Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Høring efter vandløbsloven

Etablering af ny flydebro som erstatning for eksisterende broanlæg i Ribe Vesterå ved Ribe Kammersluse på matr.nr. 197, Nr. Farup By, Farup

Esbjerg Kommune, Natur & Vandmiljø sender hermed projektforslag for ovennævnte i høring.

Høringsperiode: 15. januar – 12. februar 2021.

 

Ribe Sejlklub har fremsendt ansøgning til Esbjerg Kommune om udskiftning af de eksisterende bådebroer langs sydsiden af Ribe Vesterå ved Kammerslusen, da de nuværende bådebroer ifølge ansøger er nedslidte, utidssvarende og ikke handicapvenlige. Samtidig forventes der en væsentlig større tilstrømning af gæster til området som følge af Esbjerg Kommunes udviklingsplan: ”Porten til Vadehavet”.

Den nuværende brokonstruktion med gangbroer og anløbsbroer ønskes fjernet og erstattet af en ca. 540 m lang og 2,5 m bred flydebro, som tilpasses områdets natur.

Projektforslaget sendes i offentlig høring efter vandløbsloven. I høringsperioden kan eventuelle bemærkninger til projektet sendes til Natur & Vandmiljø på email:  [email protected] eller med post til Esbjerg Kommune, Natur & Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, Att.: Vandløb, sagsnr. 20/15445.

Ansøgningen kan hentes her

Høringsbrevet kan hentes her

Spørgsmål til sagen eller projektet i øvrigt kan også rettes til sagsbehandler, Tomas Jensen på tlf 76161529 eller email: [email protected].

Personoplysninger

Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

Læs mere om vores behandling af dine persondata