Vi mødes én gang om ugen i 2 ½ time 7 uger i træk. Der er typisk 8-12 deltagere på et hold. Programmet for hver kursusgang ligger fast.
Undervisningen ledes af to instruktører, som har gennemført en særlig uddannelse. Begge har erfaring med at have rollen som pårørende tæt inde på livet. Derfor ved de, hvordan det føles, når sygdom vender op og ned på ens hverdag.
Forløbet er praktisk orienteret og veksler mellem oplæg fra instruktørerne, øvelser og erfaringsudveksling. Blandt andet afprøver du en række selvhjælpsværktøjer, som du kan bruge på egen hånd efter kurset.