parkeringspladser er olieforureningen meget lille, og sandfang vil være tilstrækkeligt til at tilbageholde denne forurening, hvis sandfangene tømmes efter behov.

Bassiner

Til bundfældning og rensning er regnvandsbassiner eller nedsivningsbassiner velegnede anlæg, specielt hvis der er gode pladsforhold. Der etableres normalt ikke en olieudskiller ved indløb til et bassin, men et dykket udløb, som kan tilbageholde eventuel olie i bassinet. Ved brug af et regnvandsbassin med vådvolumen er det muligt af få tilbageholdt/fjernet fra ca. 60 - 90 % af suspenderede stoffer og få tilbageholdt/fjernet en ikke ubetydelig del af indholdet af tungmetaller, hvilket dog afhænger af tungmetallets opløselighed. Ved brug af et nedsivningsbassin vil rensningen for de fleste stoffer være næsten 100 %. En undtagelse er dog klorid.

I henhold til Spildevandsplanen 2022-2027 må der kun afledes regnvand direkte til DIN Forsynings regnvandssystem svarende til en befæstelsesgrad på 35 % fra boligområder, jf. tabel 5.7.1. Hvis en lokalplan giver tilladelse til at bebygge mere end 35 % af grunden, så kan afløbskoefficienten dog hæves til 0,4.  For storparceller er befæstelsesgraden fastsat til 30 %.

Ved etablering af by-fortætning til boliger i bymidten er befæstelsesgraden fastsat til 50 %, jf. tabel 5.7.1.

Nedsivning af tagvand fra boliger

En grundejer kan nedsive sit tagvand på egen grund, hvis forholdene tillader det.

Der kan nedsives, når følgende forhold er opfyldt:

• Afledning skal ske til en faskine eller et andet LAR-anlæg, hvortil der ikke afledes andre former for spildevand.
• Dimensionering, placering og udførelse af faskinen skal sikre, at der ikke sker overfladisk afstrømning til naboer og vejarealer.
• Ved dimensionering skal der i beregningen anvendes en klimafaktor på 1,25.
• Ejendommen må ikke ligge inden for BNBO – BoringsNære BeskyttelsesOmråder.
• Afstanden til recipienter skal mindst være 25 meter, se tabel 5.3.3.1.
• Afstande til beboelse og skel bør være som angivet i tabel 5.3.3.1.

Tabel 5.3.4.1. Afstandskrav for faskiner til drikkevandsboringer, recipienter, beboelse og skel.
*Hvis terrænet falder bort fra huset, huset er nyt, eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundvand.
**Hvis jordbundsforholdende gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget.

Dispensation fra de vejledende afstandskrav til beboelse og skel sker på en konkret vurdering der f.eks. kan foretages af en autoriseret kloakmester, med en forhåndstilkendegivelse fra Miljø.

Inden nedsivningsanlægget etableres bør grundejeren sikre sig, at jordbunden er egnet til nedsivning. Sand og grus er meget velegnet til nedsivning, mens morænejord med ler kræver større faskiner. Derfor er det vigtigt at udføre en infiltrationstest for at afklare om jorden er velegnet til nedsivning og for at kunne beregne størrelsen af faskinen.

Der må ikke nedsives, når følgende forhold er opfyldt:

• Forureningskortlagte grunde hvor der er risiko for mobilisering af forurening. Desuden områder hvor tidligere undersøgelser har givet kendskab til betydende forureninger, som ikke er blevet relateret til en specifik lokalitet.
• Områder hvor den øverste jordtype består af blødbundsaflejringer som f.eks. dynd, gytje og tørv samt meget lerede jordtyper.

Miljø kan desuden ikke anbefale, at tagvand nedsives i traditionelle faskiner, hvis afstanden fra terræn til øverste grundvandsspejl er < 2 meter, idet vi kan forvente at klimaændringerne vil medføre stigende grundvandsspejl. Dette forhindrer dog ikke, at der kan etableres nedsivning fra jordoverfladen ved anvendelse af anden LAR-løsning end traditionel faskine.

Tagvand nedsivet i et traditionelt faskineanlæg

En faskine er i princippet et hulrum i jorden, hvor tagvandet siver ud gennem faskinens bund og sider. Faskinens volumen skal være stort nok til at opmagasinere vandmængden, hvis tilstrømningen midlertidigt er større end udsivningen. Med tiden kan der opstå et lag af sand og organisk materiale i bunden af faskinen, som reducerer faskinens evne til nedsivning. Det anbefales derfor, at der ved dimensionering af faskinens størrelse kun regnes med udsivning gennem faskinens sider.

Før faskinen skal der anbringes en nedløbsbrønd med sandfang, så faskinen ikke stopper til. På figur 5.3.4.1 ses en faskine opbygget med plastkassetter. Det er vigtigt, at sandfang tømmes regelmæssigt, så faskinen bevarer sin evne til at nedsive regnvandet.

Kloaksystemet i Esbjerg Kommune er mange steder nedslidt og samtidig medfører de stigende nedbørsmængder behov for igangsætning af en omfattende renovering af kloaknettet i kommunen.

DIN Forsyning udarbejder derfor en saneringsplan med en 10-årigt tidshorisont, som dog løbende justeres efter behov dog således, at planen følges indenfor den nærmeste 3-års periode.

Det er besluttet, at DIN Forsyning og Esbjerg Kommune i forbindelse med nye større separatkloakeringsprojekter sammen afholder borgermøder/skurmøder inden anlægsarbejdet går i gang.

Når et eksisterende kloakområde skal separatkloakeres, sender DIN Forsyning normalt 3. år før kloakarbejdet igangsættes information til ejerne af de berørte ejendomme.

Ved separering af et fælleskloakeret kloakopland foretages der en adskillelse af spildevandet og regnvandet.

Af den vedlagte folder fremgår, at ejerne vil blive påbudt med en frist på mindst 1 år at separere spildevand og regnvand på egen grund. Ejerne har således ca. 4 år til at få tilvejebragt det nødvendige økonomiske grundlag til at kunne efterleve påbuddet.

Læs mere på: https://separat.dinforsyning.dk/

Det er Esbjerg Kommune, der som spildevandsmyndighed, påbyder ejerne at få separeret kloaksystemet på egen grund.

I forbindelse med separeringen skal der ske en adskillelse af spildevand og regnvand. Dette kan ske ved etablering af 2 afløbsledninger - en til afledning af spildevand og en til afledning af regnvand på egen grund samt vejvand fra fælles private veje.

Ved etablering af 2 ledninger føres 2 afløbsstikledninger ind til skel, hvor ejendommens spildevand bliver tilsluttet DIN Forsynings spildevandsledning gennem spildevandsstikledningen, og hvor regnvand kan tilsluttes regnvandsstikledningen.

Ejeren kan dog også vælge at nedsive regnvand, hvis forholdene tillader det. For nærmere oplysninger om nedsivning se afsnit 5.3.1 og 5.3.3.

Dokumentationskrav

Som dokumentation for, at grundejer har efterkommet kommunens påbud om separering af spildevandet på egen grund, skal grundejer sende følgende til Miljø, Esbjerg Kommune:

• En tydelig og veludført kloaktegning, der viser placeringen af spildevands- og regnvandsledninger med tilhørende brønde, sandfang og faskiner.
• En stemplet og underskrevet færdigmelding fra en autoriseret kloakmester.

Undtagelser

Ved eksisterende boliger kan regnvand fra

• Mindre kælderskakte og
• Lyskasser

afledes til spildevandsledningen uden, at der skal meddele en dispensation. Det er dog en forudsætning, at der ikke kan ske afstrømning af regnvand til kælderskakten og lyskasserne.

Nedkørsler til parkeringskældre anses ikke at være mindre kælderskakte. Regnvandet fra disse skal afledes til regnvandssystemet.

Fristforlængelse af separatkloakering

Esbjerg Kommune kan meddele en forlængelse af fristen på op til 5 år til ved påbud om separering af spildevand og regnvand på egen grund.

En ansøgning om en fristforlængelse skal indeholde et reelt specificeret økonomisk tilbud fra en / flere håndværkere, som kun omfatter de omkostninger der er knyttet til bygningskonstruktioner, som følge af påbuddet om separering af spildevand og regnvand.

Hvis der foretages ændring af væsentlige bygningskonstruktioner inden udløbet af dispensationen, skal separeringen af spildevand og regnvand gennemføres, og dokumentationen herfor jf. påbuddet skal sendes til Esbjerg Kommune.

Spildevandsplanen fastlægger følgende serviceniveau for funktionen af kloaksystemet:

• For fælleskloakerede områder må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år. 
• For separatkloakerede områder (regnvand afledt i separat ledning) må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 5. år.

Dette er den praksis, som Spildevandskomiteen anbefaler, og som er valgt i langt de fleste kommuner. Serviceniveauet anvendes ved dimensionering af kloakker og udtrykker således, hvor ofte vand fra kloakkerne statistisk set må forekomme på terræn.

Det er hensigten at igangsætte regnbetingede klimaprojekter, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at fastsætte et serviceniveau, som overstiger normal funktionspraksis. Esbjerg Kommune har besluttet, at DIN Forsyning skal udføre beregninger til brug for fastsættelse af serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i kommunen, og at regnbetingede klimaprojekter skal finansieres 100% af DIN Forsyning under forudsætning af, at det valgte serviceniveau giver størst nettogevinst.

Det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige serviceniveau bestemmes ud fra den statslige metode angivet i bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau. Det hensigtsmæssige serviceniveau er det niveau, som på baggrund af beregninger viser at have den største nettogevinst. I de tilfælde, hvor beregningerne ikke giver et serviceniveau med nettogevinst, vil funktionspraksissen i Skrift 27 være gældende.

Serviceniveauet fastsættes for et geografisk afgrænset område, der defineres og begrundes i spildevandsplanen. Regelgrundlaget angiver ikke, for hvilke områder i kommunen serviceniveauet skal beregnes. Dog er første trin i metoden en risikokortlægning, som kombinerer værdikort og oversvømmelsesrisiko. Områder i risiko for skybrud vil naturligt være i fokus. 

I den statslige metode sammenholdes omkostninger og gevinster med afsæt i risikokortlægningen. Af omkostninger indregnes anlægsinvesteringen og driftsomkostningerne til selve klimasikringstiltaget/afværgeløsningen.

Af gevinster kan indregnes de sparede skadesomkostninger for boliger og erhverv samt de sparede indirekte omkostninger, som f.eks. er trafikforstyrrelser, genhusning samt negativ påvirkning af produktion og forretning ved f.eks. tabt arbejdstid. Metoden giver ikke mulighed for at indregne de merværdier, som klimatilpasning skaber såsom de rekreative værdier, positiv påvirkning af miljø og biodiversitet, reduktion af CO2, kulturhistoriske værdier m.v.

Principper for statslige metode

Esbjerg Kommune skal i forhold til skybrudshåndtering og igangsættelse af klimaprojekter for håndtering af skybrud forholde sig til følgende for hvert vandopland:

• Tage stilling til om der ønskes fastsat et bindende serviceniveau for et givent område, og om beregningerne for fastsættelse af serviceniveau skal igangsættes. Det er DIN Forsyning som foretager disse beregninger. Loven foreskriver ikke, hvornår og på hvilke områder metoden kan anvendes. Det giver dog kun værdi i områder med risiko for oversvømmelse fra skybrud.
• Forud for igangsættelse af beregninger skal der tages stilling til brug af data.
  Til en start anvendes nedenfor nævnte screening til prioritering. Når prioriteringen foreligger, opdateres oversvømmelseskort for de vandoplande, hvori udpegede projektområder er placeret. Det er besluttet, at der skal anvendes nationale skadesdata, da de lokale data ikke er repræsentative for hele Esbjerg Kommune.
• Det skal besluttes, hvilke serviceniveauer der udvikles konkrete løsninger for og som analyseres med hensyn til nettogevinst. Bekendtgørelsen for fastsættelse af serviceniveau angiver en trappemodel for antallet af påkrævede serviceniveauer i forhold til investeringsniveauer.
• Esbjerg Kommune vil anmode DIN Forsyning om oplysninger om mulige forebyggende tiltag, der kan afhjælpe oversvømmelser, herunder økonomiske overslag over udgifter til forebyggende tiltag som DIN Forsyning kan gennemføre i forhold til selskabets opgaver, fx over for regnhændelser, fremskrevet til forventede nedbørsmængder i anlæggets levetid i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauer i spildevandsplanen.
• Efter beregnet samfundsøkonomisk serviceniveau skal det besluttes, hvilket serviceniveau der skal arbejdes videre med for vandoplandet.
• Skal det være det samfundsøkonomisk optimale serviceniveau eller ønsker Esbjerg Kommune et højere serviceniveau, hvor DIN Forsyning finansierer området til det samfundsøkonomisk optimale serviceniveau, mens et højere serviceniveau skal finansieres af Esbjerg Kommune.
• Ønskes et højere serviceniveau, skal årsagen hertil fastlægges og dokumenteres. Tilsvarende skal det fastlægges og dokumenteres, om det er kommunen eller private, som finansierer det højere serviceniveau. Private kan ikke pålægges at finansiere et højere serviceniveau, men kan af eget initiativ være interesseret i en løsning med et højere niveau. For eksempel en grunderejerforening, som ønsker øget sikring i lokalområdet og inddrager eget fælles friareal til en blå-grøn skybrudsløsning.

Klimatilpasning ud over det samfundsøkonomisk niveau

Er der områder, hvor der er et ønske om at klimasikre til et højere niveau end det hensigtsmæssige serviceniveau, – det kan være områder med særlige fortidsminder som ønskes bevaret, særlige naturtyper eller områder med høj forureningsrisiko, - vil dette skulle finansieres af kommunen. Loven giver ikke mulighed for takstfinansiering over serviceniveau svarende til størst nettogevinst, og DIN Forsyning kan ikke forpligtes til at leve op til et ekstra forhøjet serviceniveau.

Dog er der indskrevet en undtagelse, hvor kravet om positiv samfundsøkonomi kan fraviges. Dette er gældende for oversvømmelsestruede strækninger på kommunale adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner i kloakerede områder.

Ved kritiske sundhedsfunktioner forstås funktioner, hvor der er fare for tab af liv ved oversvømmelse af adgangsveje, f.eks. hospitaler, skadestuer og plejehjem. De oversvømmelsestruede strækninger skal sikres billigst uden at forsinke udrykningskøretøjer væsentligt.

DIN Forsynings mulighed for klimatilpasning uden for egne områder

I henhold til spildevandsbekendtgørelsen har DIN Forsyning mulighed for at foretage supplerende klimatilpasningstiltag og med andre parter uden for selskabets egne anlæg med det formål at reducere skadesomkostningerne fra tag- og overfladevand.

Det supplerende tiltag skal udføres i sammenhæng med et andet af DIN Forsynings anlægsprojekter (hovedprojekt), og anlægsomkostningen til det supplerende tiltag må højst udgøre 5% af anlægsomkostningerne til hovedprojektet. Derudover skal DIN Forsyning dokumentere, at det supplerende tiltag giver en samfundsøkonomisk nettogevinst, og at tiltaget er selskabsøkonomisk omkostningseffektivt.

Et eksempel på et supplerende tiltag: Et risikoområde i et fortættet område skal klimasikres. Det er ofte udfordrende at finde plads i terræn til håndtering af vand i fortættede områder, og underjordiske løsninger kan være både teknisk udfordrende og bekostelige. Ved at forsinke og tilbageholde vand i oplandet til byen vil den nødvendige plads til byens vand reduceres.

Esbjerg Kommune har i samarbejde med DIN Forsyning har fået udarbejdet en screening af hele kommunen. Screeningen har til formål at skabe et overblik over de områder, som er i risiko for oversvømmelse af regnvand, oversvømmelsesskader og give overslag på forventede investeringsomkostninger. Screeningen er foretaget på et ensartet grundlag og vil både udpege de mulige områder, hvor det samfundsøkonomisk kan betale sig at klimasikre og samtidig udpege de områder, hvor det sandsynligvis ikke kan betale sig. Screeningen vil skabe et grundlag for prioritering af de områder, hvor der skal gennemføres beregninger til brug for fastsættelse af et endeligt serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand efter den statslige metode.

Resultater fra den indledende screening

Af kort 5.5.2.1 fremgår, at de største serviceniveauer (grønne farver) for håndtering af tag- og overfladevand på vandoplandsniveau optræder i den sydlige del af kommunen, mens lavere serviceniveauer optræder i den nordlige del af kommunen, herunder serviceniveauer lig med 5 år. I Esbjerg By varierer det mest hensigtsmæssige service niveau mellem 5 – 15 år. Kortet viser således, hvor vi får størst effekt af en indsats pr. investeret krone; men ikke hvor vi får størst effekt af indsatsen i forhold til reduktion af skadesomkostninger.

Kort 5.5.2.2. viser derimod, hvilke vandoplande der bør prioriteres for at opnå den største effekt på reduktion af skadesomkostningerne i forhold til investeringerne (gevinst/omkostningsforhold). Det er således ikke mærkeligt, at det er i de tætbebyggede områder som i Esbjerg og Ribe, at der kan opnås den største effekt af investeringerne.

Procesdiagram 5.5.3.1. anvendes når der skal gennemføres et regnbetinget klimaprojekt. Prioriteringen af skybrudsprojekter skal ses i en sammenhæng med øvrige klimaudfordringer udløst af højtstående grundvand, stormflod og stigende havvandsniveau. Prioriteringen af klimaprojekter vil derfor foretages i tæt samarbejde mellem Industrimiljø, Kommuneplan samt DIN Forsyning.

Igangsættelse af et regnbetinget klimaprojekt, herunder fastsættelse af serviceniveau og finansiering, behandles i tillæg til spildevandsplanen.

Et sådan tillæg bør indeholde følgende:

• Beskrivelse af vandoplandet, hvor afgrænsningen baseres på hydrologi og/eller kloakoplande. Inden for et vandopland kan områder udtages til separate samfundsøkonomiske beregninger, hvis det kan begrundes med, at der inden for et opland er en så stor forskel på skadesværdierne, at serviceniveauet ændres med mere end en 5-årshændelse. Her kan denne del af oplandet udtages, og der kan foretages separate samfundsøkonomiske beregninger for de pågældende områder, hvorved serviceniveauerne kan blive forskellige i hver af de opdelte områder. Tilsvarende kan områder udtages til separate samfundsøkonomiske beregninger, hvis der er større ændringer i arealanvendelsen i vandoplandet.
• Beskrivelse af risikoen for oversvømmelse fra skybrud og evt. andre oversvømmelsesrisici.

Tillægget skal iht. spildevandsbekendtgørelsen indeholde:

• Esbjerg Kommunes beslutning om igangsættelse af beregninger for fastsættelse af serviceniveau. Tilsvarende skal det oplyses, om det er Esbjerg Kommune eller DIN Forsyning, som foretager beregningerne.
• Beskrivelse af datagrundlaget, herunder oversvømmelseskort, brug af skadesdata (lokale eller nationale) som grundlag for værdikortet.
• Det samfundsøkonomisk optimale serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand.
• Eventuelt højere serviceniveau for afgrænsede adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner samt redegørelse for omkostninger herfor.
• DIN Forsynings mulighed for at foretage supplerende klimatilpasningstiltag uden for egne områder og med andre parter med det formål at reducere skadesomkostninger fra tag- og overfladevand på egne områder.

Tillægget bør desuden indeholde:

• Ved anvendelse af den statslige metode skal det beskrives:
  • Hvilke serviceniveauer der er lavet beregninger for.
  • Fastlagte tiltagsomkostninger og dokumentation herfor.
  • Fastlagte gevinster og dokumentation herfor.
  • Gennemført usikkerhedsanalyse.
• Beslutning om valgt serviceniveau – størst nettogevinst eller højere sikring og baggrund herfor.
• Beslutning om finansiering.

Alle oplande, hvor der er foretaget beregninger efter den statslige metode, skal beskrives i tillæg til spildevandsplanen, uanset det resulterende serviceniveau. DIN Forsyning skal kunne dokumentere, at de er blevet pålagt at igangsætte beregningerne af Esbjerg Kommune.

1. Det er målet ud fra den gennemførte screening at prioritere områder, hvor den statslige metode skal anvendes på vandoplande.

1A. Der foretages i 2022 en prioritering af indsatsen på baggrund af den gennemførte screening mellem oplande med størst risiko for skader og gene fra regnvand.

I DIN Forsynings forsyningsområde udføres hydrauliske analyser og dimensionering efter Spildevandskomiteens (SVK) skrifter nr. 27, 28, 29, 30 og 31. Dimensionerings-praksis vil løbende blive opdateret efter den aktuelle viden på området med baggrund i Spildevandskomiteens skrifter.

Beregningsniveauer

Dimensionering af et kloaksystem skal som udgangspunkt altid udføres, iht. Spildevandskomiteens skrifter for kloakdimensionering, på baggrund af en dynamisk rørmodel efter niveau 2 (CDS-regn).

Hvis der i området forefindes store ledninger, bassinanlæg, vandbremser, styring eller permanent vandfyldte ledninger skal dimensioneringen eftervises efter niveau 3 (historisk regnserie).

Følgende skal altid aftales og godkendes af DIN Forsyning:

• Randbetingelser til eksisterende afløbssystemer samt recipientvandstande.
• Nedbørsdata til modelberegning (niveau 2 og 3).

Der kan efter aftale med DIN Forsyning anvendes en mere simpel dimensioneringsmetode efter niveau 1 ved meget simple og mindre afløbssystemer (fuldtløbende rør efter den rationelle metode).

Der benyttes som udgangspunkt et initialtab på 0,6 mm og en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,9.

Nedbørsdata

Nedbørsdata vælges på baggrund af skrift nr. 28, 29 og 30.

For niveau 2-beregninger gælder følgende:

• Der anvendes lokale nedbørsintensiteter ved generering af CDS-regn efter Spildevandskomiteens senest opdaterede regneark (q_lokal).
• CDS-regnen skal have en opløsning på 1 minut og væres symmetrisk omkring maksimalintensiteten.
• Varigheden af en regnserie sættes som anbefalet i skrift nr. 30.

Sikkerhedsfaktor og korrektionsfaktor

Ved dimensionering af afløbssystemerne skal der benyttes sikkerheds- og korrektionsfaktorer som skal tilskrives afstrømningen fra den lokale regnserie (q_lokal).

Tabel 5.6.1. Klimafaktor.

Som udgangspunkt anvendes standardfaktoren i tabel 5.6.1 ved dimensionering. Dimensioneringens ”robusthed” undersøges ved anvendelse af høj faktor og eftervises hvor der er behov for det, jf. SVK skrift 30.

Modelusikkerhedsfaktorer (f_model)

Modelusikkerhedsfaktoren tilpasses den aktuelle situation og model. Faktoren ligger mellem 1,0-1,1. Hvis ikke andet oplyses, benyttes 1,1.

Fortætningsfaktor (f_fortætning)

Faktor for fortætning sættes i Esbjerg Kommune til 1,0. Faktoren kan dog fastsættes højere hvor der er kendskab til fremtidig udbygning af området.

Dimensionsgivende afstrømning

Dimensionsgivende afstrømning beregnes herefter som:

q_design = f_klima  ^.  f_fortætning   ^.  f_model  ^. q_lokal

Minimumskrav til fælles- og regnvandssystemers funktion

De beregnede stuvningsniveauer og fyldninger for ledningerne skal efterleve de generelle funktionskrav i Tabel 5.6.2.

Tabel 5.6.2. Minimumskrav for opstuvning til terræn for fælles- og separate systemer, jf. SVK skrift 27.

Hydrologiske beregningsdata

Hydrologiske data er angivet i 5.6.3. De angivne befæstelsesgrader anvendes kun i de tilfælde, hvor der skal udføres en hydraulisk status model for et givet område, hvor den faktiske befæstelse afviger meget fra den i Tabel 5.6.3 angivne befæstelsesgrad.

 5.6.3. Hydrologiske reduktionsfaktor.

Dimensioneringsgrundlag

Når der dimensioneres kloakledninger i kloakoplande, hvor systemet tilhører eller løber til et system ejet af DIN Forsyning Spildevand, skal der anvendes data om arealanvendelsen i Tabel 5.6.4.

Tabel 5.6.4. Krav til afløbskoefficient (befæstelsesgrad) og spildevandsafledning.

Dimensionering af bassin

Til dimensionering af bassiner anvendes spildevandskomiteens seneste regneark til indledende dimensionering. Der skal anvendes sikkerheds- og klimafaktorer som tidligere omtalt.

Bassinerne skal eftervises med LTS-beregninger med lokal regnserie. Der skal anvendes en statisk klimafaktor på hele regnserien på 1,2.

Dimensionering af spildevandssystemer

Dimensionering af spildevandssystemer skal tage hensyn til spildevandmængder og eventuelt infiltrationsvand. Der skal benyttes time- og døgnfaktorer jf. ”Afløbsteknik, 6. udgave”, Winther et al, Polyteknisk forlag, 2011. I større bydele skal timefaktorer sættes under hensyntagen til områdernes størrelser og afstrømningstider.

Der dimensioneres til 50 % ledningsfyldning i maksimalsituationen.

I dette kapitel er det beskrevet, hvilket krav der bliver stillet til udførelse af private regnvandssystemer ved afledning af regnvand inden for DIN Forsynings kloakforsyningsområde. Kravene stilles for at sikre, at der er en sammenhæng mellem DIN Forsynings dimensionering af ledningsnettet og den mængde af regnvand der vil blive afledt til ledningsnettet.

Befæstelsesgrad

DIN Forsynings dimensionering af kloakledninger er baseret på oplysninger om, hvad et område bliver udlagt til i Kommuneplanen. 

Esbjerg Kommune har på den baggrund fastsat befæstelsesgrader / afløbskoefficienter (Φ-værdier) for, hvor meget regnvand der må afledes fra en privat ejendom direkte til kloaksystemet (se tabel 5.7.1). Disse afløbskoefficienter vil blive brugt som grundlag for udarbejdelse af nye afløbskoefficinter, og i nye lokalplaner vil det blive angivet, hvor stor en procentdel af regnvandet, der skal nedsives lokalt.

Tabel 5.7.1. Krav til afløbskoefficient (befæstelsesgrad) og spildevandsafledning.
1) Hvis en lokalplan giver tilladelse til en bebyggelsesprocent, der medfører en større befæstelsesgrad, så kan afløbskoefficienten hæves til 0,4.

Beregning af afløbskoefficient (Φ-værdi)

Ved beregning af den samlede afløbskoefficient har forskellige overflader forskellig afløbskoefficient. Tabel 5.7.2 indeholder de afløbskoefficienter for forskellige overflader, som skal anvendes i Esbjerg Kommune.

Tabel 5.7.2. I tabellen er der angivet eksempler på afløbskoefficinter for en række belægninger. ¹Sættes til 0,1 ved risiko for afstrømning til område med afledning.

Der findes andre belægningsmaterialer end dem der er angivet i tabel 5.4.2. Dokumentationspligten ligger hos ansøger, hvis der ønskes anvendt en anden afløbskoefficient. Afløbskoefficienterne ganges på de enkelte delarealer, summeres og divideres med det samlede areal for derved at finde projektområdets samlede afløbskoefficient. Hvis den samlede afløbskoefficient overskrider værdierne i tabel 5.7.1 eller den maksimale befæstelsesgrad, som er angivet en lokalplan, skal der etableres forsinkelse eller nedsivning til den overskridende andel. Se eksempler herpå i det følgende.

Dimensionering ved afledning

Den dimensionsgivende nedbør er den nedbørsintensitet, der bruges som udgangspunkt for dimensionering af afløbssystemet.

Når der skal dimensioneres private afløbssystemer, skal det ske med udgangspunkt i størrelsen af det areal der skal afvandes, og hvor kraftig en regnhændelse, der anvendes til dimensionering af kloakken. Det gælder altså, at:

Afløbstallet = Afløbskoefficienten ∙ Nedbørsintensitet ∙ Areal.

For at sikre, at der ikke bliver afledt mere regnvand til kloakken, end den er dimensioneret til, må den planlagte afløbskoefficient ikke overskrides, når et areal tilsluttes kloakken. Dette reguleres med tilslutningstilladelsen, der dog ofte udtrykkes som et maksimalt afløbstal i l/s.

Eksisterende kloakker er typisk dimensioneret til en mindre regnhændelse og uden klimafaktor, end hvad DIN Forsyning vil gøre i dag. Det betyder, at disse kloakkers (og kloakoplandes) kapacitet vil blive for lille i takt med, at klimaændringerne sætter ind. Derfor er det ekstra vigtigt, at en tilslutningstilladelse ikke bidrager til at overskride den planlagte afløbskoefficient for kloakoplandet, og at afløbskoefficienten (eller afløbstallet) overholdes for det konkrete projektområde.

Ældre kloakker er dimensioneret på et tidspunkt, hvor DIN Forsyning typisk regnede med mindre regnintensitet og uden klimafaktor. I 2005 udkom Spildevandskomiteens Skrift 27 som har været den almindeligt anvendte dimensioneringspraksis siden. Der skelnes mellem kloakker etableret før og efter 2007 da det forudsættes, at den nye praksis var fuldt ud indfaset i alle udførte projekter efter 2006. Af nedenstående tabel 5.7.3 fremgår, hvilken regnintensitet der skal anvendes ved afledning af regnvand til DIN Forsynings kloaksystem.

Tabel 5.7.3. Regnintensiteter som skal anvendes ved tilslutning til DIN Forsynings kloaksystemer.

Dimensionering ved nedsivningsanlæg og bassiner

For dimensionering af forsinkelsesvolumen skal spildevandskomiteens regneark ”Regnrække Version 4.1 (xls)” anvendes. Til dimensionering af LAR-anlæg skal der anvendes spildevandskomiteens regneark ”LAR-dimensionering-regneark”. Begge regneark kan downloades her.

Ved dimensionering af nedsivningsvolumener og/eller bassinvolumener anvendes værdierne i tabel 5.7.4.

Tabel 5.7.4. Dimensioneringsgrundlag for afledning til nedsivningsanlæg eller forsinkelsesbassin.

Spildevandsmyndigheden kan kræve indskrænkning af afledningsretten eller etablering af bassiner på de enkelte ejendomme for at begrænse afstrømningen til DIN Forsynings kloaksystem ved ændret arealanvendelse eller byggeprojekter.

Regneeksempler

Vær opmærksom på, at nedenstående eksempler kun gælder, hvis forsinkelsesbassinet etableres før det samlede afløb til DIN Forsynings ledning. Hvis dele af det befæstede areal afledes uforsinket uden om bassinet, vil der være behov for et større forsinkelsesbassin til det resterende regnvand.

Eksempel 1. Erhvervsområde med afledning til nyetableret regnvandsledning i kombination med lokal nedsivning.

I dette regneeksempel har vi en virksomhed i et område med et nyt kloaksystem (nyere end 2007), der ønsker at befæste et større areal end, hvad der kan gives tilladelse til at aflede, og hvor noget af regnvandet derfor skal nedsives.

Beregning af den vandmængde der må afledes

• Grundareal: 20.000 m² (2 ha).
• Befæstet areal 17.000 m². -> Afløbskoefficient: 17.000/20.000 -> ϕ = 0,85
• Afløbskoefficient: ϕ = 0,85 > tilladte afløbskoefficient for erhvervsområder: ϕ = 0,6
• Gentagelsesperiode T=5 – området er separatkloakeret
• Regnintensiteten = 171 l/s ha. (Beregnet på baggrund af regndata for Esbjerg inkl. klimafaktor).

Den dimensionsgivende regnvandsstrøm (R) der må afledes: R = 0,6 ∙ 2 ha ∙ 171 l/s ha. = 205 l/s.

Beregning af nedsivningsvolumen

Befæstet areal til nedsivning: 17.000 m² – (0,6 · 20.000 m²) = 5.000 m².

Nedsivningsevne (målt eller fastsat værdi på baggrund af geologien): 5 · 10-6 m/s.

Med udgangspunkt i placeringen i Esbjerg beregnes den nødvendig dybde af et regnbed på 400 m² til 0,57 m. Alternativt etableres 99,8 m faskine med en dybde på 1,5 m og en bredde på 2 m.

Der er mange forskellige muligheder for indretning af nedsivningsløsninger. Bemærk dog at nedsivningen altid kun beregnes gennem siderne af nedsivningsløsningen, da det antages at bundudsivningsevnen hurtigt forsvinder ved tilstopning.

Eksempel 2. Erhvervsområde med afledning til nyetableret regnvandsledning i kombination med lokal forsinkelse.

I dette regneeksempel har vi en virksomhed i et område med et nyt kloaksystem (nyere end 2007), der ønsker at befæste et større areal end, hvad der kan gives tilladelse til at aflede, og hvor noget af regnvandet derfor skal forsinkes inden afledning, fordi der ikke lokalt kan nedsives.

Beregning af den vandmængde der må afledes

Grundareal: 20.000 m² (2 ha).

Befæstet areal 17.000 m².

Området er separatkloakeret efter 2007: Regnintensitet: 171 l/s/ha (klimafaktor er inkluderet).

Afløbskoefficient for erhvervsområder: 0,6, svarende til 12.000 m² befæstet areal.

Overskridelse af planlagt befæstet areal: 17.000 m² – (0,6 ∙ 20.000 m2) = 5.000 m².

Den dimensionsgivende regnvandsstrøm (R) der må afledes: R = 0,6 ∙ 2 ha ∙ 171 l/s ha. = 205 l/s.

På afløbet til DIN Forsynings regnvandsledning skal der monteres en afløbsregulator, som sikrer, at der ikke afledes mere end 205 l/s.

For ikke at overbelaste afløbssystemet yderligere beregnes det nødvendige forsinkelsesvolumen:

Beregning af forsinkelsesvolumen

Befæstet areal til forsinkelse: 17.000 m² (1,7 ha)

Afskærende lednings kapacitet i SVK-regneark: 205 l/s

Sikkerhedsfaktor: 1,2

Med udgangspunkt i placeringen i Esbjerg beregnes det nødvendige forsinkelsesvolumen i Spildevandskomiteens bassinregneark til 143 m³. Bemærk, at programmet advarer om, at beregningen ikke er optimeret. Dette har kun meget begrænset betydning ved store afløbstal, og beregningen kan betragtes som retvisende.

Eksempel 3. Erhvervsområde med afledning af regnvand til eksisterende regnvandsledning.

En virksomhed i et område med et ældre kloaksystem (før 2007) ønsker at befæste et større areal, end hvad der kan gives tilladelse til at aflede til det offentlige kloaksystem som er separatkloakeret, og hvor noget af regnvandet derfor skal forsinkes inden afledning, fordi der ikke lokalt kan nedsives.

Beregning af den vandmængde der må afledes

• Grundareal: 20.000 m2 (2 ha).
• Befæstet areal 17.000 m2.
• Området er separatkloakeret før 2007: Regnintensitet: 110 l/s/ha (klimafaktor er inkluderet)
• Afløbskoefficient for erhvervsområder: 0,6, svarende til 12.000 m2 befæstet areal.
• Overskridelse af planlagt befæstet areal: 17.000 m2 – (0,6 ∙ 20.000 m2) = 5.000 m2.
• Regnintensiteten = 110 l/s ha. (Baseret på gamle landsregnerækker, T=1, 10 min varighed)

Den dimensionsgivende regnvandsstrøm (R) der må afledes: R = 0,6 ∙ 2 ha ∙ 110 l/s ha. = 132 l/s.

På afløbet til DIN Forsynings regnvandsledning skal der monteres en afløbsregulator, som sikrer, at der ikke afledes mere end 132 l/s.

For ikke at overbelaste afløbssystemet yderligere beregnes det nødvendige forsinkelsesvolumen:

Beregning af forsinkelsesvolumen

Befæstet areal til forsinkelse: 17.000 m² (1,7 ha)

Afskærende lednings kapacitet i SVK-regneark: 132 l/s

Sikkerhedsfaktor: 1,2

Med udgangspunkt i placeringen i Esbjerg beregnes det nødvendige bassinvolumen i Spildevandskomiteens bassinregneark til 177 m³. Bemærk, at programmet advarer om, at beregningen ikke er optimeret. Dette har kun meget begrænset betydning ved store afløbstal, og beregningen kan betragtes som retvisende.

I dette afsnit har Esbjerg Kommunen beskrevet, hvad en fyldestgørende ansøgning skal indeholde, når der ansøges om tilladelse til tilslutning af regnvandet til DIN Forsynings kloaksystem og / eller nedsivning af regnvand.

Beskrivelsen forventes anvendt af bygherrer, rådgivere og andre der ansøger om tilslutning og / eller nedsivning af regnvand i forbindelse med byggeri i erhvervsområder, centerområder, områder til offentlige formål, i by-fortætningsprojekter og i boligområder med fælles parkerings- og vejareal.

Formålet med denne beskrivelse er et ønsket om en hurtige sagsbehandling ved meddelelse af de ansøgte tilladelser, men samtidigt at sagsbehandlingen sker på et så ensartet grundlag som muligt under hensyn til de forskelligheder der er knyttet til lokaliteten, som det fremgår af tidligere afsnit.

Esbjerg Kommune har i Spildevandsplan 2022-2027 sat fokus på konsekvenserne af klimaændringerne med oftere skybrud og / eller længerevarende kraftige regnhændelser med det formål at minimere vandskader og gener på ejendomme og infrastruktur, som følge af risiko for afstrømning af regnvand på overfladen til lavere liggende områder.

Som det fremgår af planen, vil der, såvel i planlægningsfasen af nye byggemodninger, kloakeringsprojekter, andre kommunale projekter og renoverings opgaver og lign., være fokus på, hvordan vi kan dirigere og opmagasinere regnvand til / i områder, hvor det ikke medfører skader eller gener.

Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med projekter der kræver en tilladelse til tilslutning- og / eller nedsivning af regnvand bliver redegjort for hvad der kan gøres for at tilbageholde regnvand i projektet ved regnhændelser > T = 5. I det efterfølgende vil dette blive omtalt som en vandhåndteringsplan. Se nærmere omkring af indhold af vandhåndteringsplaner i afsnit 5.8.2

Der skal ansøges om tilladelse til afledning og/eller nedsivning af regnvand fra områder udlagt til erhverv, centerområder, områder til offentlige institutioner, by-fortætningsprojekter og grunde hvor der etableres fælles private vej- og parkeringsareal.

Tilslutningstilladelse

En ansøgning om tilslutningstilladelse skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

• Ejerens/virksomhedens navn, adresse, tlf.nr., CVR nr.
• Rådgiveren, navn på kontaktperson, tlf.nr. og e-mailadresse.
• En kloakplan der viser det eksisterende og det nye kloaksystem.
• Angivelse af ejendommens grundareal, eksisterende befæstelsesgrad (areal hvor regnvand løber til DIN Forsynings kloaksystemet), samt hvordan befæstelsesgraden er beregnet jf. tabel 5.7.2.
• Angivelse af befæstelsesgraden efter udvidelsen / den nye bebyggelse.
• En beregning af den vandmængder der må afledes direkte til DIN Forsynings regnvandsledning/fælleskloak, samt oplysninger om anvendt afløbsregulator, som sikrer denne maksimale afledning, jf. afsnit 5.3.2 og kapitel 5.7.

• Hvis nedsivning ­ikke er muligt, så skal der udføres og vedlægges en beregning af forsinkelsesvolumenet jf. kapitel 5.7 med anvendelse af spildevandskomiteens regneark for bassindimensionering, som er et bilag til spildevandskomiteens Skrift 30 med titlen Regional regnrække – regneark på https://spildevandskomiteen.dk/dimensionering-lar/ (kræver brugeroprettelse for at få adgang)
• En vandhåndteringsplan, jf. afsnit 5.8.1, der som minimum indeholder en koteplan og volumenberegninger, der dokumenterer, hvor meget vand der kan tilbageholdes på ejendommen ved skybrud og meget kraftige regnhændelser, samt et kort der viser hvor regnvandet vil løbe hen, når regnhændelsen er større end det samlede opmagasineringsvolumen.

Nedsivningstilladelse

En ansøgning om nedsivningstilladelse skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

• Ejerens/virksomhedens navn, adresse, tlf.nr., CVR nr.
• Rådgiveren, navn på kontaktperson, tlf.nr. og e-mailadresse.
• En kloakplan der viser det eksisterende og det nye kloaksystem.
• Angivelse af ejendommens grundareal, eksisterende befæstelsesgrad (areal hvor regnvand løber til DIN Forsynings kloaksystemet), samt hvordan befæstelsesgraden er beregnet jf. tabel 5.7.2.
• Angivelse af befæstelsesgraden efter udvidelsen / den nye bebyggelse.
• En beregning af den vandmængder der må afledes direkte til DIN Forsynings regnvandsledning/fælleskloak, samt oplysninger om anvendt afløbsregulator, som sikrer denne maksimale afledning, jf. afsnit 5.3.2 og kapitel 5.7.

• Der skal udføres og vedlægges en beregning af faskinevolumen jf. kapitel 5.7 med anvendelse af spildevandskomiteens opdaterede LAR-dimensionerings regneark  på https://spildevandskomiteen.dk/dimensionering-lar/ (kræver brugeroprettelse for at få adgang)
• En vandhåndteringsplan, jf. afsnit 5.8.1, der som minimum indeholder en koteplan og volumenberegninger, der dokumenterer, hvor meget vand der kan tilbageholdes på ejendommen ved skybrud og meget kraftige regnhændelser, samt et kort der viser hvor regnvandet vil løbe hen, når regnhændelsen er større end det samlede opmagasinerings- og nedsivningsvolumen.

Spildevand i det åbne land omfatter husspildevand fra ejendomme der er beliggende udenfor kloakeret opland.

Ved det åbne land forstås ejendomme der ikke er tilsluttet DIN Forsynings afløbssystem, men har private / fællesprivate løsninger til håndtering af spildevand.

Disse ejendomme har i stedet private spildevandsanlæg. Et privat spildevandsanlæg kan være en bundfældningstank med afledning til nedsivningsanlæg eller udledning til vandløb, minirenseanlæg med udledning til vandløb, tætte samletanke mm.

Spildevandsafledningen fra ejendomme i det åbne land, der ikke er tilsluttet et kloakopland i spildevandsplanen, reguleres efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen.

Afledning og rensning af spildevand fra spredt bebyggelse har stor indflydelse på forureningstilstanden i vandløb og søer.

Det mekanisk rensede spildevand kan indeholde næringsstoffer og organisk stof som påvirker vandløbene, og kan have påvirkning på om de enkelte vandløb kan opfylde målsætningerne om god økologisk tilstand.

I henhold til BBR er der i Esbjerg Kommune ca. 3.600 ejendomme med private spildevandsanlæg. Heraf har lidt under halvdelen af ejendommene ældre private spildevandsanlæg med ældre septiktanke (bundfældningstanke) med afledning til sivebrønde, eller udledning til vandløb via markdræn eller en direkte udledning.

Mange af disse lever ikke op til de nye skærpede rensekrav i spildevandsbekendtgørelsen. Spildevandsanlæggene er dog som udgangspunkt lovlige, så længe de miljømæssigt fungerer tilfredsstillende.

Natur & Vandmiljø kan kræve etablering af et nyt privat spildevandsanlæg, hvis:

• Spildevandsanlægget ikke længere fungerer miljømæssigt forsvarligt
• Der sker væsentlige ændringer på en ejendom, som har indflydelse på mængden eller sammensætningen af spildevandsanlægget

I de seneste mange år har Esbjerg Kommune gennemført indsats over for ejendomme med udledning af dårlig mekanisk renset spildevand til udpegede forureningsfølsomme vandløb. Udpegningerne blev i sin tid foretaget af Ribe Amt i Regionplanen, og efterfølgende udpegninger er foretaget af staten i den første Vandplan og den efterfølgende Vandområdeplan.

Esbjerg Kommune har på baggrund af udpegningerne gennemført processen med indsatsen overfor udledningerne til de udpegede vandløb, og ejendommene i de udpegede vandløbsoplande har gennemført forbedret spildevandsrensning. På nuværende tidspunkt har staten ikke udpeget yderligere vandløbsoplande hvor der skal ske en indsats overfor spildevandsudledninger fra ejendomme i spredt bebyggelse.

De udpegende vandløbsoplande fremgår af nedenstående kort 5.9.1 fra Vandområdeplan 2015 – 2021.

De supplerende udpegninger i Vandplan 2009-2015 og Vandomådeplan 2015-2021 har medført, at der i 2015 er meddelt påbud til yderligere 37 ejendomme om forbedret spildevandsrensning med frist for kravopfyldelse inden den 31. oktober 2016. Disse ejendomme ligger i vandløbsoplande på kort 5.9.2.

Hovedparten af påbud er efterkommet ved, at der er etableret nedsivningsanlæg på de berørt ejendomme, idet forholdene i kommunen generelt er gunstige i forhold til at overholde spildevandsbekendtgørelsens bestemmelser.

Det er en tendens til, at ejendomme som har en rimelig kort afstand til DIN Forsynings afløbsledninger, foretrækker at efterkomme påbud ved privat tilslutning når dette er muligt.

Som øvrige løsninger vælger mange ejendomme et minirenseanlæg, beplantet filteranlæg eller et pileanlæg.  

Der har været enkelte ejendomme som har været i så dårlig stand, at ejerne i stedet har søgt om tilladelse til nedrivning af ejendommene, og på den måde efterkommet påbud.

Rensetyper og renseklasser i det åbne land

Der findes forskellige former for rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land.

Alle nye spildevandsanlæg skal som minimum leve op til spildevandsbekendtgørelsens skærpede renseklasser i tabel 5.9.1.

Tabel 5.9.1. Minimumskrav til renseklasser. O: Reduktion af organisk stof, P: Reduktion af fosfor, SO: Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og SOP: Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation samt reduktion af fosfor.

En ny typegodkendt bundfældningstank kan i sig selv ikke alene rense spildevandet tilstrækkeligt, og bundfældningstanken skal altid være efterfulgt af en renseløsning, som kan være:

1. Nedsivningsanlæg i sivestrenge
2. Biologiske sandfiltre (udledning)
3. Pileanlæg med tæt membran (fordampningsanlæg)
4. Pileanlæg med nedsivning
5. Typegodkendte minirenseanlæg (udledning)
6. Beplantet filteranlæg og rodzoneanlæg (udledning)

Herudover kan det vælges at lede alt husspildevand til opsamling i en samletank, som tømmes med slamsuger efter behov. Denne løsning bør dog kun vælges ved et begrænset vandforbrug.

Ved privat tilslutning etablerer, ejer, driver og vedligeholder grundejeren ledningen frem til tilslutningsstedet på DIN Forsynings brønd/ledning mod betaling af et reduceret tilslutningsbidrag iht. takstbladet.

I nogle tilfælde vil det være muligt at opnå tilladelse til at blive tilsluttet DIN Forsyning spildevandsanlæg, i form af en privat tilslutning.

I Tabel 5.9.2 fremgår hvilke renseklasser de enkelte anlæg kan leve op til.

Tabel 5.9.2. Renseklasser for forskellige anlægstyper. *) Til den renseklasse de er typegodkendt til.

Forudsætningen for at kunne give et påbud er, at en ejendoms spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt.

I forbindelse med udstedelse af påbud er der 3 konkrete dokumenteringskrav, som skal være opfyldt:

1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt.
2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af recipienten. Udledningen skal alene bidrage til en faktisk forurening af et nedstrøms liggende vandområde. Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den omhandlende recipient er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af et påbud kan derfor ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forureningen er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser.
3. Recipienten, der udledes til, skal være dokumenteret i et omfang, der gør, at den ikke opfylder den for vandområdet vedtagne målsætning. Forurening af recipienten skal være dokumenteret ved bedømmelse af miljøkvaliteten, og en vurdering i relation til den aktuelle målsætning for vandområdet.

Disse dokumentationskrav er opfyldt gennem Statens udpegninger, gennem de tidligere amters udpegninger i Regionplanerne og kommunernes kortlægning af spildevandsudledningerne i oplandene.

De udpegede ejendomme påbydes at etablere forbedret spildevandsrensning jf. miljøbeskyttelseslovens § 30.

I forbindelse med påbud om forbedret spildevandsrensning jf. lovens § 30, skal påbud følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af DIN Forsyning jf. § 7a i Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., nr. 633 af 7. juni 2010.

For at hjælpe økonomiske trængte husejere har Miljøministeriet vedtaget bekendtgørelse nr. 108 af 29. januar 2015 om afdragsordninger, fristfastsættelse for spildevandshåndtering og tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt. Husejerne skal orienteres om reglerne inden der meddeles påbud. Hvis husejeren opfylder betingelserne, kan påbudsfristen ikke fastsættes til mindre end 3 år.

I forbindelse med et påbud om forbedret spildevandsrensning jf. miljøbeskyttelseslovens §30, skal ejere af helårsboliger, der alene afleder husspildevand til et udpeget forureningsfølsomt vandløb, sammen med påbud tilbydes kontraktligt medlemskab af DIN Forsyning. Medlemskabet er frivilligt.

Ejer af en helårsbolig har 3 muligheder i forbindelse med tilbud om kontraktligt medlemskab:

1. Ejer ønsker at modtage tilbud: DIN Forsyning finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den valgte renseløsning. Ejeren betaler selv for ny bundfældningstank mv. og herudover betales der tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag *.
2. Ejeren ønsker ikke at modtage tilbud: Ejeren skal selv sørge for at etablere en renseløsning som lever op til den påbudte renseklasse.
3. Ejeren ønsker at modtage tilbud, men foretrækker et andet anlæg end tilbudt af DIN Forsyning: DIN Forsyning finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den ønskede renseløsning. Ejeren betaler kloaktilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag og en evt. forskel mellem den tilbudte og den ønskede spildevandsløsning *.

Ved kontraktligt medlemskab af DIN Forsyning skal ejeren, uanset renseløsning betale tilslutningsbidrag og efterfølgende vandafledningsbidrag. De gældende takster fremgår af DIN Forsynings takstblad, som godkendes af bestyrelsen i DIN Forsyning.

*) Selv om der vælges medlemskab af DIN Forsyning, har ejeren stadig visse forpligtelser:

• Ejeren skal selv sørge for bortledning af regnvand, da dette ikke er omfattet af et kontraktligt medlemskab.
• Ejer har selv ansvaret for eventuel omlægning af kloakledninger og udskiftning af bundfældningstank. Ejeren forestår vedligeholdelse af ledningsanlæg og bundfældningstank. DIN Forsyning forestår tømning af bundfældningstanken, som er indregnet i vandafledningsbidraget.

Tilbud om kontraktligt medlemskab skal kun gives til helårsboliger. Ligeledes skal kravet til enkeltudleder være opfyldt for helårsboliger. Der skal således ikke gives tilbud til sommerhuse, erhvervsejendomme eller til fælles udledninger fra helårsboliger.

Konstateres der ulovlige spildevandsforhold, som f.eks. udledning af spildevand på jordoverfladen eller afledning til offentlig vejgrøft, skal der ikke gives tilbud om kontraktligt medlemskab.

Alle ejendomme med private spildevandsanlæg har pligt til at være med i den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke og samletanke jf. ”Regulativ for tømning af private tanke til husspildevand”. Regulativet findes på Din Forsynings hjemmeside.

Tømningsordningen administreres af DIN Forsyning, mens håndhævelse af regulativet administreres af Esbjerg Kommune.

Regulativet omfatter hele kommunen og gælder for samtlige ejendomme med private spildevandsanlæg – herunder også sommerhuse. I Esbjerg Kommune er der registreret ca. 3.600 bundfældningstanke og ca. 160 samletanke i den obligatoriske tømningsordning.

I forbindelse med den obligatoriske tømning kontrollerer vognmanden anlægget for evt. fejl og mangler. Oplysninger om fejl og mangler noteres i en tømningsrapport som lægges i ejendommens postkasse, med oplysning at der skal ske udbedring af det observerede forhold. Samtidig sker der orientering til Esbjerg Kommune, som foretager vurdering af, om der skal ske en henvendelse fra Natur & Vandmiljø til ejeren for at få forholdet bragt i orden. Henvendelsen kan, afhængig af fejlens karakter eller alvor være alt fra en henstilling til påbud eller indskærpelse.

Uden for kloakeret opland kan der efter aftale gives tilladelse til privat tilslutning til DIN Forsynings spildevandsanlæg.

Der må kun afledes husspildevand og processpildevand til DIN Forsynings spildevandsanlæg. Tagvand og overfladevand skal bortledes på egen matrikel, f.eks. i faskiner eller ud over egen jord.

Grundejer etablerer, ejer, driver og vedligeholder ledningen frem til tilslutningsstedet på DIN Forsynings brønd/ledning.

Hvis flere grundejere går sammen om et fællesprivat anlæg, skal der dannes et spildevandslaug, og der vil blive stillet vilkår om at der udarbejdes en tinglyst deklaration og et landinspektørrids.

Landbrug, minkfarme og øvrige virksomheder med store tagflader og større befæstede arealer skal som hovedregel etablere nedsivning af regnvand på egen grund.

Hvor dårlige nedsivningsforhold (leret jord, høj grundvandsstand) gør nedsivning vanskelig eller meget omkostningskrævende, kan der ansøges om tilladelse til udledning til vandløb.

Ved ansøgning om udledning af regnvand til vandløb, vil ansøgningen blive vurderet ud fra risiko for hydrauliske problemer i vandløbet. Tilladelse til at udnytte den samlede acceptable udledning til vandløbet forventes ikke at blive givet til en enkelt ansøger.

Vurderes der at være risiko for hydrauliske problemer i vandløbet, kan der blive stillet følgende krav til udledningen:

1. Regnvand skal afledes gennem et forsinkelsesbassin med dykket udløb til en afløbsbrønd med afløbsregulator.
2. Afløbet skal kunne lukkes manuelt i forbindelse med uheld, hvis der tilledes overfladevand fra befæstede arealer. Dette er ikke nødvendigt, hvis der kun tilledes tagvand.
3. Afløbet forsinkes til en maksimal vandføring ud fra en konkret vurdering foretaget af Esbjerg Kommune.
4. Forsinkelsesbassinet skal dimensioneres efter n=1/5 ud fra Spildevandskomiteens regneark.
5. Overløbsrøret, der tilsluttes efter afløbsbrønden, må maksimalt være 110 mm.
6. Udløbet i vandløbet skal være mindst 10 cm over regulativmæssig bundkote og udformes, så erosion af brinken og vandløbsbunden undgås.

Tilladelse kan gives, hvor det vurderes, at udledningen ikke vil påvirke opfyldelsen af vandløbets målsætning negativt.

Hvis regnvandet efter forsinkelsesbassinet ønskes afledt til eksisterende dræn, kræves desuden en medbenyttelsesaftale i henhold til vandløbslovens bestemmelser, hvis drænet krydser anden mands ejendom.

Natur & Vandmiljø kan efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Kredsdyrlægen meddele tilladelse til udsprinkling eller udsprøjtning af spildevand på jordoverfladen uden jordbrugsmæssig værdi.

En tilladelse er betinget af, at udsprinkling eller udsprøjtning ikke medfører eller indebærer en risiko for:

• Forurening af grundvand
• Forurening af overfladevand
• Sundhedsfare for mennesker eller dyr
• Gener for omkringboende
• Overfladeafstrømning

Udsprøjtningstilladelser

Nedenstående tabel omhandler de tilladelser til udsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi som Esbjerg Kommune har meddelt.

Tabel 5.9.5. Tilladelse til udsprøjtning af spildevand. Typer: VV = Vaskevand fra vaskeplads, Vhw = Vaskevand/heste wellness, Vg = Vaskevand fra golfklub og Uo = Udsprinkling af overfladevand.

1. Det er målet at spildevandskloakere mindre bysamfund og sommerhusområder, hvor lokal håndtering af spildevand er problematisk.

1A. Der opstilles kriterier i 2022 for udpegning af områder i det åbne land, som skal spildevandskloakeres.

1B. Hillerup spildevandskloakeres i 2023 og spildevandet afledes til Ribe Renseanlæg.